Læsetid: 5 min.

Socialrådgiver: Reformen går ud over de alvorligt syge

Ventetider i sundhedssystemet gør det umuligt at afklare borgeres tilstand på 22 uger, som er den tidsramme, den nye sygedagpengereform fastsætter. Sådan lyder vurderingen fra Edda Luth, afdelingsleder i Jobcenter Skanderborg
Edda Luth er socialrådgiver og afdelingsleder på Skanderborg Jobcenter, og hun er enig i kritikken af sygedagpengereformen, fordi det er vanskeligt at overholde den korte tidsramme.

Hans Christian Jacobsen/Ritzau scanpix

14. november 2015

I denne uge har det lydt fra flere sider, at tidsrammen på 22 uger i den nye sygedagpengereform er alt for kort til, at man kan nå at afklare syge borgeres arbejdsevne.

Nogle af dem, der har været kritiske over for den nye reform, er socialrådgiverne ude i jobcentrene, som er dem, der foretager den endelige vurdering af de syge borgere. Information har spurgt Edda Luth, der er afdelingsleder i Jobcenter Skanderborg, hvorfor det, ifølge hende, ikke kan lade sig gøre at afklare alvorligt syge borgere inden for den nye tidsramme i sygedagpengereformen. »Rigtigt mange af de borgere, vi arbejder med, lider af komplekse sygdomme. Det kræver både konsultationer med egen læge og speciallæger, før man kan sige noget om, hvad de fejler, og der er simpelthen for lange ventetider i sundhedssystemet til, at det kan nås,« siger Edda Luth.

Læs også: Socialrådgivere: Vi vurderer syge på uforsvarligt grundlag

Den nye sygedagpengereform, der blev fuldt implementeret den 5. januar 2015, forkortede perioden, hvor en borger modtager sygedagpenge fra 52 til 22 uger.

Det har fået fagforeningen 3F, ni ud af 13 kommuner i en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen og socialrådgivere ude i jobcentrene til at råbe vagt i gevær, fordi de mener, at perioden er for kort til at kunne vurdere alvorligt syge borgere på et forsvarligt grundlag.

Edda Luth forklarer, at jobcentrets opfølgning ifølge lovgivningen først skal gå i gang efter otte ugers sygemelding, med mindre borger eller arbejdsgiver henvender sig tidligere. Dette fordi mange sygemeldte når at blive raske inden for de første otte uger.

»I komplicerede sygdomsforløb er 22 uger til udredning ikke lang tid, og da vi først møder dem efter otte uger, og der skal ligge en afgørelse senest efter 20 uger, har vi reelt kun 12 uger at arbejde med dokumentationsprocessen i,« siger Edda Luth.

Mellem en tredjedel og halvdelen af de borgere, Skanderborg Jobcenter behandler har ifølge Edda Luth så komplicerede forløb, at der er store problemer med at nå at lave en udredning efter 22 uger.

– Hvad fejler de borgere, som I ikke kan nå at afklare inden for tidsrammen?

»Det er lidt forskelligt, men der er særligt to typer. Den første er dem, hvor man ikke er i tvivl om, at de er meget syge og påvirkede af deres sygdom, men man kan være i tvivl om, hvad det er for en sygdom eller hvornår de bliver raske, for eksempel kræftpatienter. Den anden type er borgere, der både har en fysisk og en psykisk lidelse. Det kan enten være, at man er blevet sygemeldt med en fysisk lidelse, for eksempel at man hele tiden har hovedpine, og så viser det sig, at man også har stress og angst. De forløb er rigtigt svære at håndtere og diagnosticere og lave en behandlingsplan for på 12 uger,« siger Edda Luth.

Læs også: For få ressourcer spænder ben for beskæftigelsesreformer

Tue Møller, der er formand for attestudvalget i Lægeforeningens bestyrelse, er ikke overrasket over, at det er svært for jobcentrene at nå at indsamle den nødvendige dokumentation hos sundhedssystemet for at afklare en borger, der lider af mere komplicerede sygdomme, som kræver, at de ser en speciallæge.

»Først skal jobcentermedarbejderen indhente en lægeerklæring hos egen læge. Det tager typisk fem uger. Herefter skal lægen indkalde til en samtale inden for tre uger. Allerede her er der gået otte uger. Og hvis borgeren derefter skal sendes videre til en speciallæge, kan ventetiden risikere at være op til et par måneder. Så er vi oppe på 16 uger,« siger Tue Møller.

Svært inden for tidsrammen

I sygedagpengeloven er der syv forlængelsesbestemmelser, som socialrådgiverne kan tage stilling til efter 22 uger. En af forlængelsesbestemmelserne lyder, at borgere kan forlænges, hvis de venter på lægelig behandling. Men for at kunne anvende denne, kræves det, at en læge kan garantere, at borgeren efter endt behandling vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, inden der er gået 139 uger. Det er ofte ikke muligt.

»Hvis vi for eksempel har en borger med en meget kompliceret kræftsygdom, så oplever vi, at lægerne ikke kan garantere i en lægeattest, at den kræftsyge borger kan vende tilbage inden for den tidsramme, der står i loven,« siger Edda Luth.

Ifølge Edda Luth er det svært at lave et jobafklaringsforløb til en borger, der lider af en eller flere sygdomme, og som ikke har nået at få sin helbredstilstand afklaret.

»Vi bliver nødt til at gå med små skridt, for vi vil jo endelig ikke presse folk ud i noget, de ikke kan holde til. I og med at borgerne er uafklarede behandlingsmæssigt, kan det være svært for os at sætte en arbejdsmarkedsrettet indsats i gang,« siger Edda Luth.

– Hvilken situation stilles uafklarede borgere så i efter 22 uger?

»De får en lavere ydelse, hvilket vi oplever er ekstra hårdt for dem, der ikke engang ved, hvad de fejler, eller hvornår de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. For nogle betyder det også, at deres arbejdsgivere begynder at rasle med en fyringsseddel i og med, at arbejdsgiverens refusionsydelse går ned. Nogle arbejdsgivere vælger at opsige deres sygemeldte medarbejdere, når de overgår til jobafklaringsforløb,« siger Edda Luth.

Bruger tiden forkert

– Hvad skal der til for, at I kan nå at afklare den sygemeldte borgers helbredstilstand på 22 uger?

»Jeg mener ikke, at det i de komplicerede tilfælde er muligt, og jeg mener faktisk også, at al den tid, vi bruger på dokumentation af helbredstilstanden, kunne være brugt meget mere hensigtsmæssigt på, i samarbejde med borger og eventuel arbejdsgiver, at lave en plan for at vende tilbage til arbejdsmarkedet,« siger Edda Luth.

– Hvad, mener du, kunne være en løsning?

»Jeg synes, det vil være mere forsvarligt at flytte revurderingstidspunktet tilbage til 52 uger og så afskaffe forlængelsesreglerne. Hvis man stadig er syg efter 52 uger, så kan man derefter få et jobafklaringsforløb. Så slap både borger, sagsbehandler og behandlingssystem for at bruge unødig tid på for de alt for tidlige og meget omfattende dokumentationsforløb, som jo ikke i sig selv er med til at gøre borgerne raske eller flytte dem nærmere på arbejdsmarkedet.«

Læs også: Undersøgelse styrker kritik af sygedagpengereformen

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) afviste over for Information i tirsdags, at sygedagpengeperioden var for kort.

»Foretager man vurderingen på et senere tidspunkt, så er der alt, alt for mange mennesker, der får store problemer med at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet,« lød det fra Jørn Neergaard Larsen, som understregede, at hensigten med sygedagpengereformen er at få flere borgere væk fra sociale ydelser og tilbage på arbejdsmarkedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Paul Gram-Hansen

kravene i de syv forlængelsesregler er svære at opfylde, og lægeerklæringerne har alt for afgørende betydning for de syges økonomi.
Især den i artiklen omtalte, hvor lægen skal dokumentere,at den syge borger kan genvinde ORDINÆR erhvervsevne,altså uden skånehensyn. Dette til trods for at lovtekstens tredie forlængelsesregel ikke kræver dette. Men således skal kommunerne tolke loven,og det presser de syge.For selv om sygdommen er afklaret, kan lægerne ofte ikke udtale sig så sikkert om arbejdsevnen. Og det har altså stor betydning for den syges økonomi : dagpenge eller jobafklaringsydelse

Tidsrummet på 22 uger, reelt jo kun 22 minus 10 (8 i starten 2 til slut) = 12 uger.
Det er sundhedssystemet bare ikke leveringsdygtigt i.
Og så bæres omkostningen af det ikke udredte syge menneske, som nu ud over sit helbred pludselig skal bekymre om sine økonomiske forhold også. Fin ny terapi som nok skal fremme helbredelsen og tilbagevenden for fuld skrue til arbejdsmarkedet.