Læsetid: 4 min.

Militæreksperter: Det danske forsvar har meget få værktøjer i kampen mod IS

Danmark skal intensivere kampen mod Islamisk Stat, lyder det fra de største partier i Folketinget. Første skridt er ifølge Venstre at sende F-16 flyene på vingerne igen – så snart de er klar. Det er omtrent den eneste mulighed, Danmark har, siger eksperter
Danmark skal intensivere kampen mod Islamisk Stat, lyder det fra de største partier i Folketinget. Første skridt er ifølge Venstre at sende F-16 flyene på vingerne igen – så snart de er klar. Det er omtrent den eneste mulighed, Danmark har, siger eksperter

Joachim Adrian

17. november 2015

Efter terrorangrebet i Paris i fredags vil de danske politikere intensivere den militære indsats mod Islamisk Stat (IS). Men ifølge flere forsvarseksperter er det meget begrænset, hvad Danmark kan bidrage med militært.

»Vi har et meget begrænset sæt af muligheder at bidrage med. Det eneste, der reelt er i værktøjskassen, er F-16-kampflyene,« siger Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Også professor Sten Rynning fra Syddansk Universitets Center for War Studies bekræfter, at de danske valgmuligheder er meget begrænsede.

De danske politikere er enige om, at krigen mod IS skal styrkes, men præcis hvordan er fortsat uklart.

Ifølge udenrigsordfører for Venstre Michael Aastrup Jensen, er det ikke længere nok at inddæmme Islamisk Stat, som hidtil har været den internationale strategi. Nu skal Islamisk Stat »fjernes fuldstændigt«, siger han.

»Og regeringen vil sætte alle kræfter ind på at bekæmpe Islamisk Stat.«

Krigen skal intensiveres

F-16 flyene er ifølge Venstre det første militære værktøj, som Danmark skal trække op af værktøjskassen.

»Lige så snart, at flyene er klar igen, sender vi dem af sted. Nu gør vi det til en kamp mod IS, og så er det ligegyldigt, om de befinder sig i Irak eller i Syrien,« siger han.

Hidtil har de danske F-16 fly kun opereret i luftrummet over Irak, hvor de har været på 547 missioner og kastet 503 bomber. Efter et års mission blev de i oktober hentet hjem på grund af mangel på mekanikere, der kunne vedligeholde de nedslidte kampfly.

Socialdemokraterne ønsker også at optrappe indsatsen mod Islamisk Stat. Ifølge forsvarsordfører Nick Hækkerup (S) er det dog for tidligt at pege konkret på, hvad sådan en indsats indebærer. »I en international aktion spiller Danmark ind med de dele, der er behov for. Vi vil i kraft af vores ringe størrelse kun kunne levere en brik, der passer ind i det store billede,« siger Nick Hækkerup. Han understreger, at Socialdemokraterne er indstillet på at levere alle former for militær indsats med undtagelse af landstyrker.

– Hvad har Danmark overhovedet at bidrage med ud over F-16 flyene?

»Fra min tid som forsvarsminister ved jeg, at der er en palet af ting, vi kan sætte ind, men jeg kan ikke blive mere konkret, før vi ved, hvad vi kan bidrage med i en fælles international aktion,« siger Nick Hækkerup.

Få mulige bidrag

Men ifølge Henrik Ø. Breitenbauch fra Københavns Universitet har det danske forsvar reelt ikke meget andet at bidrage med end F-16-flyene. Samtidig kan der rejses tvivl om, hvorvidt flyene overhovedet kan nå at blive klar til en ny indsættelse i den nærmeste fremtid.

Henrik Ø. Breitenbauch påpeger, at Danmark lige har vedtaget at sende 30 specialstyrker til Mali sammen med et Hercules-transportfly, hvilket optager væsentlige dele af de kapaciteter. I princippet kunne Danmark sætte helikoptere ind f.eks. for at transportere andre landes specialstyrker, men den type opgaver er de ifølge Breitenbauch ikke trænet til.

Samtidig er hæren optaget af at skulle bidrage til NATO’s udrykningsstyrke i forhold til Rusland. Han mener heller ikke, at den danske flåde har meget at bidrage med til den form for operationer, som der er brug for i krigen mod Islamisk Stat.

»Søværnet har f.eks. ingen krydsermissiler, men måske kan de bidrage til at skabe et luftbillede fra Middelhavet, hvilket vil være en ret indirekte indsats i forhold til at bekæmpe IS,« siger han.

Ifølge Sten Rynning fra Syddansk Universitet er der tre måder at arbejde på militært i kampen mod Islamisk Stat:

Først og fremmest foregår kampen overvejende med flystyrker – både jægerfly som de danske F-16 og droner, og hernæst kommer specialstyrkerne på landjorden og en træningsindsats med de lokale irakiske styrker.

En lille brik

»Vi har ingen droner, vi har trukket F-16-flyene hjem, fordi de var nedslidte, vores specialstyrker er optaget i Mali, og man sender ikke bare sådan nogle ind i områder som Syrien, uden at de er indlejret i amerikanske operationer,« siger Sten Rynning.

Ifølge Jens Ringsmose, institutleder ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, vil Danmarks militære bidrag i denne her type operationer under alle omstændigheder være begrænset.

»Når F-16-flyene er på banen igen, kan vi godt flyve flere missioner på egen hånd, men derudover kan vi som småstat kun bidrage til det, der fastsættes inden for internationale rammer. Det er en luksus, fordi det er svært at blive stillet til ansvar for, at vi ikke gør noget, når ingen af vores største alliancepartnere tager lederskabet. Men på den anden side betyder det også, at vi reelt ikke kan gøre så meget på egen hånd,« siger han.

Presset økonomi

Det seneste halve år har flere af de militære fagforeninger gjort kraftigt opmærksom på, at Forsvaret har måttet spare så meget, at der er grænser for, hvad de danske soldater kan levere i forhold til internationale missioner.

En af dem, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Forsvaret overhovedet har råd til at intensivere indsatsen mod Islamisk Stat, er formanden for Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen.

Han mener, at politikernes ønske om at optrappe de militære aktioner er nødt til at følges op med en pose penge.

»Politikerne bliver nødt til at prioritere opgaverne. Når de kigger ned i værktøjskassen, skal de også kigge ned i pengepungen. Jeg synes ofte, at politikerne gerne vil signalere til befolkningen, at de har helt styr på det, men når kameraet er slukket, så er det temmelig svært at få tingene til at hænge sammen,« siger han.

Både Michael Aastrup Jensen og Nick Hækkerup siger, at der allerede er afsat penge til en indsats i Syrien i forsvarsforliget og afviser dermed yderligere bevillinger til Forsvaret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Start med at kalde gruppen Daesh i stedet for det navn de ønsker.
Opsøg de handelsparter, der handler med Daesh og giver dem flere muligheder økonomisk.
Træk det økonomiske tæppe bort under Daesh!

Jeg er enig med Jens Jørgen Pedersen i, at den velstand IS er blevet til del, skal stoppes. Hvis vi bombede deres oliefelter, kunne det måske oven i købet afhjælpe olieprisernes fald i vores egen andedam. Hvad angår de rige oliestater, der poster penge i IS, er der turismen, man kan true dem på. Nogen hjælp fra de mellemøstlige kolliationsmagter, må vi vel også kunne forlange, nu Vesten udviser tegn til at ville gå samme vej i kampen.

Rent millitært synes jeg, det er idioti at deltage aktivt i selve krigen. På sigt har vi hverkenfrivilligt mandskab nok eller materiel. Vi har stadig et land at forsvare, pt. mod fremmede ubåde og nærgående russiske fly. Vi er engageret i randstaternes løsrivelse, så det forsvar, vi har tilbage, har nok at se til. Faktisk kunne ubåds-eskadren med fordel genetableres til kystbeskyttelse.

I stedet for at overophede statsøkonomiet med uhyrlige summer, for at kunne kalde os en krigsnation, synes jeg, vi skulle være kendt for vores humanistiske krigsdeltagelse, der er ligeså vigtig som bomber og faldne soldater. De penge ville være meget bedre brugt på den nære hjælp, og på de flygtninge, vi bekvemmer os til at synes trænger til en hånd her i landet.

Ovenikøbet vil vi på den måde også sætte os lidt ud på sidesporet, når IS planlægger terrormål. Det ved jeg så ikke, om de store partier finder usportsligt.

Hvis det hele skal skabe mening i forhold til EU, burde der være et fælleseuropæisk forsvar udenom de nationale. Ligeledes et fælles organ til asyl og flygtningehåndtering. Det skulle være ligegyldigt, om man bor i grænselandene eller midt i smørhullet. Ellers kan fællesskabet for min skyld stoppe, så er det kun erhvervsmæssige fordele, der vægtes, så længe de gavner vores egen økonomi.

Begrebet "Daesh" er så nyt for mig, at jeg ikke har en klar definition ad det, men det lyder som et begreb, der kan være med til at skille islam, islamister, jihadister og bare muslimer lidt i debatten.