Læsetid: 1 min.

Mistilliden til politikere slår rekord

23. november 2015

Politikernes troværdighed i danskernes øjne fortsætter sit styrtdyk. Det viser den årlige måling af forskellige jobgruppers troværdighed, som Radius Kommunikation har lavet. 956 danskere har givet deres vurdering af jobgruppernes troværdighed på en skala fra et til fem. Her lander politikerne for første gang og som den eneste jobgruppe med et gennemsnit under to - mere præcist på 1,9. Det er første gang, siden Radius Kommunikation i 2008 begyndte at lave målingerne, at en jobgruppes troværdighed er så lav. Ved den første måling i 2008 lå politikerne på 2,56. Ifølge stifteren af Radius Kommunikation, Nikolaj Taudorf Andersen, er årets måling et udtryk for en fasttømret skepsis overfor det politiske system og dets repræsentanter.

»Det er kulminationen på de tendenser, vi så ved valget i juni, hvor en stor portion af vælgerne vendte ryggen til de gamle, etablerede partier for i stedet at søge mod fløjene og nye partier,« vurderer han. Sygeplejersker ligger helt i toppen sammen med dommere med en troværdighedsscore på 4. I bunden af ranglisten ligger ud over politikerne jobgrupper som bilforhandlere, journalister og ejendomsmæglere.

Ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

Pollitisk mistillid og konfrontation mod hinanden er blevet det daglige brød for den danske vælgerskare, som nu bare spørger sig selv: Er tiden ikke inde til at få valgt nogle nye politikere med visioner og mulige løsninger, i stedet for bare at vælge de samme som vi gjorde i går, vel vidende om, at i dag er der nye udfordringer på vej, udfordringer, som ikke længere lader sig løse på på vores middelalderlignende politiske vilkår.

Demokrati forståelsen har vi alle såkaldte oplyste vesterlændinge forlængst mistet følelsen og betydningen af.

Problemet skyldes ikke "vælgeren" men politisk magtbegærlighed.
I dag bygget på spekulantens højeste trin, for i morgen at starte en revolution, bygget på politisk dumhed fodret med uvidenhed og undskyldningen om, at u forud sigeligheden, af deres handlingers tilfældighed skyldes vælgeren.

NB: Det er mit syn på EU samfundets politiske "magtbegærlighed", som åbenlyst har udstyret sig selv med bevist "uvidenhed", om hvad der i virkelighedens verden foregår. Sådanne "prædikanter", har EU folket ikke fortjent og ikke brug for.