Nyhed
Læsetid: 6 min.

Balladen om de 40 pct.: Regeringen reddet på målstregen

Ny fremskrivning viser større CO2-reduktion end ventet og gør klimaminister Lars Christian Lilleholt meget glad. Venstre har fået Konservative med til at nøjes med ’op til’ 40 pct. CO2-reduktion i 2020
En langsom omstilling af biler, busser og lastbiler fra olie til bl.a. el, er en af årsagerne til, at transportsektoren frem mod 2020 vil øge udledningen af drivhusgasser med 15 pct. 

En langsom omstilling af biler, busser og lastbiler fra olie til bl.a. el, er en af årsagerne til, at transportsektoren frem mod 2020 vil øge udledningen af drivhusgasser med 15 pct. 

Indland
17. december 2015

Dagen før regeringen risikerede at blive sat på plads af et grønt flertal i Folketinget i spørgsmålet om Danmarks CO2-mål, reddes den af en ny såkaldt energi- og klimafremskrivning fra Energistyrelsen.

Ifølge den forrige fremskrivning fra 2014 ville Danmark i 2020 kun kunne have reduceret sine CO2-udledninger med 37 pct. , dvs. mindre end de 40 pct. som et flertal under den tidligere SR-regering definerede som Danmarks mål. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har hidtil erklæret sig godt tilfreds med de 37 pct. og afvist 40 pct. som officielt mål.

Det er baggrunden for, at Konservative for nylig fremsatte et beslutningsforlag om at få stadfæstet de 40 pct. CO2-reduktion som nationalt mål. Med støtte fra S, R, SF, Alternativet og Enhedslisten ville der være et flertal imod regeringen for forslaget, der skal førstebehandles i folketingssalen torsdag.

Den ny basisfremskrivning af udviklingen frem mod 2020, som ministeren onsdag selv valgte at præsentere på et pressemøde – normalt lægges den blot på Energistyrelsens hjemmeside – fortæller imidlertid, at tingene har ændret sig siden forrige opdatering i 2014.

»Basisfremskrivning 2015: Danmarks drivhusgasser reduceres med 40 pct. i 2020,« hedder overskriften på den ledsagende pressemeddelelse.

»Jeg glæder mig meget, meget over, at CO2-reduktionen når 40 pct.,« sagde Lars Christian Lilleholt på sit pressemøde onsdag. Han fastholder dog samtidig, at der ikke eksisterer et folketingsvedtaget nationalt klimamål for 2020. »Vi har ikke planer om at melde et nyt mål for 2020 ud,« understreger Lars Christian Lilleholt.

Det forhindrer dog ikke, at regeringen torsdag under folketingsdebatten ventes at melde, at man under visse forudsætninger kan støtte et konservativt beslutningsforslag.

V-K-handlen

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har nemlig sagt ja til et kompromis med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om at ændre det oprindelige konservative forslag, så det bliver spiseligt for Venstre. Det uanset at Pape har et grønt flertal uden om Venstre for sit oprindelige forslag.

I dette beslutningsforslag, dateret 29. oktober, hedder det, at regeringen »pålægges at arbejde for, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990«, samt at »der lægges vægt på, at forslagene er omkostningseffektive og gennemføres under hensyn til vækst, dansk erhvervslivs konkurrenceevne og beskæftigelsen generelt«.

Ifølge den ny interne aftale mellem K og V, som Information har kendskab til, hedder det, at det »skal konkretiseres, hvordan der kan ske en realiserbar reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser frem mod 2020 med op til 40 pct. (vor kursivering, red.)«. Samt at »dette skal ske uden at forringe vores vækst, virksomhedernes konkurrenceevne eller beskæftigelsen«.

Det tilføjes, at »det er op til aftaleparterne for de fremadrettede finanslove at pege på finansiering af yderligere klimapolitiske initiativer«.

Det sidste er efter sigende finansministerens fingeraftryk: Det må ikke koste statskassen noget at tage ekstra skridt for klimaet.

»Det er ærgerligt, at de konservative nu trækker deres beslutningsforslag. Regeringen vil nemlig stadig ikke forpligte sig på noget som helst i 2020. De vil stå frit til at lave tiltag, som øger drivhusgasudslippet uden at skulle kompensere herfor,« siger Christian Ege Jørgensen, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Han peger som eksempel på, at regeringens nye vækstpakke for landbruget skønnes at øge de danske CO2-udledninger med 0,7-1,5 pct., men da pakken ikke er vedtaget endnu, er dette bidrag ikke med i fremskrivningen.

Stor usikkerhed

Både Det Økologiske Råd og Greenpeace hæfter sig ved, at de 40 pct. ifølge Energistyrelsen er et meget usikkert skøn. Det fremgår således af basisfremskrivningen, at der er »betydelige usikkerheder forbundet med fremskrivningen, og reduktionen forventes derfor at ligge inden for et spænd på ca. 35-44 pct.«.

»Vi kan ikke bare basere vores klimapolitik på at krydse fingre og se, hvor de allerede vedtagne virkemidler bringer os hen. Det er altafgørende at have klare mål for at kunne sikre bedst mulige rammebetingelser og nødvendige virkemidler. Flest mulige mål på vejen mod afviklingen af den sorte energi giver os de bedste muligheder for at holde kursen i den grønne omstilling,« siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder hos Greenpeace.

Ifølge basisfremskrivningen øges den forventede CO2-reduktion i 2020 fra de 37 til 40 pct. af flere grunde. For det første har Energistyrelsen ændret CO2-udledningen i selve det basisår, som fremskrivningen tager afsæt i – 1990 – fordi man har fået ny viden om udledningsfaktoren ved produktion af malkekvæg. »Det har i sig selv øget den forventede reduktion med ca. 0,5 procentpoint,« skriver styrelsen.

Af større betydning er det, at der nu forventes mere brug af biomasse til el og fjernvarme end antaget i 2014-fremskrivningen, samt at elforbruget bliver lavere end hidtil forudset. Samlet bliver udledningerne fra energisektor og industri – den såkaldte kvotesektor – to-tre pct. lavere end forudset i 2014-opgørelsen, mens udledningen fra de øvrige sektorer – landbrug, transport m.m. – udvikler sig i den forkerte retning og bliver højere end antaget sidste år.

I fremskrivningen antages det, at den øgede anvendelse af biomasse er CO2-neutral, fordi det er sådan, FN definerer biomasse i klimasammenhæng. I virkelighedens verden er det en almindelig faglig vurdering, at det er forkert, fordi f.eks. CO2-bindingen i ny skov tager meget længere tid end udledningen af CO2 ved afbrænding af f.eks. træpiller i et kraftværk.

Danmarks Statistik vurderede forleden, at opgørelsen af de danske CO2-udledninger i 2013 rettelig bør øges med 15,3 mio. ton – næsten 30 pct. – fra brugen af biomasse.

»De lærde er uenige om dette spørgsmål, og biomasse er langt bedre end kul. Det er svært at se et alternativ til biomasse« i bl.a. varmesektoren, sagde Lars Christian Lilleholt på sit pressemøde.

Varmepumper og elbiler

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet, mener, at basisfremskrivningen peger på en række problemer i den aktuelle klima- og energipolitik.

Fremskrivningen fortæller f.eks., at transportsektorens CO2-udledninger ikke vil være faldet i 2020 i forhold til 1990, men tværtimod øget med 15 pct.

»Der er intet, der tyder på, at omstillingen af biler, busser og lastbiler fra olie til el, naturgas og brint for alvor slår igennem på denne side af 2025,« skriver Energistyrelsen selv.

Man forventer således kun en vækst i antallet af elbiler på de danske veje fra 4.000 i dag til 5.000 i 2020, dvs. en vækst med beskedne 250 stk. om året.

»Er det virkelig ambitionsniveauet kun at nå 5.000 elbiler, når man f.eks. i Norge allerede nu har 50.000?« spørger Brian Vad Mathiesen, der bemærker, at regeringens afvikling af elbilernes afgiftsfritagelse er med til at sætte udviklingen i stå.

Energiforskeren er bekymret over, at den markante vækst i elproduktionen fra vind og sol – som han i sig selv kalder »meget glædelig« – søges balanceret ved en stærk afhængighed af im- og eksport af el til nabolandene.

Udfordringen er, at man skal kunne komme af med et overskud af f.eks. vindkraftstrøm, når det blæser meget, og samtidig kunne sikre strøm nok, når det blæser for lidt, og solen samtidig ikke giver meget.

»Men der er en væsentlig risiko ved at møde denne udfordring ved at satse så stærkt på kabeludbygning til udlandet. F.eks. kan det i nogle situationer vise sig teknisk umuligt at eksportere alt det, man har i overskud, fordi vejrsituationen i nabolandene kan være den samme, altså også meget vind dér.«

Så enten kan man ikke komme af med sit vindoverskud eller også sker det til en alt for lav pris.

Samme problemstilling eksisterer ved import af el, når der produceres for lidt via den hjemlige vedvarende energi: Situationen kan være den samme i nabolandene, og derfor kan vi ikke få strøm nok eller kun til en for høj pris.

»Dette viser, at vi virkelig har brug for at få strømmen fra vind og sol ud i transportsektoren via bl.a. elbiler og ind i varmesektoren via bl.a. varmepumper i stedet for at bruge så meget biomasse dér,« siger Brian Vad Mathiesen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Problemet er indlysende, politikkere repræsentere ikke befolkningens interesser.
Tiden er kommet til, at tage opgøret og tiden er moden.

Fra link 24. jun 2015:
"Domstol: Hollands klimaambitioner er for uambitiøse:
900 mennesker har i et gruppesøgsmål anklaget de hollandske myndigheder for at sætte for uambitiøse mål for reduktion af landets CO2-udledning. Nu har de rettens ord for, at udledningen skal reduceres med 25 procent."

Link: http://ing.dk/artikel/domstol-hollands-klimaambitioner-er-uambitioese-17...

Estermarie Mandelquist, John Fredsted, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Aksel Gasbjerg, Niels-Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Danmarks Statistik vurderede forleden, at opgørelsen af de danske CO2-udledninger i 2013 rettelig bør øges med 15,3 mio. ton – næsten 30 pct. – fra brugen af biomasse."

Hvis hele Grib Skov fyres af i Svanemølleværket, så skulle det være CO2-neutralt siger FN. Det er jo galimatias.

I forbindelse med COP21 har de enkelte lande udarbejdet klimaplaner. Hvor meget såkaldt CO2-neutralt bioenergi og CO2-neutrale skovrydninger indgår der i disse planer? Man kan frygte, at klimaplanernes beregnede konsekvens på 3,5 grader bliver væsentligt højere, når planerne renses for dennne fup-neutralitet.

John Christensen, Sabine Behrmann, John Fredsted, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er sandelig da heldigt for regeringen, at denne nye fremskrivning fra Energistyrelsen tilfældigvis (??) kommer frem netop nu, netop dagen før regeringen ellers ville komme i mindretal.

Niels Duus Nielsen, John Christensen, Maria Francisca Torrezão, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Aksel Gasbjerg, Niels-Holger Nielsen, Ejvind Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Det er vel beregnet på samme måde som boligydelsen til pensionister.

Jeg forstår det heller ikke, Aksel. Også jeg har en grim mistanke om, at biomasse ikke er så grøn, som det markedsføres som, og at de reduktionsmål, man fremfører, derfor ikke er reelle. Og i det hele taget, når jeg ser mig omkring i ganske danske land (som Dronningen måske ville sige det), så kan jeg ikke se, hvorfra for eksempel en 40% reduktion i 2020 skulle komme. For jeg kan ikke få øje på, hvor i Danmark aktivitetsniveauet aftager, tværtimod.

Philip B. Johnsen

Hele Danmarks såkalte førerposition som klima forgangsland, er et dansk politisk fupnummer!

Danmark er et af verdens mest CO2 udledende lande i verden pr. indbygger, hvis hele CO2 udledningen blev medregnet.

Søfarten er, ligesom luftfarten, er ikke omfattet udlednings tal fra Energistyrelsen, medregnes CO2-udslippet fra søfart og luftfart vil dennes CO2 udledning stå for, mere end en fordobling af Danmark's CO2 udledning og til det tal skal tillægges, at Danmark i stigende grad importerer, et stigende antal af vores varige forbrugsgoder fra u-landene.

Den CO2 der udledes for, at producere disse varer, bliver ikke indregnet, som en del af Danmarks CO2 udledninger, selvom udledningen sker, som følge af, at danskere køber og forbruger disse varer.

Så konklusionen er, at Danmark er dygtige til, at reducere direkte CO2 udledning i Danmark, men Danmark er et af verdens mest CO2-udledende lande per indbygger, på trods af de rimelige ambitiøse CO2 udlednings mål.

Danske politikkere mister al troværdighed i danskernes og ikke mindst u-landenes øje, når politikkere ikke indser, at Danmark har opbrugt alle tænkelige CO2 forbrugs kvoter, der leder til klimaforandringer, Danmark har i 'principielt' ingen tilbage, til ulandene har levestandard som vores.

Philip B. Johnsen

PS.
Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion
inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede
mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport,
ikke medregnes. Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."

Link: http://www.rockwoolfonden.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Divers...

Transportsektoren er imidlertid det megastore problembarn her, og det kommer ikke tilstrækkeligt frem i Brian Vad Mathiesens udtalelser, der indgår i JSN's artikel. Nu er han jo ikke transportforsker – han har energi som hovedfokus og knytter derfor urealistiske forventninger til elbilerne - men man kunne fx nævne Kattegatforbindelsen (i går offentliggjorde Transport- og Bygningsministeriet således en strategiske analyse af ny Kattegatforbindelse. Analysen belyser en fast forbindelse over Kattegat mellem Røsnæs på Sjælland via Samsø til Hov syd for Aarhus. Anlægsomkostningerne anslås at udgøre knap 118 mia. kr., hvoraf ca. 95 mia. kr. går til kyst-til-kystforbindelsen og ca. 23 mia. kr. går til landanlæg), alle motorvejsprojekterne, sænkningen af registreringsafgiften, den sindssvagt lave benzinpris plus alle de andre incitamenter til øget bilkørsel samt elendigheden inden for den kollektive trafik. Derfor vil vi se galimatiasagtige stigninger i transportens CO2-udledninger 2020 og i de følgende år.

"Danskerne er ikke så grønne alligevel", se jsn's artikel i november vedrørende prokuratorkneb og anden snyd på vægtskålen for at sminke det officielle CO2-regnskab:

http://www.information.dk/comment/1082012#comment-1082012

Aksel, Hvis Gribskov bruges til bioenergi så vil tabet af biomasse skulle medregnes under skovdelen af regnskabet. Problemet er mere når vi importerer biomasse fra et andet land, der ikke medregner tabet af biomasse i deres skove. Så er det reelt heller ikke regneteknisk CO2 neutralt, men vi behandler det bare fortsat som om det er. Ministerens kommentar om de lærde ikke er enige og biomasse er det bedste, er noget vrøvl.
Men en del af forbedringen af det danske regnskab kommer, netop fordi Energistyrelsen nu også inkluderer skove og landbrugsjorder. Danmark indførte i 1989 et afbrændingsforbud af den halm (stub), der er tilbage på marken efter høsten, og fordi regnskabet for landbrugsjorder skal sammenlignes med situationen i 1990, så giver det en årlig besparelse på omkring 1,8 millioner ton CO2. Det vil fortsætte i al evighed, så længe man opretholder den regel, som også er en del af EU og Kyoto regelsættet.