Læsetid: 4 min.

Tysk ekspert: ’Vi skal tale om plagiat’

I Tyskland er flere ministre gået af efter afsløringer af plagiat i deres afhandlinger. Kvinden bag afsløringerne er plagiateksperten Debora Weber-Wulff, der ser mange ligheder mellem de tyske sager og den danske uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen
Uddannelses- og forsknings-minister Esben Lunde Larsen er under anklage for at have plagieret dele af sin ph.d.-afhandling.

Jens Henrik Daugaard

27. november 2015

I 2012, da den unge viceborgmester Esben Lunde Larsen (V) indleverede sin ph.d.-afhandling om Grundtvigs frihedsbegreb på Teologi på Københavns Universitet, faldt både den ungarske premierminister og den tyske forsvarsminister på afsløringer om plagiat – og et par år senere fulgte den tyske uddannelses- og forskningsminister. I år er endnu en tysk forsvarsminister blevet afsløret i at have skrevet store dele af sine doktorafhandling af, men sagen bliver stadig vurderet af universitetet.

At den danske uddannelses- og forskningsminister er kommet i søgelyset for plagiat overrasker derfor ikke Debora Weber Wullf, der er professor i medier og it på Universitet for Anvendt Videnskab i Berlin. Hun har forsket i plagiering siden 2002 og er medstifter af VroniPlag, der har medvirket til at afsløre mere end 150 tilfælde af plagiat.

»Plagiering har altid eksisteret, men det har primært været diskuteret internt i forskerkredse. Vi ved ikke, om plagiering er blevet mere udbredt, men der er kommet et større publikum til forskning via internettet, som er med til at lede efter plagiat,« siger Deborah Weber-Wulff, der også har skrevet en bog om plagieringens historie.

Stol ikke på software

At DR Videnskab har fundet flere mistænkelige passager i Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling via søgemaskinen PlagScan, er dog ifølge Weber-Wulff ikke nok til at råbe plagiat.

»Plagieringsprogrammer fungerer ikke særligt godt, derfor kan man ikke bruge resultatet til at konstatere, at der er tale om plagiat,« siger Weber-Wulff.

Plagieringsprogrammer kan nemlig kun tage højde for de tekster, der findes i databasen, ligesom software heller ikke kan skelne mellem, om noget er korrekt citeret fra andre forfattere. I den første tyske plagiatsag fandt Wulff og hendes kolleger via PlagScan tilfælde af afskrift på 15,9 procent af siderne i forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenbergs doktorafhandling. Efter en forskers personlige gennemgang viste det sig, at Guttenberg havde copypastet uden af citere på 94 procent af siderne i afhandlingen. Og omvendt kan programmerne også konstatere plagiat, hvor det ikke er tilfældet:

»Software kan kun finde frem til tekstoverlap, men det er ikke nødvendigvis plagiat, så derfor skal man være meget forsigtig med brugen af plagieringsprogrammer. Mange undervisere forstår ikke, hvordan software virker og dumper deres studerende, selvom der ikke er tale om plagiat, så det er et stort problem at stole for blindt på den tekniske løsning,« siger Debora Weber-Wulff.

At Lunde Larsen i konklusionen i sin ph.d.-afhandling bruger en passage fra CBS-professor Ove Kaj Pedersens bog Konkurrencestaten blot med et par omskrivninger, lyder ikke godt i plagiatprofessorens ører.

»Direkte afskrift virker mere, som om at man har glemt at skrive, hvor man har det fra, mens det at ændre på nogle udtryk virker som et forsøg på at skjule, at det her ikke er ens eget,« siger Weber-Wulff.

Selvplagiat

I Lundes afhandling er der også gentagelser fra hans kandidatspeciale, og ifølge DR er der desuden 17 tilfælde af genbrug fra undervisningsmateriale, som han har bidraget til. Det kaldes selvplagiat eller autoplagiat, og det er der ikke klare regler for i mange fag især på humaniora og teologi, påpeger flere kilder Information har talt med. Weber-Wulff mener ikke, at selvplagiat er meget bedre end at tage andres tekst og give udtryk for, at det er ens eget.

»Plagiat er ikke kun at tage fra andre. Hvis du ikke skriver, at teksten har været brugt før, så lyver du for læserne. Det er meget vigtigt at gøre klart, at hvis en tekst bliver genbrugt flere gange, uden at læserne bliver gjort opmærksom på det, så er det også uredeligt, fordi forfatteren jo i princippet ikke har fundet ud af noget nyt,« siger Weber-Wulff.

Samtidig kan der dog ikke sættes en procent eller en målestok på, hvornår der er tale om plagiat, og hvornår der blot er tale om dårlig forskning, understreger Weber-Wulff.

»Folk kan godt lide at få en bestemt målestok, men det virker ikke. Man kan kun konstatere, at her er tale om plagiat, når nok er nok. Det er det, der gør det svært, at vi bliver nødt til at tale os frem til, hvor grænsen for plagiat er,« siger Weber-Wulff.

Nu taler vi om plagiat

Om den danske forskningsminister bidrager til den åbenhed ved selv at bede Københavns Universitet at undersøge hans ph.d., tvivler hun dog på. Den tyske forsvarsminister, der i øjeblikket er mistænkt for plagiat, gjorde præcis det samme, oplyser Weber-Wulff.

Plagiatsagerne blandt politikere i Tyskland har dog haft den positive effekt, at der er kommet meget større bevidsthed og debat om plagieringsproblemet.

»Der er meget mere plagiat i kulisserne i forskningsverdenen, men folk er bange for at diskutere det, fordi de ikke vil anklage andre unødigt, så på den måde er jeg taknemmelig over for Guttenberg, fordi den sag var med til at gøre folk opmærksomme på problemet, før i tiden plejede folk at grine af plagiat, som om det ikke eksisterede, men nu taler vi om det og overvejer, hvad der kan gøres ved det,« siger Debora Weber-Wulff.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Selvom alle originaler skulle være optaget, så kan plagiat meget let undgås hvis blot man kildeangiver korrekt.

Kalkunjagten er gået ind. Først Holst, så Lunde - hvem bliver den næste? Trolex? Chefen himself?
Eller har Eva Kjær Hansen og hendes gårdejermand mon uberettiget fået EU-tilskud for et-eller-andet?
Betaler Claus Hjort fuld grundskyld? Hvornår er Bertel Haarder sidst kørt over for rødt?
Jeg ved det ikke, men som bekendt skal man finde, når man leder.

Bodil Waldstrøm

Det ville være godt, hvis vi et par gange om året fik en oversigt over, hvilke Ph.D.-afhandlinger der var godkendt - med kort beskrivelse. Somme tider tænker jeg på, at der da egentlig må ligge en guldgrube af viden, som samfundet uden for de snævre cirkler kunne have gavn af at blive gjort bekendt med.

Hele akademiker graden er ved at blive fuldkommen udvandet. Akademiker i tusindvis indtager HK stillinger i det offentlige til over lønninger. Og til hvilken nytte? Andet end for dem selv og det magelige liv naturligvis. Ph.D mig her og Ph.D mig der. Hvis der ikke er talent bagved akademiseringen er det et fuldkommen spild af skatte kroner.

Einstein startede som kontor assistent og endte som en af historiens største genier. Ikke fordi han var akademiker, men fordi han var genial og talentfuld.

...Akademisering af landet er et kæmpe spild.

Jens Jørn Pedersen

LLLR: Jeg har en dygtig minister.
Han har sikkert ikke gjort noget, der er mere kritisabelt end det jeg har gjort!
Så ham beholder vi!