Læsetid 5 min.

Det nye bylandbrug: Man tager en container …

Om få dage indvies på Nørrebro en ny form for ’urban farming’: et væksthus til lokal dyrkning af grøntsager året rundt, leveret som samlesæt i en gammel skibscontainer. De to unge initiativtagere ser det som en lille brik til sikring af fødevareforsyning i en verden, hvor stadig flere mennesker trænges sammen i storbyer
For enden af Jesper Brochmands Gade, ved indgangen til Hans Tavsens Park på Nørrebro, er en brugt blå container udgangspunktet for det væksthus, der i de kommende dage vil blive bygget op og blive til Københavns første Pop Up-landbrug.

For enden af Jesper Brochmands Gade, ved indgangen til Hans Tavsens Park på Nørrebro, er en brugt blå container udgangspunktet for det væksthus, der i de kommende dage vil blive bygget op og blive til Københavns første Pop Up-landbrug.

Ulrik Hasemann
1. december 2015

Kompakt og bæredygtigt. Det er vejen frem i en tid, hvor mange mennesker lever tæt i byerne, og hvor der bliver brug for at spare på materialer, vand og energi og brug for at producere fødevarer på begrænset plads dér, hvor forbrugerne bor. Sådan tænker Mikkel Kjær og Ronnie Markussen. De går i dag ude i Jesper Brochmands Gade på Nørrebro i København og roder og regerer. Sammen udgør de firmaet Human Habitat – et ’laboratorium for bydesign’ – og de har udviklet ideen om et transportabelt pop up-landbrug i byerne. Det første vil, om vejret arter sig, stå klar til officiel åbning den 9. december.

»Vi har alle oplevet, hvordan madproduktionen langsomt har bevæget sig væk fra byerne, alt mens folk er flyttet til byerne, hvor pladsen er blevet mere og mere trang. Den forbindelse, der før har været mellem mennesker og produktion af fødevarer, er brudt,« siger Ronnie.

Samtidig er landbruget blevet mere miljøbelastende og integreret i globaliserede produktionssystemer, der er sårbare og transport- og energikrævende.

Ronnie og Mikkel har været gode venner fra 13-14-års alderen. Siden dengang har de bevæget sig ad hver deres bane. Mikkel var optaget af de store forandringer i verden og læste Internationale Udviklingsstudier på RUC, hvorfra han blev kandidat i 2012. Ronnie havde fokus på arkitekturens og materialers rolle i forbindelse med forandringsprocesser og blev tømrer og bygningskonstruktør fra Københavns Erhvervsakademi.

»Jeg gik og var dybt frustreret over de kriser, verden har bevæget sig ind i. Så tog jeg på Schumacher College i England til et kursus om Ethical Pioneers, og det var en stor forløsning at høre om, hvordan man kan skabe virksomhed med bæredygtig forandring som drivkraft,« fortæller Mikkel.

Ronnie, der gik med lignende tanker, specialiserede sig i design og konstruktion efter cradle to cradle-filosofien med lukkede stofkredsløb. Lange samtaler mellem de to venner om verdens gang og deres egen plads i den har nu resulteret i det unge tomandsfirma og deres projekt med en flytbar, højproduktiv fødevareproduktion, Pop Up-farmen i Jesper Brochmands Gade.

Hydroponisk landbrug

Visionen er ambitiøs: at »designe en enhed, der næsten øjeblikkeligt forbedrer fødevaresikkerhed i byen, markant sænker det økologiske fodaftryk af madproduktionen, skaber grønne job og nemt tilpasser sig ændringer i bybilledet«.

Konceptet er til gengæld simpelt: Man tager en gammel skibscontainer, pakker den med alt det, der skal bruges til det lille, effektive landbrug, og kører hele molevitten ud til en ledig tomt eller anden plads i byen, hvor lokale beboere vil i gang med at producere fødevarer.

Vel ankommet pakkes containeren ud, og produktionssystemet med et toetages væksthus rundt om containeren etableres. Det tager syv-10 dage, forklarer Mikkel og Ronnie.

Princippet er såkaldt hydroponisk dyrkning, hvor planterne dyrkes i højden i to etager i et vækstmedie og vandes via et lukket system, hvor næringsrigt vand cirkulerer og optages af afgrøderne i præcis det omfang, de har behov for.

»Det giver en besparelse i vandforbruget på op til 90 pct. i forhold til et konventionelt landbrug. Samtidig har systemet en meget høj produktivitet, fordi man dyrker afgrøderne vertikalt og i to etager. Man regner med en produktivitet pr. kvadratmeter, der er 10 gange højere end i et almindeligt landbrug,« fortæller Mikkel.

I princippet kan der dyrkes året rundt, og frøene til den første produktion med start i december er allerede sat til spiring.

Man kan således alt i alt opnå en meget høj produktion på den sparsomme plads i en storby. På årsbasis er forventningen, at en Pop Up-farm på omkring 50 kvadratmeter opbygget rundt om containeren f.eks. skal kunne give seks ton bladgrønt – salat, spinat, kål, broccoli, ærter, bønner m.m. – eller over to ton krydderurter. Også frugter som jordbær, meloner, tomater, agurker og peberfrugter kan dyrkes.

Inspirationskilderne

Mikkel Kjær og Ronnie Marcussen har hentet inspiration fra lignende projekter i andre storbyer. Ronnie har kigget på bylandbrug i Prinzessgarten i Berlin, og sammen har de studeret det aquaponiske drivhus Edenworks i Brooklyn, hvor man i et kredsløbssystem producerer både grøntsager og fisk, det store byhaveprojekt Harlem Grown i New York, hvor børn og unge lærer at dyrke i et hydroponisk drivhus og i en almindelig byhave, samt det flydende undervisningsprojekt Science Barge på New Yorks Hudson River, hvor der laves grøntsager og fisk med en energiforsyning fra vedvarende energi.

I Newark, tæt på New York, er man ved at etablere en kæmpestor hydroponisk farm, der på 6.400 kvadratmeter skal producere grønt til byens indbyggere og samtidig skabe 80 nye lokale job. Der arbejdes også med teknikken i bl.a. Storbritannien, Canada, Japan – for ikke at nævne Taastrup, hvor Mikkel og Ronnie trækker på erfaringerne hos landbrugsøkonomen Paul Rye Kledal. Han har via Institute of Global Food & Farming mangeårig erfaring med økologisk og hydroponisk fødevareproduktion i bymiljøer og arbejder p.t. på et større forskningsprojekt med kombineret grøntsagsdyrkning og fiskeproduktion i et lukket næringsstofkredsløb.

Den nyskabelse, som de to iværksættere på Nørrebro bidrager med, er at tilbyde bylandbruget som samlesæt i overskuelig størrelse, leveret til døren i den dertil indrettede container. De to unge iværksættere har ingen forestilling om, at en løsning som deres kan gøre storbyer som København selvforsynende med fødevarer.

»80-90 pct. skal stadig dyrkes uden for byerne,« skønner Ronnie.

Men pop up-landbrugene kan skubbes ind i byernes revner og sprækker og ubenyttede rum og give en mærkbar og bæredygtig lokal produktion, forestået af byboerne selv.

»Pop Up-farmen kan integreres med døgninstitutioner, boligforeninger – alle de steder, hvor folk har brug for mad.«

»Og det kan samtidig være med til at skabe sammenhængskraft, sundhed og arbejdspladser i lokalsamfundet,« tilføjer Mikkel.

Pilotprojekt

Den første Pop Up-farm i Jesper Brochmands Gade indgår som såkaldt signaturprojekt i Foreningen Nordens Nordic Build City Challenge. Det etableres som et 10-måneders pilotprojekt i et samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro og den lokale boligforening og med stor opbakning fra kommunen, Sharing Copenhagen og Områdefornyelse Nørrebro, der vil gøre hele bydelen mere bæredygtig og bl.a. har en særlig støttepulje til urban farming. Man stræber efter aftaler om afsætning af noget af produktionen til det lokale fødevarefællesskab, caféer i området m.fl.

»Vi gennemfører et træningsforløb i Pop Up-farmen, så folk kan lære at dyrke på denne måde, men så vil vi langsomt trække os tilbage. Folk har sikkert også egne ideer til videreudvikling af projektet, som måske på sigt kan blive en egentlig lille virksomhed,« mener Ronnie.

Kan det så betale sig? Det mener de to iværksættere.

»Vi estimerer på nuværende tidspunkt en tilbagebetalingstid på omkring 2,5 år, hvis der f.eks. dyrkes afgrøder i den høje prisklasse som krydderurter, gourmet-salater og minigrønt, som er i høj kurs hos restauranter,« siger Mikkel.

Dertil er de lokale kunder formentlig villige til at betale en vis merpris for friske afgrøder, der lige er høstet, hvor de selv bor.

Indfries forventningerne, vil de to med deres firma Human Habitat både sætte fremstillingen af de færdigpakkede containerlandbrug i system og samtidig udvikle det. Visionen er at integrere dyrkningen af afgrøder med produktion af fisk i lukkede næringskredsløb og samtidig bringe denne grønne løsning til stadig nye steder – asylcentre, hospitaler m.m.

»Der er ikke brug for flere rapporter. Det er fysiske løsninger, der skal til i en verden, hvor den fremtidige fødevareforsyning kan blive meget, meget ustabil,« pointerer Ronnie Markussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu