Læsetid: 3 min.

Ufrugtbar konkurrencestat

Fokus på danskernes fertilitet har i den seneste tid – modsat selve fænomenet – været yderst potent
11. november 2015

Københavns Kommune og Rigshospitalet har med slogans som »Har du talt dine æg i dag?« lanceret en kampagne for at få unge til at få børn tidligere, mens DR’s program Knald for Danmark ville skabe travlhed på fødegangene ved »at give folk et kvalificeret grundlag til at vurdere, om der rent faktisk er plads til flere børn i deres liv«. Formålet er sivet ind: Sæt flere børn i verden for fædrelandets skyld.

Budskabet er af mange blevet oplevet som dybt provokerende, for det offentlige skal ikke blande sig i privatlivets valg. Argumentet har en vis berettigelse, da tilvalg/fravalg af børn er personligt og ofte eksistentialistisk. Dog finder jeg det generelt velkomment, når vi tør tale om, hvad vi kan gøre for fællesskabet, og ikke kun hvad fællesskabet kan gøre os.

Men ’knald mere’-fortalerne synes at se verden gennem et tunnelsyn med ensidigt fokus på individuelle og nationale løsninger. For det paradoksale er, at de udfordringer og kriser, vi står over for på kloden, i høj grad skyldes overbefolkning. Hvad der ifølge Københavns Kommune, Rigshospitalet, DR m.fl. vil være godt for fædrelandet, er altså ikke hvad kloden og fremtidige generationer ’rent faktisk’ har brug for.

Stoffer og stress

Tre ud af fire danske mænd har nedsat sædkvalitet, så ja, fertiliteten er udfordret. Men mens fokus på, hvad det enkelte par kan gøre (f.eks. komme tidligere i gang), er det nemmeste, risikerer det at lukke vores øjne for andre potentielt vigtigere årsager. Det gælder f.eks. vores produktion af tekstiler, fødevarer, kropsprodukter osv., hvor der tilsættes et utal af stoffer, der accepteres, så længe det enkelte stof ikke er beviseligt skadeligt.

Det er i dag dokumenteret, at hormonforstyrrende stoffer som eksempelvis uv-filtre i solcreme, visse blødgørere (f.eks. ftalater og PCB) og antibakterielle kemikalier (f.eks. i tandpasta) kan påvirke vores fertilitet. Uskyldig, indtil andet er bevist, bør gælde mennesker, men ikke kemikalier, pesticider eller tilsætningsstoffer. For ligesom med de globale klimaforandringer lader vi uvisheden om de langsigtede konsekvenser være til producenters og ikke menneskers fordel og ender derfor typisk med at symptombehandle frem for at handle præventivt.

At vi presser de accepterede vilkår til grænserne, gælder ikke kun produktionen af varer, men også den menneskelige produktivitet. Et helt nyt studie viser, at stressede mænd har 34 procent lavere sædcelleantal. At kvinder med stress kan have sværere ved at blive gravide, er muligvis endnu udokumenteret, men ikke desto mindre ’tavs viden’ blandt mange jordemødre.

At stress giver nedsat fertilitet, er ikke overraskende og i øvrigt vel et kropsligt sundhedstegn! Men når næsten 300.000 danskere lider af alvorlig stress, er det ikke kun en individuel udfordring, hvorfor presset på frugtbarheden også præsenterer et tankevækkende paradoks mellem samfundets interesse i høj fertilitet versus høj produktion og produktivitet.

Udvid tunnelsynet!

Det andet store paradoks er tilskyndelsen til flere børnefødsler i Danmark, mens klodens økosystem risikerer at kollapse på grund af et eksponentielt stigende antal menneskers eksponentielt stigende forbrug. Siden Anden Verdenskrig er Jordens befolkning steget fra 2,5 til 7 milliarder. Nuvel, vi går en national fremtid i møde, hvor færre unge skal forsørge flere ældre.

Men hvis man udvider tunnelsynet lidt, vil man blandt andet opdage, at med den rette integrations- og flygtningeindsats står både fornuftige og medmenneskelige løsninger bogstaveligt talt og banker på nationens dør og tilbyder et alternativ til at ’skabe travlhed på fødegangene’ – og der skulle ifølge jordemødrene i øvrigt allerede være mere end travlt nok.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Erik Nissen
  • Gorm Lerche
Kurt Nielsen, Erik Nissen og Gorm Lerche anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er efterhånden vist kun de rige, politikerne og så Dr. Magrethe, som synes livet er dejligt i gamle Danmark.

Torben Skov, Flemming Berger og Claus Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Flere børn for fædrelandet er en gammel nationalistisk tilgang til verden. Så længe vi har et fanatisk tilhørsforhold til nationalstaterne i stedet for verdenssamfundet, så vil vi se denne slags eller lignende propaganda, som det jo i bund og grund er. Børnepenge er en anden afart, omend mindre synlig, men med samme mål. Sjovt ingen ser det som et indgreb i privatlivets valg.
I stedet for flere danskere, så er det jo muligt lige pt. at få en par dusin tusinde arbejdsduelige syere til landet. Men disse udanske er der jo ingen, der vil have, så i stedet for at byde de arbejdsduelige velkommen gør vi alt for at gøre deres ophold her så utåleligt, at de tager et andet sted hen. Alt sammen i den gode gamle nationalistiske ånd.

Smaddergodt. Meget vigtig indslag, som peger på nogle af de helt grundlæggende - og i øvrigt generelt i de fleste medier og politiske statements helt oversete - problemer i dagens verden. Dette og nogle andre gode indslag i dagens avis må foldes meget mere ud og mekanismerne bag må frem i lyset og gøres synlige. Det viser også, hvor tåbelig en kampagne for flere mennesker på denne klode er - uanset hvor lille Danmark nu engang er.