Læsetid: 3 min.

Venstrefløjen har tabt kampen om ordene

Selv om den politiske kamp beskrives som en kamp på fakta, så er fremstillingen af disse ofte lige så vigtig, konkluderer ny bog om såkaldt politisk framing
9. november 2015

Det klassiske eksempel er betalingsringen. Selv om forslaget om at indføre en afgift på at køre i bil ind og ud af København faktisk symboliserede alle de drømme om et regeringsskifte, mange på venstrefløjen havde opbygget gennem et årti med VK-regeringen, endte det med at blive et symbol på SRSF-regeringens såkaldte løftebrud. Ved at navngive forslaget betalingsringen sørgede regeringen nemlig for, at diskussionen kom til at handle om omkostningen for den enkelte borger, og ikke om hvad forslaget kunne gøre for miljøet og trængslen på indfaldsvejene til hovedstaden.

Resten er historie: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forsikrede, at der kom en »god løsning i morgen«, hvilket viste sig at være en manglende løsning.

Eksemplet er ikke enestående. Tværtimod.

I en endnu ikke udkommet bog Tag bladet fra munden: En introduktion til politisk framing skriver forfatterne, Jens Jonatan Steen og Gry Reiter, at »den danske venstrefløj er udfordret i forhold til at forklare og forsvare sine standpunkter gennem strategisk framing«.

Eller sagt med andre ord: Venstrefløjen er dårligere end højrefløjen til at indramme, eller italesætte, den politiske debat med politisk ladede ord, som påvirker vælgerne på den ønskede måde.

Hvorfor det er sådan, har Jens Jonatan Steen, som er redaktør på netavisen Pio, ikke noget enkelt svar på. Men højrefløjen er, og har altid været, tættere på erhvervslivet og derfor mindre berøringsangst overfor de redskaber, virksomhederne bruger til at sælge deres produkter.

»Framing handler jo dybest set om at udvise samme interesse for indhold og strategi, samt for hvordan ens politiske budskaber rent faktisk modtages hos vælgerne,« siger Jens Jonatan Steen.

Til gengæld mener Jens Jonatan Steen, at venstrefløjen har sværere ved ryste den traditionelle opfattelse af objektivitet og saglighed af sig:

»Man har hængt fast i oplysningstidens idealer om sandhed, rationalitet og videnskab. Der har måske været en stærkere forestilling om, at der er et fælles bedste, som vi kan tale os frem til at blive enige om, hvis bare vi prøver længe nok«.

I bogen konkluderer de to forfattere imidlertid, at framing er et grundvilkår for al politik. Hvis man ikke selv gør det, gør andre det bare for en.

Tænketanken Cevea har således tidligere afsløret, at 73 procent tror, at det ofte anvendte begreb ’øget arbejdsudbud’ betyder skabelse af flere arbejdspladser. Og det selv om begrebet på kort sigt medfører flere ledige og dermed øget konkurrence om de arbejdspladser, der er på et givent tidspunkt.

»Hvis man over en længere periode bruger en række ord om et særligt emne, så gøder man også jorden for senere ændringer,« siger Jens Jonatan Steen og fortsætter: »Framing ud fra egne værdier gør det nemmere at vinde befolkningens opbakning og indføre de politiske reformer, som man drømmer om. Dagpengene er et godt eksempel på dette. Over en årrække har man på højrefløjen brugt en række frames til at beskrive de ledige som dovne, og nogle som kun kommer i gang, hvis de arbejdsløses vilkår forringes. Det er ikke manipulation, men ærlig snak. Det er det, som højrefløjen hele tiden har sagt, at de ville, og så går de målrettet efter det med et sprog, der passer til det, som de gerne vil opnå.«

I Norge har venstrefløjen dog taget framing til sig som et politisk værktøj. Her hedder statskassen »fælleskassen«, det progressive skattesystem »den norske model« og skatteopkrævningen »splejseorganisationen«.

Fælles for disse ord er, at de aktiverer en positiv, venstreorienteret og fællesskabsorienteret forestilling om, hvad skat er. Framingen tager udgangspunkt i, at den norske venstrefløj faktisk mener, at det er godt at betale skat, fordi pengene går til, at nordmændene kan få en uddannelse, komme på sygehuset eller blive plejet, når de bliver gamle.

Ordene lyder måske kunstige og uelegante. Men det skyldes, at man er vant til at kalde det for noget andet.

En af de mest afgørende faktorer for succesfuld framing er da også, at man skal være vedvarende. Ordene skal gentages igen og igen, før de slår igennem, bliver taget op af andre, og kan komme til at dominere debatten.

Ifølge Jens Jonatan Steen er det andet og mere end en strid om ord:

»En vigtige pointe med bogen er at sige, at vi er nødt til at have partier som framer værdibaseret for at få en reel politisk debat. Ellers bliver det bare kopier af hinanden. Hvis man formår at bruge framing korrekt, så formår man at skabe alternativer og dermed revitalisere den politiske debat. Lige pludselig er der noget at diskutere. Så er framing nemlig så langt fra manipulation, som man overhovedet kan komme. Det bliver en reel redemokratisering«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Ebbe Overbye
Espen Bøgh og Ebbe Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Hvad har den lille ordleg med højrefløjens problemer med klimaforandringer og dertil hørende klimaflygtninge at gøre, hvad har den lille ordleg med højrefløjens problemer med de førte krige og de der tilhørende krigsflygtninge at gøre og hvad har den lille ordleg med højrefløjens problemer med den oppustede økonomi og de dertil kommende bobler og gældsatte borgere at gøre?

Venstrefløjen har aldrig haft det bedre, højrefløjen har kun ubetalte regninger, at vise for deres politik.

Vibeke Hansen, Mads Berg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Men partiet som alle elsker er nu Danmarks næststørste, og manden som alle elsker, er Danmarks statsminister med kvinderne, som alle elsker, som henholdsvis integrations- og boligminister og formand for Folketinget. Så har venstrefløjen aldrig haft det bedre? Fakta skriger på forandring, men de elskede partier vinder valgene og folkets hjerter.

Jeg ved ikke hvor godt et ord "splejseorganisation" er på dansk, det kan let tolkes som et ord for en organisation der ikke har nogen betydning, eller en organisation hvor der kun arbejder splejser, eller måske en organisation der kæmper for forbedring af splejsede menneskers vilkår i samfundet.

Dorte Sørensen

Er det største problem ikke at socialdemokraterne er blevet et højreparti?
Ligeledes er DR blevet endnu mere højredrejet end dengang de røde lejesvende hed Uffe Elemann- Jensen, Ole Andreasen osv.
Når både S og SF er blevet mere borgerlige og medierne er blevet endnu mere borgerlige så er det vel ikke så mærkeligt at venstrefløjs synspunkter ikke høres og ses ofte i den offentlige debat.

Anne-Marie Krogsbøll, Johan Enemark, Anne Sofie Nielsen, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Hvis venstrefløjen begynder at anvende diverse kunstord for ar at forklare sig får de så også det borgerlige mediemonopol til at bakke op om at udbrede forståelsen ...
Forslaget lyder nærmest som et forsøg på at skabe begrebsforvirring i den venstreorienterede lejer. Det stærkeste der er sket på den venstreorienterede front i mange år genoptagelsen af det marxistiske vokabularium som jo er knyttet til meget præcise analyser af den kapitalistiske økonomi, eksv. Klassekamp, falsk bevidsthed, varernes fetchisme, profit, merværdi, akkumulering, imperialisme, dialektisk materialisme, konkurrensens tyranni, fremmedgørelse, beskatningens samfundsbidrag, den ene procent, osv osv. Samtidig har flere protestbevægelser og økonomer og filosoffer fornyet og moderniseret dette vokabularium, så der idag foreligger et sandt arsenal af samfundsafslørende begreber der er lige til at fyre af.

I øvrigt er de fleste af de liberalistiske konstruktioner, så som 'den usynlige hånd', Kutznets ulighedsudjævning, at kagen skal gøres større ikke omfordeles, med mange flere, allerede blevet skudt godt og grundigt i sænk.

Pres på med samfundskritikken. Kapitalismens møre mure er ved at vælte. Og når det sker så er det folks egne ikke-kapitalistiske drømme, der skal formuleres af folk selv og gennemføres ved hjælp af økonomisk demokrati.

Annette Hjort Knudsen og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar

Jo, det er rigtigt, det der med betalingsringen, der fremhæves som illustrerende eksempel, men i dag anvender vi, som arbejder med transportpolitik fra et græsrodsperspektiv, bevidst ordet ”trængselsring”, for det er jo det, det drejer sig om, at komme igennem med foranstaltninger og initiativer, der kan nedbringe antallet af biler ind & ud af København, hvor luftforureningen sine steder er forfærdelig. Men kunne venstrefløjens (og miljø- og klima-aktivismens) deficit m.h.t. verbalisering og italesættelse også handle om, at højrefløjens hovedprioriteter finder umiddelbar genklang hos mange mennesker, fordi budskaberne i deres essens – fordækte som de ofte er - typisk er centreret om individet, individuel udfoldelse og frisættelse, forbrug, hedonisme, sansepirring, erobring af nyt terræn på flere planer etc. etc.?

Leif Kajberg, du har ret i, at kapitalismen har - i samarbejde med deres mediemonopol og borgerlige universitets økonomer - formået, at få genbeskrevet sig selv, således at de nu kan gå i takt med den folkekære liberalisme, der i benovelse over det magtfulde kapitalistiske selskab, helt har kastet den individuelle frihed over bord, og dermed har transformeret sig til den statsfjendtlige neoliberalisme, der har blikket stift rettet mod statens afvikling i frisættelsens navn. Det passer fint med kapitalismens nye markedsfokus, der forudsætter en afvikling af Staten - lige bort set fra, naturligvis, magtmonopolet, som de overtager. Og for det ikke skal være løgn, så marcherer, også den grønne liberalisme mod Staten, proklamerende selvudvikling, ligestilling, etik, ungdom, grønne værdier, basis-demokrati, horisontal netværksorganisering, internationalisme, altsammen med fortalere blandt intellektuelle, kunstnere og 'frie ånder'.

Historiens største selvbedrag. I marxistisk terminologi: Falsk bevidsthed.

Så et tv program på DR som hed noget i retning af Journalist-Navn Plus Spin.

Deltagerne fra de rigeste 10 % virkede som om de var veltilfredse med næste års finanslov; der er balance i finanserne og forhandlingerne drejer sig jo kun om nogle få kroner, og der er ikke råd til at rutte med pengene.

Ikke et ord om at den kleptomaniske Venstre bande massakrerer velfærden, om at skattevæsenet er sparet ihjel for at virksomhederne skal slippe for at betale skat, at sundhedsstyrelsen har fået halveret deres budget, at socialcentrene har vagter på da kontanthjælpsmodtagerne bliver pint og plaget, og at samtalerne ofte foregår hos politiet af samme grund, samt at dem som endeligt skal træffe afgørelserne ikke vil møde ofrene, ikke må se dem i øjnene.

Hvor ville det have være rart med en seriøs debat om hvad hele Danmarks penge går til, en diskussion som ikke på forhånd var gået igennem spinmaskinen for at skjule hvad der i virkeligheden foregår. Hvor mange tocifrede milliarder der går til skattelettelser i 2016 til de rigeste 10 %. Hvor mange penge som skulle have være brugt til velfærd, hospitaler, ældrepleje osv. som i stedet går til leasingbiler, forældrekøb, sundhedsforsikringer gennem firmafradrag eller verdensomspændende rejser til offentlige ledere.

Velfærdsskibet Titanic sejler videre, i højtalerne hører man kun om hvor godt det går på første klasse, hvor orkesteret spiller beroligende musik og de rige danser en sidste dans, deres opsparinger er forlængst flyttet i skattely, helikopterne venter; det skal blive rart at komme væk til de varme lande med den gode billige 24 timers service, til hotellerne som er ryddet for lokalbefolkningen og andre ubehageligheder, fuck Danmark.

Ole Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

"Man har hængt fast i oplysningstidens i dealer om sandhed, rationalitet og videnskab...", udtaler socialdemokraten Jens Jonatan Steen som en kritik af venstrefløjen, og viser os samtidig - hvis man sætter hans argumentation på spidsen - at politik for en socialdemokrat anno 2015 udelukkende handler om at få magten, og at målet helliger midlet.

Det er meget vigtigt at forstå, at det ikke er Steens mål at bringe venstrefløjen til magten - det er Steens mål at bringe Socialdemokraterne til magten - men det sidste kan kun lade sig gøre rent praktisk på grund af tradition og mandaternes fordeling, hvis Socialdemokraterne fremstår som et parti i den venstreorienterede familie. De sidste 30 års socialdemokratiske (økonomiske) politik har imidlertid ud fra "sandhedsmæssige, rationelle og videnskabelige" kriterier været ikke-venstreorienteret (neoklassisk eller direkte neoliberal), og det problem forsøger Steen nu at løse ved simpelthen at opløse kategorierne og fjerne fundamentet for al kritisk debat i den politiske sfære. Målet helliger med andre ord midlet

Det er meget karakteristisk (og sigende) for Steen og hans generation af unge socialdemokrater, at det ikke er deres eget parti, deres kritisk rettes mod, men at de benytter termen 'venstrefløjen'. Derfor er det heller ikke urimeligt at hævde, at Steens framingtese er i virkeligheden opskriften på en afvikling af en kritisk venstrefløj, fordi den/venstrefløjen med al sin insisteren på 'sandhed og rationalitet' begrænser socialdemokraternes mulighed for at 'frame' deres reelt eneste politiske budskab i 2015 "det er den nødvendige politik" og dermed også begrænse deres ultimative politikløse administrative magtudøvelse.

Hvis man vil se, hvad der sker med venstrefløjspartier, der kommer for tæt på denne socialdemokratiske 'politiske logik', så skal man bare kigge på SF, der er ved at smelte ned i kontakten med den nødvendige S-politiks dødsstjerne.

Anne-Marie Krogsbøll, Johan Enemark, Anne Sofie Nielsen, Jakob Silberbrandt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lasse Glavind
Du nævner Socialdemokratiet otte gange, du får det næsten til at lyde som om, venstrefløjen har tabt kampen om ordene, glem Socialdemokratiet!

Hvis nogen tror på Socialdemokratiet, som regeringsbærende parti for venstrefløjen i 2015, bør man søge læge omgående.

Philip

Jeg tror, man skal tage forsøgene på at erobre prædikatet 'venstreorienteret' meget alvorligt, og det er jo det, Jens Jonatan Steen har gang i her. Samtidig med, at han forsøger sig med lidt kommunikationsrådgivning for begyndere: "framing er vigtigt i politik (Ja, tak for rådet - og vand er vigtigt i flodhesteopdræt - var du forresten i tvivl om det?)" så er hans egentlige 'claim to fame', at han ad bagvejen forsøger at definere et nyt venstrefløjsbegreb, der sjovt nok hænger ret godt sammen med den måde, man fører politik på i Socialdemokraterne anno 2015: Ud med oplysningstiden og ind med det kvasipostmoderne magtspil - sådan sat lidt på spidsen.

Johan Enemark, Anne Sofie Nielsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Uden konkrete politisk økonomiske analyser og forandringstiltag er oplægget i bogen blot en strid om ord...
...ord som aldrig når længere end til mødereferaterne fra sekteriske livsstilsgrupperinger.

Philip B. Johnsen og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Venstrefløjens største problem er at den har glemt socialisme og folk. Nu er det blot velmenende ord og højere ydelser til alle, så længe der er skattebetalere nok.
I modsætning til den står en debil højrefløj, der har glemt hvordan man investerer sig ud af kriser i stedet for at spare.
Vi er godt nok ilde stedt med så spinkel en ledelse på skibet. Husk redningsvest, før du står til søs.

Med venlig hilsen
Lennart

Philip B. Johnsen

Lasse Glavind
Jeg mener, at det er helt omsonst, at tale om Socialdemokratiet og venstrefløjen på denne måde, hvad Jens Jonatan Steen, Socialdemokratiet og resten af højrefløjen, mener og syntes om vensrefløjen og dennes evner til, at nå vælgerne med et stærkt vokabularium, er for mig at se, helt og aldeles uinteressant, hvis Jens Jonatan Steen måtte mene noget om den sag, er det nok ikke til gavn for venstrefløjen.

At Socialdemokratiet politisk fægter i blinde med søstre partiet Venstre, er vel en kendt sag, ikke venstrefløjens problem, Socialdemokratiet kunne overveje at slå sig sammen med Venstre og løse deres retoriske problemer af den vej, hvad ved jeg, det er vel Socialdemokratiets sag og ikke venstrefløjens, det er min mening om den sag.

PS. Jeg elsker flodhesten, men er trist at se en i fangeskab.

Lennart Kampmann du skriver: Venstrefløjens største problem er at den har glemt socialisme og folk.

Fakta er jo nok, at lønmodtagerne her i landet ikke lige står og har brug for socialismen som sådan. Vi har jo nok verdens bedst uddannede og omstillingsdygtige lønmodtagergrupper. I byggeriet f. eks. bliver bygningstegningernes forskellige lag stukket ud til de respektive sjakformænd for håndværkerteams - akkordteams - og så tilrettelægger de selv arbejdet, og kun hvis der er problemer, må ledelserne koordinere - det kan næsten se ud som bygger husene sig selv. Der er overalt på arbejdsmarkedet en meget stor grad af selvforvaltning, og lønmodtagerne har en oksestærk fagbevægelse, der sikrer ordnede forhold, og at 'den danske model' fungerer. Der er lige noget politisk utilfredshed med integration og løndumping, der gør at de neoliberale kan få stukket deres giftige tentakler ind i et forsøg på at splitte lønmodtagerne og samfundet - men selv ikke solidariteten i samfundet er rigtig i fare.

Så når venstrefløjen herhjemme tænker socialisme, er det mest til gavn for arbejdsforholdene og lønniveauet ude i Europas og Verdens fattige - og ikke mindst demokratifattige - områder, med svage fagforeninger. Der har socialismen en påtrængende opgave. Og den opgave kan vi bidrage til med viden og begrebsafklaring - også til gavn for vores egen "Den danske model". Den danske model med for eks. verdens bedste arbejdsmiljølovgivning og verdens mest omfattende sociale systemer, er ikke billig - og det skal verdens kapitalister have læst og påskrevet.

Den udbredte selvforvaltning der en kendsgerning på størstedelen af det danske arbejdsmarked er muligvis medvirkende til, at vi kan udholde den udbredte talentløshed blandt vore politikere, herunder en statsminister der står på talerstolen, og spiller op til sine egen kvikke bemærkninger: "Ingen skat i dette land kan være for høj".

Hvis man vil se en glimrende afsløring af det lave niveau hos regering og venner kan jeg anbefale:
Quizzen med Signe Molde, Rasmus Bjerg og Mia Lyne. Den hylende grinagtig - og også forstemmende:
https://www.dr.dk/tv/se/quizzen-med-signe-molde/quizzen-med-signe-molde-26

jan henrik wegener

Hvis nu den godt skjulte hemmelighed om "venstrefløjen" er at den mere end noget andet er et sæt forestillinger om en "enhed" eller enighed, hvor meget kan da "framing" gøre ved det?
Måske er det endda et sæt forestillinger, som modstanderne skaber et meget klarere billede af en "tilhængerne"? Forestillede billeder af hvad hvem og hvordan "fjenden" er kan være langt mere livagtige end andres og mon ikke man i f.eks. Berlingskes og JPs og lignende debatfora ser langt mere bestemte syn på hvad "venstrefløj" er for noget end mange andre stæder (ikke dermed sagt at det fjendtlige synspunkt svarer til nogen "objektiv sandhed)?