Interview
Læsetid: 4 min.

Skal man stole på folkestyret?

Hvis man stemmer ja, viser man tillid til folkestyret, siger statsministeren. Men det er der ikke grund til at have, når det kommer til EU-spørgsmål, mener forfatter til bogen ’Magteliten’, for den politiske elite mener noget andet end befolkningen. Partierne er dog ved at rette ind, siger forsker
Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at man ved at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet viser tillid til folkestyret.

Ida Munch

Indland
30. november 2015

Afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet handler om tillid. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i flere medier sagt, at man viser, at man har tillid til folkestyret, hvis man stemmer ’ja’ på torsdag. Men netop når det kommer til EU-spørgsmål, har befolkningen ikke nogen særlig grund til at vise statsministeren og de andre ja-partier nævneværdig tillid: »Lige præcis på det her område, er vi ikke ret godt repræsenterede af vores politikere,« siger Christoph Ellersgaard, som er en af forfatterne til bogen Magteliten, der kortlægger de 423 danskere, der udgør magteliten i Danmark. Mens den politiske elite i Danmark – og eliten generelt – er entydig positiv over for EU, er stemningen i den brede befolkning noget mere broget: »Befolkningen og de politiske partier er relativt uenige om EU-spørgsmål. Det har vi set, hver gang vi har stemt om EU,« siger Christoph Ellersgaard, som har forsket på Københavns Universitet og i dag arbejder på Institut for Menneskerettigheder.

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Derek Beach er kun delvist enig: »Det er rigtigt, at den gennemsnitlige dansker er mere EU-skeptisk end det gennemsnitlige folketingsmedlem,« siger han. Dog er der ved at ske en opblødning: »Vi så det blandt andet ved det seneste valg til EU-Parlamentet. Dansk Folkeparti havde et godt valg og er større i EU end i Folketinget, men styrkeforholdet mellem af ja- og nej-partier i parlamentet svarer nogenlunde til Folketingets sammensætning. Det tyder på, at der ikke er større diskrepans længere,« siger Derek Beach. Også hans egne undersøgelser peger på, at der er ved at ske en tilpasning. »Det er rigtigt, at der traditionelt har været stor forskel. Men politikerne er altså ikke helt ude af trit med vælgerne,« siger han. Blandt andet har de klassiske borgerlige partier gearet ned i deres EU-begejstring, understreger han:

»Venstre og Konservative forsvarer ikke EU i samme grad, som man gjorde tidligere. Vi skal have Europol, men ellers holde os uden for en masse ting, siger de. På den måde synes jeg efterhånden, at Venstre og Konservative har mere EU-skeptiske holdninger, der flugter bedre med deres vælgere. Og de socialdemokratiske vælgere er generelt blevet gladere for EU.«

Enighed i eliten

Selv om der er sket en tilnærmelse, er magteliten fortsat ekstremt EU-positiv, fortæller Christoph Ellersgaard:

»Jeg har ikke set en eneste af de 423 mennesker, som, jeg mener, udgør magteliten, anbefale et ’nej’ her i valgkampen. Men mange er meget aktive i ja-kampagnen,« siger han og tilføjer, at »en af de ting, der er helt typisk for magteliten, er, at man er med på, at EU er en positiv ting og noget, vi skal engagere os dybere i«.

Han nævner FOA’s formand, Dennis Kristensen, som et eksempel: »Han stod akkurat uden for den kreds, som kom med i magteliten – og forleden så jeg, at han kritiserede ja-kampagnen for at være usaglig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det måske er en af grundene til, at han akkurat står uden for,« siger Ellersgaard. Dennis Kristensen har offentligt meldt ud, at han hælder til at stemme nej. »Det er jo ikke sådan, at man skal svare på, hvad ens holdning er til EU, før man bliver tilbudt nogle af de centrale tillidsposter. Men EU er ikke desto mindre noget, man er helt enige om,« siger Christoph Ellersgaard.

Fagbevægelsen

I fredags skrev Altinget.dk historien om, at mange LO-medlemmer føler sig misrepræsenterede af deres fagbevægelse, som anbefaler et ja. Det forstår Christoph Ellersgaard godt:

»I øjeblikket er der en stærk EU-begejstring i den toneangivende del af fagbevægelsen. Det er et udtryk for, at medlemsdemokratiet ikke fungerer optimalt på det her område. Man er ikke dygtige nok til at kommunikere og tage debatten med baglandet på det her område,« siger han og tilføjer: »Det er et problem, hvis mange af medlemmerne stemmer nej – mens ledelsen fører en aktiv ja-kampagne. Det viser, at man ikke er på bølgelængde med sine medlemmer. Og så giver det et legitimitetsproblem, at man bruger ressourcer på at gennemføre noget, som ens medlemmer er uenige i.«

Skellet er det samme, når det kommer til den politiske elite, understreger han. Derek Beach mener, at skellet mellem befolkningen og den politiske elite i højere grad er udtryk for et generelt opgør med eliten, som ikke kun handler om EU: »Man siger, man stemmer nej, fordi man ikke ønsker mere EU, men det er ikke kun EU, man er imod. Det er et opgør mod DJØF-eliten mere generelt og en generel modstand mod globalisering. Det er en pakke af holdninger,« siger han.

Christoph Ellersgaard er enig i, at der er en tendens til, at de partier, som gør op med det, der er den etablerede konsensus, vinder frem:

»I forbindelse med offentlighedsloven så man for eksempel Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti gå sammen. Der er et brud, hvor nogle af de nye partier kan profitere på, at de er villige til at gøre op med de ideer, der er på bjerget. Der er et skel i dansk politik, alt efter om man gerne vil have magten og indtage Slotsholmen, eller om man ikke vil.«

Han mener, at Lars Løkke Rasmussen taler forbi mange danskere, når han siger, at man viser tillid til folkestyret ved at stemme ja. Også fordi EU-politik typisk ikke fylder meget i folketingsvalgkampene:

»Det er et problem med Løkkes statement, at EU-politik i vid udstrækning opleves som noget, der ikke skal diskuteres specielt meget i en valgkamp. Folk har en forventning om, at man bliver hørt gennem folkeafstemninger,« siger Christoph Ellersgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er svært at have tillid til folk, som ikke har tillid til dig.
Senest har politikere ønsket et mere "professionelt" tilsyn med frie skoler her i Nordjylland. Først vil man lægge "alt" frem, så forældrene kan vælge den bedste skole, så skal der kontrolleres om de skoler forældrene har valgt er gode valg.
Vi har et dygtigt og kompetent hospitalsvæsenet, det må kontrolleres med rapporter, ellers stoler vi ikke på dem.
Har du en forretning er det ikke nok at dine kunder er tilfredse, kontrol må der til, også selv om du aldrig har haft problemer.
Regeringer i hobetal har som løsning haft mistillid og øget kontrol med i lovgivningen.
Man kan sige vi stoler så meget på vores ledere, at når de mener, det er nødvendigt med mistillid til alle, hører vi efter og har dyb mistillid til dem.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Britt Kristensen, peter fonnesbech, Jens Jørn Pedersen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Løkke Rasmussen og Pind siger , at "vi" med Grundloven kan trække beslutninger tilbage, hvis Folketinget fortryder en beslutning. Men er det nu rigtigt? EU-vedtagelser siger at EU-domstolen mv. står over nationale vedtagelser.
Hvad er rigtig????? - Det er da et MEGET væsentligt spørgsmål , som vælgerne SKAL have et svar på inden "vi" skal stemme på torsdag.
I mine øre lyder Løkke Rasmussen og Pind mere som politikkernes forsikring i 1972 om at det Kun var økonomi det handlede om
Senere hånede Uffe Ellemann-Jensen vælgerne for ,at der i Rom-traktaten står at det er tanken om en union - så danskerne kunne bare have læst Rom-traktaten, så havde de vist det.

Britt Kristensen, peter fonnesbech, Anne Eriksen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Når der er tale om tillid til folkestyret? - så NEJ!
Tillid til folket (altså dem der ikke er filtret ind i højrefløjens (nåh-ja) velsignelser) så ja...

Endnu en svinestreg fra Lars Uløkke. Først siger han, at hvis man gerne vil hjælpe børnelokkere, narkohandlere og andre af den slags, så skal man da bare stemme nej. Nu tager han også selve folke-styret som gidsel for sin mislykkede nej-kampagne. Manden er desperat ved udsigten til endnu et nederlag på torsdag. Heller ikke det kan han klare.
Han sku' være blevet i Græsted.

Kurt Nielsen, Kim Houmøller og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Nej-sidens reelle trumfkort er typer som

Løkke, Bødskov, Pind osv.

Kurt Nielsen, Kim Houmøller, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lone Frederiksen

Jeg har ikke lyst til at blive taget til indtægt for, at ja-sigerne har stor tillid til vores politikere. Jeg har bestemt ikke særlig stor tillid til regeringen og dens støttepartier eller til Socialdemokratiet. Så selvom jeg hidtil har været meget EU-skeptisk, stemmer jeg ja denne gang, fordi jeg er træt af den kortsynede danske selvtilstrækkelighed og frygt for de(t) fremmede. Hvis man stemmer nej, har vi jo kun de danske politikere at holde os til. Ved et ja er der da håb om konstruktiv indflydelse udefra inden for en række områder.