En overdosis kan blive fatal, når helbredet er ødelagt af stoffer. Sidste år døde 263 misbrugere, og det er 50 flere end i hvert af to foregående år, viser tal fra Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen. Særligt stor er stigningen i Region Syd, hvor antallet af narkorelaterede dødsfald omtrent er fordoblet. Alene i Vejle døde 13 misbrugere i 2014, og det er bekymrende, siger Gitte Frederiksen (V), formand for kommunens voksenudvalg.
»Vi kan se, at flere, heraf mange unge, har et eskalerende misbrug. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at så mange dør,« siger hun.
Ritzau