Kommentar
Læsetid: 3 min.

Vegetar på deltid

Om 20 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder
Om 20 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder

Janus Engel

Indland
18. november 2015

Vegetar??? For nylig forsøgte jeg at forklare begrebet for min lille familie. De kiggede vantro på mig og smagte på ordet »vegetar« med afsky og skepsis, som om jeg havde jeg bedt dem spise levertran til morgenmad.

På den måde adskiller min familie sig ikke nævneværdigt fra resten af den danske befolkning, hvor kød på bordet hver dag og til ethvert måltid, er lige så naturgivent som det at drikke kaffe om morgenen, og hvor et måltid uden kød, nærmest betragtes som et brud på menneskerettighederne.

Alligevel ser vi i denne tid muligvis de første spæde tegn på nybrud i vores madkultur. Senest har den internationale trend ’flexitarismen’ meldt sin ankomst i Danmark.

En flexitar er en person, der overvejende spiser vegetarisk, men også kød. En slags deltidsvegetar. Der er dog mange værdibaserede slag, der skal kæmpes, før flexitarerne får overtaget i den danske madkultur, hvor kødet regerer som en enevældig konge.

Kød – kulinarisk hegemoni

Siden tresserne, hvor kødindtaget for alvor eksploderede, har kød haft en dominerende plads i vores madkultur.

Men selv om vi i dag kender kødproduktionens massive fodaftryk på miljøet, nyder kød fortsat kulinarisk hegemoni. Kødproduktionen udleder på verdensplan omkring 18 procent af de samlede drivhusgasser eller rundt regnet det samme som verdens kulkraftværker.

Med et indtag på omkring 100 kg kød pr. indbygger om året, er danskerne et af de mest kødspisende folkefærd i verden, og en almindelig danskers kost påvirker klimaet lige så meget som et helt års almindeligt forbrug af en mindre personbil.

Spiste vi efter de 10 kostråd, ville vi kunne reducere miljøpåvirkningen fra vores kost med hele 30 pct. i forhold til en gennemsnitskost.

Alligevel bliver kostomlægning næppe en del af den officielle danske klimapolitik i den nærmeste fremtid. For i modsætning til danskernes indtag af sukker eller salt, som er til offentlig debat og udsat for regulering, er kødspiseri en privat sag og dermed stærkt tabuiseret.

Det bevirker, at kødet bevarer sin position og sin legitimitet som en fast, uimodsagt bestanddel på danskernes middagstallerken.

Grønt som statist

Kødets dominans kommer også til udtryk i den måde, vi navngiver vores retter på: koteletter i fad, boller i karry, eller oksemørbrad. Kødet betegner, hvad retten er, og nævner vi overhovedet grøntsagerne, så er det altid efter kødet.

Vi siger aldrig: »Vi skal have broccoli og pestomarinede kartofler med koteletter«. Grøntsagerne er reduceret til statister.

Men det er ikke naturgivent, at mennesker skal spise meget kød. I mange andre køkkener, som f.eks., det asiatiske eller det italienske, bruges kød primært som smagsgiver. U

ndersøgelser viser, at danskerne lider af kulinarisk analfabetisme, når det kommer til almindelige køkkenkompetencer, og det er en tredje forklaring på, hvorfor kødet spiller så dominerende en rolle. Enhver mener, at kunne smide en kotelet på panden, mens tilberedning af rosenkål eller blomkål vækker angst og mange resignerer til den (over) kogte variant.

Det bliver bestemt ikke ligetil for os danskere at gøre os fri af kødets lænker.

Alligevel tro jeg, vi står på tærsklen til et skred i normer og værdier. Om 20, måske 30 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder. Præcis på samme måde, som når vi med forundring i dag tænker tilbage på storrygning over maden i restauranter og kørsel med børn uden sikkerhedssele.

Hjemme hos mig starter vi i det små med at være vegetarer på deltid, og efterhånden er mistro og skepsis blevet afløst af nysgerrighed, og ikke mindst gode snakke over middagsbordet om den mad vi spiser.

Signe D. Frese er miljøchef i Coop

Serie

Flygt, frys eller kæmp

De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen.

Information går tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.

Den 10. juni 2016 udkommer tillægget Omstilling, som sætter fokus på unge, der rundt omkring i verden aktivt forsøger at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Tillægget er udgivet i et samarbejde mellem Højskolerne/Globalstory.dk og Dagbladet Information

Følg kampagnen på: information.dk/flygtellerkæmp

Seneste artikler

  • Flygt, frys eller kæmp

    10. juni 2016
    Mange unge ønsker at være en del af de bevægelser, der hjælper den grønne omstilling på vej, og er drevet af et ønske om at bidrage til en positiv forandring
  • Beijings økopionerer er unge, der er stået af ræset

    10. juni 2016
    Økologiske landbrugskollektiver vokser frem i Kina. Livet som økolandmand tiltrækker unge, der søger et alternativ til kontorarbejde i storbyen. De rider på en bølge af stigende efterspørgsel på rene fødevarer
  • Apokalypsens tidsalder

    10. juni 2016
    Klimaforandringerne er blevet vor tids fortælling om verdens undergang, der har erstattet fortællinger om atomkrig, meteornedslag og alt det andet, vi engang frygtede. Men truslen om undergang er ikke længere nok til at få os til at handle – vi har brug for inspirerende historier om, at det nytter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Og der findes såmænd også vegetarer/flexitarer, for hvem det ikke er etikken, men smagen af (det meste) kød, de ikke bryder sig om.

@ Lilli Wendt,

Tak for en rigtig god kommentar, der bekræfter mine egne tanker og viden om tingene.

Iøvrigt, er der mange folkeslag der spiser insekter som en del af deres kost, men der trækker jeg grænsen.

@ Maj-Britt,

Det synes jeg da er en helt i orden grund, ingen skal da spise noget de ikke bryder sig om.

@ Sören Tolsgaard,

"Det er et naivt, om end dybfølt og velmenende synspunkt, der nemt kan sættes til vægs som selvmodsigende og dobbeltmoralsk." Tak fordi du giver mig ret.

Selvom du mener det kun er et fåtal, så har jeg mødt overraskende mange af de 'better than though' frelste. Sågar en der kom i mit hjem og forlangte at få lov at lave maden. I 10 dage. Og i den tid måtte der ikke tilberedes kød i køkkenet, og det måtte ikke befinde søg i køleskabet. Så er det altså ved at blive religiøst.

Så nu kan du godt lægge skolemesteren på hylden, for kan du kritisere mig for at være upædagogisk, så kan jeg til gengæld kritisere dig for at være pedantisk og patroniserende.

Jeg er ikke pædagog, så jeg behøver ikke stryge nogen med hårene, der er ingen børn herinde, men der du har sikkert ret. Det ændre dog ikke virkeligheden. Men det er heller ikke min opgave at være pædagogisk. Ulveflokkens behandling af mig var vel heller ikke ligefrem pædagogisk, så her kan vi tale om kedlen der kaldte gryden sort.

Sören Tolsgaard

Lilli Wendt -

Det er godt, at der forskes i tarmfloraens betydning, især hvis man når ind til sammenhængen mellem årsag og virkning.

For tarmfloraen er jo ikke en konstant størrelse, og mange diæter har som primært fokus at bibringe en forbedret balance, idet den gavnlige tarmflora kan være tilintetgjort af skadelige bakterier eller kemiske forhold.

At være veganer eller vegetar er ofte primært (som du anfører) et etisk valg. Det kan dog også blot været begrundet i følelsen af velbefindende, evt. forårsaget af god balance med pågældendes tarmflora, hvor kød opleves som en forstyrrende faktor.

Balancen afgøres ikke kun af tarmfloraen, men også af tarmenes og andre organers evne til at udskille enzymer og andre fordøjelseskomponenter. Det er således velkendt, at evnen til at omsætte mælk (specielt lactose) ofte falder drastisk, hvis man i en længere periode ikke konsumerer mælkeprodukter. Mange steder anvender man ikke mælk som fødemiddel for voksne, og så forekommer lactose-intolerance hyppigt. Mens det her i Nordeuropa kun er ca. 5%, som har lactose-intolerance, er det > 90% i visse afrikanske og asiatiske områder, og disse mennesker har store problemer med at omstille sig til vores normalkost. Anvendes mælkeprodukter kontinuerligt mindskes lactose-intolerancen betydeligt, men den skyldes formentlig også til dels genetiske faktorer, hvilket kan indebære, at Adamo's blodtype-teorier til dels har noget på sig.

Disse forhold er indviklede, og ikke mindst derfor er jeg tilbageholdende med at anvende de etiske motiver til at lede lacto- og deltidsvegtarer ud ad den veganske tangent. Det er sikrere at ændre sit fødeindtag gradvis, idet man er opmærksom på og justerer sine reaktioner, når der er behov for det. Mælk, fisk og æg kan på en nem og naturlig måde sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer, D-vitamin og B12-vitamin tilgodeses på en i øvrigt vegetarisk kost, så man ikke behøver egentlige og ofte dyre kosttilskud.

Altsammen naturligvis under forudsætning af, at man grundlæggende holder sig til gode råvarer. Hverken vegetarer eller kødspisere har godt af de tomme kulhydrater og fedtstoffer, der indgår som en fast og rigelig bestanddel i moderne junkfood, dumt opreklameret af den kommercielle fødevareindustri. Fuldkorn (brød, gryn, pasta), grøntsager, nødder og frugt (inkl. oliven, hvis man vil undgå animalsk fedt) bør være grundkomponenterne, mens lidt økologisk mælk, fisk eller kød er lødige tilskud og næppe nogen katastrofe på den etiske skala.

Mht. vores fortid, så tyder de fleste jægere og samleres levevis på, at nok har jagten på store og farlige dyr været nært forbundet med social status og mytologiens udvikling, mens mere ydmyge komponenter i reglen har udgjort hovedparten af føden, ikke mindst fordi dette udbytte, sålænge der var ringe befolkningstæthed, var mere stabilt (frugt, grønt, rødder, plantefrø, fisk og muslinger).

Formentlig vil det etiske motiv veje endnu stærkere blandt de kommende generationer, idet den dyreetiske dimension nu suppleres af den økologisk-holistiske tilgang. Jorden har ikke plads til så mange kødspisere af menneskets størrelse, som vi nu har udsigt til, men kan ernære mange flere, hvis vi overtager mere af den plads, som de store drøvtyggere hidtil har udfyldt, som konsumenter af græs/korn på de store sletter.

Og hvis kødet snart kan erstattes af vævskulturer, så mindskes det dyreetiske dilemma, om end der givetvis vil være nostalgikere, der stædigt vil fastholde deres ret til en ægte og daglig bøf, sålænge de har råd til det.

Alt i alt er vi dog nok, som Signe Frese konkluderer "på tærsklen til et skred i normer og værdier".

"Hvad jeg vil sige med dette, er, at protein er ikke bare protein."

Liliane,
jeg ved udmærket godt, at protein ikke bare er protein. Det troede jeg også, du kunne regne ud i min kommentar om kartoflens fortræffeligheder.
Jeg kunne godt komme med en lang udredning om aminosyrer, men det er jo ikke et videnskabeligt tidsskrift, vi debatterer i her. ;-)

Men når vi nu er her i Laksegade - i julen er mange lidt kede af at tage på - men det er jo en del af festen. Det kan endog være en hjælp i nogle tilfælde.
http://ing.dk/artikel/overrasket-forsker-fedtceller-bekaemper-bakterier-...

Et andet problem den almindelige befolkning støder ind via det daglige fødeindtag er: "leaky gut",
som kan forårsage at enzymet alfa-1-antitrypsin, som dannes i leveren og af hvide blodlegemer, bliver forhøjet og dermed forbindelsesled til div. auto-immune sygdomme som f.eks gigt, type I diabetes (sukkersyge), stofskiftelidelser, lupus og cøliaki.

Hvis der ikke er den ønskede tarmflora, nok mælkesyrebakterier til stede, kan mikroorganismer og ufordøjede rester af vores mad indtage blodbanen.
Faktisk er det er langt større problem - i hvert fald når der ikke er kvalitetsmad og viden, heller ikke i sundhedssystemet, til stede. :-)

"hvilket kan indebære, at Adamo's blodtype-teorier til dels har noget på sig".

Ups, en rest af et andet indlæg til sidst - en fejl...

Sören Tolsgaard

Liliane Murray -

Patroniserende? Tjo, du provokerede nogle vegetarer, som returnerede sobert, men massivt. Der var hverken lortspand eller ulveflok, but a woman in distress.

Du har nok ret;)

Kære folkens,

jeg tvivler på vi kan nærme os hinanden yderligere.

Sören Tolsgaard, du er da et ualmindeligt usympatisk og modbydeligt menneske.

Maj-Britt Kent Hansen

Man kan måske afslutte med at henvise til denne omtale af en afdød fra samme dags avis.

Mennesker kan have landbrug med svin og kreaturer og samtidig være vegetarer.
http://www.information.dk/552857

@ Sören Tolsgaard,

Du synes at se en debat som en konkurrence, en kamp, hvor der skal være nogle vindere og nogle tabere.
Jeg ser debat som en mulighed for at dele meninger, erfaringer og viden, så vi kummulativt alle kan blive klogere.

"nogle vegetarer", der udviste typisk rovdyrs jagt-adfærd.

Sören Tolsgaard

Der er i øvrigt interessante paralleller mellem mennesket og de store bjørne.

Brun bjørn og isbjørn er nært beslægtede og krydses af og til i naturen. De tilhører således i en vis forstand samme art. Den (oprindelige) brune bjørn lever mest af planteføde samt mindre byttedyr, mens isbjørnen har tilpasset sig polaregne, hvor den overvejende tager sæler og andre store byttedyr. Den voksne isbjørn æder dog mest spæk fra disse byttedyr, formentlig fordi den (ligesom mennesket) ikke kan tåle proteinindholdet i store mængder rødt kød.

"The polar bear is the most carnivorous member of the bear family, and throughout most of its range, its diet primarily consists of ringed and bearded seals .. Mature bears tend to eat only the calorie-rich skin and blubber of the seal, which are highly digestible, whereas younger bears consume the protein-rich red meat."

https://en.wikipedia.org/wiki/Polar_bear#Hunting_and_diet

Christian Møller

Jeg har langt fra orienteret mig i hele kommentarsporet. Til trods for det står det mig ret klart, at mange ser det som en unødig stor udfordring af være vegetar ift. både makro og mikronæringsstoffer.

Hvad angår eksempelvis Vitamin D så er sol jf. de fleste korrelationsstudier (også danske) langt mere afgørende for ens serum niveau i blodet. Derudover så influerer både rygning, motion og ens resterende kost også meget selvom indtag af fed fisk naturligvis er en fantastisk kilde til Vitamin D.

Derudover nævnes frygten for mangel på protein. Det er en reel udfordring hvis man styrketræner og går op i sin krop, for det er måske ikke i alles interesse, at spise en kæmpe portion både bønner og linser hver dag for at nå de magiske 1.5 gram protein pr. kilo man vejer.. Jeg taler af erfaring når jeg siger, at proteinpulver i den sammenhæng kan være en særdeles god løsning - det er protein af høj kvalitet (høj DIAAS score - altså en god aminosyresammensætning) og samtidig en billigt & vegetarisk løsning. Hvis man er lidt emsig omkring det kan lægge vejen forbi http://candidlab.com/da/supplement/proteinpulver/ og se præcis hvilke produkter som tilbyder den mest nærende kilde til protein.

Når alt dette er sagt, så er jeg selv stor kødelsker og ville sandsynligvis ikke give det op. Det skyldes simpelthen det kulinariske aspekt i mad for mig (det er selvfølgelig ikke et issue hvis man synes grøntsager er hammer super lækkert). Har dog eksperimenteret med en ugentlig vegetardag - det er cirka hvad jeg kan committe mig til på nuværende tidspunkt, heh. Den endelige pointe var, at der er mange veje til en sund krop og man behøves bestemt ikke at være deficient i nogle makro- eller mikronæringsstoffer fordi man er vegetar :)

Sider