Baggrund
Læsetid: 2 min.

Teologi vil komme under pres fra religiøse studier

Når de private religiøse uddannelser i Danmark kræver godkendelse, så er det imod en hundredårig dansk tradition for at sondre mellem teologiske studier og personlig tro. Ekspert i teologisk ret mener dog, at de sekulære danske teologistudier kan komme under pres fra private religiøse uddannelser fremover
Indland
19. november 2015

At forskning og uddannelse i teologi er uafhængig af tro, er langt fra en selvfølge. Mange europæiske lande har ikke den adskillelse, og det kan på sigt sætte de sekulære teologiske studier under pres, mener professor MSO Lisbet Christoffersen, der forsker i forholdet mellem religion, stat og ret på Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

Den danske folkekirke har siden 1851 skulle kunne rumme alle uanset deres personlige tro blot på grundlag af dåb og kirkeskat. Heller ikke universitetsuddannelserne i teologi stiller krav til de ansattes og studerendes tro, trods historisk pres ude fra om mere troende undervisere, forklarer Lisbet Christoffersen. Men denne  adskillelse mellem kirke og teologistudie er mere undtagelsen end reglen i Europa.

»Nogle anfægter teologiens plads som universitetsstudium, men på grund af den danske folkekirkes ståsted og den generelle sekularisering af offentlige institutioner handler teologi om faget, teorierne og videnskaben og ikke om personlig tro,« forklarer Lisbet Christoffersen.

Som det er nu har hun svært ved at se, hvordan de private teologiuddannelser skal kunne leve op til de dansker regler om fri forskning og reglerne for ansættelse.

»Når DBI kræver en konfessionel ramme for teologi, så svarer det til et samarbejde mellem universitetet og erhvervslivet, hvor de pågældende virksomheder kræver, at forskerne kun må komme frem til bestemte resultater. Universitetsforskning skal kunne sprænge rammen, også hvis rammen sættes af tro,« siger Lisbet Christoffersen.

Læs også: Ministerens missionske meritter

Velfærdstatens formål har hidtil fokuseret på det fælles bedste. Private virksomheder har økonomisk overskud som formål, men private organisationer – som DBI – selv sætter deres formål, og derfor er der kun i ringe grad åbnet op for privat initiativ på de videregående uddannelser, fordi universiteter skal arbejde for fællesskabet.  Man Men man kan ikke afvise en statslig godkendelse af private uddannelser, som fx DBI's i fremtiden. Ifølge Lisbet Christoffersen ligger det meget godt i tråd med hele samfundets udvikling, hvor velfærdsområderne i højere grad skal benytte sig af og konkurrere med private aktører.

»Det er jo dygtige mennesker på DBI og Menighedsfakultet, derfor kan man ikke afvise, at de på sigt bliver godkendt, og regeringen står jo netop for synspunktet om, at de private institutioner skal kunne udfordre det offentlige, så hvis ikke de får lov i Danmark, så vil EU-regler åbne op for det,« siger Lisbet Christoffersen, der påpeger, at selv den europæiske Menneskerettighedsdomstol anerkender, at folk kan fyres på grund af deres tro på europæiske universiteter med en stærkere tilknytning til kirken, som i Tyskland og Sydeuropa.

»Den generelle udvikling i Europa går snarere hen imod en godkendelse af konfessionelle uddannelsers ret til at ensrette deres medarbejdere på grund af deres personlige tro, end i retning af den mere sekulærer danske opfattelse af, hvordan universiteter skal fungere,« siger Lisbet Christoffersen, der understreger, at det ikke er en udvikling hun ønsker.

Ved en fejl var en ufærdig version af denne artikel blevet publiceret i den trykte udgave af Information og på information.dk. Artiklen er her blevet opdateret til den rette version. Information beklager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det private erhvervsliv har i mange år hyldet julemanden og det er måske på tide at det og også reflekteres i teologi studiet....