Nyhed
Læsetid: 2 min.

Nej-sigere har mindre tillid til politikerne

Meningsmåling viser, at der er grundlæggende forskel på tilliden til de danske politikerne blandt de borgere, der enten vil stemme for eller imod en ændring af Danmarks retsforbehold. Tillid er netop det, som folkeafstemningen handler om, siger ekspert
Indland
25. november 2015

De borgere, der har tænkt sig at stemme imod en ændring af Danmarks retsforbehold til den kommende folkeafstemning, har generelt lav tillid til de danske politikere. Og de borgere, der har tænkt sig at stemme for ændringen til en såkaldt tilvalgsordning, har en højere grad af tillid til de folkevalgte. Det viser en meningsmåling foretaget af Epinion for to forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Konkret viser målingen, at 63,5 procent af de borgere, der vil stemme imod ændringen af retsforbeholdet, siger, at de har en ’lille’ eller ’meget lille’ tillid til politikerne. Mens kun 33,4 procent af dem, der vil stemme for ændringen af retsforbeholdet, har en ’lille’ eller ’meget lille’ tillid til politikerne.

Læs også: ’De lover guld og grønne skove, men de svigter alle sammen’

»Nej-sigerne føler altså ikke, at de danske politikere repræsenterer dem,« konstaterer lektor Derek Beach fra Aarhus Universitet, der er en af de to forskere, som målingen er foretaget for.

Julie Hassing Nielsen, der er postdoc ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet og europapolitisk chefanalytiker ved tænketanken Kraka, har forsket i tilliden til politiske institutioner. Hun siger, at det afgørende ved folkeafstemningen netop er, »om man ønsker, at Folketinget fremadrettet får mere magt på befolkningens vegne«.

»Grundlæggende handler det europæiske samarbejde også om, hvem der skal træffe beslutning på vores vegne, og den her afstemning handler om, hvorvidt vi ønsker at give politikerne mere magt til at forhandle på vores vegne i Bruxelles,« siger hun. Derek Beach ser generelt resultaterne af meningsmålingen som et udtryk for borgernes tillid til, hvordan politikerne repræsenterer dem. De EU-begejstrede borgere er ofte veluddannede og socioøkonomisk på niveau med politikerne, mens de mere EU-skeptiske borgere er kortuddannede: »De er typisk taberne ved globaliseringen. Det er dem, der bliver konkurrenceudsat, og de føler ikke, at de har personlig gavn af EU,« siger Derek Beach.

Meningsmålingen viser også, at i alt 34 procent af borgerne ikke ved, om de skal stemme ja eller nej. Målingen er baseret på 1.921 respondenter, der er blevet spurgt over flere uger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Anne-Marie. det er ikke kun hovedkanalerne, der ikke interesserer sig for EU-høringer, jeg har søgt forgæves på stort set samtlige danske aviser, men der er åbenbart ingen, der har fundet det væsentligt at omtale. Ellers måske faldt de i søvn under Per Lachmanns fremlæggelse?

Men der er håb endnu, Information plejer ikke at gå så meget op i her-og-nu nyheder, men forholder sig mere analyserende til tingene, så måske får vi en gennemgang af høringen i weekenden.

Anne-Marie Krogsbøll og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Niels Nielsen:

Håbet er lysegrønt :-)

Lad os i fællesskab opfordre Information til at følge op.

Anne Eriksen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Anne-Marie

Jeg mener (er ikke helt sikker), at Per Lachmann har været med til at forhandle tilvalgsordningen på plads, så han har jo rigtigt meget i klemme.

Korrekt at han var med til at forhandle aftalen på Danmarks vegne. Så han må om nogen vide baggrunden og kende de andre landes indstillinger. Og hans indlæg var 15 minutters dundrende sænkning af nej-sidens væsentligeste argumenter. Og sjovt som denne debattråds væsentligeste argumenter mod Per Lachmann var at han var 'søvndyssende'.

Og så er det rigtigt mærkeligt, at denne i mine øjne meget væsentlige høring- den bedste, jeg har set - så vidt jeg har opdaget vel ikke har været vist på nogen af "hovedkanalerne?"

Salen var langt fra halv fuld. Hvis ikke en gang denne mindre sal kan trække fulde huse er der da ingen grund til at vise høringen på landsdækkende tv?

Jeg kan have overset det, men hvis jeg har ret, så bekræfter det mit indtryk, at "hovedkanalerne" langt overvejende er "ja-sigere", og at nej-synspunkter mest medinddrages for syns skyld.

Jeg ved ikke hvilken verden du lever i, der var da masser af gode argumenter for et 'ja' i debatten. Og for et 'nej'. Iøvrigt pinligt som flere af EL's spørgere først kom ind i lokalet ved slutningen af høringen.

F.eks. hævder Søren Pind, at Justitsministeriet ikke har foretaget nogen samlet vurdering af effekterne af "den europæiske arrestordre". Man kan gisne om, at det måske ikke er helt rigtigt, men at man bare ikke ønsker denne vurdering frem. men HVIS det er rigtigt, så er det da umådeligt pinligt - man har jo bedt os om om at stemme for yderligere retsligt samarbejde, så det havde da været særdeles passende, hvis man havde undersøgt dette.

JSN er også på facebook i dag med opdateringer om at verden vil bryde sammen med uberettigede anholdelser på tværs af landegrænser hvis det bliver et JA. Skræmmekampagne af værste skuffe. 27 lande lever fint med de regler som Danmark måske også bliver en del af. Og hvis det virkeligt var så slemt kom hun med en meget lang liste af eksempler på misbrug af reglerne, de burde jo være nemme at grave frem.

@Michael Kongsted 20:56

Jeg venter med spænding på at du påpeger at blot én af mine noter ikke er korrekt gengivet fra høringen :-) Har du overhovedet set den?

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Andersen:

Det sete afhænger af øjnene der ser :-)

"Salen var langt fra halv fuld. Hvis ikke en gang denne mindre sal kan trække fulde huse er der da ingen grund til at vise høringen på landsdækkende tv?"

Hvor mange tror du overhovedet har været klare over, at denne høring fandt sted? Ved du, hvor det har været annonceret? Det var et rent tilfælde, at jeg opdagede det.

Mht. EL's spørgere så er der vist ingen af os (vel heller ikke du?), der ved, om de har været optagede af andre møder, som de har været nødt til at passe?

Og jeg kan forstå, at du synes, at det er helt fint, at man ikke oplyser om konsekvenserne af disse retsakter, da du ikke synes, at det er et problem, at Justitsministeriet ikke har undersøgt det.

Så meget for det oplyste folkestyre. Det kan åbenbart fuldstændigt erstattes af "tillid til politikerne" .

Gad vide, hvorfor vi overhovedet i sin tid lavede en grundlov?

Niels Duus Nielsen

Thomas Larsen og Anne-Marie Krogsbøll.

"Hvor mange tror du overhovedet har været klare over, at denne høring fandt sted?"

Ja, jeg så den kun, fordi Anne-Marie kom med et link i en kommentar i denne tråd.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Andersen fortsat:
"Jeg selv har efterhånden langt mere tillid til EU end vores hjemlige andedam. " skriver du i en kommentar i går.

Det er faktisk disse politikere, du beder os om at have tillid til, når vi stemmer på torsdag, og som hele tiden henviser til, at vi skal have tillid til, at de fremover kan forvalte denne tillid mht. at afgøre, om vi skal tilslutte os endnu flere retsakter. Har du helt overset det?

Mht. dit referat fra høringen - jeg fulgte med på tv, og jeg fik altså et helt andet udbytte - så ja - dine noter er i den grad farvet af det, du gerne ville have ud af det. Det er helt legalt og menneskeligt, men jeg vil opfordre andre til ikke at lade sig nøje med dit referat, men selv se høringen.

Så slipper jeg for at komme til at lave et sikkert lige så farvet referat som dit.

Vibeke Rasmussen

I Sigge Winther Nielsens seneste Policast kunne en af de medvirkende fortælle om en meningsmåling fra Tænketanken Europa, foretaget af YouGov, hvor man i stedet for de to gængse spørgsmål – 'Ja' eller 'Nej'? – havde opstillet tre spørgsmål:

• Ja, jeg ønsker retsforbeholdet afskaffet?
• Ja, jeg ønsker retsforbeholdet afskaffet og erstattet af en tilvalgsordning?
• Nej?

Hvorefter man slog svarene på de to første spørgsmål sammen, og voilà: Målingen viste et overvejende 'Ja'! Som gæsten forklarede, spiller man dermed på det psykologiske i, at mange, for ikke at fremstå alt for ekstreme, vil være tilbøjelige til at vælge midterkategorien.

En anden af gæsterne, selv EU-forsker, fortalte, at flere af hendes kolleger på KU – professorer på Statskundskab! – ikke ønsker at stemme, fordi de mener, at spørgsmålet er alt for komplekst!

Vibeke Rasmussen

Anne-Marie Krogsbøll, de to hovedkanaler, DR1 og TV2, viser nu helt generelt sjældent noget af speciel stor væsentlighed. :-} [< syrligt smil]

Men efter min subjektive opfattelse er TV2 meget påpasselige med at 'dele sol og vind lige', mens DR helt klart synes at gå ind for et 'Ja'. Fx havde DR, som også Den Korte Radioavis har påpeget, i Søndagens TV-Avis et meget ja-positivt indslag, hvor de havde sendt en reporter til Europols hovedkvarter. Indslaget bød også på et interview med Morten Bødskov … som pågældende reporter tidligere har været presserådgiver for!

Keine hexerei …!

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Anne-Marie

Høringen har længe været annonceret på http://retsforbehold.eu.dk/. Google de to oplagte ord "arrangementer retsforbehold" og man kommer lige til siden!

Og jeg kan forstå, at du synes, at det er helt fint, at man ikke oplyser om konsekvenserne af disse retsakter, da du ikke synes, at det er et problem, at Justitsministeriet ikke har undersøgt det.

Jeg tror ingen ville være i stand til at forudse hvordan og i hvilken grad 28 lande kommer til at bruge disse regler. Og en analyse fra Justitsministeriet ville jeg ingen gang bruge tid på at læse. Men jeg synes reglerne giver ganske god mening, begår man kriminalitet i et andet EU land skal man selvfølgelig stå til ansvar, uanset om det pågældende er strafbart i hjemlandet. Selvfølgelig skal en dansker som besøger prostituerede i Sverige stå til ansvar!

Det er faktisk disse politikere, du beder os om at have tillid til, når vi stemmer på torsdag, og som hele tiden henviser til, at vi skal have tillid til, at de fremover kan forvalte denne tillid mht. at afgøre, om vi skal tilslutte os endnu flere retsakter. Har du helt overset det?

Nej, slet ikke. Med et 'nej' står Danmark i en særdeles håbløs situation og danske politikere skal til at forhandle en række parallelaftaler for at varetage danske interesser. Og her vil de blive mødt med alle mulige undskyldninger og modkrav fra de øvrige 27 lande. Dette har jeg ikke tillid til at der kommer noget godt ud. Med et 'ja' skal vores politikere blot tilvælge de retakter som de finder relevante for Danmark. Og da der endnu ikke findes blot et retsakt som jeg er modstander af har jeg ingen problemer her.

Mht. dit referat fra høringen - jeg fulgte med på tv, og jeg fik altså et helt andet udbytte - så ja - dine noter er i den grad farvet af det, du gerne ville have ud af det. Det er helt legalt og menneskeligt, men jeg vil opfordre andre til ikke at lade sig nøje med dit referat, men selv se høringen.

Jeg har gengivet mine noter, ikke et referat. Det som jeg har valgt at notere er helt sikkert farvet (det skriver jeg også), du ville sikkert vælge at notere andre ting fra høringen. Men ligesom Michael Kongsted vil jeg da gerne invitere dig til at påpege blot én af noterne som er forkerte eller misvisende. Indtil da bemærker jeg blot at høringen var ganske fordelagtig for ja-siden.

Anne-Marie Krogsbøll

Vibeke Rasmussen.

Det kan godt være, at du har ret i den observation. F. eks. var jeg ret bitter over, at DR2, efter at man i en uge havde slået det det stort op, at der skulle være direkte sendinger fra folkehøringen i Århus, aflyste det meste af det, angiveligt pga. af terrorhandlingen i Paris. Men man kunne sørme godt få plads til at genudsende en eller anden madudsendelse om aftenen, hvor krydsilden med Clement Kjærsgård skulle have været. Vigtigere var terrorhandlingerne trods alt heller ikke - åbenbart.

Man sendte ikke engang denne debat på et senere tidspunkt. Meget mærkeligt, eter at det var slået så stort op - jeg kan da ikke lade være med at overveje, om debatten mon gik for godt for nej-siden?

Og i Deadline i forgårs brugte man hele udsendelsen på at høre to tydeligvis ja-siger-eksperter udtale sig om nej-sigernes motiver og tankegang. Meget mærkeligt.

Anne Eriksen, Trond Meiring, Vibeke Rasmussen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Andersen:
"begår man kriminalitet i et andet EU land skal man selvfølgelig stå til ansvar, uanset om det pågældende er strafbart i hjemlandet." - ja, enig. Men man er altså ikke dømt, før der har været en retssag, og der kom der nogle meget uhyggelige eksempler frem på høringen - eks. at være dømt til fængsel 2 timer efter, at man angiveligt har begået "forbrydelsen" i et fremmed land. Og flere andre eksempler, som giver kuldegysninger.

Desuden kom det frem, at aftalepartierne har fravalgt de ekstra akter, der netop skulle sikre en nogenlunde retssikkerhed, fordi det ville bliver for dyrt! velbekomme!

Jeg orker ikke at gennemgå dine noter punkt for punkt - vil ikke engang afvise, at de fleste måske er rigtige - men jeg lagde i hvert fald mærke til, at der er meget, du har udeladt, eks. diskussionerne om de problemer, som jeg nævner.

Kan du i øvrigt svare mig på følgende: Hvis UK gør det strafbart at kryptere sine mails, vil det så blive strafbart, og dermed muligvis medføre krav om udlevering til UK, hvis man sender en krypteret mail til en person i UK?

Eller hvis man for den sags skyld sender den til en person i Danmark, men den på vejen går gennem en server i UK?

Eller hvis man befinder sig i Danmark, og skriver noget på internettet, som er strafbart i et andet EU-land, men ikke i Danmark - kan det så medføre udlevering?

Efter min mening vigtige, men uafklarede spørgsmål.

Du lægger simpelthen vægt på nogle andre ting, end jeg gør. Jeg lægger mest vægt på bekymring for retssikkerheden og suverænitetsafgivelse - du lægger mest vægt på, hvad der er praktisk, effektivt, og i konkurrencestatens ånd, så vidt jeg kan se. Du har lov til at mene, at det er vigtigere.

Mht. annonceringen: Hvor mange tror du overhovedet ved, at denne hjemmeside eksisterer? Jeg vidste det ikke.

Hvorfor har man ikke reklameret for denne fine høring i "hovedkanalerne" - det forstår jeg stadig ikke. Med mindre det altså ikke er meningen, at folk skal sætte sig ind i spørgsmålet.

Anne Eriksen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Thomas Andersen,

Du leverede selv et af de bedste argumenter for at stemme nej, som jeg har hørt;-

"Jeg tror ingen ville være i stand til at forudse hvordan og i hvilken grad 28 lande kommer til at bruge disse regler."

Anne Eriksen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Thomas Andersen
26. november, 2015 - 20:37

Jeg vil komme med enkelte kommentarer til dine noter:

"Mine noter fra EU høringen..."

* Danmark får ikke en parallelaftale for Europol. Konsruktionen findes ikke i forvejen, Danmark er jo ikke at sammenligne med Norge da vi er med i EU. De andre lande vil blot sige til Danmark at den må i selv løse, processen er fuldt ud beskrevet i Lissabon traktaten.

- nej, det vil de ikke sige, for så får de selv problemet med, at Danmark står udenfor. EU vil opfinde en parallel-aftale med DK i det overstatslige system, formentlig sådan, at den skal fornys hver gang retsgrundlaget for Europol ændres.

* Danmark kan ikke afgive suverænitet på Europol området alene. Tilvalgsordningen er en alt eller intet mulighed. Alene politiske aftaler kan kræve at Danmark skal igennem endnu en folkeafstemning om asylområdet.

- strengt taget kunne man godt barbere de til valgte retsakter ned til kun Europol, men det er ikke på stemmesedlen.

*

* Schengen bliver overstatsligt ved et JA (så får Danmark endeligt indflydelse). Hvis det bliver et NEJ fortsætter Danmark på sidelinjen og må høre på et 'accepter eller skrid' hver gang de andre ændrer spillereglerne.

- Danmark kan stemmes ned, når samarbejdet er overstatsligt.

* Tilvalgsordningen krævede hårde forhandlinger at få ind i Lissabon traktaten.

- folket har ikke bedt om disse forhandlinger.

* Vores retsforbehold er reelt et forbehold mod overstatsligt samarbejde (flertalsafgørelser i stedet for enighed og vetoret). Og efterhånden som flere og flere ting flyttes fra mellemstatsligt samarbejde til overstatsligt samarbejde kommer Danmark længere og længere væk fra indflydelse i EU.

- ikke længere, end vores forbehold kræver.

* Irland har tilvalgsordningen (pga. UK), men ønskede den ikke. Landet tilvælger generelt så meget som overhovedet muligt.

- Irland er ikke med i UK

* UK er glade for tilvalgsordningen og tilvælger generelt kun retsakter som snævert set giver en fordel for UK.

- UK har ikke, hvad der svarer til vores grundlovs § 20.

* Strafferammer bliver på udvalgte områder skærpet.

* Retsforfølgningen lettes på tværs af landegrænser, hvilket kan medføre tvivlsomme udleveringer.

- ja, de sidste to pinde lyder bare ikke godt.

Anne Eriksen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Michael Kongstad

Tak for dine kommentarer, du har jo heldigvis lov til at mene som du gør og på rigtig mange punkter er du jo tilsyneladende uenige med de eksperter som har udtalt sig på høringen. Jeg noterer at du ikke har tilbagevist at en eneste af mine notater er forkerte i forhold til hvad som blev sagt på høringen, blot at du er af en anden mening.

Jeg venter derfor fortsat på at blot en af mine noter bliver tilbagevist som forkerte eller fordrejede i forhold til det som fire eksperter under høringen fremførte.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, jeg er uenig på en række punkter, jeg tjekker ikke, om der er noteret rigtigt.
Jeg tror nu ikke, hvis man lytter godt efter, at Per Lachmann fuldstændig afviser en parallel-aftale om Europol efter et nej. Det er bare uprøvet. Og som embedsmand tænker han som de andre embedsmænd, nu har I redskabet i tilvalgsordningen, brug den. Men det har vi kun efter en forfatningsmæssig prøvelse, og bliver det et nej den 3. december, er DK ude af Europol. Derefter er det en politisk beslutning, om EU selv er interesseret i at opfinde en mulig ordning, der holder DK inde.

I øvrigt kan eksperterne heldigvis også være dejligt uenige indbyrdes, bare se Peter Paghs og Per Lachmanns sammenstød om, hvorvidt der er et juridisk eller blot politisk krav om folkeafstemning, hvis forsvarsforbeholdet skal ophæves (sidst i høringen) - og Peter Paghs fremragende afdækning af den "umulige" konstruktion i den lov, vi stemmer om nu, hvor lovbemærkningerne står helt alene med sit løfte om ny folkeafstemning, hvis et folketing måtte tilvælge asyl- og indvandringsområdet, et løfte, der ikke kan udledes af loven,

Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Anne-Marie

Desuden kom det frem, at aftalepartierne har fravalgt de ekstra akter, der netop skulle sikre en nogenlunde retssikkerhed, fordi det ville bliver for dyrt! velbekomme!

Ja, jeg fatter det ikke. Jeg synes faktisk det grænser til det tåbelige. Som tidligere nævnt ville jeg foretrække at Danmark tilsluttede sig samtlige nuværende retsakter (og beholdte tilvalgsordningen som værn mod fremtidige retsakter som kunne være til stor gene for Danmark).

Jeg orker ikke at gennemgå dine noter punkt for punkt - vil ikke engang afvise, at de fleste måske er rigtige - men jeg lagde i hvert fald mærke til, at der er meget, du har udeladt, eks. diskussionerne om de problemer, som jeg nævner.

Jeg har ikke lagt skjult på at jeg primært har noteret pointer fra høringen som gavner ja-siden. Der var da klart også et par pointer for nej-siden i høringen, for mig var de blot ikke specielt nye. Jeg reagerer kun fordi du skrev at høringen alene var til fordel for nej-siden hvilket jo var håbløst forkert.

... om krypterede mails... Efter min mening vigtige, men uafklarede spørgsmål.

Enig. Dette tæller dog også negativt i mit ja på torsdag, men laaaangt fra nok til at det skulle blive et nej. I praksis er jeg overbevist om at antallet af retfærdige anmodninger om anholdelse vil 1000-folds overstige antallet af tvivlsomme anmodninger. Og stiger antallet af tvivlsomme anmodninger er jeg sikker på at et flertal i EU får det stoppet.

Og så skal vi også lige huske at 27 lande allerede i dag lever med retsakterne og gensidig efterfoskning og anholdelse. Og hvis nej-siden har blot den mindste smugle ret i denne skræmmekampagne havde de præsenteret os for lange liste er urimelige eksempler fra f.eks. Sverige eller Finland. Det ville have gjort indtryk på mig, men jeg har ikke set en eneste liste ud over de få eksempler som kom frem underhøringen. Derfor er nej-sidens argumenter på dette område for mig de rene skræmmekampagner.

Mht. annonceringen: Hvor mange tror du overhovedet ved, at denne hjemmeside eksisterer? Jeg vidste det ikke.

Hjemmesiden er en af de første som kommer frem hvis man googler 'retsforbehold'. Alle som interesserer sig blot en smugle for dette valg burde falde over hjemmesiden inden for ganske få minutter. Men iøvrigt enig i at avisernes dækning af denne folkeafstemning er grænsende til katastrofal, og denne avis udgør desværre ikke en undtagelse.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Andersen:

Der er meget, jeg er enig i i dit indlæg - især dette: "... Men iøvrigt enig i at avisernes dækning af denne folkeafstemning er grænsende til katastrofal, og denne avis udgør desværre ikke en undtagelse."

Du siger så også: "Hjemmesiden er en af de første som kommer frem hvis man googler 'retsforbehold'. Alle som interesserer sig blot en smugle for dette valg burde falde over hjemmesiden inden for ganske få minutter."

Ja, måske - men rigtigt mange, inkl. jeg selv, har (indrømmet - naivt) nok troet, at man på hovedkanalerne, måske især DR, ville gøre opmærksomme på den slags.

Ikke alle har overskuddet til at begynde at google "retsforbeholdet", idet man får en million fund, hvoraf 9/10 dele er den sædvanlige medie- og politikerpropaganda, og den sidste del er jura/fagstof, som man alligevel ikke har forudsætninger for at forstå. Så det opgiver de fleste - inkl. mig.

Når nu man fra folkestyrets højborg bruger ressourcer (det er sikkert dyrt) på at arrangere denne særdeles relevante og godt "besatte" høring, sådan rent "ekspert"-mæssigt, og man oven i købet har TV på - hvorfor i alverden fortæller man så ikke befolknggnen (ikke bare "nørderne"), at den finder sted, og kan ses på ft.dk (som de færreste sikkert kender, eller normalt finder interessant)?

Jeg synes det er pinligt og bekymrende for demokratiet.

Og selve denne "gåen under radaren" mht. de gode høringer fra mediernes og politikernes side gør mig blot endnu mere skeptisk overfor alt, hvad der kommer fra ja-siden. For mig at se ønsker denne at blive på overfladen af indholdet i afstemningen, så ingen kan se den møgbunke, der gemmer sig under de pæne overskrifter.

Møgbunken kan man så få en fornemmelse af via den pågældende høring - hvis man altså har opdaget den.

Men tak for dit svar i øvrigt - vi er nok ikke så uenige om selve indholdet i afstemningen, men meget uenige om, hvad der er vigtigt i den forbindelse.

Liliane Murray, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Anne-Marie

Tak for dit konstruktive indlæg :-)

Jeg undrer mig også over at der ikke er gjort mere reklame for retsforbehold.eu.dk. Jeg synes det er en glimrende side, langt bedre og langt mere omfattende end 3december.dk. Alligevel har denne avis brugt 3december.dk som kilde for adskillige telegrammer.

Jeg undrer mig også over at ingen aviser har kørt en dybdegående artikelserie med folkeafstemningen som udgangspunkt. Men kunne fint have skrevet om detaljerne for hver retsakt - både dem vi tilslutter os og dem vi holder os ude af. Man kunne fint have skrevet om det nye Europol. Og om Eurojust og Schengen. Man kunne fint have analyseret vores reelle indflydelse på Europol, Eurojust og Schengen ved et ja. Man kunne have boret dybt i de to retsakter om gensidig efterfoskning og anholdelse (hvor netop vi to har vidt forskellige forventninger til deres virkning uden egentligt at vide det). Man kunne have skrevet en hel del om hvilken suverænitet vi beholder ved et 'nej' og hvad denne kunne bruges til. Man kunne også have beskrevet hvordan det påvirker Danmark at resten af EU også beholder deres suverænitet ved et 'nej'. Man kunne være gået i dybden med om suverænitet er noget man giver, noget man tager eller noget man deler. Man kunne have gået bag om alle de grimme skræmmekampagner som både ja- og nej-siden har kørt frem med i stor stil. Man kunne have gået i dybden med hvad EU er for en størrelse. Man kunne have sammenlignet demokratiet i Danmark og EU. Og meget mere. Og næsten intet af alt dette har vi set. Og desværre heller ikke på denne avis.

Jeg ved ikke hvad høringen kostede, sikkert ikke ret meget. De fire politikere var da også pinligt dårligt forberedte, ham fra DF (som er EU ordføre for partiet) glimrede tillige ved mangel på basal viden om tilvalgsordningen.

Jeg selv startede som 'lalleglad' ja-siger. Men jeg har fået læst alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, jeg deltog i denne fine høring og har fået forståelse for en del af den skepsis som findes på nej-siden. Jeg vil fortsat stemme ja fordi jeg mener at alle retsakterne (ikke kun dem vi tilfælger i første omgang) er rigtige for Danmark. Fordi jeg mener at Danmark skal søge den indflydelse vi overhovedet kan få. Fordi jeg mener at vi reelt overlader meget mere suverænitet til EU ved et nej end et ja. Fordi Danmarks handlefrihed ved et ja langt overstiger den vi får ved et nej. Og fordi jeg forventer at EU kommer til at spille en større og større rolle for løsning af landeoverskridende problemer efterhånden som der kun kommer flere og flere af disse - og i denne situation mener jeg af vi står bedst ved at deltage fuldt ud med vores værdier.

Jeg stemmer ikke ja fordi jeg synes EU er perfekt. Jeg kunne sagtens drømme om et mere folkeligt EU. Et EU som skabte mere begejstring i befolkningerne. Jeg har ikke opskriften. Og uanset om jeg havde, så har de 27 andre lande allerede defineret et samarbejder som fungerer. Og for Danmark er det grundlæggende blot et 'take it or leave it'. Og i denne situation ser jeg hellere at vi tager 'take it' :-)

Og et nej er helt udelukket fra min side. Med et nej ville det jo blive EU som suverænt bestemte hvilke retsakter vi kunne få parallelaftaler om. Og hvornår. Og under hvilke betingelser. Og alle fremtidige ændringer af de retsakter vi deltog i ville blive aftalt helt uden vores indflydelse. Og vi ville igen og igen blive mødt med et 'accepter eller forsvind'.

Og skulle vi stemme nej, så håber jeg at Danmark lever op til sit nej og undlader at søge parallelaftaler om Europol eller andre retsakter. Jeg finder det pinligt hvis vi i en situation hvor vi kunne have fået en ordning som er langt bedre end den de 25 af de 27 andre lande har kommer tilbage og beder om håbløst komplicerede aftaler hvor vi reelt ender med at stå dårligere end hvis vi blot havde taget den tilvalgsordning vi allerede har retskrav på at få.

Tak for en god debat :-)

Anne-Marie Krogsbøll

I lige måde, Thomas :-)

Jeg kan tilslutte mig nogen af dine gode ideer til, hvordan debatten BURDE have været ført i medierne - det er trist og skuffende, at niveauet har været så lavt. Det er netop uendeligt lidt, man faktisk har fået at vide om de konkrete retsakter - ud over den pinlige vedr. børneporno - som det jo er en selvfølge, at man samarbejder om under alle omstændigheder.

Jeg respekterer, at du tydeligtvis har sat dig grundigt ind i det. Der er positive ting i retsakterne - det tror jeg de fleste nej-sigere også erkender. Men for mig er der simpelthen nogle gevaldige "dealbreakers" omkring en meget uklar tilstand på området i Europa, manglende retssikkerhed, suverænitetsafgivelse og demokratisk underskud, som gør, at jeg ikke vil kunne stemme for, uanset hvad der ellers skulle gemme sig af godbidder i forslaget.

Som jeg ser det, sker der i øjeblikket en uhyggelig grad af opkoncenterering af både økonomisk og politisk magt i toppen af både det danske samfund og i toppen af EU. Der er også begyndende tendenser i totalitær reting i nogle lande - noget som på sigt kan komme til at præge tolkningen af de retsakter, det drejer sig om. Det er meget skræmmende, og for mig at se er forslaget, der skal stemmes om, et skridt i den retning - mindre demokrati, mindre retssikkerhed - og desværre ikke noget skridt i retning af en fælles løsning på flygtningeproblemet, hvor jeg ikke går ind for, at de blot skal placeres i Tyrkiet og Libanon.

At se Søren Pind sidde på flere samråd og forsøge at skyde alting ind under, at det har han ikke helt tjekt på, det har justisministeriet ikke undersøgt, og at man må have tillid i stedet for viden - det er ikke rimeligt i så vigtige sager.

Faktisk synes jeg, at jeg forleden så Mette Gjerskov som ordfører i det seneste samråd forsøge at fastholde Pind i, at der er ting, han bliver nødt til at undersøge og svare på, inden afstemningen. Mit indtryk var, at Gjerskov måske selv er blevet lidt i tvivl i sit stille sind. Men hun er jo nødt til at være loyal overfor partilinien, og det kan da være, at jeg tager fejl.

Man kunne sagtens samarbejde om at opklare forbrydelser UDEN i det skjulte at koble dette sammen med, at folketinget tiltager sig meget mere magt på dette område. Man kunne have ladet være med at forsøge at luske dette ind ad bagdøren sammen med de positive ting. Men man har valgt at forsøge at manipulere med befolkningen med fordummende og overfladiske argumenter, og det alene - ud over mange andre elementer - er for mig nok til, at det må blive et nej tak.

Men alt i alt - tak for en god debat :-)

Thomas Andersen

@Anne-Marie

Jeg vil gerne endnu engang takke for en god debat. Det er altid godt at få sine meninger nuanceret :-) For mig er begreber som retssikkerhed, suverænitet og demokrati også vigtige, jeg tror blot at vi grundlæggende anskuer disse begreber fra meget forskellige vinkler :-) Vi mødes nok i en anden tråd :-)

Thomas Andersen

@Anne-Marie

(jeg ved ikke om du stadig læser denne tråd).

Så faldt endnu et af nej-sidens hovedargumenter (som du også i denne tråd har refereret hæftigt). Frygten for den europæiske arrstordre. Nyt for mig er jo at den Europæiske Arrestordre ikke er overstatslig, at retsområdet blev vedtaget i EU tilbage i 2002, at Danmark fuldt ud tilsluttede sig i 2004, at området fortsætter med at være mellemstatsligt efter 3. december, at der kun kan udleveres hvis den begåede kriminalitet straffes med mindst op til et år i begge lande eller med mindst op til 3 år i landet som anmoder om en anholdelse.

Hermed er store dele af EL's og N's kampagne skudt i sænk som skræmmekampagne af værste skuffe.

Sider