Vegetar på deltid

Om 20 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder
Om 20 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder
Janus Engel
18. november 2015
Delt 22 gange

Vegetar??? For nylig forsøgte jeg at forklare begrebet for min lille familie. De kiggede vantro på mig og smagte på ordet »vegetar« med afsky og skepsis, som om jeg havde jeg bedt dem spise levertran til morgenmad.

På den måde adskiller min familie sig ikke nævneværdigt fra resten af den danske befolkning, hvor kød på bordet hver dag og til ethvert måltid, er lige så naturgivent som det at drikke kaffe om morgenen, og hvor et måltid uden kød, nærmest betragtes som et brud på menneskerettighederne.

Alligevel ser vi i denne tid muligvis de første spæde tegn på nybrud i vores madkultur. Senest har den internationale trend ’flexitarismen’ meldt sin ankomst i Danmark.

En flexitar er en person, der overvejende spiser vegetarisk, men også kød. En slags deltidsvegetar. Der er dog mange værdibaserede slag, der skal kæmpes, før flexitarerne får overtaget i den danske madkultur, hvor kødet regerer som en enevældig konge.

Kød – kulinarisk hegemoni

Siden tresserne, hvor kødindtaget for alvor eksploderede, har kød haft en dominerende plads i vores madkultur.

Men selv om vi i dag kender kødproduktionens massive fodaftryk på miljøet, nyder kød fortsat kulinarisk hegemoni. Kødproduktionen udleder på verdensplan omkring 18 procent af de samlede drivhusgasser eller rundt regnet det samme som verdens kulkraftværker.

Med et indtag på omkring 100 kg kød pr. indbygger om året, er danskerne et af de mest kødspisende folkefærd i verden, og en almindelig danskers kost påvirker klimaet lige så meget som et helt års almindeligt forbrug af en mindre personbil.

Spiste vi efter de 10 kostråd, ville vi kunne reducere miljøpåvirkningen fra vores kost med hele 30 pct. i forhold til en gennemsnitskost.

Alligevel bliver kostomlægning næppe en del af den officielle danske klimapolitik i den nærmeste fremtid. For i modsætning til danskernes indtag af sukker eller salt, som er til offentlig debat og udsat for regulering, er kødspiseri en privat sag og dermed stærkt tabuiseret.

Det bevirker, at kødet bevarer sin position og sin legitimitet som en fast, uimodsagt bestanddel på danskernes middagstallerken.

Grønt som statist

Kødets dominans kommer også til udtryk i den måde, vi navngiver vores retter på: koteletter i fad, boller i karry, eller oksemørbrad. Kødet betegner, hvad retten er, og nævner vi overhovedet grøntsagerne, så er det altid efter kødet.

Vi siger aldrig: »Vi skal have broccoli og pestomarinede kartofler med koteletter«. Grøntsagerne er reduceret til statister.

Men det er ikke naturgivent, at mennesker skal spise meget kød. I mange andre køkkener, som f.eks., det asiatiske eller det italienske, bruges kød primært som smagsgiver. U

ndersøgelser viser, at danskerne lider af kulinarisk analfabetisme, når det kommer til almindelige køkkenkompetencer, og det er en tredje forklaring på, hvorfor kødet spiller så dominerende en rolle. Enhver mener, at kunne smide en kotelet på panden, mens tilberedning af rosenkål eller blomkål vækker angst og mange resignerer til den (over) kogte variant.

Det bliver bestemt ikke ligetil for os danskere at gøre os fri af kødets lænker.

Alligevel tro jeg, vi står på tærsklen til et skred i normer og værdier. Om 20, måske 30 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder. Præcis på samme måde, som når vi med forundring i dag tænker tilbage på storrygning over maden i restauranter og kørsel med børn uden sikkerhedssele.

Hjemme hos mig starter vi i det små med at være vegetarer på deltid, og efterhånden er mistro og skepsis blevet afløst af nysgerrighed, og ikke mindst gode snakke over middagsbordet om den mad vi spiser.

Signe D. Frese er miljøchef i Coop

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen. Information går i de kommende uger tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.

Flygt, frys eller kæmp

De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen. Information går i de kommende uger tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lilli Wendt

En af årsagerne til kødets favorisering går sikkert tilbage til den tid, hvor godt kød var så dyrt at menigmand dårligt eller aldrig havde råd til det. Dengang var kød sjælden spise for arbejderen, mens grød var fast bestanddel af kosten. Indmad var dengang det kød, som de fattige spiste og det var der ikke høj status over. Godt kød var dengang kun for velhavere. Da tiderne ændrede sig og arbejderklassen fik flere penge mellem hænderne, så blev det gode kød set som det vigtige at tilbyde til gæster og familien - man var stolt over at kunne servere det, det betød at man havde fået en bedre levestatus, og derfor blev kødet fremhævet, når retten blev nævnt.
Jeg har ikke historisk belæg for ovennævnte, men det er hvad jeg formoder på baggrund af de fortællinger om sin meget fattige barndom, som min mormor havde.

Brugerbillede for Carsten Mortensen

Kødspisningen blev også voldsomt promoveret af f.eks "gris på gaflen" kampagnen.
En af de mere succesfulde, som også udsprang af nedadgående eksport til england -nogen skulle sgu spise grisene som var i overskud!
Yderligere holdt madprogrammer deres indtog i TV, hvor f.eks. Aksel & Conrad til sidst blev fyret pga af sagsanlæg fra danske margarineproducenter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Alt andet end vegan, er dobbeltmoralsk.

@ Lilli Wendt, du er med sikkerhed inde på noget af det rigtige. Hvis man læser arbejder litteratur fra omkring år 1900, vil man kunne læse at når der blev spist kød så blev der lavet 5 frikadeller, 2 til far, 1 til mor, og 1 til hver af børnene. Og så blev der fyldt op med stivelsesholddige kartofler og fed melbaseret sovs. I den kombination er kødet nok det sundeste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Kød er sundere og vigtigere end kartofler, ris, pasta og brød, som faktisk er meget usundt og består mest af alt af kulhydrater, det skulle vi bekymre os mere om.

Det skal hertil siges at jeg på ingen vis spiser 100 kilo kød om året, men nærmere 10 - 15 kilo. Flexitar ville jeg ikke kalde mig, for udtrykket giver ikke mening, hvis det ikke er gennemført.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Hans Paulin, hvis du går ind og googler de officielle kostråd, så vil du se at man anbefaler at man vælger fuldkorn når man spiser brød. Kartofler, ris og pasta, svarer til at spise hvidt brød, som man anbefaler at man begrænser mest muligt.

De nævnte fødevarer, består først og fremmest af kulhydrater (sukkerarter) og stivelse. Og selv om vi har brug stivelse, som omdannes til kulhydrater, så er det de langsomme kulhydrater der er de sundeste.

De hurtige kulhydrater forårsager store udsving i insulinet. Netop Kartofler, hvidt brød, ris og pasta, indeholder så at sige kun hurtige kulhydrater. Her et link med forklaring skrevet så alle kan forstår det.

https://sundemy.wordpress.com/tag/glykaemisk-indeks/

Protein er kroppens legoklodser, og det får vi først og fremmest fra kød, derfor siger jeg at kød er sundere end kartofler, hvidt brød, ris og pasta. Det kan du tage som min personlige mening, baseret på egne erfaringer. For jeg er meget sundere efter at jeg er holdt med at spise disse fødevarer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

At pengepungen har været afgørende for det store kød indtag forbrugerne i vesten har afspejler sig nu også i det kinesiske køkken, hvor mængden af kød der fortæres vokser hurtigere end deres BNP - Kurven for kød indtagelse er voldsomt stigende i Kina. Og desvære er det den dyreste og mest miljø belastende form for kød, som breder sig på de kinesiske spiseborde. Oksekød. Kun USA æder mere.

Og kød er endog ikke specielt sund kost. Prøv at udgå kød i din kost en uge eller to og føl forbedringen. Kød spise er først og fremmest en dårlig vane som tobak en gang var det og alkohol fortsat er det.

Men sådan foretager vi mennesker så meget nu om stunde, som man kun kan håbe på fremtidige generationer ser tilbage på med forbløffelse og undren.

...Forhåbentlig lever fremtidens generationer ikke under forhold, som vil betegne nutiden som de mega gode gamle dage - Hvis vi ikke ændre tingenes tilstand kan det meget vel blive sådan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Personlig ville jeg gerne spise mindre kød. Men, ja det lille men, jeg har ingen erfaring med tilberedelse af kødfri retter. Jamen så lær det dog Herman. Lettere sagt end gjort i en travl hverdag. Og det gælder sikker for mange familie med børn. Omstilling kræver overskud. Og så har kød nærmest aldrig været billigere.

Så en hjælp på vej kunne være at indføre skolemad med en eller fler vegetar dage. Det giver mulighed for, at vores børn får bedre vaner. Og de vil gerne. Meget gerne.

Det er ikke et spørgsmål om penge længere. Om at have råd. Nu er det et spørgsmål om bæredygtighed, sundhed og det gode liv med indhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Vi sviner rent ud sagt i kød! - Prøv at tage en reklame - især her op til Jul!
Ja, alle melspiser - pizza - pasta - kartofler som fritter (det rene gift i friture) pulversovs og færdigretter er heller ikke sundt - hvis man så også tilsætter is, kage og sodavand og lidt mere øl end nødvendigt, så har du opskriften på et dårligt liv!
Det er naturligvis mængden, der gør det...
Så nu får jeg tæv - men det er jo rigtigt at de priser, som især svinekød sælges til, er den rene foræring, som faktisk i et mere normalt leje, ville få kosten til at rette sig op.
Dyrevelfærden, MRSA og andre kedelige ting, tænkes der ikke så meget på. Vores regering (især nuværende) mener at det er landbrugslandet? Danmarks gave til arbejdspladser og bnp og må på alle måder redes ud af alle selvforrettede skader.

Vi prøver med økologi, med besvær og møje. Det er velsmagende og kan skabe afhængighed, for dem der prøver.
Tidmangel, daglig stress og fabrikanternes/ butikkernes udbud hjælper absolut ikke på det. Der er heller ikke vejledning/ viden. Til gengæld må vi gerne få diagnosegarantier og pakkebehandling med medicin, der er opkøbt fra gamle patenter (af smarte forretningsfolk) og ganget med 1000+ og et nyt navn kan sælges til "sundhedssektoren".
Det er op til forbrugeren, hvad man køber :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Nielsen

For jer der interesserede i vegetarmad men mangler ideer til hvor man skal starte, findes der en gratis kogebog her http://filer.anima.dk/pdf/gr%C3%B8ngl%C3%A6de_web.pdf

Kogebogen er god, da den inddeler opskrifterne i forhold til årstider og har samlede indkøbslister for en uge af gangen. Derudover er mange COOP butikker begyndt at have veganske produkter i butikkerne, der er en liste her http://vegetarforening.dk/node/918

Brugerbillede for Liliane Murray

Sålænge man køber noget som helst animalsk, læder, mejeriprodukter, æg, m.m., så kan man ligeså godt spise kødet også, eller skal det måske bare smides væk?

Veganere kan jeg respektere, det kniber med vegetarerene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Paulin

Liliane Murray, du skrev:

"Protein er kroppens legoklodser, og det får vi først og fremmest fra kød"

Jeg har været vegetar/veganer i langt over 20 år (min kone hele livet - stort set) og jeg får de proteiner jeg har haft brug for fra bønner, linser, tofu - you name it! :-)

Min familie har spist kød hele livet og døjer nu med for højt blodtryk, pacemakere, hjerteflimren, diabetes, overvægt og hvad har vi alt :-)

Jeg får mine grøntsager, vitaminer og mineraler hver dag, spiser aldrig medicin, mit blodtryk og puls er perfekt, jeg er 62 år gammel, men går gerne 14 km. eller længere med hunden :-)

Brugerbillede for Erik Karlsen

"Og så blev der fyldt op med stivelsesholddige kartofler og fed melbaseret sovs. I den kombination er kødet nok det sundeste."

Liliane,
jeg vil nu sætte kartoflerne som den sundeste del. Kartofler er ikke kun stivelse (hvilket jo heller ikke er dårligt, fordi vi har brug for kulhydrater som energigiver), men har f.eks. en proteinkvalitet på højde med kød, æg osv. Hvis du ikke tror på mig, kan du f.eks. læse videre her: http://samvirke.dk/sundhed/brevkasse/hvordan-faar-vegetarer-protein-nok....

Kødproduktionen er i øvrigt ikke kun et problem, hvad angår udledning af drivhusgasser. Til produktion af 1 kg oksekød kræves der i alt 15 kubikmeter vand (nogle siger endda op mod 18 kubikmeter). Det er mere, end gennemsnitsdanskeren bruger til al husholdning inkl. bad på 4 måneder.

Sammenligner man I- og U-landenes gennemsnitlige energiindtag pr. person og fordelingen mellem vegetabilske og animalske produkter, vil man opdage, at hvis I-landene skærer ned på kødforbruget til U-landsniveau, vil folk stadig kunne spise kød, og i tilgift vil man have gjort op med overspiseriet. Et studie af FAO's hjemmeside kan give yderligere informationer herom (www.fao.org).

Brugerbillede for johnny lang

Lilliane...suk....

Fuldkorn er også grovpasta, brune ris, kartofler med skal......alt sammen fuld af kostfibre.
Ligeledes fuld af kostfibre er alle dele som vi spiser fra planter.
Vi får ingen kostfibre fra animalske produkter.
Kulhydrater er ca. 50-60 % af vores energiindtag som mennesker, og derfor anbefales det i de 10 kostråd. Hvis vi skal omdanne proteiner til kulhydrater giver det en masse affaldsprodukter, bl.a. forøger det syrebalancen i kroppen. Desuden forøger den større mængde animalske proteiner kolesterol, giver hormonforstyrrelser, øger kræftrisiko, åreforkalkning, er dyreetisk forkert.

Kød er ikke det sundeste som du postulerer, derimod forøger det kolesterol, det forøgede proteinindtag får nyrerne på overarbejde i udrensningsprocessen af overskudprotein, hormoner som findes i mælkeproduktionen og kød giver hormonforstyrrelser, og der er en del mere i den boldgade. (åreforkalkning, overvægt, hormonforstyrrelser, kræft). Der er faktisk en hel del forskning der viser der, men man skal selvfølgelig læse det......

Kødproduktionen forurener rigtig meget. Rapporter på rapporter verden rundt viser at belastningen er alt for stor (sammen med de sundhedsskadelige effekter af overforbruget af animalske produkter). Google det lige....der er ikke så svært.
Udregninger viser også at der sagtens er plads til flere mennesker på Jorden, det er måden vi lever på som er afgørende......

Brugerbillede for Dorte Haun Nielsen

Lilliane, du skriver: 'Sålænge man køber noget som helst animalsk, læder, mejeriprodukter, æg, m.m., så kan man ligeså godt spise kødet også, eller skal det måske bare smides væk?'

Nu dør koen jo ikke af at blive malket - så nej, kødet skal ikke smides væk; det skal forblive på køen så længe den lever, tak. (Og der er vel næppe nogen der spiser selvdøde køer/køer døde af ælde).

KH en vegetar

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen

Det er en besynderlig idé - at enten skal vi være vegetarer, ellers er vi dømt til klimakatastrofe. Hverken er ikke to-dimensionel. Vi bliver ikke fattige af ikke at have konstant vækst, heller. Skær endelig ned på det globale kødforbrug - f.eks. ved at indføre salgskvoter i forretningerne, og at det kun er muligt at bestille kød i sit supermarked. Desuden et størrere fokus på bæredygtigt fiskeri, og arbejden hen imod at gøre det mere socialt acceptabelt at få proteiner fra f.eks. insekter.

Og at gå på jagt, for den sags skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Det er rigtig D. Nielsen, men for at koen kan give mælk skal den nu engang have en kalv, og halvdelen af dem (ca) er tyrekalve, en ko kan leve i 25 år og årligt give en kalv, ca. en gang om året, hvorefter den kan malkes i ca. 11 mdr, hvad skal vi gøre ved alle kalvene? For ikke at sige, hvad skal vi gøre ved køerne når de bliver for gamle til at det lønner sig at malke dem mere. Men det er ikke første gang jeg møder en vegetar der ikke fatter sammenhængen mellem mælken og koens kalve. Skulle en ko have lov til at leve livet ud, vil den kunne føde ca 20 kalve i den tid, skal vi slippe dem løs i naturen eller på motorvejene. Næ du, hvis du er vegetar af dyrevelfærdsgrunde, så gjorde du bedre i ikke at bruge animalske produkter, ellers er det bare spil for galleriet, og burde så måske overveje at blive vegan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Erik Karlsen, dit link henviser netop til at vi har brug for proteiner fra animalske produkter, mælk, ost, smør, osv. Som min kommentar ovenfor forklarer, så kan du ikke få disse produkter uden at koen føder en kalv en gang om året, hvad skal vi gøre med de overskudskalve, hvis vi ikke skal spise dem?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Brusgaard

#Ib Christensen
Den Danske Ordbog
Vegetar oprindelse fra engelsk vegetarian, af vegetables 'grøntsager', jævnfør vegetabil

Den Danske Ordbog
Vegetabil oprindelse fra latin vegetabilis 'livgivende', af vegere 'oplive, være livlig'

Har forøvrigt været "dårlig jæger" de sidste 35 år. Ingen sygdom her.

Protein mængden i linser og bønner er på højde med eller højere end den i kød.
- World Health Organization anbefaler, at man indtager cirka 0,75 gram protein pr. kilo kropsvægt pr. dag svarende til ca. 250 g bønner, eller 0,5 kg kartoffler + 125 g bønner så er protein indtaget dækket. De 0,5 kg kartofler kan efter frit valg kombineres med andre grøntsager der alle har ca. samme protein koncentration.
Personligt minder billedet ovenfor mig om filmen "I Kina spiser de hunde".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Johnny Lang, vi har brug for kulhydrater ja, men netop de kulhydrater der findes i hvidt brød, som man advarer imod, er de samme som du finder i hvide ris (det er dem de allerfleste spiser), pasta alm. (som også er det der spises allermest af) og kartofler, mit argument er at der er bedre måder at få de kulhydrater vi har brug for (de hurtige), end gennem disse fødevarer der også er flydt med stivelse, der i overdreven mængder (det er de ofte i DK) gærer i fordøjelsessystemet, gør os utilpasse og tunge især efter måltiderne. Men her en lille udfordring, prøv at undlade disse fødevarer bare et par dage og mærk forskellen. Noget af det svære er at der er så mange teorier om hvad der er sundt og hvad der ikke er det. Jeg kan sige for mig, har det været et vidunder at holde op med at spise nævnte fødevarer, og det har jeg vist sagt en gang før.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for johnny lang

Lliane.....koen gøres kunstig med kalv.....føder sin kalv.....som tages fra den ......mælken producerer koen til at kunne føde kalven......men det suges ud af en maskine.........og savnet af sin kalv, ja dyreetisk hænger det ikke sammen i mine ører......derfor køber jeg ikke komælksprodukter overhovedet....der er masser af plantemælk på markedet, beriget med calcium.
(jeg behøver vel ikke bede mødrene sætte sig i koens sted....?)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for johnny lang

hvem advarer imod kulhydrater....ikke på statens officielle side, derimod siges det højt og tydeligt at vi skal have kulhydrater, og at en del af dem skal være hvor der stadig er kostfibre i, da det er bedst for vores tarmsystem. (ja polerede ris er en dårlig vane, køb brune istedetfor, de skal bare lige koge lidt længere).
Stivelse er grundsubstans i menneskets føde, og har været det tusinder af år. Hvis man spiser nok kostfibre, og får motion, og ikke så tung mad med for meget kød, så går ens fordøjelsessystem ikke i udu.
Nok af mad med kostfibre, og ikke i store mængder og skær ned på kødforbruget, og masser af grøntsager, linser/ærtefamilien så lover jeg dig at din mave er glad. Prøv det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Johnny Lang det var ikke pointen, pointen er at drikker man komælk, spiser ost af komælk, smør, ymer, yougurt, så skal der nu engang fødes en kalv, og hvis vi vil have disse produkter at spise og drikke, sådan som mange vegetarer gør, så er der ikke mælk både til kalven og os. Og så er spørgsmålet, hvad gør vi med kalven?

Som jeg skrev tidligere, veganere dem kan jeg respektere, for de kører det helt igennem, men vegetarer der stadig spiser ost, drikker mælk, osv. Det er hyklerisk, især hvis de er vegetarer fordi de synes det er synd for kalvene, at de en dag skal dø for slagterens hånd. For uden kalve ingen mælk, og dermed ingen af de mælkeprodukter som vegetaren stadig spiser, for slet ikke at tale om de lædersko de stadig bruger.

Om du er vegetar eller veganer kan jeg ikke afgøre ud fra din kommentar, men hvis du ikke vil at der skal fødes og slagtes kalve, så bør du ikke bruge nogen animalske produkter overhovedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Åh Gud, hvordan tror du jeg spiser Johnny Lang? Lige netop sådan som du skriver, jeg snakker om det usunde ved poleret ris, om hvidt brød, alm, pasta og kartofler osv.
Jeg bager selv mit brød (stenalderbrød) med masser af hørfrø, en god kilde til de hurtige kulhydrater, i stedet for de langsomme, som er det reelle problem.

Men det skal så siges at der nok er utroligt mange retninger indenfor hvad der er sundt, det er os selv der afgør hvilken vi tror på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for johnny lang

det er overforbruget som skal til livs... i gamle dage spiste man kød til højtider eller en til to gange om ugen.....for mig handler det om mådehold, om selvbeherskelse.......det vurderer jeg også det gør for vores klode...........
Det samme med vores forbrug af olie, plastik, elektronik osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for johnny lang

Kulhydrater kommer igennem stivelse, det er her vi henter den sunde energi til vores celler.
De langsomme kulhydrater, som giver en langsom forbrænding, er dem som kommer igennem plantebaserede fødevarer som er rig på kostfibre og stivelse. De hurtige kulhydrater kommer igennem fødevarer med især tilsat sukker, som er kulhydrater der ikke nedbrydes og fordøjes langsomt i vores fordøjelse. Hurtige kulhydrater giver mange udsving i vores blodsukker, hvilket er risikofyldt på lang sigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Fik jeg sagt det omvendt så beklager jeg. Men så er vi jo enige. Det er sent på aftenen og mit blodsukker er vist lidt lavt ;)

Bare lige for at slå det med animalske fast, hvis vi køber elfenben, så støtter vi krybskytteriet i afrika, køber vi animalske produkter (mejeri produkter, læder, hundefoder, sågar vingummi, og mange flere) så støtter vi kødproduktionen, og er man imod den, og er det grunden til at man har valgt at være vegetar, så skal man holde sig fra alle animalske produkter. Altså blive vegan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Du blander tingene grundigt sammen. Som andre allerede har gjort opmærksom på, gør man klogt i at skelne mellem hvidt brød, hvide ris og hvidt sukker (som desværre tilsættes alle vegne) - og på den anden side fuldkornsbrød, brune ris og honning. Korn indeholder gode fibre og vitaminer, samt proteiner i den mængde (godt 10% pct.), som anbefales i human kost. Børn skal have lidt mere protein, fx. fra æg, mælk eller kød. Og hvad enten man er vegetar eller ej, bør man naturligvis undgå junkfood;)

At Homo sapiens har "rovdytænder" holder heller ikke. Menneskeaber lever overvejende af frugter, nødder, stængler og rødder, lejlighedsvis suppleret af insekter, æg og kun sjældent større bytte - og dog har de langt farligere tænder, end vi.

Vore forfædre begyndte at jage større byttedyr, da den socialt-kulturelle udvikling (hjernen) overvandt den organisk-biologiske: Vi nedlagde byttet med våben - i stedet for med tænder og kløer - og tilberedte det med ild, da vi ikke ligesom de egentlige rovdyr kunne fordøje store mængder råt kød.

Folkeslag, der som eskimoerne er henvist til animalsk kost, foretrækker i høj grad spæk (fedt) og byttedyrets delvis fordøjede (vegetariske) maveindhold. Et stort proteinindtag er nemlig skadeligt for menneskets nyrer og andre organer, omsætningen kan ganske vist medføre højt stofskifte og hurtig slankning, men har på længere sigt alvorlige bivrikninger.

Og så kalder du de vegetarer, som indtager mælk eller æg - eller måske endda fisk? - for dobbeltmoralske. Vegetarer er dog ikke nødvendigvis moralister, nogle finder blot hen ad vejen, at de får det bedre, når kødet fravælges. Og måske især det røde kød fra de pattedyr, som står os nærmest, som er det vanskeligst fordøjelige, og som medfører de største patologiske og hygiejniske problemer.

Du anfører endvidere, at mælkeproduktion koster kalven livet. Moderne malkekvæg yder dog langt mere mælk og i længere tid, end kalven har behov for, hvilket nogle økologisk orientede landbrug er opmærksomme på. Moderne kvægavl frasorterer desuden tyresæd, så man undgår talrige slagtninger. Jeg vil ikke bilde nogen ind, at forholdene er optimale, men de dyreetiske problemer er dog færre, end i den industrialiserede svineproduktion.

Endelig et hjertesuk: Hvorfor er Danmark fortsat det eneste land i verden, hvor nødder beskattes som "nydelsesmidler" og derfor er uforholdsmæssigt dyre? Det er en hån mod de borgere, som seriøst forsøger at mindske deres økologiske fodaftryk. Årsagen er, at afgiften blev indført for at fremme forbruget af hjemlige animalske produkter, og desværre bliver den næppe fjernet, før langt flere vågner op af den ernæringsmæssige søvngængertilstand, som vi er flasket op med.

Denne planet kan ikke ernære et stigende antal "rovdyr" af menneskets størrelse, men et langt større antal, som lever overvejende vegetarisk. Kulturer, som baserer sig på animalsk ernæring, vil få stigende forsyningsproblemer, som man vil forsøge at løse ved imperialistiske tiltag, som på længere sigt er dømt til at mislykkes. Menneskehedens næste kulturelle kvantespring afhænger mere end nogensinde af, at vi overgår til en mere vegetarisk ernæring.

Brugerbillede for curt jensen

For nylig har jeg de-programmeret mig selv for de konforme spisevaner jeg, som stort set alle andre også, har antaget som værende normale, ja endda naturlige. Det var ikke nemt, krævede en hel del viljestyrke og tålmodighed, men det lykkedes mig.
I dag spiser jeg så grød 3 gange dagligt og intet andet, bortset fra et æble o.l. når jeg en sjælden gang føler mig sulten udenfor spisetiden. Når jeg er gæst hos andre, spiser jeg hvad jeg får tilbudt, ellers holder jeg mig til min diet, og har nu gjort det i 3 år. Jeg er rask og har tabt min overvægt uden postyr.

Jeg har ikke længere brug for raffinerede kulinariske kompositioner for at opleve madglæde. Det er nemlig en helt fantastisk oplevelse at have genopdaget smagen i simpel og enkel mad, fx. et stykke nybagt brød med smør, i råvarer som en gulerød etc.

Men at sidde til bords med andre og observere hvordan folk spiser en "normal" aftensmad er til gengæld blevet til en ret chokerende oplevelse. Det er forfærdeligt at se hvor megen mad folk smider væk, men for mig er det endnu forfærdeligere at se hvilke mængder mad folk putter i munden, dag ind dag ud, til måltiderne men også hele tiden, som tidsfordrev, som kur mod kedsomhed, som adspredelse, som sanseløs vane, uden at være sig bevidst om det.
Og det mest forfærdelige er så at se mængden af dyr-kadavre som folk dagligt putter i munden.

Jeg er ikke erklæret vegetar og kan godt lide smagen af kød. Spiser det også en sjælden gang. Men hvordan folk kan æde disse mængder kød hver dag igen og igen og kan kalde det normal er blevet helt ufattelig for mig. Og så kommer tanker som: "hvis alle nu kun spiste hvad kroppen faktisk har brug for (hvilket jeg gør) i stedet for at spise så meget som man kan anbringe i mavesækken, hvis folk kunne frigøre sig fra de indprogrammerede spisevaner og kunne finde smagsfylden i en gulerød i stedet for at skulle lave madorgier for at få en smagsoplevelse, vel, så tror jeg at en stor del af de aktuelle globale problemer vi slås med simpelthen ville holde op med at eksistere.
Vi kunne nemlig nøjes med en BRØKDEL af den mad vi forbruger i dag, uanset hvad det måtte være vi spiste.

Det er nemlig også sådan at når man spiser enkelt og mindre, så bliver kroppen meget bedre til at udnytte maden. Når man spiser stort set den samme enkle mad hver dag, så lærer kroppen igen at fremstille de elementer den har brug for i stedet for at de skal tilføjes som kosttilskud o.l. Fordøjelsessystemet er jo også en kemisk fabrik som er i stand til at konvertere materie, syntetisere nye forbindelser, ekstrahere elementer, sporeelementer og meget andet. Men det bliver jo sværere jo mere grundstofferne varierer fra måltid til måltid. Hvordan skal kroppen klare en syntese af et bestemt stof, når råmaterialerne hele tiden skifter?
Det og meget andet har jeg opdaget og oplevet ved at smide de såkaldte normale spisevaner over bord. Og jeg har det nu meget bedre end før.

Det startede som et eksperiment, efter jeg har set en dokumentarfilm som handlede om hvordan vores spisevaner af fødevareindustrien systematisk er blevet ændret, manipuleret, omdoktrineret, omprogrammeret igennem årtier (fx. "kostråd") til at vi nu mener at det er sundt at vi hele tiden, hele dagen lang skal proppe et eller andet ("sundt") i munden. Tilfældigvis er det også sådan at vi overalt bliver tilbudt noget at proppe i munden. Når jeg går ind på en tankstation - det sted hvor der sælges benzin - kan assistenterne ofte ikke fatte at jeg faktisk kom for at købe benzin og ikke også en marsbar, en pølse på tilbud, en kop kaffe og et stykke wienerbrød for en 20er....

Det startede som et eksperiment men oplevelsen har været så omvæltende positiv at jeg slet ikke kan forestille mig at jeg nogensinde vil opgive det igen. Har smidt alle mine bøger om dieter, sunde spisevaner, slankekurer samt opskrifter i papircontaineren. Jeg er nu indstillet på at blive ved med at spise et skål grød 3 gange dagligt, og ellers intet. Og billigt er det også, selv om jeg kun bruger de bedste økologiske ingredienser. Jeg sparer ca. 2000,- om måneden i forhold til før. Bare for mig alene.

Faktisk tror jeg at det stadig er for meget, og jeg vil se om jeg ikke kan reducere mit madindtag yderligere, og om jeg ikke kan nøjes med 2, eller endda kun 1 skål om dagen. Man skal også huske at kroppen forændrer sig med alderen og at spisevanerne så også skal tilpasses disse forændringer.

Flexitar? Min bare! Har vi virkelig brug for endnu en mad-mode-dille? Troede ellers at bunden var nået med palæo vrøvlet.

Jeg siger ikke at alle skal nøjes med at spise grød, men lær dog at spise naturligt! Med udgangspunkt det drejer sig om at forsyne kroppen med den energi den har brug for. Og ikke mere end det - den daglige energitilførsel. Og så skal det være gode og enkle, velsmagende og letfordøjelige og sunde varer. Kød er en luksusvare som er meget rig i energi og diverse vigtige vitaminer og grundstoffer, men som også belaster kroppen ganske enormt. Og som vi nu ved belaster det ikke kun kroppen men også hele det økosystem vi lever i og er afhængige af - Naturen. Derfor skal det reduceres til et minimum. Som også er det sundeste for os: win-win-win. Det er kun dårlig nyt for slagteriarbejdere og svine/kvægbaroner.

Jeg er så heldig at jeg kunne huske hvordan jeg spiste som barn. Hvad der var normal dengang, for folk der ikke havde penge til at dyrke mad-luksus til hverdag. Kød var noget vi fik lidt af i weekenden, eller til hellig- eller fødselsdage. Ellers var det næsten altid de samme enkle retter hver dag. Havregrød til morgenmad, brød med smør og et stykke ost til aftensmad. Frokosten sprang jeg for det meste over dengang, måske et æble og en snitte gråbrød. Der var simpelthen mere spændende ting at lave end spise. Der var altid nok til at blive mæt og ved særlige lejligheder viste både mor og far at de faktisk kunne lave fantastisk godt mad. Enkelthed og mådholdenhed til dagligt og nydelse ved særlige lejligheder. Det var normal for mig dengang, og det kunne jeg programmere mig tilbage til. For nogen som ikke har den minde kan det godt være svært.
At spise er en nødvendighed for at holde kroppen i gang, ligesom bilen skal tankes op for at kunne køre. Længere er den ikke. Alt andet er luksus.

Ja, det er dejligt at spise et godt måltid, en mesterlig tilberedt luksuriøs ret. Men når den slags nydelser bliver til normen, hvis vi svælger dagligt i "madoplevelser", når luksus bliver kaldt for normal, så er der noget grueligt galt. Så er vi faktisk blevet mad-narkomaner, vi er hooket, afhængiggjort. Vi er blevet ÆDOMANER.

Det er hvad man normalt kalder for "dekadens"

Og, som den store tyske 20 århundreds skribent og fritidsfilosof Hermann Hesse skrev:

so længe der findes slagterier, så længe vil der også findes slagmarker.

Tankevækkende, ikke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for abc def

@ Liliane Murray.. (..)vi har stadig vores rovdyrtænder.

Hvor sidder de ..er munden formet som en hund eller kat's ?

Mennesket er plantespiser
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og kommenteret efter Donna Hart og Robert W. Sussman: »Man the Hunted«, Westview Press, Boulder, 2009.

I bogen »Man the Hunted«, ny udgave 2009, fremlægger de to professorer i antropologi, Donna Hart og Robert W. Sussman, de nyeste beviser for, at mennesket i modsætning til, hvad man i lange tider har troet, ikke er/har været den store jæger og kødæder, men tværtimod i millioner af år har været mere eller mindre forsvarsløst bytte for en sværm af rovdyr fra enorme sabeltandstigre, løver, tigre, leoparder, geparder, kæmpehyæner, bjørne, ulve, vilde hunde, ørne, slanger og krokodiller m.m. og selv har levet hovedsageligt af plantemad ligesom de fleste andre primater. Det følgende er en oversættelse fra bogen, side 252-254:

Det er simpelthen ikke muligt på nogen måde at kategorisere hominider (menneskelignende arter) som carnivores (kødspisere). Vi og vore fossile slægtninge har tandsæt og tarmsystem meget lig vores omnivore (altædende), men hovedsageligt frugtspisende primat-slægtninge. Hominider har ikke tænder eller tarme til at fordøje rå planteædermuskler - dvs. den slags kød, som man normalt har forestillet sig er fremskaffet ved jagt og søgen efter ådsler - undtagen hvis kødet bliver kogt, og rødt kød kan ikke blive kogt, hvis ikke man kan skaffe ild, når den skal bruges, og hvis ikke der eksisterer våben til regelmæssigt drab på store dyr. Vores argumentation er følgende:

Vores tænder har stort set ikke ændret sig i løbet af den 7 millioner år lange hominide evolution. Vi har ikke rovdyrtænder. Blandt det voksende antal af anti-kød læger har dr. John McDougall meddelt to praktiske observationer i sit on-line medicinske nyhedsbrev (Juli 2003): 1) mennesker har ikke skarpe, spidse hjørnetænder, der kan rive lunser af kød og tygge det, og 2) som hos andre planteædere kan menneskets kæbe uden besvær bevæge sig frem og tilbage og fra side til side for at bide og kvase plantemateriale, i modsætning til kødædernes kæbe, som kun kan åbne og lukke, hvilket giver stabilitet og styrke til biddet.

Vores tarmsystem er også grundlæggende indrettet som frugtædende primaters, og det har været et fast anatomisk træk endog gennem længere tid end vores tænder, langt tilbage i vores primat-fortid. Vi falder i kategorien uspecialiserede frugivores (frugtspisere), når vores fordøjelseskanal og kropsstørrelse sammenlignes med andre primater og kødædende pattedyr. Denne ikke-specialisering muliggør den store variation, man finder i menneskets kost. Igen, som McDougall siger det ligeud: »Fra læber til anus har vores fordøjelseskanal udviklet sig til effektivt at bearbejde plantemad.«

Der er fire større forskelle i fordøjelsessystemet mellem fortrinsvis plantespisende og fortrinsvis kødspisende dyr. Den ene forskel vedrører spyttet. I plantespisernes spyt findes et enzym, ptyalin (en form for amylase), som allerede i munden starter nedbrydningen af komplekse kulhydrater til simple sukkerarter. Dette enzym findes ikke hos kødspisere.

En anden forskel er den koncentrerede syre, som findes i kødspisernes mave og som nedbryder muskler og knogler, som hastigt sluges af kødspiserne. Hos mennesker og andre plantespisere er syreniveauet langt lavere.

En tredje forskel er længden af tarmene: kødspisere har korte, lige og rørformede tarme, mens plantespisere har lange og bugtede tarme for at fremme den langsomme optagelse af næringsstoffer.

Den fjerde forskel vedrører cholesterol. Cholesterol er en voksagtig substans, som naturligt dannes i menneskets lever, men som også kan indtages gennem kosten. Her findes den kun i animalske fødeemner – kød, fedt, mælk, æg etc. Kødspisere kan bearbejde og udskille store mængder cholesterol, fordi deres lever, galdegange og galdeblære sender det hurtigt ud med afføringen. Menneskers og andre planteæderes lever er meget ineffektiv til at fjerne cholesterol, og det medfører, at det indtagne cholesterol havner i blodet. Og hvad sker der med dette ekstra blodcholesterol? Det deponeres i vores blodårer og sætter gang i en mængde sygdomme som hjerte/kar-sygdomme, slagtilfælde, sprængninger af blodårer og for højt blodtryk, for ikke at nævne sammenhængen med diabetes og mange kræftformer.

Bogen slutter med følgende afsnit, side 285: Vi har udviklet os som en hovedsageligt plantespisende art, som også spiste en smule animalsk protein indsamlet lejlighedsvis. Men denne beskæftigelse gjorde os ikke til rovdyr eller til ådselsædere. Vi jagede, men var ikke jægere, og vi spiste lidt ådsler, men var ikke ådselsjægere. Vi er hverken naturligt aggressive jægere og dræbere eller evigt venlige og elskværdige. Mennesker har evnen til at være begge dele. Det er det vi lærer og det vi oplever i livet, vores verdensbillede og vores kultur, som har den største indflydelse på vores adfærd og på vores reaktion på stress. Det er præcis derfor, det er nødvendigt at forstå, at vi ikke har arvet nogen »tilbøjelighed« til at dræbe, stammende fra en fjern jægerfortid. Vi er ikke mere født til at være jægere end til at være gartnere. Vi er ikke mere naturlige dræbere end vi er engle. Mennesker er, hvad de lærer at være.

Brugerbillede for arne lund

Lilian Murray - Du skriver "Kød er sundere og vigtigere end kartofler, ris, pasta og brød, som faktisk er meget usundt" SIC!!!
Hvis det var således, så skulle inderne, kinesere og hvem ellers, der har ris som basisernæring, og som kun spiser kød undtagelsesvist, for længst være døde, eller lide af alvorlig underernæring. Er det tilfældet?
Og hvad med italienerne, der dagligt spiser langt mere pasta end kød. Heller ikke de ser ud til at være døden nær.
Jeg ville være yderst forsigtig med at lytte til de officielle kostråd, især i et land som vores, hvor det traditionelle landbrug har en betydelig indflydelse på mangt og meget.
Kan du forestille dig officielle kostråd, der anbefalede kødfrie dage, og at folk primært spiste vegetabilier, korn og mælkeprodukter, og skar kraftigt ned på kødspiseriet? Helt utænkeligt. De officielle kostråd skal naturligvis tage samfundsøkonomiske hensyn samt hensyn til de dominerende fødevareerhverv.
PS: Jeg har levet som hard core vegetar i over 40 år. Har i perioden haft hårdt fysisk arbejde, dyrket sport mv. -og frikendes af lægen ved de regelmæssige helbredstjek. Hvis din teori holdt stik, så skulle jeg vist være døden nær?

Brugerbillede for Liliane Murray

Jeg ville ønske i ville læse det jeg skriver, i stedet for det i tror jeg skriver. Jeg kan forstå jeg ryster de af jer der er vegetarer, og tror at jeg er imod dette, det er jeg ikke, det jeg stiller spørgsmålstegn ved, er motiverne, og godt nok ved i en masse om ernæring, men i ved utroligt lidt om biologi, og hvordan produktion af animalske produkter kommer i stand.

Jeg har ikke kritiseret vegetarinisme, men vegetarinisme, hvor motivet er dyrevelfærd, men hvor vegetaren stadig køber og bruger animalske produkter (læder, mælk, smør, og andre mejeriprodukter, ligesom vingummi, m.m. (det er altsammen en del af fødevareproduktionen, inkl. kødproduktion), hvis det ikke er jer, behøver i jo ikke være så ophidsede, næsten hysteriske, bortset fra at det kan mænd ikke blive. Det og kun det, har jeg skrevet, som i ville vide, hvis i læste mine kommentarer ordentligt, i stedet for at tillægge mine kommentarer en mening de slet ikke har.

Veganere har jeg meget stor respekt for, for det er gennemført.

Men for at opsummere, og så ingen er i tvivl.

Jeg har intet imod at nogen er vegetarer, det må den enkelte selv om.
Jeg respekterer veganere.
Jeg anbefaler ikke at man spiser store mængder kød, og lever selv mest af mandler, nødder og frø, cruciferous grønsager, frugt, mørk chokolade, æg og en smule kød. Men jeg spiser ikke kartofler, ris, pasta eller brød (andet end stenalderbrød, som jeg selv blander og bager), af mejeriprodukter bruger jeg lactosefri mælk og fløde, og laktosefri ost når jeg en sjælden gang kan få det. Jeg er ikke asket, og er jeg på besøg hos andre, spiser jeg det der kommer på bordet, uanset hvad det måtte være, på nær fisk som jeg har et traume i forhold til.

Jeg holder på at hvidt brød, polerede ris (forårsager mangelsygdomme, hvilket i koloniseringens tid, førte til store problemer bl.a. i den kinesiske befolkning, der indtil da og før europæerne kom, kun havde spist upoleret ris), pasta og kartofler, er mindre sunde end andre fødevarer der giver os det samme. Og henviser til mine tidligere kommentarer.

Mennesket har rovdyrtænder og de sidder i vores mund, og hedder henholdvis, inciscors, caninas, premolars og molars.

Hav en fortsat god debat.

Læs dog ordentligt.

Og så er det op til jer om i er enige eller ej. Det må i afgøre med jer selv.

Det er de ting jeg har skrevet igen og igen, og så får jeg en spand lort i hovedet, men prøv lige at forholde jer til de tre ting, og ikke skrive alenlange kommenater om alt muligt andet som ikke relatere til det jeg skriver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Der er faktisk en del vegetarer der får mangelsygdomme, måske fordi en del, bare holder op med at spise kød, og ellers fortsætter med at spise det samme, som før (har selv mødt mange sådanne patienter). De har ikke sat sig nok ind i, hvad det vil sige at være vegetar, hvordan man spiser sundt og fornuftigt som vegetar, så man kan være vegetar resten af livet, og fortsat være sund. At være vegetar eller veganer er en livsstil. Og den kommer ikke bare fordi man holder op med at spise kød.

Man kunne sige at ved en ren vegetarisk diæt (ikke ovo eller lacto-vegetar), kræver det, at man tager kosttilskud kosttilskud såsom B12 vitaminer, som ellers kun findes i animalske producter. Ligesom et D-vitamin tilskud også er vigtigt. Og der kan man spørge sig selv, hvad er sundere, en sund varieret kost, hvor man ikke behøver at tage kosttilskud, eller en diæt, hvor man er nødtvunget til at tage kosttilskud, fordi diæten ikke indeholder tilstrækkeligt med næringsstoffer.

Vedrørende protein, så ligner den animalske protein langt mere vores egen, og bliver derfor optaget, forarbejdet og omsat, meget hurtigere, end vegetarisk protein.

At få nok omega3 kan for en vegetar være vanskeligt, hvis de ikke spiser fisk, her er hampeolie dog et godt alternativ, da både hampeoliens omega3 og omega6 ligger utroligt tæt på den menneskelige.

Jeg synes at det ville være godt hvis langt flere, spiste langt mindre kød, men jeg er ikke fortaler for at man holder op med at spise kød, fordi det er en vigtig del af vores kost, og fordi der er visse næringsstoffer vi kun kan få fra animalske produkter (inkl. kød). At det er nødvendigt at skulle tage kosttilskud er kunstigt, for ellers sunde og raske mennesker, et bevis for at en diæt ikke er tilstrækkelig.

anbefalede denne kommentar

Sider