Kommentar
Læsetid: 3 min.

Vegetar på deltid

Om 20 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder
Om 20 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder

Janus Engel

Indland
18. november 2015

Vegetar??? For nylig forsøgte jeg at forklare begrebet for min lille familie. De kiggede vantro på mig og smagte på ordet »vegetar« med afsky og skepsis, som om jeg havde jeg bedt dem spise levertran til morgenmad.

På den måde adskiller min familie sig ikke nævneværdigt fra resten af den danske befolkning, hvor kød på bordet hver dag og til ethvert måltid, er lige så naturgivent som det at drikke kaffe om morgenen, og hvor et måltid uden kød, nærmest betragtes som et brud på menneskerettighederne.

Alligevel ser vi i denne tid muligvis de første spæde tegn på nybrud i vores madkultur. Senest har den internationale trend ’flexitarismen’ meldt sin ankomst i Danmark.

En flexitar er en person, der overvejende spiser vegetarisk, men også kød. En slags deltidsvegetar. Der er dog mange værdibaserede slag, der skal kæmpes, før flexitarerne får overtaget i den danske madkultur, hvor kødet regerer som en enevældig konge.

Kød – kulinarisk hegemoni

Siden tresserne, hvor kødindtaget for alvor eksploderede, har kød haft en dominerende plads i vores madkultur.

Men selv om vi i dag kender kødproduktionens massive fodaftryk på miljøet, nyder kød fortsat kulinarisk hegemoni. Kødproduktionen udleder på verdensplan omkring 18 procent af de samlede drivhusgasser eller rundt regnet det samme som verdens kulkraftværker.

Med et indtag på omkring 100 kg kød pr. indbygger om året, er danskerne et af de mest kødspisende folkefærd i verden, og en almindelig danskers kost påvirker klimaet lige så meget som et helt års almindeligt forbrug af en mindre personbil.

Spiste vi efter de 10 kostråd, ville vi kunne reducere miljøpåvirkningen fra vores kost med hele 30 pct. i forhold til en gennemsnitskost.

Alligevel bliver kostomlægning næppe en del af den officielle danske klimapolitik i den nærmeste fremtid. For i modsætning til danskernes indtag af sukker eller salt, som er til offentlig debat og udsat for regulering, er kødspiseri en privat sag og dermed stærkt tabuiseret.

Det bevirker, at kødet bevarer sin position og sin legitimitet som en fast, uimodsagt bestanddel på danskernes middagstallerken.

Grønt som statist

Kødets dominans kommer også til udtryk i den måde, vi navngiver vores retter på: koteletter i fad, boller i karry, eller oksemørbrad. Kødet betegner, hvad retten er, og nævner vi overhovedet grøntsagerne, så er det altid efter kødet.

Vi siger aldrig: »Vi skal have broccoli og pestomarinede kartofler med koteletter«. Grøntsagerne er reduceret til statister.

Men det er ikke naturgivent, at mennesker skal spise meget kød. I mange andre køkkener, som f.eks., det asiatiske eller det italienske, bruges kød primært som smagsgiver. U

ndersøgelser viser, at danskerne lider af kulinarisk analfabetisme, når det kommer til almindelige køkkenkompetencer, og det er en tredje forklaring på, hvorfor kødet spiller så dominerende en rolle. Enhver mener, at kunne smide en kotelet på panden, mens tilberedning af rosenkål eller blomkål vækker angst og mange resignerer til den (over) kogte variant.

Det bliver bestemt ikke ligetil for os danskere at gøre os fri af kødets lænker.

Alligevel tro jeg, vi står på tærsklen til et skred i normer og værdier. Om 20, måske 30 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder. Præcis på samme måde, som når vi med forundring i dag tænker tilbage på storrygning over maden i restauranter og kørsel med børn uden sikkerhedssele.

Hjemme hos mig starter vi i det små med at være vegetarer på deltid, og efterhånden er mistro og skepsis blevet afløst af nysgerrighed, og ikke mindst gode snakke over middagsbordet om den mad vi spiser.

Signe D. Frese er miljøchef i Coop

Serie

Flygt, frys eller kæmp

De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen.

Information går tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.

Den 10. juni 2016 udkommer tillægget Omstilling, som sætter fokus på unge, der rundt omkring i verden aktivt forsøger at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Tillægget er udgivet i et samarbejde mellem Højskolerne/Globalstory.dk og Dagbladet Information

Følg kampagnen på: information.dk/flygtellerkæmp

Seneste artikler

  • Flygt, frys eller kæmp

    10. juni 2016
    Mange unge ønsker at være en del af de bevægelser, der hjælper den grønne omstilling på vej, og er drevet af et ønske om at bidrage til en positiv forandring
  • Beijings økopionerer er unge, der er stået af ræset

    10. juni 2016
    Økologiske landbrugskollektiver vokser frem i Kina. Livet som økolandmand tiltrækker unge, der søger et alternativ til kontorarbejde i storbyen. De rider på en bølge af stigende efterspørgsel på rene fødevarer
  • Apokalypsens tidsalder

    10. juni 2016
    Klimaforandringerne er blevet vor tids fortælling om verdens undergang, der har erstattet fortællinger om atomkrig, meteornedslag og alt det andet, vi engang frygtede. Men truslen om undergang er ikke længere nok til at få os til at handle – vi har brug for inspirerende historier om, at det nytter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Udmærket, at du får uddybet, hvad du egentlig mener, for dine indledende oneliners var mildt sagt unuancerede, vildledende og som skabt til at provokere;)

Hvor du indledningsvis stemplede "ris" og "brød" som "usundt" etc., har vi nu fået på plads, at dette postulat primært handler om hvide ris og hvidt brød. Fuldkorn er - ligesom mange andre plantefrø - sund basiskost for millioner af mennesker.

Og så fik du flere gange gentaget, at du respekterer veganere, men ikke vegetarer, især ikke, hvis de afholder sig fra kød af dyreetiske grunde, men stadig indtager mælk (æg og fisk?), hvilket i givet fald gør deres valg "dobbeltmoralsk".

Hvorfor dog sidde så højt på den moralske hest? Ingen er jo fuldkommen, selv buddhister og veganere har problemer med de myrer, som de uundgåeligt træder på, så hvorfor nedkalde moralsk kvababelse over netop vegetarerne?

Er det mon et felttog forårsaget af personlige oplevelser, som kalvenes søde øjne og "frelste" vegetarers svigt, snarere end et lødigt argument? For hvad er der galt i begynde i det små og neddrosle den animalske kost gradvis, fremfor på én gang at fravælge den 100 pct? Faktisk kan der være fornuft i at omstille sig gradvis, så man når at fornemme, hvad kroppen kan tåle, fremfor at risikere et voldsomt tilbagefald.

Om vi har "rovdyrtænder" kan gøres til en akademisk diskussion, i lighed med middelalderens lærdom, som aldrig checkede virkeligheden. Jeg ved ikke, hvorvidt forskellige tænder i over- eller undermunden opfattes som "rovdyrtænder" i lærde kredse? En forklaring ville da være på sin plads: Muligvis noget med, at vore forfædre har været primitive insektædende pattedyr før de blev primater og menneskeaber?

Som anført i flere ovenstående indlæg overgik vi dog til plantekost for mange mio. år siden, og vore tænder har langt færre reminicenser fra rovdyrtiden end vore nærmeste nulevende slægtninge, menneskeaberne. Det kan derfor forekomme akademisk at kalde vore tænder "rovdyrtænder", da de ligesom vore kløer (negle) overhovedet ikke er egnede til at nedlægge eller forarbejde større bytte, men kun kan medvirke hertil i kraft af kulturelle opfindelser som anvendelse af våben og ild.

Der er vist ingen her, som har "hældt en spand lort i hovedet" på dig. Flere har blot forsøgt at nuancere de ensidige påstande, som du indledningsvis fremsatte - og som du hen ad vejen faktisk har justeret en hel del på.

johnny lang, Lise Lotte Rahbek, Poul Sørensen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar

Hvis i ikke vil tro på mig, så vil i måske tro på videnskaben;-

Vegetarianism produces subclinical malnutrition, hyperhomocysteinemia and atherogenesis;-
http://www.nutritionjrnl.com/article/S0899-9007%2811%2900152-3/fulltext?...

Og siden ris og indien er blevet nævnt;- The Asian Enigma
http://nnf.org.np/wp-content/uploads/2012/04/Asian-enigma.pdf

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Og dit seneste indlæg - som jeg ikke havde læst før mit ovenstående - nuancerer jo blot yderligere, hvad du egentlig mener, hvorved en seriøs debat kan komme udenom mange misforståelser;)

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Okay, dit allerseneste indlæg synes så igen ude af kontekst.

Den linkede undersøgelse refererer til "a study of 24 rural male subjects 18 to 30 y old and 15 urban male controls was conducted in the Sahel region of Chad."

Jeg tror gerne, at denne fattige landbefolkning mangler både proteiner og vitaminer. Vore hjemlige ernæringsproblemer har helt andre årsager, som må adresseres helt anderledes, bl.a. til overforbrug af raffinerede kulhydrater, fedt- og kødprodukter og i det hele taget for stort kalorieindtag.

U-landenes mangelfulde kost hænger på subtil måde sammen med vores overforbrug, idet vore producenter beslaglægger enorme landområder, som kunne anvendes til at forbedre den lokale ernæring, men pga. vores økonomiske magt i stedet anvendes til at øge vores luksusforbrug af kaffe, kakao, sydfrugter - og ikke mindst foderafgrøder til vores kødproduktion.

curt jensen, Morten Pedersen, johnny lang, Trond Meiring, Poul Sørensen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar

Nu til dette svære emne - for 14 år siden købte jeg bogen "Spis efter din blodtype" - havde glemt den, indtil faldt over et foredrag om emnet.
Apropos "rovdyrtænder" - en for længst afdød tandlæge sleb engang mine ned, uden at spørge. Han syntes nok ikke, at det var feminint? Ja, jeg er type O eller nul, den ældste - kødspiseren.
Det er stadig ca.1/3 af befolkningen, så er der A, B og AB.

Men tilbage igen, så finder orthomolekylære læger og behandlere en sundhedsværdi i, at vi spiser efter - blodtype. Det har selvfølgelig også bund i menneskets udvikling - kødspiser, plante osv.
Det kan virke svært at overskue, men hvis man kan mindske f.eks allergi, overvægt, astma og migræne, er det måske et forsøg værd.
Måske er det derfor, at flere i tråden trives bedst med bestemt slags mad?
Men dette "modefænomen" er altså stadig aktivt og bogen findes sikkert på biblioteket, hvis nogen skulle have lyst :)

@ Sören Tolsgaard,

Det kan godt være at du synes det er ude af din kontekst, men ikke ude af min.

Jeg synes ellers jeg havde forsøgt at forklare hvad jeg mener, på alle mulige måder, at jeg ikke umiddelbart har kunnet gøre det klart, kan jeg nok kun klandre mig selv for, for så har jeg åbenbart ikke været tydelig nok i det jeg har skrevet.

Men du har ret jeg bruger gerne provokation, netop for at få folk til at reagere, hvis man står for en mening, nytter det ikke at man går rundt om den varme grød. Ved at provokere, kan jeg få en mere umiddelbar og ærlig respons fra andre, som jeg så herefter kan reflektere over og gøre min egen research, og forme min egen mening.

Det ægrer mig, at jeg i min første kommentar ikke fik specificeret at jeg mente hvidt brød og polerede ris, det kan man desværre ikke rette bagefter, og jeg kan se, at det har ført til mange misforståelser.

Jeg forventer ikke at nogen er fuldkomne, hvordan skulle jeg kunne det, når jeg ikke selv er det, det jeg mener er, at mange, især dem der aldrig har haft kontakt med animalsk fødevare produktion har mange misforståelser omkring dette, en af dem er, at man kan få mælk fra en ko, uanset, og det går ikke, for at en ko kan give mælk må den have en kalv og det må den hvert år, hvis den skal vedblive med at give mælk. Disse kalve, hvad skal vi gøre ved dem? En ko kan blive 25 år, hvis den skal have lov til at leve livet ud, og skal det være rentabelt, skal den give mælk i hvertfald i 80-90% af de år den lever. Det vil sige at en enkelt malkeko, i sit liv kan give liv til 20+ kalve, hvad skal vi gøre med dem? Hvis en landmand har 100 malkekøer så kan de altså, hvis de fik lov at leve livet ud, producere 2.000+ kalve, som er nødvendige for produktionen af mælk, og hvad gør vi så med dem? Hvis de ikke skal slagtes (ca. halvdelen er tyrekalve), hvad skal de så? Landmanden kan jo ikke blive ved med at tillægge dyr der er uproduktive, og hvad med koen når den bliver så gammel at det lakker mod enden? Danmark har ca. 1.000.000 malkekøer, der hvert år får en kalv, så de kan give mælk, så både almindelige forbrugere og vegetarer kan få smør og mælk på bordet. Det dobbeltmoralske ligger i, at hvis siger man ikke spiser kød af dyrevelfærdsårsager, men fortsætter med at bruge animalske produkter fra koen, så støtter man stadig produktionen, altså den man tager afstand fra. Det er selvmodsigende.
En veganer bruger intet, absolut intet animalsk, hverken i kosten, i klæderne eller på fødderne, det kan jeg s'gu respektere, for de har virkelig sat sig ind i det de gør. Og de har som regel taget stilling, baseret på research.

Malkekøer får dog sjældnt lov til at blive mere end ca. 5 år gamle, for så begynder deres produktion af mælk at falde, og de sættes ud til fordel for yngre køer. Jeg siger ikke at jeg bryder mig om det, blot at sådan er det. Jeg bryder mig heller ikke om den avl der har gået på at øge den enkelte ko's produktion af mælk til usmagelige mængder, hvor man har ændret hele koens morfologi. Hvad der glæder mig er at flere og flere, er begyndt at bruge ammekøer, og at flere også bruger mælk direkte fra koen til at give til kalvene. Og alle disse kalve kan vi jo ikke bare lukke ud i naturen så de kan rende frit rundt og op på vores motorveje hvor de kan skabe kaos, på bare 5 år kunne det blive til mindst 5.000.000 stykker kvæg (for disse vil nok også få kalve) vi kan have rendende rundt. Derfor, hvis man vil man have mælk, så må man se kødproduktionen som collateral damage, og kan ikke kritisere nogen for hverken at spise kødet eller slagte dyrene. Så jeg spørger igen, hvad gør vi med de kalve der er nødt til at blive født, hvis alle blev vegetarer?

Ved kødkvæg går kalven altid hos moren. Ligesom ved får. Jeg er dyreadfærdskonsulent og har arbejdet meget med at undervise i human handling af husdyr, bl.a. på store fazendaer i Brasilien, og har gæsteforelæst om dette, hvor deres peóns skulle lære at omgås dyrene med respekt, at besøge en sådan fazenda (op til 48.000 hektar) og se kvæget græsse på arealer af strørrelser, vi end ikke kan forestille os (den sædvanlige fremvisning af fazendaen, måtte foretages i landrover og tog 2 timer, bare i kørseltid). Det kan ikke blive mere naturligt end det når man taler om et domestikeret dyr. Jeg mener ikke at det er længden af dyrets liv der er det vigtigste, men hvordan det liv der har haft, har formet sig. Derfor er jeg en stor fortaler for ekstensiv drift.

At vi så godt kunne sætte vores forbrug af animalske produkter ned (det ville være nødvendigt hvis man drev ekstensiv drift (mindre miljøbelastende), inkl. kød, mælk med mere. Det er så en anden debat. Men skal produktionen sættes ned, så er det ikke nok bare at nedsætte forbruget af kød, mejeriprodukter skal nedsættes tilsvarende, ellers gør det ingen forskel. Jeg er selv positiv overfor et gennerelt mindre forbrug, og for netop at neddrosle dette. Men dertil skal mange blive meget mere oplyste, og så længe som man, hvis man spørger et bybarn om hvor mælken kommer fra, og de svarer, supermarkedet, så er der lang vej endnu.

Tænderne - Inscicors (fortænderne er til at skære med), canina- er dine fire hjørnetænder der svarer til hundens eller ulvens hjørnetænder, premolars og molars er til at knuse føden med. Jeg tror ikke du vil finde mange tandlæger der vil fremstille det anderledes, men der skal nok være manipulativ og ideologisk litteratur at finde på nettet der vil modsige dette.

Jeg hører ikke til dem der falder for dådyrøjne, gjorde jeg det, ville jeg aldrig kunnet have vundet fazendaejerne og peonernes respekt, for på landet i Brasilien hersker der stadig megen mandschauvinisme, og en kvinde har ikke noget at gøre ude ved dyrene.

PS. Geden kan som det eneste pattedyr, stimuleres til at producere mælk, men selvom jeg fra jeg kun var ½ år gammel til jeg blev 3 kun fik gedemælk, så er det noget jeg I dag slet ikke kan få ned, smagen er mig så modbydelig.

@ Anne Eriksen,

Jeg er også blodtype O, og derfor også kødæder, og burde spise langt mere kød end jeg gør eller kan få råd til, med et rådighedsbeløb på 1.300 om måneden.
Jeg kender flere der føler de har stor glæde af Blodtype diæten.

Jeg brugte selv 'low carb - high protein' diæten, til at tabe mig 22 kilo (4 tøjstørrelser), hvilket gik stærkt, uden at gå for stærkt. Og den er stadig en del af min diæt, hvor jeg er meget selektiv i forhold til hvilke kulhydrater jeg indtager.

@ Liliane Murray,
Ja, vi kan glæde os over at være født fysisk stærke og aktive - stress er imidlertid ikke så godt, hvis der ikke er muligheder for at handle.
Det kan synes ret nørdet evt. at følge en sådan diæt - men det har givet mig stof til eftertanke, at mælk (også gede), ost og gluten (specielt hvede) ikke rigtig kan fordøjes. Man tager på i vægt også.
Der er jo rigtig mange i dag, der døjer med disse fødevarer. Dertil skal kød og fisk være magert - altså ikke gås og gris.
Alt andet lige, så vil både miljøet, vores sundhed og velvære have det bedre, hvis der blev tid og råd til at vælge.

Liliane Murray - Det eneste af dine udsagn jeg har forholdt mig til er "Kød er sundere og vigtigere end kartofler, ris, pasta og brød, som faktisk er meget usundt".
Og det bad jeg dig uddybe i relation til om du dermed mener, at de, der spiser de nævnte vegetabilier er syge eller skranter eller lign. Det er vel reelt nok?
Jeg kan ikke se, at du har svaret på det. Derimod nok. at du tillægger dine mod-respondenter argumenter, egenskaber som du af gode grunde vist ikke kender til. Ret letsindigt.
Så svar nu på det, jeg spørger dig om - please.

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Aha, jeg kender også lidt til blodtypediæten. Om forfatterens argumenter holder hele vejen, synes dog tvivlsomt. Videnskaben er af den opfattelse, at ABO-blodtyperne er opstået flere gange uafhængigt af hinanden, de forekommer således hos alle nulevende menneskeaber.

https://de.wikipedia.org/wiki/Blutgruppe#Evolution_der_Blutgruppen

http://www.spiegel.de/wissenschaft/mensch/blutgruppen-a-und-b-und-0-gibt...

Jeg vil bestemt ikke udelukke, at der kan være en vis korrespondance mellem blodtyper og div. kostpræferencer og -allergier. De virkninger, du nævner at have opnået, såsom hurtig slankning, genkender jeg dog som almene uanset blodtype, og vil endnu engang advare mod overdrevent proteinindtag, som belaster organer og kredsløb alvorligt.

Men du har helt ret i, at mange (både vegetarer og kødspisere) kender alt for lidt til husdyrenes livsbetingelser, en viden som sikkert kunne motivere mange til et lavere forbrug af både kød og andre animalske produkter. Her bør pegefingeren dog næppe rettes specielt mod de vegetarer, som indtager mælkeprodukter (ofte i begrænset mængde, hvilket trods alt er et fremskridt), men generelt mod producenter og forbrugere af disse fødevarer. De mest samvittighedsfulde økologer sørger jo for, at kalvene får mælk og derved bliver sundere, samt at køerne kommer på græs og derved producerer sundere mælk og kød.

Det er vi sikkert ikke uenige om, og når du som type O faktisk har indrettet dig på at begrænse dit kødforbrug betydeligt i forhold til danske normer, som næppe er sunde for nogen, modsiger du vel også i nogen grad en firkantet opfattelse af blodtypediæten?

Ekstensivt dyrehold er velnok det eneste, som kan forsvares i dyreetisk perspektiv, og som følge heraf et stærkt nedsat forbrug af animalsk kost. For ikke at tale om vildt og fiskeri, som bliver en stadig større luksus. Men de vilde dyr lever faktisk ikke så længe, som husdyr i bedste fald er i stand til, så det vigtigste må være, at husdyrene i hvert fald får et værdigt liv.

NB: Som ikke-fanatisk vegetar har jeg forresten altid foretrukket gedemælk og -ost, både pga. smagen og fordi gederne som regel holdes ret ekstensivt;)

Sören Tolsgaard,

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det var mig, der introducerede blodtyper. Det gjorde jeg blandt andet, fordi jeg syntes tonen var blevet en anelse "overdrevet" i forhold til emnet.
Det synes stadig at være tilfældet, umiddelbart kan jeg ikke se, at der er så divergerende meninger, at det skulle være nødvendigt.

@Arne Lund,

De spørgsmål var meget svært at tolke ud fra din forhenværende kommentar, hvor end jeg gerne ville være det, er jeg ikke tankelæser.

For at svare på dit spørgsmål, du lægger mig ord i munden, der aldrig har befundet sig der.

Selv lægerne er enige, at danskerne generelt spiser alt for meget af disse fødevarer, og at de er medvirkende til obesitet.

@ Sören Tolsgaard,

Hvor har jeg skrevet at jeg har brugt blodtypediæten til at tabe mig?

Hvor har jeg overhovedet skrevet at jeg bruger den?

Efter at have læst videre i din kommentar, er jeg chokeret over hvor meget man kan være i stand til at mislæse og fejltolke en kommentar, jeg har overhovedet ikke peget fingre af vegetarer generelt, jeg har pointeret at man bl.a. holder sig selv for nar, hvis man er vegetar af dyreetiske årsager, men stadig spiser animalske produkter, forstå det dog.

Hvis en vegetar siger til mig jeg er vegetar for min sundheds skyld, eller jeg er vegetar af miljømæssige hensyn, eller jeg er vegetar for fandens oldemor, så er det for mig alle gyldige grunde, og jeg har ikke noget problem med vegetarianisme. Jeg siger bare at hvis spiser eller bruger nævnte produkter, og samtidig bilder sig ind at man gør noget godt for dyrene, så lever man i en illusion, et blændebillede, holder sig for nar.

Men det viser hvor grundigt eller rettere sagt overfladisk du har læst mine kommentarer. Enten det eller også siver tingene meget langsomt ind.

Aldrig har jeg oplevet sådan en gang fordrejninger som din ovenstående kommentar.

Kvinder der ikke er bange for at have stærke meninger, eller udtrykke dem, Anne Eriksen, synes ofte at være problemet.

Sören Tolsgaard

Anne Eriksen -

Jo tak, og du satte tilsyneladende fingeren på en teori, som også Liliane Murray kender til;)

Nu har Liliane jo selv medgivet, at hun provokerer for at komme til sagen. Og erkendt, at hun nok ikke lige fik udtrykt sig særlig klart i første omgang. Der kom massiv respons, måske også lidt overdrevent og rigeligt, men lad os nu ikke hænge hinanden i bagateller;)

Jeg medgiver, at man kan finde inspiration i Adamo's teorier, hvis man vil eksperimentere med forskellige kosttyper, idet han udover ABO-basisdiæterne beskriver så mange afvigelser og undtagelser, at der er basis for lidt af hvert. Men som for mange "guruers" vedkommende skal man nok være forsigtig med at begive sig helt ud i hampen:

"Teuer ist auch der empfohlene Sekretor-Status (ca. 55€), der zur Verfeinerung des Konzeptes dient. Des Weiteren bietet D’Adamo zahlreiche speziell für Blutgruppen designte Nahrungsergänzungsmittel, die nur über bestimmte Online-Shops bezogen werden können. Abgesehen von den relativ hohen Kosten ist auch der positive Einfluss umstritten."

https://de.wikipedia.org/wiki/Blutgruppendi%C3%A4t#Kritik

Mht. tænderne, så er det jo rigtigt som Liliane anfører, at man stadig kan ane vore fortænders og hjørnetænders urfunktioner, dvs. at klippe og bide. Men der er ærlig talt kun ret svage funktioner tilbage, specielt hvis man sammenligner med de spidse hjørnetænder hos rovdyr og også hos menneskeaber, hvor de stadig anvendes til livsfarligt selvforsvar, noget vi forlængst overlod til tankens, hjernens og hændernes kreative produkter i form af redskaber og våben.

Om end vi altså ikke længere kunne nedlægge større bytte med tænder og kløer, foregik der i visse perioder og kulturer en omfattende jagt på store byttedyr, som meget vel kan have medført, at forlængst reducerede arveanlæg for fordøjelse af kød vendte stærkt tilbage. Men det bør dog understreges, at alle kendte jæger- og samlerkulturer i høj grad baserer sig sig på vegetabilske fødeemner, som vi - til forskel fra de egentlige rovdyr - ikke kan undvære. Kvindernes rolle som samlere i disse kulturer er ofte stærkt undervurderet.

Primater (inkl. Homo sapiens) er blandt de få pattedyr, som skal have C-vitamin med kosten. Rovdyr og mange andre kan selv danne C-vitamin, mens primaternes vegetabilske kost for længe siden medførte, at de og deres efterkommere mistede denne evne og derfor er afhængige af C-vitaminrige plantedele i kosten.

NB: Og husk nu, at emnet er: Vegetar på deltid;)

"Erik Karlsen, dit link henviser netop til at vi har brug for proteiner fra animalske produkter, mælk, ost, smør, osv."

Liliane,
så misforstår du linket. Der står nemlig ikke, at "vi har brug for", men at vi "let kan" dække proteinbehovet med de nævnte animalske produkter.
Der står derimod, at kartofler indeholder de proteiner, som menneskekroppen har brug for. Blot er der ikke meget protein i kartofler, men det kan man kompensere for gennem bælgfrugter.

Hvis et menneske er fysisk truet og går fra flight til fight response, så slår reptilhjernen til, og mennesket vil lige så godt som ethvert andet pattedyr, gøre brug af sine tænder, i forsvaret af sit liv. Her hjælper kreativitet ikke meget.

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Tillykke med dine stærke meninger;)

Når man provokerer må man regne med respons, og mener du, jeg har vanskeligt ved at forstå dine synspunkter, skyldes det måske, at du har vanskeligt ved at forstå mine. Du anklagede i generelle vendinger vegetarer for at være dobbeltmoralske, mens veganere havde din respekt, og det blev gentaget flere gange. Nu har du så "ikke noget problem med vegetarerne", og det er da en væsentlig uddybning, men dit fokus har hidtil handlet om at fremhæve, at de vegetarer, som overhovedet anvender mælk eller andre animalske produkter, er dobbeltmoralske, hvilket jeg fortsat finder unuanceret og provokerende.

Derudover har denne debat forhåbentlig ført os hele vejen rundt om emnet ("Vegetar på deltid") og handlet om seriøse argumenter. At jeg skulle have fordrejet dine kommenterer er i hvert fald ikke tilsigtet, tværtimod har jeg forsøgt at forstå og så vidt muligt imødekomme dem.

Når du postulerer, at vi har rovdyrtænder, kan det sikkert, som jeg har medgivet, forsvares med henvisning konfigureringens urtilstand. På den anden side er det vel en kendsgerning, at vores tandsæt har ændret sig ganske voldsomt, siden vi engang i tidernes morgen var rovdyr, ligesom hvalernes fire ben har ændret sig til luffer og indre benstumper, der ikke længere fungerer som fire ben. For så vidt har jeg nuanceret også den oneliner, at vi har rovdyrtænder. Ikke fordi jeg er tungtfattende, men fordi man må se flere aspekter for at forstå sagen fuldtud.

Og nu du er i det aggresive lune: Hvor har jeg skrevet, at du har brugt blodtypediæten til at slanke dig? Og hvor har jeg overhovedet skrevet, at du har brugt den? Du har skrevet, at du er blodtype O og kender flere, der har anvendt blodtypediæten, samt at du selv har anvendt "low carb - high protein" diæten til at slanke dig. Det kommenterede jeg så på, og er det mon din anledning til at erklære, at jeg har fordrejet både dette og hint?

@Erik Karlsen -

Det er sikkert dig, der har misforstået noget;)

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Et sådant urinstinkt kan forekomme (bl.a. anvendt af sværvægtbokseren Mike Tyson), men vore tænder er ikke meget bevendt i forhold til den øjeblikkeligt dræbende effekt af hjørnetænderne hos de egentlige rovdyr.

http://bleacherreport.com/articles/2113098-we-remember-mike-tyson-bites-...

Produktet af hjernens og håndens kreativitet i form af en kniv eller en pistol, er ubetinget et langt stærkere redskab i menneskets hænder.

Og når du erkender, at bidetendensen stammer fra reptilhjernen, er det jo samtidig implicit, at rødderne skal søges meget langt tilbage. Vore tænder egner sig ikke længere særlig godt til en sådan adfærd - og har ikke gjort det i millioner af år.

@Erik Karlsen,

Du kan sagtens få samme mængde proteiner vegetabilsk, som du kan fra animalske produkter, men deres beskaffenhed er forskellig, den animalske er den der ligger tættest på menneskets egne proteiner, og forarbejdes derfor lettere af kroppen.

En arbejdende hund, skal gerne op og have omkring 30 procent proteiner i sin mad, og disse skal helst komme fra animalske produkter, godt vi ser på ingredienser og næringsværdi, 30% protein, fint fint, Så ser vi på hvad der rent faktisk er i, lidt nede på listen står der 'animalske biprodukter', ups hvad var lige det? Animalske biprodukter, er som oftest hønsefjer, næb og klør, pulveriseret og tilsat foderet, men det må jå være fint, for de dele af dyret er så at sige 100% protein, så det må jo være godt. Nej, desværre, for det er et protein som hunden ikke kan optage.

Hvad jeg vil sige med dette, er, at protein er ikke bare protein.

Nogle er gode, nogle bedre, og nogle er nytteløse. Skal vi tage mennesket så er vegetabilske proteiner gode, men animalske bedre. Og hvis du er vegetar der ikke mejeriprodukter, eller spiser fisk, så er du næsten 100% sikker at du vil være nødt til at tage diverse kosttilskud for at få dækket dit næringsbehov.

Er du derimod, som mennesket nu er i store dele af verden, aktiv omnivorous, sund og rask, burde du kunne sammensætte en diæt, hvor du ikke behøver at tage kosttilskud.

Hvilken diæt er mon den mest naturlige.

Nu blev Indien i en kommentar, fremhævet som meget sundt spisende, blandt andet fordi flertallet er vegetarer og fordi de spiser meget ris, hvis du går tilbage og finder det link jeg har lagt ind 'The Asian Enigma', så viser det noget om hvor sunde de faktisk er i Indien, med en ris og vegetabilsk baseret diæt.

Om man vil være vegetar, det kan man lige så tosset man vil, for min skyld.

Jeg har ikke noget problem med vegetarer, fordi det er mig ligemeget om et menneske er det ene eller andet. Og jeg forsøger heller ikke at afholde nogen fra at være vegetar. Og jeg holder stadig ved at jeg acceptere vegetarer, men respekterer veganere, de sidste er gennemførte.

Vi har ikke udviklet os fysisk, inkl. størrelsen af vores hjerne, og vores intelligens, de sidste 35.000 år, først for ca. og allertidligst 10-12.000 år siden gik vi fra, at være jæger/samlere, til at blive agerbrugere og husdyrholdere. Så nej vi har ikke ændret os siden vi sidst var rovdyr. Spiser du rigtig giabatta, så er det i allerhøjeste grad rovdyrtænderne du sætter ind for at rive brødet der er meget sejt i stykker når du bider af det. Det svarer til den samme bevægelse og aktion, som dengang vi sad med en stor knogle, og rev kødet af med tænderne.

Og mennesket vandrede ikke nordpå op igennem europa, efterhånden som isen efter sidste istid trak sig tilbage, på jagt efter frøene fra det sparsomme græs, mos og lav. Men vildet der spiste det.

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Okay, så vender vi tilbage til dine links (19. dec. kl. 10:54), om end de forekommer mig ude af kontekst i forhold til denne debat.

Det første link handler om "a study of 24 rural male subjects 18 to 30 y old and 15 urban male controls was conducted in the Sahel region of Chad."

http://www.nutritionjrnl.com/article/S0899-9007%2811%2900152-3/fulltext?...

Disse ekstremt fattige bønder i Saharas sydlige regioner lever af en sparsom og ensidig vegetarisk diæt, fordi de ikke har råd til andet. Overskriften lyder derfor: "Vegetarianism produces subclinical malnutrition, hyperhomocysteinemia and atherogenesis", hvilket vel næppe kan overraske under sådanne omstændigheder. Fremfor at anvende "vegetarianism" som grundled, hvilket kunne implicere, at disse mennesker er fanatiske vegetarer, ville det dog have klædt artiklen allerede i overskriften at gøre opmærksom på, at det dybere set er "fattigdom", der forårsager disse problemer.

Det andet link "The Asian enigma" handler om, hvorledes de ekstremt tæt befolkede lande Indien, Pakistan og Bangladesh lider under fejlernæring, til dels naturligvis netop fordi de er så tæt befolkede, at landbrugsjord er en mangelvare. Alene derfor kommer det næppe på tale at afhjælpe problemet ved at producere kød, og det vil da især ikke hjælpe de fattige, som end ikke har råd til de billigste vegetariske fødevarer.

http://nnf.org.np/wp-content/uploads/2012/04/Asian-enigma.pdf

For naturligvis kan man ikke leve af en skål ris, den skal suppleres med bønner, frugt eller andre næringsmidler, som de fattige knap nok har råd til. Og konklusionen gør det klart, at problemet primært er af social karakter, idet kvindernes manglende rettigheder i høj grad medfører, at fødeknaphed især går ud over kvinder og spædbørn, hvad man ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på i nødhjælpsorganisationerne. Og det er givetvis en svær problematik at tackle, fordi løsningen bryder med hele samfundsstrukturen.

Disse artikler har ikke ret meget at gøre med, hvorvidt man kan ernære sig sundt af en varieret vegetarisk kost, være sig lacto-vegetarisk eller vegansk. Har man råd og forstand til at købe varierede og gode råvarer, er det ikke noget problem at få tilstrækkeligt protein på vegetabilsk basis. Men lader man sig narre af raffinerede kulhydrater eller underlødige fedt- og kødprodukter, opstår der naturligvis mangelsymptomer.

NB: Du har ret i, at jo nærmere beslægtet vi er med det dyr, vi spiser, jo bedre passer proteinsammensætningen vores behov. Den allerbedste sammensætning opnås derfor ved kannibalisme. Der følger dog også flere problemer af patologisk karakter med jo nærmere slægtskabet er: Betændelser, bakterier, virus, etc. Det var ikke uden erfaringsmæssig grund, at allerede Oldtidens religioner opfattede mange dyr som "urene". Vi har enorme problemer med industrialiseret dyrehold og verdenssamfundet kunne spare store besværligheder, hvis dyreholdet blev reduceret betragteligt.

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

"Og mennesket vandrede ikke nordpå op igennem europa, efterhånden som isen efter sidste istid trak sig tilbage, på jagt efter frøene fra det sparsomme græs, mos og lav. Men vildet der spiste det."

Det lyder som "Den lange rejse" eller moderne stenaldernostalgi;)

Hvor heltemodige jægerne end var, så handlede hverdagen også om, at kvinderne samlede tranebær, multebær, sortebær, birkesaft- og pileskud, gåsefod- og meldefrø, timian, tang, kvan, lav og mange andre planter, som gror i polare regioner. Foruden at man ligesom eskimoerne og tjukterne i høj grad foretrak fedt og spæk for ikke at indtage for meget protein, samt kastede sig over maveindholdet af halvt fordøjede planter, når jægerne havde nedlagt en drøvtygger.

Velbekomme til den tålmodige og eventyrlystne, der virkelig har lyst til stenalderkost;)

@Sören Tolsgaard,

Jeg er ved at blive klar over at du har vanskeligt ved at opfatte kontekst, ligesom du har et stor problem med årsag og virkning, for ikke at nævne aktion/reaktion, med andre ord videnskab.

Nu har jeg givet mine holdninger tilkende, mindst ti gange, hvis du stadig er i tvivl om, hvad jeg mener (det er du dog nok ikke, for du tror du ved hvad jeg mener, dog uden at gøre det), henviser jeg til mine hidtige kommentarer. Prøv dog med en videnskabelig, fremfor en ideologisk tilgang til tingene og livet.

Jeg har aldrig mødt nogen der kan fordreje og manipulere med hvad andre skriver, som du gør, hvor dine kommentarer tydeligt viser at du kun har læst halvt, eller simpelthen ikke evner at fatte hvad min pointe er, for ikke at sige, piller selv halve sætninger ud af kontekst.

No further comment.

Misforståelser synes at være et grundlæggende element i menneskenes liv og kommunikation.
Og ikke kun for kvinder. Men, man kan håbe på at nærme sig en større grad af tydelighed og
forståelse, ved hjælp af logik, diskussion, uddybninger og ikke mindst, en smule god vilje.

Morten Pedersen

Lilian: "rigtig mange 'vegetarer' ender med mangelsygdomme, og må senere i livet omstille deres diæt." Som vegetar gennem mange år - og derved udsat for din manglende respekt - har jeg lyst at se links til din påstand, men det tror jeg du vil få svært ved at finde. Jeg har her et link, der siger det modsatte. http://ing.dk/artikel/vegetarer-far-faerre-blodpropper-109867

I Indien har køerne og okserne det da meget godt. Selv om det store flertal af befolkningen er
vegetarer. Mælkeprodukter er en viktig del af kosten, for alle dem som ikke (alltid) har råd
til at spise helt tilstrækkelig varieret planteføde. Iøvrigt benyttes de som arbejdsdyr. Komøg
er også en viktig ressource.
(De af hinduerne som spiser kød, spiser selvfølgelig ikke oksekød.)

Steffen Nielsen

I USA, hvor veganisme er langt mere udbredt end i Danmark, er forskningen heldigvis ved at udradere myterne ift. vegansk kost, her er et godt eksempel: "It is the position of the American Dietetic Association that appropriately planned vegetarian diets, including total vegetarian or vegan diets, are healthful, nutritionally adequate, and may provide health benefits in the prevention and treatment of certain diseases. Well-planned vegetarian diets are appropriate for individuals during all stages of the life cycle, including pregnancy, lactation, infancy, childhood, and adolescence, and for athletes. A vegetarian diet is defined as one that does not include meat (including fowl) or seafood, or products containing those foods. This article reviews the current data related to key nutrients for vegetarians including protein, n-3 fatty acids, iron, zinc, iodine, calcium, and vitamins D and B-12. A vegetarian diet can meet current recommendations for all of these nutrients. In some cases, supplements or fortified foods can provide useful amounts of important nutrients. An evidence- based review showed that vegetarian diets can be nutritionally adequate in pregnancy and result in positive maternal and infant health outcomes. The results of an evidence-based review showed that a vegetarian diet is associated with a lower risk of death from ischemic heart disease. Vegetarians also appear to have lower low-density lipoprotein cholesterol levels, lower blood pressure, and lower rates of hypertension and type 2 diabetes than nonvegetarians. Furthermore, vegetarians tend to have a lower body mass index and lower overall cancer rates. Features of a vegetarian diet that may reduce risk of chronic disease include lower intakes of saturated fat and cholesterol and higher intakes of fruits, vegetables, whole grains, nuts, soy products, fiber, and phytochemicals. The variability of dietary practices among vegetarians makes individual assessment of dietary adequacy essential. In addition to assessing dietary adequacy, food and nutrition professionals can also play key roles in educating vegetarians about sources of specific nutrients, food purchase and preparation, and dietary modifications to meet their needs. " http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19562864

Steffen Nielsen

I USA, hvor veganisme er langt mere udbredt end i Danmark, er forskningen heldigvis ved at udradere myterne ift. vegansk kost, her er et godt eksempel: "It is the position of the American Dietetic Association that appropriately planned vegetarian diets, including total vegetarian or vegan diets, are healthful, nutritionally adequate, and may provide health benefits in the prevention and treatment of certain diseases. Well-planned vegetarian diets are appropriate for individuals during all stages of the life cycle, including pregnancy, lactation, infancy, childhood, and adolescence, and for athletes. A vegetarian diet is defined as one that does not include meat (including fowl) or seafood, or products containing those foods. This article reviews the current data related to key nutrients for vegetarians including protein, n-3 fatty acids, iron, zinc, iodine, calcium, and vitamins D and B-12. A vegetarian diet can meet current recommendations for all of these nutrients. In some cases, supplements or fortified foods can provide useful amounts of important nutrients. An evidence- based review showed that vegetarian diets can be nutritionally adequate in pregnancy and result in positive maternal and infant health outcomes. The results of an evidence-based review showed that a vegetarian diet is associated with a lower risk of death from ischemic heart disease. Vegetarians also appear to have lower low-density lipoprotein cholesterol levels, lower blood pressure, and lower rates of hypertension and type 2 diabetes than nonvegetarians. Furthermore, vegetarians tend to have a lower body mass index and lower overall cancer rates. Features of a vegetarian diet that may reduce risk of chronic disease include lower intakes of saturated fat and cholesterol and higher intakes of fruits, vegetables, whole grains, nuts, soy products, fiber, and phytochemicals. The variability of dietary practices among vegetarians makes individual assessment of dietary adequacy essential. In addition to assessing dietary adequacy, food and nutrition professionals can also play key roles in educating vegetarians about sources of specific nutrients, food purchase and preparation, and dietary modifications to meet their needs. " http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19562864

@ Morten Pedersen og andre,

Så længe mine kommentarer bliver mistolket og fordrejet efter forgodtbefindende, er der ingen basis for en fornuftig debat.

Sören Tolsgaard

Morten Petersen -

Jamen, Liliane Murray har jo allerede givet to eksempler på, at rigtig mange vegetarer ender med mangelsygdomme, nemlig de fattigste befolkningsgrupper i Chad og Indien, som knap nok har råd til at dække deres daglige kaloriebehov. Forstå det dog;)

Liliane Murray -

Jeg kunne nu vælge at blive fornærmet over, at du ikke - vil - fatte nogetsomhelst af, hvad jeg
gør gældende, men lad det nu være. I stedet vil jeg opsummere essensen af min fuldstændig misforståede opfattelse af dine provokerende og til dels ret selvmodsigende indspark i denne debat, som kørte ud af følgende tangent:

"Kød er sundere og vigtigere end kartofler, ris, pasta og brød, som faktisk er meget usundt og består mest af alt af kulhydrater, det skulle vi bekymre os mere om."

Denne åbningsreplik var anledningen, som medførte et stort antal korrektioner fra mange sider, hvilket jeg godt kan forstå, at du hellere ville have været foruden. Når man ytrer noget vrøvl, må man dog forvente, at det bliver endevendt.

"Mennesket er omnivorous, behøver man at sige mere. og vi har stadig vores rovdyrtænder."

"Kødproduktionene er ikke problemet, problemet er at vi er blevet for mange mennesker på jorden. Og derfor også langt flere forbrugere, også af kød."

"Sålænge man køber noget som helst animalsk, læder, mejeriprodukter, æg, m.m., så kan man ligeså godt spise kødet også, eller skal det måske bare smides væk? Veganere kan jeg respektere, det kniber med vegetarerene."

"Næ du, hvis du er vegetar af dyrevelfærdsgrunde, så gjorde du bedre i ikke at bruge animalske produkter, ellers er det bare spil for galleriet, og burde så måske overveje at blive vegan."

"Klaus Brusgaard, dejligt at høre at du er så sund, men rigtig mange 'vegetarer' ender med mangelsygdomme, og må senere i livet omstille deres diæt."

"Som jeg skrev tidligere, vil jeg tro at mit personlige kødforbrug ligger på omkring 10-15 kilo om året og en 1/4 liter mælk om dagen. Helt enig, vores overforbrug er kvalmende."

"Jeg har intet imod at nogen er vegetarer, det må den enkelte selv om."

"Jeg respekterer veganere."

"Jeg anbefaler ikke at man spiser store mængder kød, og lever selv mest af mandler, nødder og frø, cruciferous grønsager, frugt, mørk chokolade, æg og en smule kød. "

"Det er de ting jeg har skrevet igen og igen, og så får jeg en spand lort i hovedet, men prøv lige at forholde jer til de tre ting, og ikke skrive alenlange kommenater om alt muligt andet som ikke relatere til det jeg skriver."

"Jeg er også blodtype O, og derfor også kødæder, og burde spise langt mere kød end jeg gør eller kan få råd til, med et rådighedsbeløb på 1.300 om måneden. Jeg kender flere der føler de har stor glæde af Blodtype diæten."

"Jeg brugte selv 'low carb - high protein' diæten, til at tabe mig 22 kilo (4 tøjstørrelser), hvilket gik stærkt, uden at gå for stærkt. Og den er stadig en del af min diæt, hvor jeg er meget selektiv i forhold til hvilke kulhydrater jeg indtager."

"Jeg er dyreadfærdskonsulent og har arbejdet meget med at undervise i human handling af husdyr, bl.a. på store fazendaer i Brasilien, og har gæsteforelæst om dette, hvor deres peóns skulle lære at omgås dyrene med respekt, at besøge en sådan fazenda (op til 48.000 hektar) og se kvæget græsse på arealer af størrelser, vi end ikke kan forestille os (den sædvanlige fremvisning af fazendaen, måtte foretages i landrover og tog 2 timer, bare i kørseltid). Det kan ikke blive mere naturligt end det når man taler om et domestikeret dyr. Jeg mener ikke at det er længden af dyrets liv der er det vigtigste, men hvordan det liv der har haft, har formet sig. Derfor er jeg en stor fortaler for ekstensiv drift."

Respekt for dit arbejde, men i dette forum må du forvente, at argumenterne bliver prøvet af, og ikke blot accepteret, fordi man refererer et par videnskabelige links.

At du på den ene side nævner, at du er "blodtype O, og derfor også kødæder, og burde spise langt mere kød end jeg gør eller kan få råd til, med et rådighedsbeløb på 1.300 om måneden", og på den anden side lægger vægt på, at du anbefaler og faktisk selv nøjes med ganske små mængder kød og mælk, synes mig noget selvmodsigende.

Du respekterer endvidere veganere, men argumenterer dog ihærdigt for, at animalske tilskud er anbefalelsesværdige, hvis mangelsymptomer skal undgås, mens du anklager de vegetarer, som netop indtager lidt mælk eller andre animalske produkter, for dobbeltmoral.

Og så den ultimative, som ofte anvendes: Problemet er grundlæggende ikke, at der spises meget kød, men at vi er for mange mennesker. Ja, man kunne fristes til at drage den komklusion - som muligvs er en fordrejning af dine synspunkter - at du kun nøjes med små mængder kød, fordi du ikke har råd til mere, men i virkeligheden allerhelst ville leve på de ekstensivt kvægproducerende fazendaer i Brasilien og konsumere store saftige bøffer hver eneste evige dag.

Det er så kun de rigeste beskåret. Fordi vi er så mange, bliver de fleste nemlig nødt til at at "nøjes" med overvejende vegetabilsk kost, og det er måske ikke så ringe endda. Ekstremt højt proteinindtag er nemlig særdeles skadeligt for kroppen - og for planeten, når vi er så mange mennesker.

Og en stor befolkning er faktisk forudsætningen for en høj civilisation. Det realiserer måske en romantisk drøm at køre firhjulstrækkeren omkring i timevis på fazendaen og bekvemt sende en rapport ud i verden over internettet om aftenen.

Men bilen, internettet og alle de andre moderne bekvemmeligheder kan kun produceres i kraft af store, veluddannede befolkninger. Spredt befolkning i rurale områder kan ikke producere disse bekvemmeligheder, men drager nytte af dem der, hvor den basale produktion foregår.

Det overskud, som den samlede produktion medfører, kommer så desværre ikke alle implicerede tilgode, idet magtstrukturer medfører, at en lille elite får mere end rigeligt, mens andre er født til slaveri og fattigdom. Løses dette problem, er der sund mad nok til alle.

Jeg ville egentligt have hold mig ude af denne debat, da det efter min erfaring aldrig udvikler sig andet end til smålige diskussioner og nærmest hetz agtig tilstande med bedre vidende postulater fra kød spisere og miljømæssige synspunkter fra vegetarene og veganerne side.

Jeg må dog lige sige at det Liliane Murray har gang i tager overhånd, for det første er Kartofler andet end kulhydrater, der f.eks, ret højt indhold af C vitaminer, så det er simpelthen mangel på viden hvis man sidestiller denne med ris og raffineret hvede. Havde det ikke været for kartoflen var Europa aldrig udviklet sig til det, det er i dag, den var en af hovede årsagerne til at vi kom af med skørbug.

En anden ting er at folk der snakker om kulhydrater som noget skidt, tydeligvis ikke aner hvad de taler om, vi har brug for kulhydrater uden den ville især vores hjerne ikke fungere. Endvidere er der også kulhydrater i grøntsager og frugt, det vigtigste her ser på de forskellige kulhydrater såsom Polysakkarider og monosakkarider og ikke skære alle kulhydrater over en kam, som alle sundhedsguruerne gør og som tydeligvis ikke aner noget.

En anden ting er at vi ikke kan sammenligne os med indere. Mange inder lever direkte på et eksistens minimum, faktisk findes ca. 50% af verdenens befolkning der lever under eller omk. sultegrænsen netop i denne region, det kræver derfor ikke det store forståelse at kunne forstå at msk. hvoraf mange lever næsten udelukkende af ris med minimalt tilbehør, har seriøse ernæringsmæssige mangler. Man kan ikke engang sammenligne disse med den kød spisende del af indien, af den simple grund at den kødspisende ofte er en del bedre bemidlet. Man kan endvidere slet ikke sammenligne det med hvad en vegetar kan opnå ernæringsmæssigt i den vestlige verden. Hvis man gør så viser man at man ikke forstår sig på kontekst og sammenlignelige str.

At skrive at vegetar er dobbeltmoralske er noget vrøvl, ja undskyld mit ordsprog for så har man tydeligvis ikke forstået de mangfoldige grunde til netop vegetarisme, det handler om ANDET end dyrevelfærd. Men selv hvis dette er en af grundende så er der immervæk forskel på at holde dyrehold pga. mælk under mere anstændige forhold end at holde dyr udelukkende fordi de skal ende på din gaffel og hvor man mildest talt skider det et stykke alle de traumer dyrene så må igennem, hvis man ikke kan se den forskel er man en lost case.

Nej jeg er ikke vegetar.

I forhold til dette emne, vil det altid være muligt at modbevise en udtalelse ud fra personens erfaringer og viden.
Den eneste relevans, jeg kan se, er at det drejer sig om ernæring og sundhed, set fra flere vinkler - eller om man vil personlige erfaringer. Jeg ville håbe, at det kunne udvikle sig til at dele disse erfaringer i stedet for at prøve at "vinde en sag".
Når man vinkler de andre emner på siten, der uden særlig mange oplysninger flyver over tasterne, er det endnu vanskeligere at forstå. Måske er det bare en af de ting, som ikke kan løses via kommunikation?

Sören Tolsgaard

Jeg vil gerne afrunde denne debat om deltids-vegetarisme med et interessant, men i vor tid omtrent upåagtet kapitel af dansk ernæringshistorie:

Mikkel Hindhede (1862-1945) tog i 1888 medicinsk eksamen med udmærkelse, hvad ingen dansk medicinstuderende havde gjort i flere årtier. Han var leder for Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i 1910-1932 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Som ernæringsforsker studerede han bl.a. menneskets proteinbehov og viste, at det er langt mindre, end man hidtil havde troet. Han anbefalede mere rugbrød, kartofler og grøntsager og mindre kød. Da Danmark måtte rationere sine fødevarer under krigsblokaden i 1917, blev Hindhedes principper lagt til grund for rationeringen. Svinebestanden reduceredes til en femtedel og kvægbestanden med en tredjedel. På den måde kunne mere af det høstede korn anvendes til at ernære befolkningen. Sundhedstilstanden var ualmindelig god under denne rationering.

https://da.wikipedia.org/wiki/Mikkel_Hindhede

Denne historie viste i praksis, hvilke muligheder deltids-vegetarisme medfører. Gennem et stærkt nedsat forbrug af svinekød og et noget reduceret forbrug af oksekød og mælkeprodukter, kunne hungersnød afværges, idet der blev meget mere korn til menneskeføde, når langt mindre skulle anvendes til dyrefoder, og dødeligheden af en række ernæringssygdomme faldt oven i købet ret markant derved.

Mikkel Hindhedes rationering medførte: 1) en mindskelse af befolkningens økologiske fodaftryk, 2) en mindskelse af de dyreetiske problemers omfang, 3) samt en højnelse af befolkningens sundhedstilstand, altsammen via en mere vegetarisk ernæring. Om end Liliane Murray kun har respekt for 100% veganere, viser denne historiske virkelighed, at også deltids-vegetarisme kan føre til store resultater, når den gennemføres i stort omfang.

Vi får så næppe moderne politikere og vælgere til at gennemføre så drastiske tiltag. Skal der ske ændringer kommer de i højere grad til at foregå frivilligt og individuelt. Vi må påvirke verden med indkøbskurven, og det er tilladt at påpege, at det fx er en form for diskriminering af vegetarer, at sunde vegetabliske råvarer som nødder beskattes uforholdmæssigt hårdt, hvilket besværliggør fattige borgeres mulighed for at vælge en sund vegetabilsk diæt.

Mange slag skal kæmpes, og foreløbig har svineindustrien og majoriteten af kødspisere teten, idet de som rygerne tidligere havde for vane, ofte helst vælger at ignorere eller bortforklare de gener og den diskrimination, anderledes indstillede udsættes for. Vegetarer spises af med, at sådan er det her i Danmark, ellers må man forlade det gode selskab.

Det vil der nok efterhånden blive vendt betydeligt op og ned på.

Maj-Britt Kent Hansen

Har ikke nærlæst samtlige kommentarer, men som Sören Tolsgaards henvisning, 21.11. kl. 02:05 til Mikkel Hindhede anskueliggør, kan man som veganer, vegetar, flexitar m.v. ikke komme uden om Hindhede.

For 100 år siden lærte jeg vegetarisk madlavning hos Grethe Schmidt. Hindhede og dennes teorier var noget af det første, vi kom ind på.

@ Sören T,

Nu prøver jeg lige en gang til, at stille spørgsmålet, som jeg har stillet gentagne gange uden at det er blevet besvaret, hvis man er lacto-vegetar, og altså bruger animalske produkter, såsom, mælk, smør, syrnede mælkeprodukter med mere, og det må man for min skyld være alt det man vil. Men i så fald skal der fødes kalve, og mit spørgsmål er, hvad skal vi gøre ved de kalve?

Det andet punkt er, at mange bruger dyrevelfærd som begrundelse, men er lacto-vegetarer, lever man så ikke i et selvbedrag?

PS. Endnu er spørgsmål, Sören,

Kan du sammensætte en vegetarisk diæt, helt uden kosttilskud?

Sören Tolsgaard

Maj-Britt Kent Hansen -

"For 100 år siden lærte jeg vegetarisk madlavning hos Grethe Schmidt."

Fantastisk, er I virkelig så gamle? Skyldes det mon vegetarisk kost, eller foregik det i en tidligere inkarnation?

Nå, spøg til side. Jeg stiftede først bekendtskab med Hindhede i 1970erne, da jeg som ung og langhåret vegetar skrev en lille afhandling om ham i ernæringslære på Landbohøjskolen, den blev ikke vel modtaget på parnasset;)

Men det er en kendsgerning, at baconlandet Danmark for et århundrede siden fostrede en stor pioner indenfor vegetarisk ernæring, som ofte var genstand for hån og spot i dagspressen og end ikke i vor tid har opnået almen anerkendelse for sin indsats.

http://skanderborgleksikon.dk/index.php/Mikkel_Hindhede

http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1775/sprog=1/grp=6/menu=2/

Jeg har opdaget at man faktisk let kan skifte sine råvarer ud med veganerråvarer. En efter en. F.eks. kan man på hjemmesiden allergikost.com købe et fantastisk produkt som de har valgt at kalde ”Mayonnaise” på trods af at det ikke indeholder æg. Derudover kan man let udskifte sit smør med velsmagende margariner. De fleste supermarkeder sælger desuden både brød og pastavarianter som er veganske. På førnævnte hjemmeside findes også andre produkter som kan anvendes som pålæg.

For resten vil jeg også lige sige: Jeg moraliserer ikke og dømmer ikke andre ud fra hvad er spiser. Jeg er ikke styret af etiske overvejelser og er på ingen måde religiøs omkring det, så jeg mener det er noget fis at kalde mennesker som mig dobbeltmoralske bare fordi vi eksperimenterer lidt med vegansk og vegetarisk mad. Folk skal have lov at spise hvad de vil, vi lever i et frit samfund. Så slap lige af.

@ Daniel,

Hvem har kaldt dig dobbeltmoralsk?

Selvfølgelig skal man have lov at spise hvad man vil.

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Jeg har ligesom fornemmet, at det er et segment af "frelste vegetarer", der fortsat indtager animalske komponenter - særlig mælkeprodukter - som har foranlediget din overordentlig detaljerede beskrivelse af, hvor mange dyreetiske problemer køernes jævnlige kælvning giver anledning til.

Og det er da bestemt ikke uden problemer, om end disse i hvert fald antager et mindre omfang, jo færre animalske fødevarer, man indtager. Nedsættes mælke-, oste-, kød- og/eller æg-forbruget til en brøkdel, reduceres de samlede dyreetiske problemer tilsvarende. Herudover mindskes udslip af drivhusgasser, og et tilsvarende areal kan enten overgå til mere ekstensiv drift til gavn for køerne, eller konverteres til skov eller anden naturbiotop.

Som det industrialiserede landbrug fungerer i øjeblikket udnyttes køerne maximalt for at opnå den højest mulige produktion. Men sådan behøver det jo ikke at være, og økologiske landmænd tager mere eller mindre vidtgående hensyn til køerne og kalvene, som nok mindsker produktionen på kort sigt, men giver en bedre pris, for så vidt der er kunder til de økologiske produkter. En dyrevenlig landmænd lader kalven die, giver tiltrængte pauser mellem kælvningerne og lader koen få en restitutionsperiode på græs, som forbedrer kødkvaliteten, før den endelig slagtes.

Og naturligvis ville der da blive et foruroligende antal køer, hvis ingen blev slagtet, men ved et betydeligt lavere mælke- og kødforbrug kommer vi ikke i nærheden af de scenarier, som du beskriver. Og naturligvis bør vegetarer ikke moralisere over, at andre spiser kød fra de køer, som de ikke selv har lyst til at spise, hvilket er noget andet end at forholde sig skeptisk til det udbredte overforbrug. Og hvis vegetarisme evt. bliver mere udbredt, og der evt. bliver mere efterspørgsel på mælkeprodukter end på kød, kan kødet stadig anvendes som foder til hunde, katte og andre rovdyr.

PPS: Om jeg kan sammensætte en vegetarisk diæt helt uden kosttilskud? Tja, jeg har nu levet vegetarisk i 45 år og spiser hverken piller eller andre kosttilskud, indtager dog mælkeprodukter i ret begrænset omfang, samt lidt fisk i ny og næ.

Det er bestemt ikke noget problem, mens det kræver vel lidt større indsigt og muligvis enkelte tilskud at gennemføre en vegansk diæt, hvis man vil undgå problemer.

De fleste ernæringsrelaterede sygdomme skyldes dog snarere for stort indtag af raffinerede kulhydrater, kød- og fedtprodukter, spiritus, etc.

Det er jo det jeg har sagt hele tiden.

"Nedsættes mælke-, oste-, kød- og/eller æg-forbruget til en brøkdel, reduceres de samlede dyreetiske problemer tilsvarende." Det er jo det jeg hele tiden har sagt, det rækker ikke med kødet, hvis ønsket er øget dyrevelfærd, så er vi nødt til at nedsætte forbruget af mejeriprodukter også. Hvilket forøvrigt jeg er stor støtte af.

Men når der er tale om husdyrbrug i Danmark, især kvæg, sådan som det ser ud lige nu, så er det mælkeproduktionen der er første og største prioritet, og derfor hjælper det ikke at nedsætte forbruget af kød, hvis man ikke tilsvarende nedsætter forbruget af mejeriprodukter, kødet er et biprodukt når der er tale om malkedrift, så hvis man skal minimere antallet af køer i Danmark, så er det først og fremmest mejeriprodukter vi skal udelade af kosten eller forbruge mindre af. Men så længe vi har det forbrug af mejeriprodukter, vi har, så forbliver bestanden af malkekvæg i Danmark den samme. Det er noget andet med svin og kødkvæg, her kan man sænke produktionen direkte ved blot at udelade spise kødet fra svin og kødkvæg, det er simpelt, men når det kommer til malkekvæg (og det hovedparten af kvæget i Danmark) så bliver det meget mere komplekst, for det er ikke nok bare at lade være med at spise kød, for kød er ikke målet med produktionen. Og skal man ændre tingene, så skal man gå efter det der målet med produktionen, mejeriprodukterne.

Jeg kan love dig at kunne landmændende, finde en måde at få køerne til at lactere, uden at de fik en kalv, så ville de indsætte denne metode med det samme, for at opfostre og opfede kalvene (især tyrekalvene) er faktisk en dårlig forretning, og var man kyniker, og ingen dyreetiske kvababelser havde, så ville det i mange situationer, være mere rentabelt at slå kalven en hammer for panden. Undskyld det stærke sprog. Det er selvfølgelig ikke en acceptabel holdning, og dyrevelfærden må altid komme forud for rentabilitet. Men det er desværre virkeligheden. Derfor er vi nødt til at slagte kalvene, ellers ville vi ende med tocifrede millioner af køer og tyre/stude i Danmark.

Og derfor er det selvmodsigende at være lacto vegetar af dyreetiske grunde. Man tror man gør noget godt, men det har ingen effekt.

Tro mig jeg er helt på din side, i forhold til at få sænket forbrug af kød og mejeriprodukter, af dyreetiske og miljømæssige årsager.

Hvis man i stedet for at angribe landbruget, kunne samle forbrugerne til at kræve produkter fra ekstensive brug, gennem dyreetiske kampanger, og få landbruget vendt fra intensiv drift til ekstensiv drift, så ville antallet af stykker kvæg automatisk falde drastisk, fordi belægningsgraden ville blive langt mindre. Dette kunne evt. også gøres ad politisk vej, ved at man fra politisk side, stillede et lovkrav, om 'kunstigt' lave belægningsgrader for de forskellige husdyr.

Belægningsgraden er her at forstå, som antallet af dyr per hektar jord en landmand har.

Maj-Britt Kent Hansen

Sören - ja, hvis sandheden skal frem, var for 100 år siden for mig i begyndelsen af 70'erne, hvor jeg i øvrigt endnu boede hjemme - og det lige ved siden af Landbohøjskolen (på Frederiksberg), hvor du skrev din afhandling.

At interessere sig for / være vegetar var på det tidspunkt lidt af et særsyn. Praktisk heller ikke så let at gennemføre som i dag. I 80'erne var jeg på et første lille ophold på Søtoftegård, hvor militærnægtere dengang kunne aftjene "værnepligt" bla. ved at arbejde i det biodynamiske landbrug og i køkkenet.

Jeg har i øvrigt sjældent fået så god vegetarkost som der.

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

"Og derfor er det selvmodsigende at være lacto vegetar af dyreetiske grunde. Man tror man gør noget godt, men det har ingen effekt ... Tro mig jeg er helt på din side, i forhold til at få sænket forbrug af kød og mejeriprodukter, af dyreetiske og miljømæssige årsager."

For dig er det tilsyneladende alfa og omega i denne debat, at lacto-vegetarisk diæt ikke har nogen dyreetisk effekt - og det er vi så ikke helt enige om;)

Allerede det, at svinekød fravælges, indebærer for mig at se fravalg af en vidt udbredt ikke-dyreetisk produktion. At nøjes med komælk og lade andre (mennesker, hunde, katte) om at spise kødet, er i praksis ofte et yderligere skridt på vejen, hvor den animalske del af kosten gradvis erstattes af vegetabilsk kost. Det synes fornuftigt at foretage denne overgang gradvis, hvor (økologisk) mælk og æg er lødige ingredienser, som i alle tilfælde er vanskelige helt at undgå, da de indgår i utallige fødevarer, som en socialt indstillet vegetar ikke behøver at gå helt udenom.

Sålænge kødspiserne er i stort overtal og hveranden husstand har hund eller kat, er det jo ikke et reelt problem for producenterne at få afsat kødet. Mindskes efterspørgslen, vil prisen naturligvis også falde, og så vil oksekød blive billigere ift. svinekød og overtage en større del af kødmarkedet, hvad jeg som nævnt også opfatter som et plus i dyreetisk henseende.

Et yderligere dyreetisk plus kan opnås (som du selv har været inde på) med mere undbredt anvendelse af gede- og/eller fåremælk, hvad mange vegetarer faktisk foretrækker. Dette er noget dyrere og anvendes vel mest af dem, der kun indtager mælk og ost i mindre omfang.

Jeg er enig i, at man ikke bør prædike som en "frelst" vegetar, hvis man nedsvælger mælk, smør, skyr, ost og æg i store mængder, men jeg finder det sandt at sige overhovedet ikke konstruktivt at rette et generelt angreb mod enhver lacto-vegetar, som forsøger at nedtone sit indtag af animalsk kost.

Ved genlæsning af Signe Freses artikel, finder jeg, at hun håndterer den pædagogiske side af spørgsmålet ganske udmærket, idet hun sætter fingeren på dette tabubelagte område med en klar, uhøjtidelig og overbevisende argumentation.

PS: Og her på falderebet ubetinget kudos for din udholdenhed;)

"Allerede det, at svinekød fravælges, indebærer for mig at se fravalg af en vidt udbredt ikke-dyreetisk produktion." Læs lige en gang til hvad jeg skriver, og læg mærke til at jeg netop skelner mellem kød fra svin og kødkvæg, og så kød fra malkekvæg og hertil kunne, når det kommer til ovo-vegetarer, også medtages æggeproduktionen.

Vi kan sænke det generelle kødforbrug ved at udelade svin og kødkvæg, men hvordan vil du se forskel på oksekødet i supermarkedet, om det er det ene eller det andet, medmindre det mærkes?

Jeg tror grundene til vores misforståelse, er at din platform hedder;- Ernæring, dyrevelfærd og miljø. Mens min platform er Miljø, dyrevelfærd og produktionen.
Du forstår dig på din platform, jeg forstår mig på min. Men tilsammen kunne vi have en platform der hed Miljø, dyrevelfærd, produktion og ernæring. Men her smider du en hel faktor væk.

Og så får du mig lige til at tænke på Briterne, der ikke vil spise hestekød fordi de synes det er synd at slagte hestene, men gladeligt fodre kødet det til deres kæledyr. Det er da til at grine over.

Jeg har intet mod at nogen er hverken den ene eller den anden form for vegetar, lacto-, ovo- eller andet, det er argumentet "fordi det er synd for dyrene" jeg har et problem med. Og så den med at jeg er vegetar, men jeg forventer at andre rydder op (spiser kødet på mine vegne) efter mig.

Jeg siger igen, hvordan dyrene har det mens de lever, er vigtigere end om de får et naturligt langt liv. Men for miljøets skyld, burde vi nedsætte forbruget kraftigt. men glæd dig, om bare 15 år forventer de at kunne producere kød der er dyrket i laboratorier af stamceller. Håber ikke jeg nogensinde kommer til at skulle spise det.

Og jeg angriber ikke folk for at være lactovegetarer, jeg angriber deres tilsyneladende argumenter for det, når de synes det er synd for dyrene.

Og ligeledes kudos til din vedholdenhed.

Lige netop på fødevareområdet foregår der lige nu en massiv forskning, som gør op med rigtig mange myter, og samtidig åbner for meget komplekse sammenhænge. Vores tarmsystems bakterier er f.eks. forskellig fra person til person (se link: http://videnskab.dk/krop-sundhed/paradigmeskift-dine-tarmbakterier-afgor... ) - dvs. at der er store individuelle forskelle på hvilken mad, der er god for os. Faktisk ret spændende og mange nye perspektiver. Således er der f.eks. forskel på fødevarers indvirkning på enkeltindividers blodsukkerstigning, så nogle får f.eks. høj blodsukkerstigning af pasta, men ikke af is, mens for andre personer forholder det sig omvendt. Så nogle mennesker bør spise pasta, mens andre bør spise is....:o)

Når man kigger på menneskers tænder og tilhørende tarmsystems længde og struktur, så ser det ud til, at vi er "omnivores" som svin. Vi har blandet tandsæt, så vi kan spise både rødder, bær, planter, fisk, nødder, skaldyr og kød, modsat de dyr, som er fuldt vegetarer, eller som de dyr, der er fuldt rovdyr. Vores tarmsystem er tilsvarende strikket sammen til at være alt-ædende, således at vi ikke kan nøjes med at være planteædere.

Selv hvis vi kigger på vore nærmeste slægtninge, så er der forskelle mellem vores tandsæt og tarmsystem, som skyldes at de fleste menneskeaber primært lever som vegetarer og kun sjældent spiser kød. Det er dog dokumenteret at f.eks. chimpanser aktivt jager mindre byttedyr, og på den vis får et proteintilskud.

Som jeg har forstået det, så er det på grund af vores blandede kost, hvor fisk, kød og æg gennem mange tusind år også har indgået i større eller mindre grad at vi som mennesker har kunnet udvikle vore større hjerner (i DK var der i øvrigt ekstremt mange skaldyrsspisende og sikkert også fiskespisende mennesker i stenalderen - jvf. diverse køkkenmøddinger), Agerbruget kom jo først til senere...... og sådan noget som kartofler og ris kom først til Danmark i middelalderen. Det er samtidig også helt klart, at menneskets store føde-omstillings-parathed har været medvirkende til at vi blev succesfulde som dyreart i forhold til udbredelse.

Der er stadig mennesker rundt omkring i verden, som lever tæt på oprindelig kost, og det er tydeligt at denne oprindelige kost kan være ret forskellig - inuitters kost er f.eks. meget forskellig fra masaier, ligesom aboriginers kost er forskellig fra stammefolk ved Amazonfloden. Det er dog ret tydeligt, at der er tale om en kost med både fedt og protein. Planteføde, nødder og rødder veksler jf. klima, men indtages som naturlig del af kosten.

Agerbruget ændrede livsvilkår for mennesket i store dele af verden i meget stor stil. De første korntyper var i øvrigt tilsyneladende en del sundere end de korntyper, som vi spiser i dag, og som især blev modificeret fra 1950'erne og herefter. Det diskuteres stadig om korn-spisningen var medvirkende til at bøndernes højde og levetid faldt og de fik dårlige tænder. Interessant er det dog, at den kost, som man gav småbørn i starten af det forrige århundrede - primært grød af forskellige slags - den medførte at mange børn fik Engelsk Syge pga. D-vitaminmangel. Desværre ses der også opblussen af Engelsk Syge i dag blandt børn, sandsynligvis pga. fejlernæring.

Det er efterhånden dokumenteret at mange sygdomme skyldes vitamin- og mineral-mangel, samtidig med at også protein og fedtsyrer er væsentligt for børns hjerne- og knogleudvikling.

Men man ved ikke alt endnu, og forskerne bliver stadigt klogere. Ikke mindst i forhold til økologisk dyrkning og økologisk opdræt af kvæg, så er der nu mere viden på området, der tyder på, at ikke-økologi er dårligt for mennesker (og naturen i øvrigt), ligesom dyrevelfærd faktisk er særdeles gavnligt i forhold til slutproduktet (og bør i øvrigt være en "dyre-ret").

Jeg må sluttelig give Liliane Murray ret i mange af de kommentarer hun kommer med.

Jeg kan ikke se nogen dokumentation forskningsmæssigt for at vi mennesker skal være vegetarer eller veganere. At være vegetar er et etisk valg for enkelt personer. Der er heller ikke nogen dokumentation for at vi kun skal leve af kød. (I øvrigt er den omdiskuterede Paleo diæt misforstået som ren køddiæt. Paleodiæten er baseret primært på grøntsager, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg, og så gerne noget vildt kød).

Jeg er så også lidt skeptisk overfor ko-prutte-debatten, da der alle dage har været bisoner, elefanter, kvæg, etc. i stor stil på savanner, etc. langt flere flokke end i dag. Men det må forskerne jo lave en sammenlignende beregning på. Dog må det siges, at der nok aldrig har været så mange svin i Danmark, som der er i vore svinefabrikker.

Jeg finder det naturligt at sammenstykke en god kost med masser af grønt, nødder, frugt, lidt kød/lidt fisk/æg og nogle gode fedtstoffer. Brød eller grød kan så være tilbehør, hvis man gerne vil have lidt ekstra mætning og kan lide smagen. Danskerne og tyskerne er i øvrigt de eneste i verden, der spiser rugbrød.

Alt med måde, som det siges...:o)

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Der er givetvis nogle vegetarer (og veganere), for hvem, "det er synd at slagte dyrene", er det væsentligste eller eneste argument for deres indstilling.

Det er et naivt, om end dybfølt og velmenende synspunkt, der nemt kan sættes til vægs som selvmodsigende og dobbeltmoralsk.

Da denne types gode vilje til dyrevelfærd som regel er veludviklet, finder jeg det upædagogisk blot at tromle den naive opfattelse ned, med mindre de selv med en "frelst" attitude angriber andre. Hvad jeg primært vil anbefale, er, at bibringe dem en mere nuanceret erkendelse af, at dyrevelfærd også handler om miljø, økologi og behandlingen af dyrene, mens de er i live. Det vil ofte blive positivt modtaget.

"Vi kan sænke det generelle kødforbrug ved at udelade svin og kødkvæg, men hvordan vil du se forskel på oksekødet i supermarkedet, om det er det ene eller det andet, medmindre det mærkes?"

Uanset, om den enkelte forbruger køber det ene eller det andet produkt, vil et stigende eller stabilt mælkemarked samtidig med et faldende kødmarked givetvis befordre, at oksekød fra malkekøer (som allerede har givet udbytte via mælken) bliver mere konkurrencedygtigt og lettere at sælge.

Der kunne være flere grunde til at sondre mellem kød fra forskellige produktionsformer og betale ekstra for kød af dyreetisk kvalitet, men dette marked synes ikke særlig stort. Mens økologisk mælk udgør en stor andel af mælkemarkedet og vel især blandt deltidsvegetarer i de større byer, synes interessen for kvalitet blandt det store flertal af kødspisere sjældent tilstrækkelig til, at de vil betale ekstra for noget sådant. Snarere narres de til at punge ud for underlødige restprodukter.

Hvis ikke den enkelte har lyst til at spise et særligt produkt, som ko- eller hestekød, finder jeg det ikke nødvendigvis dobbeltmoralsk, at man med sindsro lader andre om at spise det. Der er visse dyr, nogle mennesker ikke har lyst til at spise, men alle dyr skal dø (evt. slagtes) før eller siden, og jeg ser ingen dyreetiske problemer med, at de da spises af mennesker, hunde eller katte, det er jo at befordre naturens gang. For at følge din argumentation til dørs, kunne jeg retorisk anføre, at når du ikke vil indtage gedemælk og -ost (altså anvende hele dyret til hvad som helst), vil det være dobbeltmoralsk af dig at anvende gedeskind - og sådan kan vi komme langt ud i farisæisk dobbeltmoral.

Det er da rigtig nok, at den, som konsekvent undlader at anvende animalske produkter, som mælk, æg, skind, læder og gammeldags violinstrenge, yder et større konkret bidrag til en højere dyreetik, end den, som følger i slipstrømmen og fortsat involverer sig i dette marked om end på lavt niveau. Men ingen er trods alt helt fuldkommen, og lidt har også ret.

Jeg mener således også at tage højde for produktionsmæssige forhold, når jeg anerkender i øvrigt velmenende og ikke-fordømmende ovo- og lactovegetarers bidrag til en mere dyreetisk produktion, især hvis de viser sig lydhøre for, at deres valg også bør handle om dyrevelfærd og såvidt muligt jordbrug, der tager hensyn til hele det økologiske kredsløb, dvs. langsigtet bæredygtighed.Liliane Murray -

Der er givetvis nogle vegetarer (og veganere), for hvem, "det er synd at slagte dyrene", er det væsentligste eller eneste argument for deres indstilling.

Det er et naivt, om end dybfølt og velmenende synspunkt, der nemt kan sættes til vægs som selvmodsigende og dobbeltmoralsk.

Da denne types gode vilje til dyrevelfærd som regel er veludviklet, finder jeg det upædagogisk blot at tromle den naive opfattelse ned, med mindre de selv med en "frelst" attitude angriber andre. Hvad jeg primært vil anbefale, er, at bibringe dem en mere nuanceret erkendelse af, at dyrevelfærd også handler om miljø, økologi og behandlingen af dyrene, mens de er i live. Det vil ofte blive positivt modtaget.

"Vi kan sænke det generelle kødforbrug ved at udelade svin og kødkvæg, men hvordan vil du se forskel på oksekødet i supermarkedet, om det er det ene eller det andet, medmindre det mærkes?"

Uanset, om den enkelte forbruger køber det ene eller det andet produkt, vil et stigende eller stabilt mælkemarked samtidig med et faldende kødmarked givetvis befordre, at oksekød fra malkekøer (som allerede har givet udbytte via mælken) bliver mere konkurrencedygtigt og lettere at sælge.

Der kunne være flere grunde til at sondre mellem kød fra forskellige produktionsformer og betale ekstra for kød af dyreetisk kvalitet, men dette marked synes ikke særlig stort. Mens økologisk mælk udgør en stor andel af mælkemarkedet og vel især blandt deltidsvegetarer i de større byer, synes interessen for kvalitet blandt det store flertal af kødspisere sjældent tilstrækkelig til, at de vil betale ekstra for noget sådant. Snarere narres de til at punge ud for underlødige restprodukter.

Hvis ikke den enkelte har lyst til at spise et særligt produkt, som ko- eller hestekød, finder jeg det ikke nødvendigvis dobbeltmoralsk, at man med sindsro lader andre om at spise det. Der er visse dyr, nogle mennesker ikke har lyst til at spise, men alle dyr skal dø (evt. slagtes) før eller siden, og jeg ser ingen dyreetiske problemer med, at de da spises af mennesker, hunde eller katte, det er jo at befordre naturens gang. For at følge din argumentation til dørs, kunne jeg retorisk anføre, at når du ikke vil indtage gedemælk og -ost (altså anvende hele dyret til hvad som helst), vil det være dobbeltmoralsk af dig at anvende gedeskind - og sådan kan vi komme langt ud i farisæisk dobbeltmoral.

Det er da rigtig nok, at den, som konsekvent undlader at anvende animalske produkter, som mælk, æg, skind, læder og gammeldags violinstrenge, yder et større konkret bidrag til en højere dyreetik, end den, som følger i slipstrømmen og fortsat involverer sig i dette marked om end på lavt niveau. Men ingen er trods alt helt fuldkommen, og lidt har også ret.

Jeg mener således også at tage højde for produktionsmæssige forhold, når jeg anerkender i øvrigt velmenende og ikke-fordømmende ovo- og lactovegetarers bidrag til en mere dyreetisk produktion, især hvis de viser sig lydhøre for, at deres valg også bør handle om dyrevelfærd og såvidt muligt jordbrug, der tager hensyn til hele det økologiske kredsløb, dvs. langsigtet bæredygtighed.

Valgmulighederne begrænses dog også af den enkeltes økonomiske formåen.

Sören Tolsgaard

Ups, indlægget belv postet i dobbelt version, beklager.

Sider