Læsetid: 3 min.

Mio.-indsprøjtning til at finde handlede prostituerede i lukkede miljøer

Indsatsen mod menneskehandel styrkes med 11 millioner ekstra de næste tre år. En del af pengene er øremærket til at kulegrave prostitution på nettet, som giver store udfordringer for både politi og socialarbejdere
14. november 2015

Indsatsen mod menneskehandel skal styrkes med 11 millioner kroner de næste tre år. Det har regeringen besluttet i et tillæg til den handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget i foråret og gælder indtil 2018.

Samtidig er tre en halv million af det samlede beløb øremærket til at gøre en ekstra indsats blandt prostituerede, som prostituerer sig under former som escort og såkaldt privat/diskret. Fælles for disse prostitutionstyper er, at sexsalget ikke foregår fra en fast adresse som f.eks. på en massageklinik.

Information beskriver i dagens udgave af Moderne Tider, hvordan den udvikling forhindrer myndighederne i at holde øje med kriminalitet i miljøet og finde udnyttede prostituerede.

Det er deres indsats, Ellen Thrane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, nu ønsker at styrke:

»Når flere kunder efterspørger ydelser inden for privat/diskret, står bagmændene også klar, for de er til stede dér, hvor de kan tjene penge, og det må myndigheder også være,« siger hun.

Sidste år prostituerede mindst 1.547 personer sig via annoncer uden synlig adresse ifølge Socialstyrelsens seneste tal om prostitutionens omfang og former. Tallet er mere end halvdelen af Danmarks minimum 2.900 prostituerede og en klar stigning siden 2010, hvor Socialstyrelsen anslog, at 675 mennesker prostituerede sig privat/diskret eller i escort.

»Prostitutionen er blevet mere subtil og foregår i højere grad i det skjulte, og vi ved, at der også foregår menneskehandel. Det må vi forholde os til som samfund og myndigheder og afstemme vores indsats til de aktiviteter, som bagmændene sætter i værk,« siger Ellen Thrane Nørby.

Uden for rækkevidde

Når det gælder prostitution på massageklinikker fører politiet jævnligt kontrol for at dæmme op for kriminalitet som rufferi og menneskehandel. Desuden opsøger socialarbejdere fra bl.a. Center mod Menneskehandel de faste adresser med bl.a. sundhedstilbud og for at identificere, om nogen udnyttes ulovligt.

Det er dette arbejde, der i vid udstrækning forpurres, når prostitutionen mister sin faste adresse:

»Når vi ringer til de prostituerede, afviser de os typisk i telefonen. Det er svært at forklare, hvem vi er, med sprogbarrierer og uden den personlige kontakt ansigt til ansigt,« siger Susanne Hammelboe, socialarbejder i Socialstyrelsen Center mod Menneskehandel.

Det sker, at socialarbejderne end ikke taler med de prostituerede selv:

»Nogle gange sidder der én i Ålborg og tager telefonen for de kvinder, der sidder rundt omkring i Danmark,« siger Susanne Hammelboe.

Både Center mod Menneskehandel og politiet peger på, at den private/diskrete prostitution kan være en metode til at skjule kriminalitet som rufferi og menneskehandel.

Kriminalassistent Tom Nørskov fra Midt- og Vestjyllands Politi, der har bagmandsvirksomhed som særligt indsatsområde, kalder det »et sløringstiltag«:

»Bagmænd og -kvinder har mulighed for at sortere i kunderne, prisfastsætte og afdække, om det evt. er politiet, der forsøger at lokalisere og identificere kriminalitet. Det er logik, at jo flere ulovlige ting, der foregår i et miljø, jo mere er sikkerhedsparaderne oppe for de kriminelle,« siger han.

Puljen på de 3,5 mio. kr. skal ifølge Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling bruges til at skaffe mere viden om udenlandske prostituerede og de mulige ofre for menneskehandel, der gemmer sig bag telefonnumre og mailadresser og udvikle en metode for opsøgende arbejde blandt dem. Pengene kan søges af NGO’er i samarbejde med vidensinstitutioner.

»Formerne for menneskehandel udvikler sig hele tiden, det har vi set gennem mange år. Vi er gået fra at tale om kvindehandel til, at også børn og mænd handles f.eks. til tiggeri og tvangsarbejde. Vi har set vietnamesere, der udnyttes til skunkproduktion og udnyttelse af sårbare menneskers identitet i Hvepsebo-sagen. Menneskehandlerne holder hele tiden øje med, hvor de kan slippe igennem de netværk, vi har opbygget til at hjælpe ofre og bekæmpe menneskehandel, og på prostitutionsområdet er den subtile prostitution nu en udfordring. Den udvikling må vi følge med,« siger Ellen Thrane Nørby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu