Nyhed
Læsetid: 2 min.

Nej-sigere har mindre tillid til politikerne

Meningsmåling viser, at der er grundlæggende forskel på tilliden til de danske politikerne blandt de borgere, der enten vil stemme for eller imod en ændring af Danmarks retsforbehold. Tillid er netop det, som folkeafstemningen handler om, siger ekspert
Indland
25. november 2015

De borgere, der har tænkt sig at stemme imod en ændring af Danmarks retsforbehold til den kommende folkeafstemning, har generelt lav tillid til de danske politikere. Og de borgere, der har tænkt sig at stemme for ændringen til en såkaldt tilvalgsordning, har en højere grad af tillid til de folkevalgte. Det viser en meningsmåling foretaget af Epinion for to forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Konkret viser målingen, at 63,5 procent af de borgere, der vil stemme imod ændringen af retsforbeholdet, siger, at de har en ’lille’ eller ’meget lille’ tillid til politikerne. Mens kun 33,4 procent af dem, der vil stemme for ændringen af retsforbeholdet, har en ’lille’ eller ’meget lille’ tillid til politikerne.

Læs også: ’De lover guld og grønne skove, men de svigter alle sammen’

»Nej-sigerne føler altså ikke, at de danske politikere repræsenterer dem,« konstaterer lektor Derek Beach fra Aarhus Universitet, der er en af de to forskere, som målingen er foretaget for.

Julie Hassing Nielsen, der er postdoc ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet og europapolitisk chefanalytiker ved tænketanken Kraka, har forsket i tilliden til politiske institutioner. Hun siger, at det afgørende ved folkeafstemningen netop er, »om man ønsker, at Folketinget fremadrettet får mere magt på befolkningens vegne«.

»Grundlæggende handler det europæiske samarbejde også om, hvem der skal træffe beslutning på vores vegne, og den her afstemning handler om, hvorvidt vi ønsker at give politikerne mere magt til at forhandle på vores vegne i Bruxelles,« siger hun. Derek Beach ser generelt resultaterne af meningsmålingen som et udtryk for borgernes tillid til, hvordan politikerne repræsenterer dem. De EU-begejstrede borgere er ofte veluddannede og socioøkonomisk på niveau med politikerne, mens de mere EU-skeptiske borgere er kortuddannede: »De er typisk taberne ved globaliseringen. Det er dem, der bliver konkurrenceudsat, og de føler ikke, at de har personlig gavn af EU,« siger Derek Beach.

Meningsmålingen viser også, at i alt 34 procent af borgerne ikke ved, om de skal stemme ja eller nej. Målingen er baseret på 1.921 respondenter, der er blevet spurgt over flere uger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skulle det blive nej og det går som forudsagt, skal der nok være en del vælgere, der vil sige;- Vi kan ligeså godt stemme je, for de bliver alligevel ved til de får det. OG således enten stemmer 'ja' eller bliver væk fra stemmelokalerne. Og her kan man spørge om en sådan manipulation er i orden?

*ja

Helene Kristensen

Liliane Murray - ja det burde vi, og vi der har alderen til at have gået i demonstrationer i vore unge år, kan nok også finde ud af at gøre det igen.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Trond Meiring og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Jeg er i hvert fald med, selvom jeg har dårligt råd til at rejse, så er det her noget der skal være råd til.

Sascha Olinsson

Jeg har ikke mindre end 2 Master uddannelser og er igang med min PhD på et af verdens bedste universiteter. Og jeg stoler overhovedet ikke på vores kære politikere og jeg stemmer NEJ!
Derudover er jeg medlem af Alternativet- for en ny politisk tilgang til vores liv og velfærd.

Thomas Andersen

@Liliane 7:06, 7:08, 9:41, 10:24, 16:34, 16:55

Kunne du ikke nævne blot ét eksempel hvor vi i Danmark har stemt om det samme gentagne gange? Maastrichttraktaten i 1992 contra Maastrichttraktaten med fire væsentlige forbehold i 1993 var ikke det samme.

Thomas Andersen

Gab, tænk at en så uinteressant undersøgelse finder vej til forsiden af Information (papirudgaven). Der er jo intet overraskende i undersøgelsen!

Hvis man har blot nogenlunde tillid til vores politikere er tilvalgsordningen jo fantastisk - Danmark beholder den totale suverænitet over præcis hvilke retsakter vi ønsker at deltage i, samt hvornår vi ønsker at tiltræde. Endvidere bliver det Danmark som suverænt bestemmer om vi vil tiltræde før eller efter forhandlingerne om en ny retsakt. Resten af EU kan hverken tvinge eller blokkere Danmarks ønsker eller indblanding.

Langt værre ser det ud for Danmark hvis det bliver et NEJ. Så bliver det EU som suverænt bestemmer om, hvornår og under hvilke betingelser Danmark kan få parallelaftaler. Så bliver det EU som suverænt bestemmer spillereglerne for de parallelaftaler vi opnår. Så bliver det EU som suverænt siger 'accepter eller forsvind' hver gang retsakten bag en parallelaftale ændres. Så får hver af de 27 øvrige EU lande fuld vetoret på om Danmark skal have en parallelaftale dersom Danmark ønsker en sådan. Så bliver Danmark udelukket fra al videre forhandling om retsakternes indretning. Og danske statsborgere bliver udelukket fra alle ledende poster i de organer som omfattes af retsakterne, også dem Danmark opnår parallelaftale om. Og har man ikke tillid til vores politikere, må tilliden til at de selv samme politikere kan forhandle gundstige parallelaftaler igennem under ovenstående vilkår da være umulig! Pest eller kolera som nogen ville sige... Stem NEJ og overlad en masse magt til EU som vi med denne afstemning har en mulighed for at beholde :-)

Jeg selv har efterhånden langt mere tillid til EU end vores hjemlige andedam. Den samlede liste af retsakter er da ganske fornuftig, og Danmark burde efter min mening tilslutte os dem alle straks. Derimod har vores hjemlige andedam jo vedtaget tåbeligheder i lange baner siden vores nye regering kom til - og vel og mærke på måder (forhastet og med minimale flertal) som ikke er et velfungerende demokrati værdigt.

EU vil når vi har stemt nej fortsat ønske et samarbejde som bliver på fælles betingelser og uden at danmark har afgivet suverænitet, så alle parallel aftaler bliver på danske vilkår og med dansk vetoret.

Tilliden til de danske politikere er ikke eksisterende men det betyder sgu ikke at vi skal styres mere fra EU.

Undersøgelsen som er udgivet på papir er narcissistisk, ganske enkelt.

Anne Eriksen, Helene Kristensen, Trond Meiring og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Liliane,
Jeg ved det ikke for sikkert, men måske gælder dette med det intellektuelle og hvor tit,
eller sjældent man eventuelt tænker på sex, ikke for kvinder, eller alle af dem. (?)
Nu var der jo ikke så mange kvinder inden akademia og i den kanoniserede intelligentsia,
på denne Russells tid. Men, nogen kvinder tænker vist ikke på så synderlig meget mere end
netop sex, og så måske lidt andet "romantisk og spændende noget". Og disse er just ofte ikke
af de mest intelligente og intellektuelt interressante repræsentanter for sit, iøvrigt flotte, kønne og elskværdige køn. Ikke de skarpeste knive i skuffen, som man siger. Men derfor kan de jo godt ha' sine gode sider. Om ikke andet, så til pynt og fornøjelse. Gud være med dem, og signe husfreden.
Og, der er nu også masser af dumme mænd...
:-)

Venstrefløjsfacisme kunne man passende kalde det?
Det er ikke noget der hedder "venstrefløjsfascisme", det er din egen konstruksion.
Okay, fascistiske tendenser har forekommet hos folk, der ellers plasseres på venstre
fløj. Men det er nu ikke mit indtryk, at Informations redaktion eller andre medarbejdere
skulle vise sådanne tilbøjeligheder. Eller bruger Enhedslistens program som rættesnor,
i urimelig grad. (Jeg har ikke læst partiprogrammet. Var det noget med tandbørster du
havde i tankerne?) Men nogle gange er censuren nok nødvændig, om end irriterende.
Jeg læser dit indlæg som sarkastisk, men med et tydeligt højreorienteret "opslag".
Hvis ikke jeg tager fejl.

Norge har stemt nej til EU-medlemskab to gange, i 1972 og 94.
Men EØS-aftalen blev indført uden engang en rådgivende folkeafstemning.
Og stadig nye direktiver bliver indført, dog ikke så mange som i lande som er
EU-medlemmer, helt uden videre debat eller afstemninger.
Selv om Norge har en reservasionsret, som regeringen og Stortinget aldrig har
benyttet. De norske politikere er nok ligeså feje, korrupte, løgnagtige og uduelige,
som de danske. Og vel også i de fleste andre lande, dessværre.

Når vi eller hvis vi tilvælger en EU-retsakt så gælder den altså indtil den overstatsligt ændres eller ophæves af EU-landene. Så jeg foretrækker at vi i givet fald selv vedtager en tilsvarende dansk lov, selv ændrer denne og evtl. selv ophæver den i takt med udviklingen.
Tiltrædelse af Europolarrangementet sker på forventet efterbevilling , da reglerne endnu ikke er fastlagt hvilket også taler for et nej.
Når jeg af disse grunde og iøvrigt stemmer nej er det egentlig ikke fordi jeg har en speciel mistro til politikernes hensigter, men tvivler på at de eller nogen i det hele taget kan forudse hvilke forhold der alligevel gør det uomgængelig nødvendigt i et fremtidigt EU som med de nuværende uenigheder
in mente kan udvikle sig til hvad som helst og så er det bedre at stå helt frit uden bindinger og simpelthen wait and see. Det haster vel heller ikke-gør det ?

Anne Eriksen, Trond Meiring, Anne-Marie Krogsbøll, Liliane Murray og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Menøh … hvordan med befolkningens tillid til medierne, nej-siger eller ej: Manipulation fra DR/Deadline?

Anne Eriksen, Trond Meiring og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

@ Thomas,

Et nej til Maastricht traktaten, betød at vi fik forbeholdene, hvilket vi ikke ville have gjort, hvis vi havde stemt ja i første omgang, og et nej vil ikke betyde at vi vil være ude i kulden, men at politikerne er nødt til at tænke om igen, inden der endnu engang skal udskrives et referendum, og derfor giver os en chance for også denne gang at få en bedre udformning. Et nej er ikke et farvel, et 'ja' kan aldrig ændres.

Anne Eriksen, Trond Meiring, Anne-Marie Krogsbøll og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Ja sigerne har generelt en bedre uddannelse, men de er ifølge undersøgelser også generelt set, dem der tjener mest, har den bedste økonomi, og er det det uddannelsesmæssige, eller er det det økonomiske (kapitalismen) der driver dem til dette 'Ja'?

Hvordan mon disse er fordelt parti-mæssigt?

Valget er når man kradser i overfladen, et valg om demokratiet, vil vi have mere eller mindre demokrati?

Anne-Marie Krogsbøll og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

@ Ja, det med sex, og at tænke på det mindste en gang hver halve time, er vist nok meget kønsbestemt, altså det mandlige køn. Get a grip on yourselves ;)
Jeg er nok ikke som kvinder er flest, jeg har ingen synderlig interesse i det materielle, shoppingture eller TV programmer der er en fornærmelse mod intelligensen.
Men jeg synes nok ikke du er helt retfærdig mod kvindekønnet, jeg kender mange kvinder der også interesserer sig for andet end lige disse ting. Men indrømmet, jeg ser nok flere der ikke er det.

@ Vibeke Rasmussen,

Ja, det er bestemt da et 'ladet' billede, havde billedet udtrykt ubeslutsomhed, havde det været fair, både for ja, og nej sigerne.

PS. Vi har fokuseret så meget på Ja-sigernes uddannelse, at vi helt har 'overset' eller glemt at der også er noget andet der er fælles for disse (generelt set) nemlig penge, og det er nok en endnu større faktor end det uddannelsesmæssige, når det kommer til stykket.

Anne Eriksen, Trond Meiring og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Tesen om at det er lavtuddannede nej-sigere var også i brug i forhold til Euro-afstemningen, hvor det tilsyneladende var "lavtuddannede kvinder med stort tryghedsbehov", der sagde nej til Euroen. Der blev dengang i stor stil hældt vand ud af ørerne og svinet til....

Som bekendt, så er der efterhånden en del eksperter og politikere, der i flere år har været særdeles tilfredse med, at der var så mange "lavtuddannede kvinder med stort tryghedsbehov", der reddede os fra at deltage i Euroen.

Hvad var det i øvrigt Schlüter sagde i sin tid - Unionen er stendød.....

Jeg synes lige at det med TTIP skal afklares hurtigst muligt, så vælgerne kan få denne vinkel med. !

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Trond Meiring, Anne-Marie Krogsbøll og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

I øvrigt kan jeg være særdeles bekymret for hvilken retslovgivning, der senere kan komme i spil. Der er f.eks. flere EU lande, hvor f.eks. abort er forbudt, ligesom der måske stadig kan være EU lande, hvor det ikke er tilladt med regnbue-ægteskaber.

Der er for mig at se alt for meget elastik og alt for meget fuldmagt til folketinget i denne afstemning, som reelt er en afstemning om afskaffelse af retsforbeholdet i forhold til befolkningens direkte indflydelse.

Anne Eriksen, Trond Meiring, Anne-Marie Krogsbøll og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

@ Lilli Wendt,

Helt enig, et ja, kan i sidste ende betyder et farvel til nogle af de ting vi forbinder med at være danske.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Andersen:
"Endvidere bliver det Danmark som suverænt bestemmer om vi vil tiltræde før eller efter forhandlingerne om en ny retsakt. Resten af EU kan hverken tvinge eller blokkere Danmarks ønsker eller indblanding."

Danmark? Nej, Folketinget!

De argumenter, man hører fra ja-sidens politikere vedr. tilliden til politikerne, er pinlige. For der argumenterer man jo dybest set for, at man ligeså godt kunne pille reglerne om folkeafstemning ved suverænitetsafgivelse helt ud af Grundloven - for man kan jo bare have tillid til de folkevalgte? Skræmmende argumentationsniveau fra politikerne, der, for mig at se, enten må skyldes dumhed eller bevidste forsøg på vildledning - jeg ved ikke, hvad der er værst.

For hvad var vel grunden til, at man overhovedet oprindeligt skrev reglerne om suverænitetsafgivelse ind i Grundloven? Mon ikke det var ud fra en erkendelse af, at Danmark ikke altid er lig med "Folketinget"? Og for at undgå, at snævre særinteresser (måske endda korrupte?), der måske lige på et tidspunkt har magten, kan sætte resten af befolkningen ud af spillet på afgørende punkter? Og for at forebygge, at befolkningen ender med at føle, at de er blevet underløbet, hvilket vil undergrave demokratiet? Eller for at forebygge, at dele af befolkningen kommer til at føle sig tromlede?

Er der noget som helst der gør, at argumentet om "tillid til de folkevalgte" ikke lige så godt kunne bruges i alle andre situationer vedr. suverænitetsafgivelse, og så kan vi "vupti" helt afskaffe bestemmelserne om folkeafstemninger ved suverænitetsafgivelse?

Jeg kan i øvrigt stærkt opfordre dem, der har mulighed for det (kræver vist abonnement) at læse debatindlægget i dag i Politiken "Samarbejdet fortsætter, uanset hvad I stemmer" af en repræsentant for Vänsterpartiet og for Die Linke, som opfordrer til at stemme nej.

Bl.a. er det artige sager, der fortæller om Europol - at der f.eks. netop nu arbejdes for at udvide Europols beføjelser til at omfatte alle former for "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik"!!! Det var ikke så lidt - det er stort set alt, hvad man kan komme i tanker om, inkl. kriminalitetsbegreber i lande, vi vel ikke (i hvert fald officielt) ønsker at ligne?

Skræmmende udsigter, som de fleste vælgere nok slet ikke når at blive klar over. Denne glidebane er en sliske til politistat.

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Trond Meiring og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

@ Anne-Marie Krogsbøll,

Jeg nyder altid at læse dine indsigtsfulde kommentarer, tak for dem.

Anne-Marie Krogsbøll og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg stoler da på nogle af vores politikere, altså dem der anbefaler et nej.

De politikere der anbefaler et ja er sjovt nok de samme som anbefaler enhver krig og enhver forringelse af resten af samfundet, med blikket stift rettet på bundlinjen.

Hvorfor folk bliver ved med at stemme på inkompetente sjufter og kompetente løgnere, tja det må guderne vide, hvis man da ellers tror på sådan en eller nogen.

Politikere er ikke som muslimer, de er ikke allesammen løgnere eller terrorister, eller hvordan er det nu man plejer at argumentere!

Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Liliane,
Jeg forsøger da at være retfærdig mod (flertallet af) kvindfolk, og ellers andre folk.
Dette var nok skrevet med en smule (selv-) ironi. Men provokationen lykkedes da
åbenbart ligevel på feministerne, som altså ikke egentlig er mine modstandere.
I parentes bemerket.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak , Lilliane, der blev jeg glad - og i lige måde, i øvrigt :-)

@ Trond,

Min kommentar til dig, var ment med et glimt i øjet, jeg ser dig bestemt ikke som modstander, og vil gerne sige, at skal man finde 'gode' mænd, at snakke/debatere med på her på nettet, så er Information nok en af de bedste platforme. (Dette er ikke en kontakt annonce!)

Og kvinderne herinde finder jeg da også helt i top, jeg skeler ikke til køn i min omgang med mennesker.

Tak Anne-Marie :-)

Mads Kjærgård

What a load of shit! De fleste jeg kender med længerevarende uddannelser er imod, det det handler om er, om man har snablen nede i kassen! For så er man for!

Liliane Murray, Jørn Petersen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Trond Meiring og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Er det det for øvrigt man kalder "en aktørhæmmende foranstaltning?"

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg kan stærkt anbefale at se transmissionen fra EU-høring i dag - http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/tv.3013.aspx.

Ja-siden klædt af til skindet, efter min mening. Der ser ud til at være ting, som selv ja-sidens fremtrædende politikere ikke vidste om konsekvenserne af et "ja", og som kommer bag på dem.

Anne Eriksen, Michael Kongstad Nielsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Tak for et godt link Anne-Marie Krogsbøll, lidt det samme som man tit hører fra "eksperter" i starten, men når man når til spørgsmålene, bliver det virkelig interessant.

john andy houbo Pedersen

Jeg ser ingen grund til at have tillid til politikerne efter alle skandaler men vil stemme ja EU kan ikke være værre end Christiansborg.

Michael Kongstad Nielsen

Anne-Marie Krogsbøll, tak for høringslink.
Blev bare umådelig træt allerede ved første oplægsholder, Per Lachmann hedder han vist, der ikke kunne se for sig, at Danmark har mulighed for at blive i Europol med en parallel-aftale efter et nej. Det er så umådeligt dumt et synspunkt, for EU vil selvfølgelig have Danmark med i politisamarbejdet uanset hvad, ellers blev vi jo en øde ø, hvor al den internationale kriminalitet kunne unddrage sig europæisk overvågning, kontrol ,efterforskning og anklage.

Liliane Murray, Anne-Marie Krogsbøll og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Anne-Marie

Jeg kan stærkt anbefale at se transmissionen fra EU-høring i dag - http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/tv.3013.aspx.
Ja-siden klædt af til skindet, efter min mening.

Jeg var selv tilstede under høringen, og sjovt, jeg fandt at det var mange af nej-sidens argumenter som blev latterliggjort så det basker. Og nej hvor var nej-sidens politikere pinlige. Ham fra DF spurgte om ting som var helt basale (kunne man tilvælge både før og efter forhandlinger om nye retsakter) og de tre fra EL havde travlt med at spørge om ting som var klokkeklare fra første indlæg.

Når der blev spurgt om ting, der var klokkeklare fra første indlæg, er det måske fordi de klokkeklare sandheder, der ikke er den sandhed som ja-partierne prøver at udbrede, måske har brug for at blive understreget.

Thomas Andersen

@Anne-Marie

Mine noter fra EU høringen...

* Danmark får ikke en parallelaftale for Europol. Konsruktionen findes ikke i forvejen, Danmark er jo ikke at sammenligne med Norge da vi er med i EU. De andre lande vil blot sige til Danmark at den må i selv løse, processen er fuldt ud beskrevet i Lissabon traktaten.

* Danmark kan ikke afgive suverænitet på Europol området alene. Tilvalgsordningen er en alt eller intet mulighed. Alene politiske aftaler kan kræve at Danmark skal igennem endnu en folkeafstemning om asylområdet.

* Mange retsakter styrker vores suverænitet ud over grænserne. Et politihold kommer nu til at gælde hele EU. En konkusbegæring kommer til at gælde hele EU. Et krav om betaling af et tilgodehavende kommer til at gælde hele EU.

* Schengen bliver overstatsligt ved et JA (så får Danmark endeligt indflydelse). Hvis det bliver et NEJ fortsætter Danmark på sidelinjen og må høre på et 'accepter eller skrid' hver gang de andre ændrer spillereglerne.

* Der er ikke juridisk grundlag i traktaten for at Danmark kan få en operativ aftale vedr. Europol (som den Norge har).

* Tilvalgsordningen krævede hårde forhandlinger at få ind i Lissabon traktaten.

* Vores retsforbehold er reelt et forbehold mod overstatsligt samarbejde (flertalsafgørelser i stedet for enighed og vetoret). Og efterhånden som flere og flere ting flyttes fra mellemstatsligt samarbejde til overstatsligt samarbejde kommer Danmark længere og længere væk fra indflydelse i EU.

* Irland har tilvalgsordningen (pga. UK), men ønskede den ikke. Landet tilvælger generelt så meget som overhovedet muligt.

* UK er glade for tilvalgsordningen og tilvælger generelt kun retsakter som snævert set giver en fordel for UK.

* Strafferammer bliver på udvalgte områder skærpet.

* Retsforfølgningen lettes på tværs af landegrænser, hvilket kan medføre tvivlsomme udleveringer.

* Der er også en række retsakter som skal skærpe retssikkerheden, men alle disse undlader Danmark at tiltræde.

* Ved et NEJ er det helt sikkert at Danmark ikke kommer med i ledelsen af Europol, ikke vil kunne lede efterforskninger, ikke kommer med i fremtidige forhandlinger om Europol og ikke får de samme adgange som fuldgyldige medlemmer.

* Tidligere havde EU primært fokus på retshåndhævelse, nu har EU i stigende grad fokus på retssikkerhed.

* EU's retsakter (både nuværende og fremtidige) skal have grænseoverskridende karakterer.

* Forbehol på asyl er en politisk aftale, ikke en juridisk aftale.

* Sluttelig var der stor uenighed om hvorvidt det juridisk krævede en folkeafstemning at ophæve forsvarsforbeholdet (som jo ikke indebære afgivelse af suverænitet). Dog fuld enighed om at befolkningen var lovet dette.

Mine noter kan fint være farvet af min holdning, der var helt sikkert flere relevante pointer som jeg ikke har med ovenfor.

Ingen af de fire spørgere gjorde det særlig godt. Kenneth Berth (DF) var direkte pinlig i hans manglende viden om basale forhold om afstemningen. Og Søren Søndergaard (EL) brugte tiden til at tale til 'kameraet' i stedet for at berige debatten med nye vinkler.

Michael Kongstad Nielsen

Thomas Andersen

26. november, 2015 - 20:37

Det meste af hvad du skriver er forkert. Beklager.

torben - nielsen

Ved Lissabon traktaten blev retsområdet flyttet fra det mellemstatslige til det overstatslige.

Lissabon traktaten fik vi ikke lov til at stemme om, da vi jo havde et retsforbehold. Lissabon traktaten gør at retsafgørelser kan vedtages med et flertal, frem for ved enstemmighed.

Danmarks retsforbehold svarer til, at vi fortsat har en vetoret på retsområdet, noget som de andre lande ikke har.

Stemmer vi ja den 3 december, ophæver vi også retsforbeholdet over for Lissabon traktaten, som så betyder, at vi skal indføre lovgivning, som er vedtaget med et flertal, uden vetoret.

Trond Meiring, Liliane Murray og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I TV2 Nyhederne blev der refereret til en Megafonmåling, men desværre uden kildehenvisning. Der burde være en lov om, at man ved al omtale af resultater fra en meningsmåling, samtidig skal opgive henvisning, så alle ved selvsyn kan informere sig om, præcist hvordan spørgsmålene er blevet formuleret. I pågældende måling lød et spørgsmål tilsyneladende noget i retning af: 'Har det nylige terrorangreb i Paris gjort dig mere eller mindre tilbøjelig til at stemme ja?' Altså kun 'ja', og ikke 'Mere tilbøjelig til at stemme enten ja eller nej'. Et spørgsmål grænsende til manipulerende, hvis det var sådan, det var udformet. Men under min forgæves søgen fandt jeg så i stedet dette:

"Én uge før folkeafstemningen viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget, at 41 procent af danskerne vil stemme nej.

Kun 34 procent vil stemme ja til tilvalgsordningen, mens 25 procent endnu ikke har taget stilling."

Den medfølgende kurve for nej, har året igennem været for næsten stadigt opadgående.

Trond Meiring, Liliane Murray, Torben Selch og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Torben Nielsen, (en lille tilføjelse)

Vel og mærke et Europæisk flertal.

Jeg begyndte at se høringen, men den første oplægsholder var åbenbart meget nervøs, for han stod og rokkede frem og tilbage, og kunne ikke stå stille, den anden, sagde 'øh' mellem hvert andet ord. Jeg blev så træt af det, og selve det de sagde var så tørt (stilen), at støvet fløj rundt i lokalet. Det var mere end mit hoved kunne holde til.

Havde de ikke kunnet finde nogle andre eksperter, der også havde nogle oratoriske evner?

Fakta er vel at der intet sker ved et nej, andet end at politikerne, vil være nødt til at gennemarbejde det en gang til, og muligvis af den vej kan få tænkt tingene igennem endnu engang. For det vil med sikkerhed, omend i ændret form, komme til afstemning igen, og som borgere kan vi blive ved med at sige nej, indtil vi synes, at nu er det, så også vi som borgere, kan gå ind for det.
Men jeg holder på, at der mellem, hver afstemning burde gå en rum tid (f.eks. 2 år), så tingene ikke hastes igennem og vi ender med en masse hasteløsninger, ommere og upser.

Anne-Marie Krogsbøll

Lilliane:
Du kan evt. springe frem til indlægget af Thomas Elholm, som efter min mening dels var meget oplysende og bekymrende, dels slet ikke tørt.

Tak Anne-Marie det vil jeg prøve :-)

Niels Duus Nielsen

Lilliane Murray, det er netop meningen, at du skal blive træt af det, og give op og overlade beslutningen til politikerne. Du har fuldstændig ret, det var virkelig en tør og kedelig omgang til at begynde med. Men hen imod slutningen, hvor de fleste seere for længst var faldet i søvn, blev det faktisk ret interessant.

Thomas Elholm kom med konkrete og meget skarpe eksempler på, hvor uigennemtænkt lovforslaget er, og hvor galt det vil gå, hvis ikke vi stemmer nej. Så ham havde tilrettelæggerne gemt til sidst, for at sikre sig, at så få som muligt skulle høre ham.

Peter Pagh havde også et par gode pointer om fordækt manipulation i betænkningens fortolkning af det lille ord "fra" i lovteksten, selv om de var dybt begravet i uforståelig jura. Og Rebecca Adler-Nissen havde nogle interessant informationer om, hvordan andre lande har håndteret problemerne ved tilvalgsordninger og parallelaftaler.

Per Lachmann glimrede ved at være kedelig, usammenhængende og nervøs, så han blev selvfølgelig placeret som den første taler, så han kunne skræmme så mange som muligt væk fra skærmen.

En af de mest befriende ting ved seancen var, at flere af de tilstedeværende medlemmer af retsudvalget - altså vore kære politikere - åbent erklærede, at de heller ikke kunne finde ud af, hvad det egentlig er, vi stemmer om.

Trond Meiring og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvis man opsummere konsekvensen, ud fra hvad Thomas Elholm, siger, så er konklusionen vel egentlig, at selv om vi skulle sige nej, så har Danmark stadig muligheden for at rette nationale love til så de passer til EU-reglerne, men vi har det frie valg, til selv at vælge hvilke love, det har vi ikke ved et ja, det for mig rækker til et Nej.

Trond Meiring og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg mener (er ikke helt sikker), at Per Lachmann har været med til at forhandle tilvalgsordningen på plads, så han har jo rigtigt meget i klemme.

Og så er det rigtigt mærkeligt, at denne i mine øjne meget væsentlige høring- den bedste, jeg har set - så vidt jeg har opdaget vel ikke har været vist på nogen af "hovedkanalerne?" Jeg kan have overset det, men hvis jeg har ret, så bekræfter det mit indtryk, at "hovedkanalerne" langt overvejende er "ja-sigere", og at nej-synspunkter mest medinddrages for syns skyld.

Er der nogen, der har set en mere væsentlig og reelt oplysende debat på hovedkanlerne end denne? Rigtigt ærgerligt, hvis den har været gemt væk på FT.dk.

Og så kan jeg i øvrigt supplere med dagens Europaudvalgshøring http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/td.1280175.aspx, hvor Enhedslisten igen forgæves forsøger at få svar på vigtige spørgsmål. Atter pinligt for ja-siden.

F.eks. hævder Søren Pind, at Justitsministeriet ikke har foretaget nogen samlet vurdering af effekterne af "den europæiske arrestordre". Man kan gisne om, at det måske ikke er helt rigtigt, men at man bare ikke ønsker denne vurdering frem. men HVIS det er rigtigt, så er det da umådeligt pinligt - man har jo bedt os om om at stemme for yderligere retsligt samarbejde, så det havde da været særdeles passende, hvis man havde undersøgt dette.

Sider