Læsetid: 3 min.

Puha, klima-topmøde igen!

Før CO15 i København var jeg voldsomt engageret i hele klimadagsordenen, både professionelt og privat. Efter COP15 tabte jeg i ret høj grad sutten. Måske fordi vi ikke formår at gribe den helt, helt enkle løsning
25. november 2015

Klimadagsordenen er i høj grad noget, vi mennesker skubber fra os – fordi det er uoverskueligt, voldsomt truende for vores fremtid og måske så skræmmende, at vi vælger at fortrænge det. Måske er det heller ikke meningen, at alle vi relativt almindelige mennesker skal forholde os til den slags tunge skæbnedagsordener.

Læs også: ’COP21 er vor sidste – og bedste – chance’

Før CO15 i København var jeg voldsomt engageret i hele klimadagsordenen, både professionelt og privat. Efter COP15 tabte jeg i ret høj grad sutten – men hvorfor egentlig det? Det var jo tidligere konger og fyrster, som man forventede den slags ting af og i dag formentlig statsledere, diktatorer og andre i tilsvarende positioner. Så måske er det bare sådan, at når de ikke gør noget ved disse ting, så er vi andre i vores gode ret til at fortrænge dem – helt enkelt fordi det ikke er vores opgave?

Men hvorfor i alverden tager vores ledere og regeringer så ikke ansvar? Måske tror de ikke på videnskaben, men hvis vi ikke i den vestlige verden i dag tror på videnskaben, hvad er der så tilbage at tro på? – det meste andet har vi jo afskrevet. Og videnskabens seneste redegørelser og vurderinger er godt nok skræmmende læsning – det kan godt være, vi ikke alle skal dø i dette århundrede, men det er da vist sandsynligt, at vi ganske hurtigt er på vej til en klode, der ikke vil kunne understøtte de 9-11 milliarder mennesker, som vi nok er på vej til at blive. Hvad skal vi gøre, hvis Jorden i 2100 kun kan brødeføde halvdelen af os?

Så hvorfor gør vores ledere ikke mere ved det? Måske ved de ikke, hvad de skal gøre – for der er tale om meget store samfundsændringer, hvis vi skal gøre noget reelt, og om en enormt kompleks opgave – og så bliver det lige pludselig attraktivt at »lade som om, vi gør en masse«. Som når man ser regeringsledere fejre klimaplaner den ene dag og indvie nye oliefelter den næste. Eller når storbyer påstår, at de bliver CO2-neutrale, når de har fjernet udledningerne fra energiforbruget, selv om disse kun udgør 25-35 pct. af det samlede klimafodaftryk for en storby og resten stammer fra de indirekte udledninger fra vores forbrug af varer, produkter og materialer. Det hedder greenwashing, og det er snyd og bedrag! Samtidig er den globale støtte til den sorte energi langt større end til den grønne – og det er nok også tilfældet i Danmark, som vi formentlig vil få dokumenteret, hvis Energistyrelsen nogensinde færdiggør sin analyse af det samlede støtte- og afgiftssystem på energiområdet. Nogen siger, markedet skal løse problemerne? – gedemarkedet?

Global skat

Men måske kan det gøres enormt enkelt, hvis vi virkelig synes, det er vigtigt? Globalt stammer ca. totredjedele af udledningerne fra det fossile energiforbrug, som jo stammer fra afbrænding af kul, olie og gas. Det kommer alt sammen fra boringer og miner, som ejes af ganske få store virksomheder og lande. Hvis vi globalt beskatter kulstoffet i disse brændsler på et passende niveau, når de kommer op af jorden, vil det voldsomt stimulere udvikling og investeringer i grøn energi – og det vil være superenkelt at administrere.

Den sidste tredjedel af udledningerne stammer fra den globale arealanvendelse og ændringerne i denne, og dette er i alt væsentligt knyttet til landbruget og i særlig grad kødproduktionen via husdyr. Med en passende afgift på kød, vil denne produktion blive kraftigt reduceret, og vi vil alle spise sundere.

Med passende høje globale skatter på kul, olie, gas og kød, vil markedet være på plads og planeten hurtigt få det bedre. Skide enkelt! – også vores børn vil forstå det! Hvor dumme kan vi tillade os at være? – hvor dumme kan de tillade sig at være i Paris?

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i Niras

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Ja, hvor svært behøver det egentlig være at barbere gedemarkedet?

Global skat er ikke så enkelt endda, eller hvad? Nogen der kan opklare om det har nogen gang på jorden?

Et er, om det er muligt. Noget andet, om det er muligt (realistisk) at opnå?

"Som når man ser regeringsledere fejre klimaplaner den ene dag og indvie nye oliefelter den næste", skriver Henrik Kærgaard blandt andet, og som slutter så sine ord med. "hvor dumme kan de tillade sig at være i Paris?"

Og hvor dumme kan vi andre så tillade os at være, når et enkelt opslag klik med musen lægger for dagen, at ingeniørvirksomheden, Niras, hvor Henrik Kærgaard til daglig slår sine folder, med fornøjelse er med til at projektere motorveje i Norge.

http://www.niras.dk/aktuelt/nyheder/2015/motorvejsudbud-aabner-doeren-ti...

Det er godt nok forretning der vil noget, for mens den ene afdeling af virksomheden tjene penge på den fossile industrien, så tjener den anden del af virksomheden penge på de skader førstnævnte afleder ... det minder mig stærkt om det tyske energiselskab, EON, som lader deres grønne energiforretning køre under navnet EON, mens den andel del, altså den med naturgas, olie og kul, trækkes ud for at fortsætte under et nyt navn, en afdeling der beskæftiger mere end 20.000 og som så at sige lever lidt usynligt i bedste velgående.

Jeg mangler faktisk desangående den slags dobbeltspil, at Information som avis kigger langt mere kritisk på hvad der egentlig foregår, i stedet for som nu, hvor "klimaredaktionen" set med mine øjne, har en alt for overfladisk tilgang til emnet, så vi dermed kan få set nærmere på greenwashing, for at bruge samme begreb som Henrik Kærgaard selv anvender.

Bjarne Bisballe

'Science is settled', siger politikerne, for det skal de i den politiske korrektheds navn sige.
Og på den måde lukker de også behændigt af for videre diskussion, men inderst inde er de ikke overbeviste om det de selv siger. Derfor handler de ikke.
Når IPCC kommer ud med en så flagrende forudsigelse, at temperaturstigningen ved år 2100 vil blive et sted mellem 1,5 og 4,5 gr Celsius, hvis intet gøres, så er 'Science' ikke 'settled' nok.
En anden, mere ærlig måde at argumentere for CO2-reduktion er, at verdens ressourcer af fossile kulbrinter ikke uendelige. En skønne dag er det slut, og når den tid kommer, vil man kunne se tilbage på, at menneskeheden har tømt jorden for fossile kulbrinter ved simpelthen at fyre den af til opvarmning og transport - den absolut dummeste måde at bruge denne værdifulde ressource på. Lad den blive i jorden af hensyn til egne og fremtidige generationers behov for råvarer til den petrokemiske industri og kom så i gang med den fossilfrie omstilling.

Nemlig Bjarne, hvorfor ikke bare gøre folk opmærksomme på, at den måde vi forbruger fossile brændsler på i dag er både dumt og kortsigtet, og derfor bør vi fluks ophøre med "at drøner derudaf i store energikrævende biler ad nye motorveje i Norge blot for at komme nogle få dage på skiferie", i modsat fald så leger vi voldsomt med vores børn og børnebørns fremtid ... og børn og børnebørn, dem vil vi jo det godt, ikke!

Jeg har faktisk en kraftig fornemmelse af, at ligeså snart snakken går på C02, jamen, så er der ligesom lagt et filter ind som gør forståelsen mudret for mange, hvorimod det er meget mere reelt at forklare, at fordi de fossile brændsler nu en gang er begrænsede, så skal vi spare på dem ... kom bare i gang, og gerne fluks ... vi kunne jo begynde med at droppe nye kostbare vejanlæg, gøre det mere attraktivt at bo i nærheden af ens arbejde, komme med opbyggelige historier om at oplevelser er ikke noget man behøver rejse til verdens ende for at få, etc.,etc..

Søren Albrektsen

Indtil videre handler det i de mest hype’ede overskrifter fortsat om ikke at overskride 2 Dgr.C på ..... øhhh.... sigt... Det simple regnestykke, hvor vi for nuv. allerede oplever en stigning i den gennemsnitlige globale temperatur på 0,8 Dgr.C ifht. starten på den brølende industrialisme, og hvor amerikanske u-både op til COP15 konstaterede en nedsmeltning af perma-isen på 40% ud fra beregninger på deres årtier lange målinger under isen i Arktis, må se ca. ud som flg.:

en 0,8 Dgr.C gnms. temp.-stigning = 40% nedsmeltning af perma-is
medfører at
en 2,0 Dgr.C gnms. temp.-stigning = 100% nedsmeltning af perma-is !

Noam Chomsky m.fl. har gjort sig til bannerfører for et max på 1,5 Dgr.C gnms. stigning (http://www.iflscience.com/environment/making-moral-case-climate-change-a...), men det er jo en næsten fordobling ifht. nu, som allerede kan opregne dystopiske tusinder af mishandlede skæbner og tabte trillioner af de forjættende kroner.
Med andre ord: et simpelt regnestykke, som så skal justeres ifht. naturens luner og ikke mindst realismen - realismen, som er underkastet dét, der med pæne ord hedder økonomisk rentabilitet, hvilket på det seneste står lysende klart kun dækker over kreativ bogføring, som igen er en pæn omskrivning af svindel og humbug.
Jeg forstår godt, at Henrik Kærgaard efterlyser international politisk format, og det er sådan jeg læser hans indlæg - Indtil da er det mere end svært for den ene lykkesmed at anklage den anden lykkesmed for urent trav. For dét, der burde være ”kejseren” - et moderne demokrati, hvor faktuel viden bliver taget alvorligt - ”har jo ikke noget tøj på” og fungerer derfor kun som rollemodel for videre kreativ bogføring, imens mainstream larmer en proportionsforvrængning tæt hen over munden på den lille dreng, der interesseret følger med fra vejkanten.
https://www.reverbnation.com/redhousealias/song/24692352-the-scene-in-be...