Læsetid: 3 min.

Rædselskabinettet genåbnet til skræk og advarsel

Henrik Qvortrups bog, Tre år, ni måneder, tre dage, om Helle Thorning-Schmidts regeringstid gør indtryk ved sin ophobning af alle de dumheder, regeringspartierne begik
Overpulverheks i Henrik Qvortups nye bog om Thorning-regeringen er de radikales Margrethe Vestager, som Qvortrups kilder ikke har meget godt at sige om: Hun er lunefuld, nedladende, belærende, hoven og uforskammet.

Overpulverheks i Henrik Qvortups nye bog om Thorning-regeringen er de radikales Margrethe Vestager, som Qvortrups kilder ikke har meget godt at sige om: Hun er lunefuld, nedladende, belærende, hoven og uforskammet.

Jakob Dall

4. november 2015

Kan hænde, at journalisten Henrik Qvortrup er en værre én. Det kan blive belyst af en straffesag om den angiveligt betalte brug af en tys-tys-kilde, som ugebladet Se og Hør i Qvortrups chefredaktørtid gjorde for at opsnuse elektroniske spor af kendisser. Uanset hvad er Qvortrup en god fortæller.

Det kan man forvisse sig om ved at læse Qvortrups seneste bog, Tre år, ni måneder, tre dage. Tidsangivelsen henviser til den periode fra 2011 til 2015, hvor den daværende socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, beklædte statsministerposten, først i spidsen for en SRSF-regering, sidenhen kun SR.

Det var et rædselskabinet, der påførte sine deltagere store lidelser og sorger – og derpå et valgnederlag. Bogen gør indtryk bare ved sin ophobning af alt det, der gik galt. Den kan læses til skræk og advarsel om, hvordan man i hvert fald ikke skal danne regering og bagefter prøve at regere.

Læs også: De hemmelige socialdemokrater

Inden nogle af fadæserne genopfriskes, er det på sin plads med en varsomhed. Qvortrup oplyser, at han til sin fremstilling har »interviewet omkring 100 personer, der har været mere eller mindre tæt på de forløb, jeg beskriver«. Men, fortsætter Qvortrup: »Helt fra begyndelsen har det været mit bevidste valg udelukkende at basere bogen på anonyme oplysninger. Min vurdering er, at løftet om fortrolighed har været en forudsætning for at komme helt tæt på begivenhedsforløbene.«

Etisk gråzone

Qvortrup har endda nægtet at navngive de personer, der ønskede det. Qvortrups metode og hans vurdering af forudsætningerne for sandfærdighed kan bestemt diskuteres. Mange vil nære skepsis over for udsagn, som ingen vil lægge navn til. Etikken befinder sig i gråzone.

Med disse forbehold er det denne anmelders bedømmelse, at bogen giver et dækkende billede af Thorning-tidens mistrøstigheder.

Hver af de daværende tre regeringspartier bragte med sig en bunke pinde til samarbejdets ligkiste. SF-formand Villy Søvndal havde svævet i en medvind af folkegunst. Den var nu løjet af, og Søvndal var inderligt træt af SF’s indre kævl og ville forlyste sig i en ministerbil. Til sine rådgiveres fortvivlelse ville han tilmed via Udenrigsministeriet flygte ud i den store verden og fjernt fra daglig ledelse. Den overlod Søvndal hjertensgerne til ’børnebanden’ – Søvndals udvalgte skare af yngre partifæller, der ville til magten, men ikke nød tillid blandt SF’s tillidspersoner.

Læs også: Skandalehistorie? Nej, skæmtefortælling

Hos Socialdemokraterne var selvværdstabet ved et tiår i opposition så smerteligt, at partiet måtte bekræfte sig selv ved at udråbe sig til vinderen, da statsministerposten nu igen var i syne. Men Socialdemokraterne havde faktisk haft det ringeste valg i 106 år. Det var Enhedslisten og de radikale, der vandt flertallet for Thorning. At de radikale i realpolitikken nu havde krammet på Thorning, nænnede hun ikke at vedgå på valgnatten. Det hævnede sig, da hun måtte ende med at føre nærmest den modsatte politik af den, hun var gået til valg på.

Radikal hævntørst

De radikale gjorde intet for at hjælpe deres to regeringspartnere. De radikale ville hævne, at S og SF i de forudgående år havde opført sig, som om radikal medvirken ikke var nødvendig for at få ført en anden politik end borgerlige regeringers.

Så grufuld var de radikales hævn, at de i den nye regerings grundlag fik indskrevet: »Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand.« Så forfærdeligt som det måtte lyde i menige SSF-øren, viste det sig sandt. SF faldt fra hinanden, mens den socialdemokratiske folketingsgruppe, der aldrig havde forsonet sig efter Auken-Nyrup-opgøret, igen kogte op i nedrige intriger.

Af egentligt nyt i Qvortrups fortælling er, hvor uhæmmet partifællerne Mogens Lykketoft, Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen arbejdede på at gøre livet uudholdeligt for Helle Thorning-Schmidt. Og hvor vidende herom hun var. Og hvor vred.

Læs også: Thorning om kontroversiel bog: Det er skønlitteratur

Midt i al ulyksaligheden bliver Helle Thorning-Schmidt en slags antiheltinde. Hun har det som kærligheden i Paulus’ første brev til korinterne: Hun tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Til gengæld er historiens overpulverheks de radikales Margrethe Vestager. Qvortrups kilder har ikke meget godt at sige om Vestager: Hun er lunefuld, nedladende, belærende, hoven og uforskammet. Og hjerteløst bevidst om, at regeringspartnerne er nødt til at finde sig i det hele.

Først tre år inde i regeringens liv lykkedes det Thorning at slippe af med Vestager og blive ubestridt statsminister.

Thorning fik luft under vingerne og sit parti ført opad i en kraftfuld kampagne, som dog forskertsedes af radikal valgkampkludren og SF’s skrumpesyge.

Qvortrups bog kan læses af regeringsdannere som en huskeseddel over ting, de ikke skal gøre.

Henrik Qvortrup: ’Tre år, ni måneder, tre dage’. 365 s. 300 kr. People’sPress. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Christensen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Anne Eriksen
  • Olaf Tehrani
Marianne Christensen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

Rædselskabinettets genåbning, bør ikke genåbnes med en venstre ledet regering.

Ligegyltig hvilken "regering" vi Danskeren har, må vi forlange virkelighedens ærlighed og retfærdighed, åbenhed og ikke længere de lukkede døres "maffia lignende" lukkethed, politiske som religiøse.

NB: Hvad venstre begyndte og socialdemokraterne fortsatte med, og nu med socialkammeraterne om bords ønskes fortsat , er uforeneligt med Danskhedens "kultur fornemmelser". Enevældens tid er "forbi", i grunden kun en form for "fobi", druknet i et glas "rødvin eller usmagelig øl", bygget og brygget på reklameindustriens "løgne".

Det er på tide at det "Danske folk" i gen vågner op, og smider reklamens skatte fradrags berettigede "fidusmagere" ( illusionisterne) udenbords.

KLAUS-HENRIK JACOBSEN, Holger Madsen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Bill Atkins og georgi mitchew anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Jeg har ikke læst bogen, men er heller ikke vild ved tanken om at gøre det på baggrund af ovenstående.
Endnu engang tilsyneladende en personfikseret analyse af dansk politik.
Kan vi da for pokker ikke lave en politisk analyse af mål og opnåede resultater fremfor person skildringer baseret på ikke navngivne personers udsagn.

Janus Agerbo, morten Hansen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Vibeke Rasmussen, Kristian Rikard, Hans Jørn Storgaard Andersen, Markus Hornum-Stenz, Torben R. Jensen, David Zennaro, Lillian Redam, Thomas Andersen, Helene Kristensen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Jeg tror ,at det er nødvendigt med en helt ny uddannelse politikere, hvor de lærer at gennemtænke og udvikle velargumenterede politiske helhedsløsninger for fremtiden. Desuden lærer hvordan man kan inkludere borgerne i de demokratiske beslutningsprocesser,og hvordan man enkelt og sandfærdigt svarer på spørgsmål uden at lyve, snakke udenom, osv.
Og man skal som politiker naturligvis i langt højere grad gøres ansvarlig for sine handlinger.

Så kan det være at vi slipper for at alle de autodidakte klamhoveder, som kun vil magten for magtens skyld.

Selv om at jeg selv på et personligt plan synes, at det nu er rigtig synd for Carl Holst, så er han det sidste typiske eksempel på at al det der kan gå galt , og som faktisk gik helt galt.

Henrik Petersen

Det luner måske at pege fingre af, hvor dårligt det gik for SRSF-regeringen.

Jeg er bekymret for, at den slags bøger i virkeligheden bliver brugt som en slags karaktermord på alt hvad der står Socialdemokrati på - den rolle har Anker Jørgensen haft i snart en menneskealder. Han er flittigt blevet brugt af borgerlige politikere som et evigtgyldigt eksempel på økonomisk uansvarlighed.

Tilbage står, at SRSF-regeringen virkelig var dårligt funderet.

Jeg tror forklaringen skal findes i det faktum, at politikere af i dag er blevet så højrøvede, at de mest af alt ønsker sig en ny befolkning.

Det er ikke længere befolkningen som skal vælge politikere - det er politikerne som fortæller befolkningen, hvordan de skal tænke og tro.

Janus Agerbo, Preben Haagensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg er enig i, at politikerne skulle gå i en bedre skole, og efter min mening er det at etablere sig med et rigtigt liv, før man kaster sig fuldtids over politik. At vi slipper for at levebrødspolitikerne.

Janus Agerbo, morten Hansen, Tina Sommer, Flemming Berger, Holger Madsen, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Bill Atkins og Per Jongberg anbefalede denne kommentar

Ja, David Zennaro, ja ud i arbejdsloeshedskoen med levebroedspolitikerne. Lad os foerst se om de kan tjene til foeden foer vi lader dem ind pa tinge.

Anne-Marie Jacobsen

Jeg kan slet ikke forstå at nogen vil tage Henrik Qvortrups bog alvorligt. Han er så anløben, at jeg, hvis jeg læste bogen, hele tiden ville sidde med en usikkerhed om, hvorvidt vi i nærheden af noget sandt. Til ovenstående kommetar vi jeg blot sige: Det er umuligt ikke at være levebrødspolitiker. Det er meget flot at forlange, at politikerne skal stå til rådighed døgnets 24 timer og have svar på alt, når det falder journalister ind at spørge dem. Det er et stort arbejde at være politiker, men man kan da helt afgjort fjerne ministres pension og andre kompensationer. Argumentet med, at man hurtigt kan blive " sat af " holder ikke vand moralsk, alle andre i arbejde kan lige så hurtigt blive " sat af ", og der vanker ingen pension ehher ikke til deres børn ;o).

Janus Agerbo, Hans Aagaard, Kristian Rikard, Vibeke Rasmussen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Rædselskabinettet består af politikere fra de socialliberale over radikale og helt ud til de yderste højreliberale, og de har magten ...et halloweengys uden sidestykke i Danmarkshistorien.

Janus Agerbo, Preben Haagensen, morten Hansen, Claus Oreskov, Michal Bagger, Holger Madsen, Jørgen Steen Andersen, Jens Jørn Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Der er faktisk ikke noget rigtigt overraskende over dette resume af bogen - og man skal passe på ikke at skyde manden på baggrund af hans "fortid".
Det virker desværre som en sandhed og selvom Vestager er dampet af, er der ikke meget positivt at sige om RV, hvilket vælgerne også godt kan fornemme.
At det afspejler folketinget i al sin gru er vist mest synd for befolkningen, vi kan starte med et nej den 3.12 og tage den derfra - for en renovation og forhåbentlig bedre fremtid.

Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Bjarne Andersen, Jens Jørn Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Bill

Ja, det er jo letkøbt at påstå at rædselskabinettet består af alle dem man ikke lige er enige i. I min optik - og med lige så mange argumenter som du fremfører - består rædselskabinettet af de tre uansvarlige og rabiate partier, LA, DF og EL, som i enhver sammenhæng lover guld og grønne skove til alene egne vælgere ved ensidige og naive løsninger som alene går ud over alle andres vælgere.

Thomas Andersen, mig bekendt har enhedslisten en socialistisk plan for genopretning af det solidariske samfund, startende med oprettelse af en Statsbank og udskilning af finansspekulationen fra Statsgarantier, og en skattepolitik der vil dreje ulighedsudviklingen over i mod en mere solidarisk økonomisk fordeling, samt en statssikring af landets livsvigtige infrastruktur - vand, gas, el, hospitaler, transport og jord, så den danske befolkning ikke står som offerlam i tilfælde af at den kapitalistiske økonomi kollapser.

Det kan man da ikke kalde liberal politik. Du skulle tage at læse Enhedslisten partiprogram, Thomas Andersen.

Janus Agerbo, Claus Oreskov, Flemming Berger, Michal Bagger, Holger Madsen, Birgitte Gøtzsche, Jørgen Steen Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den forrige regering, var som den nuværende funderet på, New Public Management og neo-liberalismens konkurrencestat.

Det kan undre mig folk blev så overraskede over politikken der blev ført, da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, jeg husker tydeligt før (S) regeringen, at Helle Thorning-Schmidt næsten altid startede enhver sætning med 'jeg er enig med regeringen', hvilket naturligt blev til en videreførsel af den borgerlige økonomiske New Public Management og neo-liberalismens konkurrencestat politik, efter valget, som Helle Thorning-Schmidt var og 'ikke mindst stadigvæk er' så stolt af.

Janus Agerbo, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Olav Bo Hessellund, Grethe Preisler og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ha, tja bum bum bum,

De Radikales Margrethe Vestager fik jo sit ønskejob som konkurrencekommissær i EU som tak for sin ulejlighed. Socialdemokraternes stakkels Helle Thorning-Schmidt går stadig rundt i spænding og afventer svar på, om hun får det prestigefulde job som flygtningehøjkommissær i UNHCR, hun har ansøgt om, som tak for sin .. ;o)

Søren A. Jensen, Janus Agerbo, Preben Haagensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Møller-Larsson

Denne anmeldelse hopper let og elegant over noget meget problematisk ved denne bog. Qvortrup er stadig anklaget for ulovlig brug af anonyme kilder, og i denne bog benytter han sig udelukkende af selvsamme!

Dette bliver et kæmpe problem, når alle aktører, især dem som talte Thornings linje imod, bliver fremstillet som deciderede skurke. Derfor kan man ikke bare konkludere at bogen giver et sandfærdigt indblik i, hvordan regeringenstiden under HTS har været.

Læs i stedet denne anmeldelse af Kasper Fogh Hansen:
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Anmeldelse-af-Qvortrups-bog-o...

Han forholder sig konstant til igennem sin anmeldelse, hvad det betyder for en bog, når alle kilderne er anonyme.

Med Qvortrups omdømme ligger jeg mig personligt tæt op af Kasper Fogh Hansens analyse. Man kan ikke bare tage denne bog, som et ærligt og sandt indblik i HTS regerings periode. Det virker derimod mest af alt som om Qvortrup hjælper HTS med at give hende et bedre eftermæle! Alle var jo i mod hende! Hvad skulle hun dog have gjort!

Jan Jepsen, Vibeke Rasmussen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

For at komme i rædselskabinettet skal man have politisk magt og indflydelse, og i den sammenhæng har fantasterne på venstrefløjen endnu ikke løst billet, og tak for.

Niels Møller-Larsson
Forhåbentlig opfatter du ikke denne svada af Kasper Fogh Hansen som mere seriøs og sandfærdig end ovenstående?

Niels Møller-Larsson
Denne anmeldelse hopper let og elegant over noget meget problematisk ved denne bog. Qvortrup er stadig anklaget for ulovlig brug af anonyme kilder, og i denne bog benytter han sig udelukkende af selvsamme!

Brug af anonyme kilder er vel fuldt lovligt, hvis altså ikke der samtidig fremlægges dokumentation, der kun kan være skaffet ved overtrædelse af lovgivningen. Bliver der ikke det, er det vel en sag mellem læseren og forfatteren, om forfatterens troværdighed og fantasi.

Mikkel Bech, ja lad os bare få afsløret arbejdsmetoderne i det liberale rædselskabinet...vi ved det er den demokratiske proces der ofres:
Overhalet af virkeligheden
LEDER
www.information.dk/550763

Lad socialisterne komme til.

Holger Madsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Bill

Tak, jeg har med interesse læst enhedslistens partiprogram. Det er sjældent at så mange tåbelige ideer ses samlet i et og samme dokument!

--> Socialismen (som enhedslisten ønsker den) har aldrig nogen sinde bragt noget land velstand, velfærd og lighed som når den danske til sokkeholderne. Alene derfor er eksperimentet rabiat.
--> Med en statsbank ville skatteyderne stå med hele regningen for enhver fejl. Og en statsbank ville blot tiltrække alle de dårlige kunder som ikke kunne få lån andre steder. Og på linje med offentlige skoler og meget andet ville ledelsen af en statsbank være underlagt så mange politiske ønsker at forretningen ville blive en katastrofe. Tåbeligt forslag som enhedslisten heldigvis står helt alene med!
--> Udskilning af finansspekulationen... Følg dog bare en smule med i al den lovgivning som vælter ned over finansielle institutioner for at sikre at de bliver robuste. Enhver form for udlåning er spekulativ, en husejer eller viksomhedsejer kan også gå fallit. Opdeling af banker er symbolpolitik for folk som ikke forstår risikostyring.
--> Uligheden i Danmark er blandt de laveste i verden (nummer et i følge OECD's seneste rapport, i andre opgørelse ligger vi også særdeles pænt). Selvfølgelig skal vi jagte stor lighed i samfundet, men det sker meget mere effektivt ved jobskabelse via vækstpakker (som tåberne fra enhedslisten har stemt imod alle og en) end ved at jage alle dygtige folk udenlands.

Du skulle tage og erkende at enhedslisten kun har en mission når det kommer til social og miljøpolitik. Når det kommer til økonomisk politik ville de være en katastrofe for velstanden, velfærden og ligheden.

Søren A. Jensen, Hans Aagaard og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

@Thomas Andersen

GiroBank var en dundrende succes. Bankerne har altid været bundet af et konsolideringskrav alligevel lykkedes det Danske bank at forgælde sig hvad svare til 3* Danmarks BNP. Uligheden i Danmark er stigende. Privatiseringen af vores kerneinfrastruktur er galoperende.

Thomas Andersen, prøv nu at kigge bag om den mainstreampropaganda du sluger bevidstløst foran fjerneren hver aften, og som du bringer med her ind i en seriøs debat....

Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I Pressen på P3 havde man igår endnu engang inviteret Henrik Qvortrup i studiet, denne gang så han kunne promovere sin bog. (Man må gå ud fra, at cheferne i DR forinden havde givet grønt lys.)

På spørgsmålet om det troværdige i udelukkende at bruge anonyme kilder var Henrik Qvortrups svar, at sådan gjorde Jesper Tynell jo også, og han blev konstant overdænget med priser. Så dér!

Flemming Berger og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Møller-Larsson

Bill Atkins:

Jeg har ikke på noget tidspunkt skrevet, at det var ulovligt. Men med Qvortrups fortid, er det meget påfaldende at alt skal være anonymt. Især når personskildringen af langt de fleste aktører i bogen er så negativ. Derfor har jeg meget lidt tiltro som læser til at forfatteren behandler stoffet lødigt og objektivt og ikke har en skjult agenda.

Anne Eriksen:

Det er da ikke Kasper Fogh Hansen, som påstår han ved alt. Det er derimod bogen, som udlægger sig selv som den sande fortælling om Thorning og alle hendes modstandere. Kasper Fogh Hansen forholder sig derimod meget kritisk til, om man kan tage en bog, der udelukkende bruger anonyme kilder, som sandfærdigt billede af regeringsperioden.
For som KFH skriver: Det er dem som sladrer der vinder. Dvs. det ville være meget interessant at høre, hvem der rent faktisk har udtalt sig til bogen, og hvem Qvortrup til gengæld ikke har interviewet.
Det var samme problem med "Den hemmelige Socialdemokrat". Så snart alt er anonymt, bør man hele tiden stille sig spørgsmålet: Hvem er disse anonyme kilder, og hvad får de ud af at bidrage til en bog som denne!?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Det er dog utroligt, som du bruger enhver lejlighed - også denne - til at fremme dine mærkelige og bedagede synspunkter om et socialistisk Danmark med statsbank og andre finurlige ting.
Jeg må give Thomas Andersen ret i hans indlæg - at din form for drøm døde for mindst 25 år siden. Hvilket de fleste vist har erkendt, men du koger stadig suppe på det afkog, som især DDR blev symbolet for. Det eneste der fungerede dér var militæret og Stasi, der kostede 99% af al indkomst i det arme land.
Så det vil du eksportere til lille Danmark, hva'?

Godt at vi havde en Thorning/Corydon, der fik sat skik på ikke bare de småborgerlige drømme om skattevelfærd til de, der har. Samt hevet EL og sidst DF op af suppedasen, så de forhåbentlig næste gang kan optræde mere modent.

Det handler om at følge med tiden, at tage ved lære af fordums fejltagelser.

Girobank - min bare ... :-) Nogen sinde tænkt på at investere i aktier og obligationer?

ps! Hvad angår emnet her - så holder jeg mig til Niels Møller-Larsson's vurderinger og især henvisningen til Kasper Fogh Hansen's anmeldelse i Kommunikationsforum. Den er ikke korrekt, men den er dog et forsøg på at beskrive et regeringsforløb af den usædvanlige slags.

Frank Hansen, Malan Helge, Hans Aagaard og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Bill

GiroBank var jo betalingsformidling med monopol, ikke et sted du kunne låne til hus eller virksomhed. Danske Bank (på linje med så mange andre banker) har gjort mange tåbeligheder som i dag ikke er lovlige/mulige. Og tror du virkelig at politikkerne ville have indført samme stramme regler via finanstilsynet hvis de selv var ejer af en statsbank??? Uligheden i Danmark er stigende, men det skyldes da primært den nuværende regering og globaliseringen. Hvis EL havde haft held med at stemme imod alle vækstreformerne havde uligheden været langt højere! Du må gerne dokumentere den galoperende privatisering af infrastruktur, der er masser af eksempler på hvor slemt det går når det offentlige både stiller krav og agerer som ejere.

Beklager, jeg falder ikke for EL's populisme uanset hvor højtråbende den er hver gang JSN åbner munden.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Thomas Andersen:

"...består rædselskabinettet af de tre uansvarlige og rabiate partier, LA, DF og EL, som i enhver sammenhæng lover guld og grønne skove til alene egne vælgere ved ensidige og naive løsninger som alene går ud over alle andres vælgere."

I mine øjne er det et sympatisk træk hvis et parti åbent vedgår at deres politik er baseret på egne vælgeres ønsker, det være så EL eller LA (man kan så være uenig med deres politik). Det er da ærligt, og det er netop det at vores parlamentariske system er baseret på, nemlig en række forskellige interesseorganisationer (partier), som må samarbejde med andre interesseorganisationer hvis de ønsker at gennemføre deres politikpunkter.

De skræmmende og usympatiske partier i den henseende de partier som påstår at de handler i alles interesse, at de fører "nødvendighedens politik", det være V, S eller SF og R for den sags skyld, som ikke har nogen kerneskare der definerer deres politik, men blot følger den herskende interesse i øjeblikket og derfor i sidste ende ikke fører nogens politik. Det er dem der underminerer det parlemtariske system, idet de i stedet for et spil om samarbejde mellem forskellige interesserer udelukkende gør politik et spørgsmål om højeste byder.

Torben R. Jensen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Kasper Fogh Hansen:
"Bogen lugter lidt af gammel bokser, der vil i ringen igen."

Ja, og det skal han, Henrik Qvortrup, såmænd også nok komme … i endnu højere grad end det allerede er lykkedes ham. Kollegerne står nærmest i kø for at hyre ham, eller i det mindste få ham med i deres tv- og radioprogrammer. Yay! "Danmarks skarpeste politiske analytiker", bryster – og undskylder? – de sig.

Jeg vil tilslutte mig opfordringen til at læse Kasper Fogh Hansens anmeldelse. Her blot et lille udpluk:

"Hvordan kunne [HT-S/regeringen] gå fra at være modstandere af erhvervsskattelettelser til at gøre det til et kardinalpunkt på få måneder – endda samme dag, de skar på kontanthjælpen? Deri ligger Qvortrups brøde – han undrer sig slet ikke over, at det politiske nogle gange sad så løst på hende og hendes regering. Han er for optaget af stikpillerne og den politiske kamps små frispark. Han leverer en tordnende understregning af den historie, der står om ham selv: At han var en tabloid sladderjournalist, der kun formåede at fatte interesse for spillet – ikke hvad spillet stod om. Spillets gang formidlede han til gengæld med sportsopgørets intensitet, som var politik en arena med blod og støv.

Det uheldige for Thorning og de af hendes, der vælger Qvortrup som talerør, er, at de også kommer til at bekræfte portrætterne af sig selv og Thorning som en flok magtsøgende, hårdhændede politiske operatører uden et egentligt politisk egagement. Hvorfor ellers vælge Qvortrup? Sammen trækker de hinanden ned. Helle Thorning og hendes flok har ønsket at påvirke historien om deres tid og deres projekt. Qvortrup ønsker at bedrive et tungere journalistisk værk, der kan give ham afsæt til at genindtræde i politisk journalistik. På ét punkt kommer de til at ligne hinanden: Hans vilje til at være i dansk politik er lige så stor som Helle Thornings, og hans interesse i politik er lige så lille, som det er beskyldningen, at Helle Thornings er."

Og så lige denne undren, som jeg deler:

"Helle Thorning havde et historisk set forbløffende tålmodigt og loyalt Socialdemokrati bag sig. Auken leverede 38 % af vælgerne og blev smidt på porten. Hun tabte valg på valg, og alle klappede. Vinklen om, at hun ikke blev bakket op i sit parti, er helt ude i hampen."

Men læs det hele. Kan anbefales.

Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Niels Møller-Larsson anbefalede denne kommentar
Niels Møller-Larsson

Thomas Andersen:
"Opdeling af banker er symbolpolitik for folk som ikke forstår risikostyring."

Den lader vi lige stå for sig selv.
Pas på med at spille bedrevidende, hvis du ikke har noget at have det i.

Bill Atkins,
for en god ordens skyld skal jeg lige præcisere, at GiroBank på ingen måde var en dundrede succes, tværtimod, den overlevede kun ved sin monopolstatus.

Som frimarkedsfundamentalist anser man selvfølgelig Staten som et monopol og dermed er statens bank jo også et monopol... Fakta er at rigtig mange lønmodtagere så sig fuldt ud betjent af GiroBank.

Philip B. Johnsen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Sune (15:03
)
Jeg har ikke den mindste respekt for mennesker eller partier som grundlæggende nægter at forstå at modparten også har en pointe. Og som i enhver sammenhæng udråber modparten til alle problemers oprindelse. Det være sig LA som tror at alle problemer løses ved at sætte skatten for de rige og ydelserne for de udsatte ned, EL som tror at alle problemer løses ved det modsatte eller DF som tror at løsningen på alle Danmarks problemer er en hermetisk lukning af Danmark for fremmede.

Men vi lever heldigvis i et frit land hvor enhver kan stemme efter egen overbevisning, herunder vælge om man stemmer på en som ensidigt kæmper for egne særinteresser med alle midler eller på en som tager et mere nuanceret udgangspunkt.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Hans Aagaard og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

@Thomas Andersen
En opgørelse fra Finansministeriet viser, at der siden 1990 er kommet 49,6 milliarder kroner i statskassen ved salg af hele eller dele af statsselskaber som Statsanstalten for Livsforsikring, Girobank, Københavns Lufthavne, rederiet Scandlines og i høj grad Tele Danmark med kobbernet, som senere er blevet til TDC, Dong , samt 39 andre større eller mindre handler. Og Liberalisterne har bebudet meget mere salg af Statens guld.

@Hans Jørn Storgaard Andersen, er tyngdeloven også "bedaget"?

Philip B. Johnsen, Preben Haagensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det er ikke et godt argument imod noget, at man ikke kan opretholde den status quo, som forandringen netop skulle lave om på.
Det er heller ikke et godt argument imod planøkonomi, at den ikke kunne lade sig gøre tidligere. I mellemtiden har vi fået centrale systemer til produktions- og lagerstyring, der har endnu bedre perspektiver for fremtiden.
Men så længe man kæmper for retten til lænkerne, vil man jo ikke indse, at det er en gave, når f.eks. en tredjedel af stillingerne allerede står ti at forsvinde, fordi maskinerne kan tage over.

Marianne Christensen

Tja tryk avler modtryk

Og tilsvining af andre på grundlag af anonyme kilder finder sted både her og der. Så når de retskafne begræder, at samfundsiglerne ikke kan stoppes kan man kun spørge: hvor var i da familien mistede sin kontanthjælp, fordi faderen kom til fødselsdagen på baggrund af en anonym anklage fra naboen.
Overvågningssamfundet rammer heldigvis alle - også bedrevidende Vestager.

Claus E. Petersen

Det Radikale Venstre... når man ligesom smager på ordene fornemmer man den samme kvalme fornemmelse som når naboungen kastede sten efter een ude på vejen mens ungens forældre stod i vinduet og holdt øje med at man ikke gik ind og langede et par velfortjente flade ud til deres selvfede feje afkom.
Det er mit gæt at partiet får særdeles svært ved at få "indflydelse" og "sidde med ved bordet" i løbet af de næste mange valg.
Ikke fordi at det at forhandle med de radikale er "som at sømme en budding op på en væg" (som en tidligere minister fyndigt udtrykte det), men fordi at partiet i den grad har demonstreret at de ikke føler en gnist af loyalitet overfor deres regerings partnere.
Rent bortset fra det så er karakteristikken af Margrethe Vestager fuldstændigt på line med det billede af "De Radikale" som jeg og andre har som et overklasse parti der gennemsyres af navlebeskuende selvfedme og ekstrem egoisme og kynisme.

Niels Duus Nielsen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Søren A. Jensen

@Thomas Andersen 4. nov. 16.58...jeg er meget enig i det, du skriver.

Dog, uden at kende så meget til DF, som du: Er det korrekt, at DF ønsker landet hermetisk lukket for fremmede?

Jeg mener at have forstået, at dette kun gælder en speciel del af indvandrere, nemlig den del, som erfaringen har vist værende mere eller mindre ude af stand til at begå sig i et demokrati som vores.

Thomas Andersen

@Bill (17:12)

En opgørelse fra Finansministeriet viser, at der siden 1990 er kommet 49,6 milliarder kroner i statskassen ved salg af hele eller dele af statsselskaber som...

Wow, du kalder det galopperende at der de sidste 25 år er solgt statslige selskaber for i gennemsnit 2 mia. kroner om året. Dette sammenlignet med at statens budget nu er over 1000 mia. kroner pr. år, fordelt på drift (primært velfærdsydelser) og investeringer (i infrastruktur). Så jeg konstaterer blot at der investeres laaaaangt mere i infrastruktur end der sælges! Og vær dog glad for at staten har nået at sælge virksomheder som Statsanstalten for Livsforsikring, Girobank, Scandlines og Tele Danmark (og deres bedagede kobberkabler) inden disse have gået falit under statslig kontrol.

Dine argumenter for et forsvar af enhedslisten bestyrker mig blot endnu mere i hvor håbløst tåbelig deres politik er.

@Søren

Tak for din enighed. Jeg er enig med din indvending :-)

@Thomas Andersen, når du ikke kan se problemet i at privatisere strategiske offentlige virksomheder, samt at listen over kommende privatiseringer og udliciteringer er endnu mere samfundsundergravende: Hospitalsvæsen, el- og gasforsyning, universiteter, skoler osv, - er det naturligvis - som du selv skriver - fordi du i din merkantile sjæl udelukkende fokuserer på det latterlige engangsbeløb staten har modtaget.

Det er selve uligheden den øges i samfundet ved privatiseringerne. Det samfund du skal rette dine øjne i mod er det amerikanske samfund, der er langt forud for det danske med hensyn til private aktører på infrastruktur. Et eksempel som måske kan trænge ind er at skolebygningerne i New York i vid udstrækning er opdelt således at velhavernes børn går i privatskole i bygningernes øverste etager, mens kommuneskole befinder sig i dårligt vedligeholdte og underudstyrede lokaler i underetagen.

Philip B. Johnsen

TDC var et privat monopol der burde være opdelt så borgerne, som minimum ejede den vitale infrastruktur, som DONG burde være det i infrastruktur og tjenester/produktion.

Det var en hæmsko for konkurence, at TDC backbone nettet ikke blev helt frit og det forsinkede den teknologi udviklingen man kunne have haft.

Det er kostbart, at udvikle mange små selvstændige ikke landsdækkende net, det har skabt dårligere forhold for erhvervslivet som for privat kunder, i form af ringe udbredelse, for høje pris og dårlig service.

Thomas Andersen

@Bill

Det var sådan set dig som fokuserede på det latterlige beløb som salg af nogle statslige virksomheder har indbragt de sidste 25 år. Jeg valgte stille og roligt at påvise at statens samlede værdi i infrastruktur har været galopperende stigende de sidste 25 år - for nu at bruge dine egne ord.

Og drop dit skrammescenarie fra New York. Hverken du eller jeg ønsker det cowboy kapitalistiske system som de har i USA. Problemet er at en af os blindt tror på den betonsocialisme som enhedslisten står for og som aldrig har givet en velstand, en velfærd eller en lighed som når den danske til sokkeholderne (for nu at gentage mig selv). Og husk så lige at netop enhedslisten under sidste regering stemte for at nedsætte støtten til privatskoler (fra 75 til 71 % så vidt jeg husker) hvilket præcist giver en udvikling som går imod dit skrammescenarie. Man burde hæve støtten til 95 eller 100 % således at alle havde mulighed for at sende deres børn i privatskole.

@Thomas Andersen
Jeg kan virkelig ikke finde hoved og hale i din argumentation, men en ting har du forstået: Enhedslisten bekæmper den liberalistisk styrede udvikling af uligheden i samfundet. Selvfølgelig skal de riges børn ikke have 100% med fra det offentlige, samtidig med forældrebetaling oveni, og ikke mindst donationer fra farmands firmafonde.

Thomas Andersen

@Bill

Enhedslisten bekæmper den liberalistisk styrede udvikling af uligheden i samfundet.
Ja, og med præcis samme naivitet kan man fremføre at Liberal Alliance bekæmper den socialistisk styrede udvikling af fattigdom i samfundet. Sandheden er jo at hverken den betonsocialisme som EL står for eller den cowboy kapitalisme som LA står for nogen sinde har bragt velstand, velfærd og lighed til et niveau som når det danske til sokkeholderne. Jeg har nævnt dette adskillige gange og du har endnu ikke kommenteret det!

Og stop dit vås om privatskoler og rige forældres børn. Der er børn fra alle samfundslag i danske privatskoler. Og blev støtten sat op ville alle familier i Danmark kunne vælge frit mellem offentlige og private skoler. Fortæl mig venligst hvorfor private skole kun skal være for rige forældre som jo er resultatet af EL's tåbelige politik...

Nævn blot et land - gerne socialistisk - som har større lighed end Danmark. Du kan jo starte med at kigge på OECD's seneste opgørelse over landes lighed, der ligger Danmark nummer et.

Thomas Andersen, nu er det jo fagbevægelsen og den socialistiske bevægelse i Danmark der har skabt fordelingssamfundet og den danske model - tag at læs lidt historier.

Og stop din udglatning af privatskoleideens forsøg på at hive flere pengemidler fra fra fonde og de velbjærgede til bedre folks børn - altsammen under dække af et vist antal fripladser.

Og indse så at der er forskel på at kalde sig social og så at føre social politik. Enhedslisten ville afgå ved døden den dag de, som sjosserne, indgik i et regeringssamarbejde baseret på VK's økonomiske politik.

Thomas Andersen

@Bill
Fagbevægelsen og den socialdemokratiske bevægelse har formet det samfund vi kender i dag. Og ja, socialdemokratiet har bevæget sig til højre på det økonomiske område efterhånden som de indså at det var til fordel for deres vælgere at økonomien var sund og holdbar. Selv socialistisk folkeparti går i dag ind for udpræget markedsøkonomi. Tilbage er kun enhedslisten hvis flertal af vælgere blot falder for Johannes ynkelige populisme om flere cykelstier, mere økologi, højere ydelser og at de rige jo bare kan betale hele gildet. Og så et lille mindretal som dig som stadig sidder fast i betonsocialismen som aldrig aldrig har bragt noget land noget godt (ud over lige andele af udpræget fattigdom).

Jeg vil også gerne have alt det gode EL går ind for. Jeg er bare dybt overbevist om at EL's politik er den helt forkerte vej til velstand, velfærd og lighed. Og miljø, bæredygtighed og økologi. Blot fordi man skriger højst om alt det gode man vil kan ens løsninger jo fint være torskedumme.

Blot til information skal topskatten fem-dobles for blot at dække vores nuværende underskud på statsbudgettet. Selskabsskatten skulle næstes 3 dobles. Jeg tror stort set at alle andre end lige dig og dine få ligesindede forstår at disse tiltag ville være ganske ødelæggende for netop de svage i vores samfund. De rige skal sku nok klare sig.

Ang. privatskoler. Jeg har ikke talt om fripladser. Jeg har talt om fuld og lige adgang for alle danske familer til alle danske skoler. Men enhedslisten er med deres tåbelige kamp mod alt som er privat med til netop at indføre de skrækscenarie som du beskriver fra New York højere oppe i denne tråd.

Og drop dit vås om ingen andre end lige EL er socialt ansvarlige. Tværtimod! EL stemte under sidste regering som eneste parti imod 2,2 mia. kroner til psykiatrien. EL stemte under forrige regering som eneste parti imod årlige besparelser på militæret på 170 mio. kroner. EL stemte under forrige regering imod samtlige vækstpakker, vækstpakker som har været med til at vi nu igen skaber arbejdsplader med stor hast efter at de i hundrede tusinde vis har forladt landet. EL stemte under forrige regering imod den kombinerede ungdomsuddannelse, en uddannelse som netop var tilrettelagt for at hjælpe de svage elever. EL er arge modstandere af en finansunion som netop skal tøjle de multinationale banker under et multinationalt finanstilsyn. EL råber og skriger om skattely, men er nok det parti som sidst vil gå med til en effektiv politik mod dette (det kræver nemlig fælles skatteregler for virksomheder). EL er arge modstandere af nye kampfly men foreslår i stedet at vi beholder vores nuværende F16 fly - en løsning som alle ved bliver dyrere i længden. Og selv EL er modstandere af en officiel mindsteløn i Danmark, man vil hellere være gode venner med fagbevægelsen. Og så sent som sidste uge var EL det eneste parti som stemte imod besparelser på det kongelige teater, det rige borgerskab skulle fortsætte med at kunne gå i teatret med over tusind kroner i støtte fra det offentlige pr. billet! Og tager man Kbh's kommune har EL's borgmester for miljø og teknik brugt ca. 100 mio. kroner (2000 stk. af 48.000 kroner) på avancerede elektriske tablet baserede bycykler som få kan finde ud af at bruge - tænk hvis man havde prioriteret disse penge på værdigt trængende i stedet.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill: Du kom til at skrive ... "nu er det jo fagbevægelsen og den socialistiske bevægelse i Danmark der har skabt fordelingssamfundet og den danske model - tag at læs lidt historier."

Glæder mig, at du skriver historier i flertal - for der er jo flere udgaver af historien, når vi sådan diskuterer her.

Som Thomas Andersen ganske rigtigt skrev, så var det altså Socialdemokratiet, der stod for opbygningen af vort velfærdssamfund - ikke bare fra 1924, hvor Stauning blev statsminister - men faktisk tidligere, hvor de Radikale sad på den post.

Kommunisterne burde jo have fået mange stemmer, da Lenin styrede tropperne i øst og måske også, da Stalin begyndte på sine deportationer af anderledes tænkende. Men det fik de ikke - kun en enkelt gang, lige efter befrielsen - og det var ikke fordi Soviettropperne besatte Bornholm i et år - og det gode valg blev aldrig gentaget.

Enhedslisten er nogle vrøvlehoveder, der forsøger at garnene nederlag på nederlag med 2 smukke piger på topposterne - men lige lidt hjælper det. De ryger over i SF og S på et eller andet tidspunkt.

Thomas Andersen, der er historisk en grundlæggende socialistisk bevægelse i Danmark, som ikke nødvendigvis er knyttet dybere til hverken Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten, men som indtil for et par årtier siden stod for en sikker fornemmelse af hvad, der var sundt for det kooperative, solidariske Danmark. Denne socialistiske grundopfattelse er så småt ved at smuldre ikke mindst fordi Socialdemokratiet så massivt har meldt sig under de liberales blå faner.

At Enhedslisten har stemt anderledes end Socialdemokratiet i flere vigtige sager betyder ikke, at de er imod de nævnte tiltag, men derimod at de ønsker at gå endnu videre end de evindelige demokratiundergravende vattede kompromisforslag hen over midte. Og at Enhedslisten følger fagbevægelsen og samtidig vil styrke fordelingsmekanismen i Danmark lyder som en rigtig god strategi, hvis man vil vriste så meget som muligt af det fælles overskud ud af hænderne på kapitalisterne….

At den ulighedscementerende New Yorker-løsning på skoleområdet ikke er på dagsorden i Danmark, har du ikke overbevist mig om, uanset at du gang på gang fremfører dit stærkeste argument: "VÅS".

Philip B. Johnsen

Vores kapitalisme dyrkelse er psykopatisk, men fordi man er bruger af kapitalismen, frikender det ikke kapitalismen som system.

Kapitalismen (S), (V) og naturligvis Thomas Andersen, Hans Jørn Storgaard Andersen mf. står for, dyrkelse af klimaforandrings skabende politik, er et fundamentalistisk og fanatiske ekstrem, hvor demokrati og human opførsel ikke tæller positivt, som parameter for samfundsstrukturen.

Psykopatisk grådighed og egoisme er dyder der bliver fremhævet, af de regeringsbærende partier, dyder der skal udmøntes i personlig magt, økonomisk selvrealisering i første række, affaldet er medmenneskelighed og solidaritet, neoliberalister vælger sit eget ego, som den ene og sande Gud.

Egoistisk fundamentalisme, (S) og (V) dyrker, handler kun om "mit og mig."

Psykopati har sin egen politiske isme "liberalismen", nyliberale øver sig i psykopati, den der ikke er det, for andre er det medfødt.

Jeg skal lige tilføje, at jeg ikke opfatter psykopati, som en sygdom og jeg hader ikke liberale, det er en menneskelig støbning nogle mennesker tilhører.

Philip B. Johnsen

PS.
Thomas Andersen og Hans Jørn Storgaard Andersen er det ikke gået op for jer, at i som kapitalister, de kommende 30 år, vil producere 200 millioner klimaflygtninge og når Thomas Andersen og Hans Jørn Storgaard Andersens klimaflygtninge, kommer, vil jeg anbefale klimaflygtninge, at flytte ind hos jer, der er jer der sender dem til Danmark.

Thomas Andersen og Hans Jørn Storgaard Andersen i støtter kapitalistisk klimaforandrings skabende, demokratiundergravende og samfundsundergravende politik.

Sider