Socialrådgivere: Vi vurderer syge på uforsvarligt grundlag

22 uger er alt for kort tid til at vurdere syge borgeres arbejdsevne. Det betyder, at borgere på et mangelfuldt og urimeligt grundlag mister retten til sygedagpenge, lyder konklusionen i en ny undersøgelse
9. november 2015

Socialrådgiverne i kommunernes jobcentre mener ikke selv, at de kan nå at vurdere alvorligt syge borgeres arbejdsevne inden for den 22 uger lange tidsfrist, som sygedagpengereformen fastsætter. Derfor ender mange borgere i jobafklaringsforløb, selv om de ikke hører til målgruppen. Det betyder, at de risikerer at få et mangelfuldt forløb og på et urimeligt grundlag mister retten til sygedagpenge for i stedet at komme på ressourceforløbsydelse, der er på niveau med kontanthjælp.

Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening, der omhandler de tre seneste beskæftigelsesreformer – førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Undersøgelsen er lavet blandt 251 socialrådgivere fra 66 forskellige kommuner, der arbejder i landets jobcentre.

Ifølge to tredjedele af de adspurgte socialrådgivere i undersøgelsen er det fagligt uforsvarligt, at de allerede efter 22 uger skal vurdere alvorligt syge borgeres arbejdsevne.

Læs også: Finn nåede ikke at blive afklaret, før de 22 uger var gået

»For borgerne er det et virkeligt alvorligt problem. Det betyder jo, at den indsats, som de bliver sat i – jobafklaringsforløb – ikke nødvendigvis er meningsfuld,« siger Majbritt Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

3F: Uretfærdigt for borgerne

3F oplever ligesom socialrådgiverne i jobcentrene, at det nye revurderingstidspunkt på 22 uger er alt for kort tid. Ifølge Ellen Lykkegaard, der er socialpolitisk ansvarlig i 3F, mister mange af 3F’s medlemmer deres sygedagpenge, før deres helbredsmæssige tilstand er afklaret. Det er blandt andet borgere med kræftsygdomme, psykiske lidelser eller gigt.

»Mange af vores medlemmer kan ikke nå at blive afklaret, fordi deres sygdomme er meget indviklede, og så ender de i et jobafklaringsforløb,« siger Ellen Lykkegaard, der mener, at det er uretfærdigt for borgerne, fordi det ofte er »eksterne faktorer, som ventetider i sygehusvæsnet«, der gør, at de ikke kan nå at blive afklaret inden for de 22 uger.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) skriver i en mail til Information, at han, på trods af den stadigt meget nye sygedagpengereform, har bedt Ankestyrelsen gennemgå en række udvalgte sager, hvor man blandt andet ser på, om det er muligt at afklare den enkeltes helbred efter 22 uger. Derudover har beskæftigelsesministeriet igangsat en evaluering af reformens opstart.

»Det gør vi, fordi vi er dybt optaget af, at reformerne ikke bare virker godt på papiret, men også for de mennesker, det hele handler om,« lyder det fra Jørn Neergaard Larsen.

Læs også: For få ressourcer spænder ben for beskæftigelsesreformer

Et jobafklaringsforløb er i lighed med de såkaldte ressourceforløb en indsats, hvor borgeren skal arbejdsprøves med henblik på at blive selvforsørgende. Er borgerens situation ikke afklaret, må socialrådgiveren sende borgeren i jobafklaringsforløb, hvis de stadig skal have ret til en social ydelse, men denne ydelse er altså markant lavere end sygedagpenge.

Om jobafklaringsforløb er relevant for den syge borger, giver den nye lovgivning ikke mulighed for at tage højde for, påpeger flere socialrådgivere i den nye undersøgelse. Blot 12 procent af de adspurgte svarer, at jobafklaringsforløbene fungerer efter hensigten. Det kan have alvorlige konsekvenser for borgerne.

»Man risikerer at iværksætte initiativer, der ikke er brugbare for borgeren. I bedste fald er det spild af tid. I værste fald kan det forværre borgeren situation,« siger Majbritt Berlau, der understreger, at når borgere overgår fra sygedagpenge til afklaringsforløb, kommer de på en lavere ydelse, der svarer til kontanthjælpsniveau.

I dag er der en mulighed for at få forlængelse, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. Det kræver dog, at den sygemeldte har en lægelig vurdering, der siger, at de vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger. Denne vurdering er der mange, der ikke når at få, før det nye revurderingstidspunkt er udløbet.

Dansk Socialrådgiverforening opfordrer derfor til at ændre lovgivningen, så der er mere tid til at sikre en faglig vurdering af hver enkelt borgers situation.

»Lige nu går alt tiden med at sørge for at nå den korte tidsfrist, hvilket betyder, at der er færre ressourcer til at lave de rette jobafklaringsforløb til borgerne,« siger Majbritt Berlau. Også 3F mener, at man bør genoverveje det korte revurderingstidspunkt.

»Enten bør man flytte revurderingstidspunktet tilbage, som det var før reformen, eller også skal man lave en forlængelsesregel mere, der siger, at er borgeren uafklaret, så bliver man forlænget,« siger Ellen Lykkegaard, socialpolitisk ansvarlig i 3F.

Uafhængig undersøgelse

Karsten Hønge, arbejdsmarkedsordfører for Socialistisk Folkeparti, har ikke hørt om problemet før nu.

»Jeg vil rejse spørgsmålet over for ministeren: Hvor stort er problemet, og hvad kan vi gøre ved det,« siger Karsten Hønge.

Marianne Jelved er socialordfører for Radikale Venstre, som var med til at reformere sygedagpengeområdet. Hun siger, at det kunne være en idé at lave en uafhængig undersøgelse, der belyser socialrådgivernes kritik af, at de 22 uger er en for kort periode til at vurdere sygedagpengemodtageres arbejdsevne.

»Der bliver jo antydet, at der er et problem,« siger hun og tilføjer: »Så bliver vi som politikere nødt til at spørge, hvad vi gør ved det«.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen understreger, at reformens har været med til at sikre en tidlig indsats til de sygemeldte. Han skriver, at det før reformen var et problem, at kommunerne først var forpligtet til at se på sygedagpenge-sagerne efter et år.

»Jo senere indsatsen kommer, jo større er risikoen for, at man ikke kommer tilbage i arbejde,« skriver Jørn Neergaard Larsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraterne eller Konservative.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Werner Gass

Der er selvfølgeligt ikke så meget omtale af Jobafklaringsforløbene. De har eksisteret kortere tid end ressourceforløb, kom ført med sygedagpengereformen i juli sidste år.
Det må være derfor at SF's Karsten Hønge og de fleste af hans kolleger ikke har hørt om de problemer som fremrykningen fra den gamle varighed på 52 uger til det nye revurderingstidspunkt på 22 uger har ført med sig.

Der er to problemer i det.
1. Sundhedsvæsnet kan i mange tilfælde ikke finder frem til diagnoser og den / de lidelser borgeren skal behandles for og slet ikke have afsluttet behandlingen. Et brækket ben kan normalt repareres indenfor de 22 uger; et brækket sind til gengæld næsten aldrig.
2. Jobcentrets medarbejdere vil heller ikke være i stand til, at afklare arbejdsevnen i den tid der efter helbredelse står til rådighed frem til den 22. uge.

Men man kan forlænge retten til sygedagpenge.
I forbindelse med indførelse af det nye revurderingstidspunkt på 22 uger har man udvidet nogle af forlængelsesmulighederne således, at der sammenlagt var uændret tid med ret til sygedagpenge.
Til eksemplet hvis lægerne med overvejende sandsynlighed/sikkerhed kan forudsige, at den aktuel syge ved lægernes behandling vil være fuld ud arbejdsdueligt senest når der er gået 134 uger. (Før reformen var det 104 uger.)
Så lægerne skal nærmest garantere - sådan udlægges bestemmelsen - at de vil have succes med behandlingen. Det vil eller kan læger yderst sjældent.

Eller hvis det anses for nødvendigt at afklare arbejdsevnen.
Så kan retten til sygedagpenge af kommunen forlænges med 69 uger i stedet for 39 uger før reformen.
Denne regel burde være ligetil at bruge når arbejdsevnen ikke kan afklares i de 22 uger før revurderingstidspunktet. Her er der tidligere stillet krav om, at helbredstilstanden var stationært inden denne forlængelsesregel kunne anvendes efter 52 uger. Det skriver man så fortsat i afgørelser om manglende forlængelsesmulighed - din situation er ikke stationært - selv om det jo er ret indlysende hvorfor forlængelsestiden er øget. Fordi sundhedssektoren i de fleste alvorlige tilfælde ikke kan klare sig med 22 uger.

Ellers er lovteksten for jobafklaringsforløb og ressourceforløb nærmest identisk. Samme formål, samme ydelse, tværfagligt etc. etc.

Derfor er det helt idiotisk, at lovgivningen er skruet sammen således:
- at man efter et forløb på sygedagpenge og fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdommen, kan sendes i et jobafklaringsforløb på ca. 1½ år. Og der kan gives flere efter hinanden følgende forløb.
- at man efter et eller flere jobafklaringsforløb kan tilkendes ret til et ressourceforløb, hvis det viser sig at man ikke kan føres tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
- at man efter endt ressourceforløb (mellem 1 og 5 år) fortsat kan stå i en situation hvor det stadig ikke kan DOKUMENTERES, at funktionsevnen ikke kan udvikles og derfor enten MÅ ØNSKE sig et nyt ressourceforløb hvis man er over 40 år eller fortsætte sin afklaring i kontanthjælpssystemet.
Er man under 40 år så kan man bare tilkendes et ressourceforløb mere.

Denne lovgivning kan lovligt misbruges til at fastholde syge mennesker på laveste forsørgelse i stort set resten af deres arbejdsliv uden at der træffes en afgørelse om ret til fleksjob eller pension.
Det er den største skandale i de reformer der er lanceret med de bedste ønsker om at hjælpe psykisk syge unge under 40 år og at tage tidligt hånd om syge medborgere.

Brugerbillede for Carsten Mortensen

Al den politiske bragesnak om angst for om 'borgeren' kan vende tilbage til arbejdsmarkedet mm. er jo ikke andet end dans på stedet!
Se'fø'li' kommer man tilbage.....hvis der var job, og man var rask!
Og kræftsyge (eller andre alvorligt syge) burde da selvfølgelig lades være i fred - det her bliver de jo ikke mere raske af!
Enhver med forstanden bare lidt i behold kan da sige sig selv at de ikke skal piskes rundt i den manege. De skal have ro, fred og tryghed.
HVIS, så der virkelig ikke var råd - var det forståeligt og spiseligt - men der er råd .....i hvert fald til skattelettelser, fede aftrædelser, spindoktorer, F18 mm.
Utroligt at disse politikere ikke skammer sig.

Brugerbillede for Gert Romme

Jeg bliver mere og mere forundret over Danmark.

Er det virkelig sådan, at man anvender socialrådgivere med 3½-års uddannelse i noget helt andet, til at vurdere, om borgerne er syge - eller hvor syge de er?

Vi kommer til Danmark et par dage hvert år for at få biler og campingvogn til service. Og når vi kører i taxa, er det typisk med civilingeniører, historikere og psykologer som førere.
- Vil vi modsætningsvis kunne forvente, at det f.eks. er læger, tandlæger og geologer der servicerer vores biler, for så bliver jeg da rigtigt bekymret.

Brugerbillede for Susanne Flydtkjær

Problematikkerne i artiklen var sådan set kendte på forhånd - at der ikke er et grundlag til at kunne forlænge sygedagpengene efter 22 uger - da aftalen om sygedagpengereformen blev indgået i 2013 af alle partier undtagen Enhedslisten. Formålet var jo - at mange sygemeldte ikke skulle have de 'høje' sygedagpenge, men i stedet den 'lave' ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb. Det er så sket. Men lad os da få det lavet om.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Tænk lige over, hvad du ville gøre, hvis dine kommunale politikere strammede goderne for at kunne tage sig bedre af de syge og svage. Ville din stemme flytte sig? Der er jo en grund til at infrastrukturer, børnehaver, skoler, kultur m.m. vægtes højere end syge medborgere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

" Socialrådgivere: Vi vurderer syge på uforsvarligt grundlag"
Det må være en fejl. Der skulle ha` stået :
Vi mangler et fagligt grundlag for at kunne vurdere syge.
Og politikerne : Vi mangler et sagligt grundlag for at skelne mellem bager og smed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Melanie Weltz

Ingen tvivl om at det er forrykt at syge menensker ikke kan få lov til at være syge!

Jeg vil igen mene at netop forlængelses mulighed 2 skal sættes i brug i disse tilfælde der beskrives her. Kommunerene skriver der ikke kan foretages afklarende foranstalninger pga uafklaret helbredssituation.
Under forlængelses mulighed 2. står der udtrykkeligt: afklarende tiltag, herunder helbredsmæssig afklaring med forlængelse op til 69 uger.

Jeg mener simpelthen mange sagsbehandlere overser dette, og undlader at gøre brug af den med det formål. Eller er der noget jeg misforstår når jeg læser på beskæftigelsesministeriets hjemmeside?. Please enlighten me :).

anbefalede denne kommentar