Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Danmark er for lille til at stemme nej’

Det er en illusion at tro, at vi selv kan løse grænseoverskridende problemer udelukkende med dansk lov. Det mener Martin Lidegaard (R), som både frygter for Danmarks og Europas fremtid, hvis danskerne stemmer nej i morgen
Martin Lidegaard er ked af, at asyl- og udlændinge-området ikke er kommet med, men han mener også, at Radikale Venstre har valgt den rigtige strategi ved at gå med i aftalen og anbefale et ja i morgen

Martin Lidegaard er ked af, at asyl- og udlændinge-området ikke er kommet med, men han mener også, at Radikale Venstre har valgt den rigtige strategi ved at gå med i aftalen og anbefale et ja i morgen

Ulrik Hasemann

Indland
2. december 2015

Der er ingen tvivl i Martin Lidegaards (R) sind. Han laver ikke lister oppe i hovedet med argumenter for og imod, som mange danskere sikkert kommer til at gøre, lige indtil de står i stemmeboksen. Den tidligere udenrigsminister er sikker på, at et ’ja’ vil være det bedste for Danmark. Men som han også siger, så gider han ikke bilde folk ind, at Danmark ryger helt ud af Europol ved et ’nej’.

»Jeg kan ikke udelukke, at vi kan forhandle en parallelaftale bagefter, eller at vi på alle de 22 andre områder vil kunne forhandle andre aftaler, hvis vi vil. Men det kræver jo, at alle de 27 andre lande skal tage stilling til det, og der skal være et kvalificeret flertal. Og hver gang Europol skal udvikle sig, så skal vi spørge dem igen,« siger Martin Lidegaard, der i dag er Radikale Venstres udenrigsordfører.

Da Information møder ham, kommer han direkte fra en debat om retsforbeholdet på Nærum Gymnasium med Marie Krarup (DF).

Aftenen forinden har han deltaget i Debatten på DR2 over for Morten Messerschmidt (DF) om flygtningesituationen i EU. Så han har haft rig lejlighed til at pudse argumenterne af.

»Skræmmebilleder er jo blevet det helt store buzzword i den her kampagne, så jeg vil ikke lave et skræmmebillede, men jeg er meget usikker på, hvilken situation vi kommer i, hvis vi stemmer nej,« forklarer han.

Sammen i verden

Danmark er et lille land i den vestlige verden, men i forhold til resten af kloden er Danmark et minimalt land. Den erkendelse styrer en stor del af Martin Lidegaards argumentation. Han tror ikke på, at det i fremtiden giver mening for Danmark selv at forsøge at kontrollere den lovgivning, som berører grænseoverskridende problemer. Derfor mener han også, at danskerne vil få mest demokratisk indflydelse, hvis Danmark deltager i et samarbejde med de andre lande i EU på retsområdet. »Stemmer vi nej, har vi ikke indflydelse på de områder, vi står uden for, men vi bliver alligevel nødt til at indordne os under den fælles lovgivning, for vi kan ikke holde til at have en meget anderledes strafferamme end de andre lande, ligesom vi heller ikke kan have et meget anderledes beskatningsniveau eller klimamål. Alternativet er ikke, at vi tager hjem og tror, at vi selv kan bestemme, hvordan vi håndterer terror og grænseoverskridende kriminalitet. Det kan vi jo ikke, for det er grænseoverskridende. Det er en illusion,« siger han og fortsætter:

»Verdensøkonomien uden for EU bliver fordoblet de næste 15 år. Relativt set bliver også Storbritannien og Tyskland til småstater i den nye verdensorden, der banker på. Der vil komme en masse nye udfordringer til os, og vi har kun en chance for at gøre noget, hvis vi arbejder sammen.«

For Martin Lidegaard giver det derfor god mening, at Danmark har de samme strafferammer som de andre EU-lande, når det kommer til grænseoverskridende kriminalitet. Det er problemerne med cyber-kriminalitet et godt eksempel på.

»Hvis ikke vi lægger straffen inden for de samme rammer som de andre lande, eller hvis et andet EU-land pludselig stikker helt af, så vil de cyberkriminelle jo udøve deres gerninger dér, hvor der er den laveste straf. Så det er et godt eksempel på, at vi kan komme ind i et ræs mod bunden eller toppen, hvis vi ikke er enige om at have et fælles niveau.«

Stor splid om strafferetten

For at komme foran i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet valgte de andre EU-lande sidste år at vedtage den europæiske efterforskningskendelse, som danskerne også skal tage stilling til den 3. december.

Retsakten giver dommere i andre EU-lande beslutningskompetence til at sætte en efterforskning af danske statsborgere i Danmark i gang, hvorefter den danske dommers opgave kun bliver at tjekke, om den særlige blanket er rigtigt udfyldt, og om der er grund til at give afslag. Danske dommere vil så kunne gøre det samme i andre EU-lande.

Retsakten har været kritiseret voldsomt af nej-partierne, der frygter for danskernes retssikkerhed. Men det mener Martin Lidegaard ikke, at der er grund til.

»Efter min bedste overbevisning vil en dansk tilslutning på de retsakter, vi har anbefalet, ikke betyde en lavere retssikkerhed for nogen – nærmest tværtimod,« siger han.

Men det er ikke kun de retsakter, som er blevet tilvalgt, der får kritik. Advokatrådet har i sit høringssvar undret sig over, at ja-partierne har fravalgt de retsakter, som styrker tolkningen i retssager i Danmark. Advokaterne forstår heller ikke, hvorfor man har fravalgt en bestemt retsakt, der styrker danskernes retssikkerhed, hvis de skal udleveres til retsforfølgelse i et andet EU-land. Var den retsakt blevet tilvalgt, kunne danskere nemlig få en advokat i det land, de skal udleveres til, før de tager afsted. På den måde ville man på forhånd vide med sikkerhed, hvor alvorlig anklagen er.

»Jeg kan jo ikke udelukke, at der vil være ting, man kan komme i klemme med i det store regelsæt i Europa, ligesom at man også kan komme i klemme i det danske lovkompleks. Juraen bliver aldrig perfekt, hverken nationalt eller europæisk,« forklarer Martin Lidegaard og understreger, at Radikale Venstre gerne så, at hele retsforbeholdet kom til afstemning.

Han skynder sig også at tilføje, at netop Advokatrådet faktisk har anbefalet et ja. Det har stort set alle de store civile organisationer, siger han, herunder Red Barnet og Politiforbundet.

Mod mere asylsamarbejde

På mange måder har Radikale Venstre placeret sig, hvor de plejer – lige på midten. Partiet er kendt som Borgens ubestridt største EU-tilhænger, men har alligevel valgt at stå bag en amputeret tilvalgsordning, hvor mærkesagerne på asyl- og udlændingeområdet foreløbigt er sorteret fra. Den beslutning efterlader vælgere, der ønsker et forstærket europæisk asylsamarbejde med spørgsmålet: Er det bedst at stemme ja eller nej?

»Enhedslisten har foreslået, at man først siger nej til det retslige samarbejde i EU og bagefter laver en folkeafsteming om udlændinge. Men det bliver jeg nødt til at sige, at det er der ikke særlig mange i Folketinget, der synes. Det får Enhedslisten aldrig flertal for,« vurderer Martin Lidegaard.

Han er ked af, at udlændingeområdet ikke er kommet med, men han mener også, at Radikale Venstre har valgt den rigtige strategi ved at gå med i aftalen.

»Nu tager vi den første debat, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig i Europa. Hvis der pludselig tegner sig et flertal i Folketinget for, at vi gerne vil med på udlændingeområdet, så har vi mulighed for at tage en folkeafstemning om det. Men hvis vi ikke har en tilvalgsordning, så kan vi jo ikke gøre det. Det siger sig selv, at hvis det første niveau bliver et nej, så kommer vi aldrig hen til det næste niveau.«

Spørgsmålet om, hvordan EU skal håndtere de mange asylansøgere, er også en af grundene til, at Martin Lidegaard håber, at danskerne stemmer ja. For vores stemme vil blive hørt og noteret i et EU, der desperat mangler opbakning til det politiske projekt fra sine medlemsstater.

Læs også: ’De lover guld og grønne skove, men de svigter alle sammen’

»Jeg vil være uendelig trist, hvis Danmark sender et negativt signal, for jeg er bange for, at det ville blive opfattet som Pia Kjærsgaards nej, også selv om der vil være mange forskellige nej’er bag. Det pres, der er på Europa netop nu, kan både få det værste og det bedste frem i Europa, men jeg er bange for, at vi er på vej mod mere nationalkonservatisme og nationalsocialisme,« siger han.

Hverdagens globalisering

Martin Lidegaard er en mand, der er vant til at tegne de store linjer op. Han har som tidligere udenrigsminister siddet til lange møder om konflikten i Ukraine med de andre udenrigsministre i EU. Efter interviewet med Information skal han mødes med Ruslands førende oppositionspolitiker, forklarer han, mens vi forsyner os med kaffe og vand i Radikale Venstres lille tekøkken.

Man kan nemt få det indtryk, at globaliseringens konsekvenser er en helt naturlig del af Martin Lidegaards hverdag. Han slår ikke armene ud og erklærer, at et nej giver de pædofile frit spil. I stedet forsøger han at fortælle danskerne om de helt store sammenhænge. Han har dog det problem, at mange vælgere ikke længere tror på elitens formaninger, fordi nej’et til euroen i år 2000 slet ikke fik de fatale konsekvenser, som både toppolitikere og økonomer have forudsagt.

Læs også: Nej-sigere har mindre tillid til politikerne

»Jeg kan ikke sige andet, end at jeg prøver at beskrive situationen, som jeg tror, den virkelig er. Men jeg er selvfølgelig også kun et menneske, som alle andre. Jeg prøver virkelig at gøre mig umage, og jeg hører ikke til dem, der siger, at vi aldrig vil kunne få en parallelaftale om Europol. Men man kan sige med 100 procents sikkerhed, at det bliver ikke et lige så godt medlemskab for Danmark, for så har vi ikke indflydelse på, hvilken vej Europol skal gå. For eksempel vil vi ikke kunne få indflydelse på, hvilken parlamentarisk kontrol, der skal udøves omkring overvågning.«

Undervejs i interviewet nævner Martin Lidegaard flere gange, at Danmark rigtig nok afgiver suverænitet til EU, men at vi til gengæld får mere indflydelse på den lovgivning, vi alligevel ville blive tvunget ind i. Men hvilken indflydelse kan Danmark reelt få i EU?

Læs også: Et ja den 3. december vil udløse ny grundlovssag

»Det er meget forskelligt, hvor stor indflydelse Danmark har. Vi er jo et lille land, og uanset hvad, vi gør, er det en lille indflydelse, vi har. Men på nogle områder bliver der lyttet. På klima- og energiområdet har vi uforholdsmæssig stor indflydelse. Men også når det gælder terrorbekæmpelse. Vi er et af de lande, som har haft størst succes med at forebygge terror, selvom vi også har oplevet terror. Her lytter de andre til, hvad vi siger, bortset fra at vi så ikke er med i de fora, hvor tingene bliver endeligt besluttet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Mortensen

"Hvis ikke vi lægger straffen inden for de samme rammer som de andre lande, eller hvis et andet EU-land pludselig stikker helt af, så vil de cyberkriminelle jo udøve deres gerninger dér, hvor der er den laveste straf."
Kriminelle sidder altså ikke hjemme og overvejer hvor de vil få den laveste straf for deres ugerning - og i øvrigt står HELE verden åben for den cyberkriminelle.

Til slut: Er der nogen som husker DR's udsendelse om den uskyldige Óscar Sánchez?
Han sad 20 måneder i Napoli, retssager uden tolk mv. !
Find den her:
https://www.fairtrials.org/press/fast-track-injustice-documentary-highli...

Steffen Gliese, Espen Bøgh, morten Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Endnu en klynk, jammer, tigge tigge, husk vi er de klogeste, gør for fanden nu som vi befaler, artikel.

peter hansen, Benny Jensen, peter fonnesbech og erik winberg anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Radikale er så overbeviste om, at vi skal melde/sælge Danmark til Bruxelles, at der ingen tvivlsspørgsmål er.
Danske politikere stemmer for at overgive hele suveræniteten til Bruxelles, så Folketinget bliver en provinsadministration!

Espen Bøgh, morten Hansen, Anne Eriksen, Stig Bøg, erik winberg, peter fonnesbech og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Bureaukratisk misfoster
Europol, Interpol, Tispol – politiet har åbenbart rigeligt at se til, hver deletat sin klub af PC-skærmkikkere og kaffedrikkende uniformer – man skulle tro, at Danmark er for lille til dette ekstravagante pengespild …

Espen Bøgh, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Stig Bøg, erik winberg og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Trusselsniveauet fra politikere er steget!

Danmark for lille til at sige nej,sikke da en gang vås,det er da gået rigtig de gange vi har sagt nej.
Mener også det er godt for Europa ikke EU,at der er nogen lande der både er mere kritiske og demokratiske end andre lande.de fleste steder er der overhovedet ikke nogen folkeafstemninger,om
noget som helst.

De radikale hader folket og er kun skabt for at varetage en meget lille elitær gruppes interesser, så de må grine deres røv i laser når de periodisk får mange stemmer.

Fat det, de radikales interesser er ikke folket interesser.

Torben K L Jensen, Søren A. Jensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hr. Lidegaard fortsætter med at misinformere.
Hverken Reden eller Red barnet ønsker at blive spændt for ja-sigernes vogn
http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE8254024/Organ...

Vores retssikkerhed er også et åbent spørgsmål:
http://www.arbejderen.dk/indland/store-forskelle-p%C3%A5-retssikkerhed-i-eu

Arbejderen er åbenbart det eneste medie, der vover at stille kritiske spørgsmål, er de virkelig det eneste medie der ikke er afhængig af mediestøtte fra politikerne.

Carsten Wienholtz, morten Hansen, Søren A. Jensen, Anne Eriksen, erik winberg og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Efter folkeafstemningen i 1992 fik lille Danmark da i den grad sat en dagorden, og trak temmelig store overskrifter i den internationale presse.

Størrelsen af landet spiller ingen forbindelse her, men det gør integriteten, den selvstændige tankegang, kreativiteten og modet til stå ved sine standpunkter.

Skal man opgive alt det bare fordi man er et lille land ?

Sludder og vrøvl.

Lille og vågen er bedre end stor og doven, særligt når man er et lille land.

erik mørk thomsen

Det hænger ikke sammen, det han siger.
For hvis vi er for lille et land, til at gøre noget, er vi også for lille et land, til at havde indflydelse, hvis vi sætter os sammen med de store.

peter fonnesbech, morten Hansen, steen marr og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Martin Lidegaard og understreger, at Radikale Venstre gerne så, at hele retsforbeholdet kom til afstemning."

Så vidt jeg er informeret, så er hele retsforbeholdet til afstemning. Bliver det er ja, så er hele retsforbeholdet da i hvert fald afskaffet og erstattet af tilvalgsordningen.

Personligt afskaffede jeg gerne et retsforbehold til fordel for en tilvalgs-ordning, hvis tilvalgene var underlagt folkeafstemninger.

Lad blot Folketinget fravælge retsakter, men hver gang de ønsker en tilvalgt, så må de spørge om lov.

Det er bare ikke det vi bliver spurgt om i morgen, så jeg takker pænt nej til en uoverskuelig og mudret afstemning.

Mads Kjærgård

Må man ikke anbefale "Hitlers spisekammer - Danmark og den Europæiske Nyordning" Folk som Lidegaard har der altid været nok af! Folk med røven så højt i vejret at den end ikke ved, at der er vand nedenunder! Fanden skulle stå i, at give en bande inkompetente politikere, der kun tænker på at hytte deres eget skind, carte blanche nu og i alt fremtid!

Det er egentligt meget simpelt! Er der virkeligt nogen der tror, at Europas indvandrings- og flygtningeproblemer kan løses, når hvert enkelt land alene varetager sine egne interesser? EU og enighed mellem EU landene er den eneste måde, at få lavet holdbare løsninger på et uacceptabelt stort emigrationsproblem i Europa! Lige nu er egoisme den helt dominerende faktor (bare læs kommentarerne her!), og det vil i bedste fald bare føre til, at problemerne tørres af på de uheldige lande der ligger ved ydergrænserne! Måske i (danskerne!) først finder ud af det, når vi (de nordiske lande) pludseligt står med 1-2 millioner flygtninge (!) fra de baltiske lande, fordi endnu en vanvittig højre-regering (f.eks. i Letland) udviser de 40% af befokningen, som ikke har statsborgerskab i landet, fordi de kun taler russisk... -Så er vi altså nærområdet og delvist selv skyld i problemet! Skal de så sendes til Grækenland, hvor de vist er mere "vant til" at modtage flygtninge?

Mads Kjærgård

Men det er jo sådan set ikke flygtninge og indvandrerproblemerne vi stemmer om eller? Der har vi da, så vidt jeg har forstået det, stadigvæk forbehold? Men desforuden har EU besluttet at betale Tyrkiet for at ordne den lille ting! Så mon ikke det er måden man gør den slags på i fremtiden, jo da det er dejligt at være med i Cosa Nostra. Men hvis vi stemmer ja, så er flygtningeområdet vel en af de ting, en fremtidig regering kan vælge at være udenfor og nu helt uden at skulle spørge nogen!

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Og vi er også for lille et sprogområde til at have en ballet ...

erik mørk thomsen, Keld Albrektsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

(...) så jeg vil ikke lave et skræmmebillede, men jeg er meget usikker på, hvilken situation vi kommer i, hvis vi stemmer nej

Den samme, som vi ER i!? Er virkeligheden dig så fjern, Lidegaard?

Og det med ikke at male skræmmebilleder... det klarer du ik så godt.

@Henrik Leffers
Det er 26% af Letlands befolkning, der er russisk diaspora.

Christian Harder

Danmark er altså for småt et land til at kunne stå udenfor samarbejdet, men samtidig store nok til at kunne true Europas stabilitet fremadrettet ? Det giver ikke nogen mening i min verden.

»Hvis ikke vi lægger straffen inden for de samme rammer som de andre lande, eller hvis et andet EU-land pludselig stikker helt af, så vil de cyberkriminelle jo udøve deres gerninger dér, hvor der er den laveste straf. Så det er et godt eksempel på, at vi kan komme ind i et ræs mod bunden eller toppen, hvis vi ikke er enige om at have et fælles niveau.«

En sådan kommentar udstråler politisk dovenskab. Det burde ikke være et problem at fremsætte forslag i folketinget om en harmonisering af strafferammen med resten af EU og revidere den løbende.

Og så er jeg ved at være noget anstrengt over at høre ja-siden appelerer til vores solidaritet med resten af EU. Det 'reklamebureau' der har forestået afstemningens udformning har shoppet i retsakterne og udvalgt de der syntes let afsættelige til befolkningen og resten er blevet arkiveret til mulig senere brug. En tilvalgsordning kan ALDRIG betegnes som solidarisk.

Hans Larsen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Hjælp ja-politikerne, thi de ved ikke, hvad de gør!
Stem nej i morgen!

erik mørk thomsen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Grundlovens § 20 er en gummiparagraf indeholdende mange åbne døre - og når de, ja-sigerne‘ siger, at det, specielt i EU, handler om at sidde med ved bordet, er det da en smule absurd, at med ratificeringen og det at Lissabon-forfatningens stemmeregler, som trådte i kraft sidste år, indebar, at Danmarks stemmevægt, blev væsentligt mindre, fra 1.99- til 1,11. Derudover hjælper det ingenlunde, at Bente Sorgenfrey, formand for FTF, har været ude at sige, at såfremt, det bliver et marginalt ja, er hun sikker på, at politikerne vil respektere dette, og de vil forvalte dette med stor ydmyghed. Resultatet - for mig, ydmygt set, som nej-siger - er et fænomen, der kalder på latteren, og latteren er hverken en algoritme bestående af en afvejning af goodwill eller badwill mod vores folkevalgte, altså politikerleden, men, den vidt “lukket” fortolkning af det juridiske begreb effet utide som eksisterer, dette med vægt på spørgsmålet den nationale og den internationales ret til at påberåbe sig særlige statshensyn, herunder specielt fortolkning(er) af retspolitiske og processuelle spørgsmål på “vegne“ af borgernes retssikkerhed. Når talen falder på politiet, misbrug af børn og menneskehandel, eller for, Bente SorgenFreys’ vedkommende, social dumping, er synspunkterne sympatiske, men de skamrides til gunst for staten/fagforeningerne, da der grundlæggende er tale om et tag-selv-bord, hvor langt størstedelen af menuen ikke er på bordet, herunder mange af de love og lovforslag som kan findes i EUR-LEX.

Det korte af det lange er, jo færre beviser, der er i en “sag”, i dette tilfælde, folkeafstemningen i morgen, desto mere uklar og tvivlsom er den normalt at pådømme. Dette giver altid den, der fremsætter en editionsbegæring en vis startfordel. Tillid , nu kommer jeg ind på tillid alligevel, er her, som i så mange andre retlige sammenhænge, helt afgørende for parterne(s) sandhedsformodning. Herunder spørgsmålet, er de midler som retten råder over, gode nok? Kan retten komme til bunds og foretage en fuldstændig efterprøvelse som står mål med de indsigelser som hvis art skal realitetsprøves, ja, det mener jeg, under overfladen af det politiske spin(d) og de eksisterende rævekager, med respekt for begreberne åbenhed og gennemsigtighed, godt vi kan, uden, at afgive suverænitet. Så når eksempelvis, Martin Lidegaard i denne artikel siger, at Danmark er for lille til at stemme nej, er jeg ikke enig heri.

Nullermands-politiker

Endnu et eksempel på denne traditionelle radikale fortælling om den påståede impotente lille og minimale småstat og dens påståede få muligheder for politisk indflydelse ude i verden, en buddingeopskrift efter den åbenbart sejlivede devise - Hvad skal det nytte? - denne selvpiskertradition båret af postmoderne flagellanter, der har haft alt for stor indflydelse på landets udenrigspolitik i alt for mange år og professionelle nullermænd udi skræmmebilleder – og hvem påstår for øvrigt, at vi selv kan løse grænseoverskridende problemer udelukkende med dansk lov

ulrik mortensen, Helene Kristensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Danske politikere siger så meget.
Nu siger så Lidegaard, at ’Danmark er for lille til at stemme nej.’

Tidligere sagde Kristen Poulsgaard: "Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet."

Benny Jensen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Det store spørgsmål som skal besvares, for eller imod, er vel nærmest, hvad gør ringen, herunder en ophævelse af retsforbeholdet, ved Gollum.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Danmark er for lille til Radikale Venstre - så de må finde et land med behov for varm luft!

erik mørk thomsen, Helene Kristensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Søren A. Jensen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Frygter de Radikale mere end E.U. Sådan er det sikkert mange der har det. Landsskadelig virksomhed har de jo stået for med afmonteringen af velfærdsstaten. Stem derfor NEJ i morgen. Det gør i øvrigt alle jeg kender.

Helene Kristensen, Søren A. Jensen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

...Velfærdsstaten Danmark er for lille til overhovedet at være medlem af EU - Indflydelse. Ha ha ha. Vi kan kun drukne i den sammenslutning.

Anne-Marie Krogsbøll

" Det er problemerne med cyber-kriminalitet et godt eksempel på."

Cyber-kriminalitet? Det lyder farligt og skummelt, men har nogen set en nærmere definition på, hvad dette begreb dækker?

Hvis man skriver noget grimt om Erdogan på internettet, er det så grænseoverskridende cyber-kriminalitet, hvis Erdogan laver en regel om, at det er forbudt?

Hvis man sender en krypteret e-mail til England fra Danmark, eller til et andet land, hvor den passerer en engelsk server på vejen, er det så cyber-kriminalitet, hvis England gør kryptering forbudt?

Har nogen et bud?

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Anne-Marie Krogsbøll

De professionelle, altså de nørder, der ved så meget om IT, at de kan leve af at det, tør ikke anbefale hverken et ja eller et nej, for de ved det simpelthen ikke:

"Alligevel er der ingen af de danske it-foreninger, som kan anbefale hverken et ja eller et nej. Det viser en rundspørge blandt Prosa, Dansk IT, IDA IT og IT-Politisk Forening, som Version2 har foretaget.

»Vi har valgt ikke at mene noget,« siger formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, og uddyber:

»Så skulle afstemningen betyde, om vi fik mere eller mindre overvågning og privatliv - og det kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt.«"

http://www.version2.dk/artikel/danske-it-foreninger-foer-folkeafstemning...

I et oplæg fra 1997 om EU's indflydelse på vor fysiske planlægning citerede jeg den amerikanske retssociolog Joseph Weiler. Heri hed det:
"Kritikken af demokratiet i EU kan iflg. Weiler behandles med udgangspunkt i 4 spørgsmål:
Hvem udgør det europæiske folk - det europæiske demos? Er der eet eller flere?
Hvorledes er det politiske system (polity) skruet sammen? Er det unitært, føderalt, eller konføderalt - eller noget helt nyt?
Hvilken form for demokrati er der i Unionen? Direkte, indirekte, repræsentativt, korporativt - eller noget helt nyt?
Hvad bestemmer dette demokrati over? Hvor går grænserne for Unionens jurisdiktion?"
Intet af disse spørgsmål kan så vidt man kan se idag - næsten 20 år senere - besvares med blot antydning af præcision. Et ja og dermed en konsolidering af EU's nuværende karakter, vil uddybe den usikkerhed som nu hersker. Et nej kan MÅSKE være medvirkende til at fremtvinge de nødvendige afklaringer. Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.

Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.

Anne Eriksen, Helene Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Henrik Kramshøj kan heller ikke finde ud af det, men han stoler på Pernille Skipper og stemmer derfor nej.

http://www.version2.dk/blog/stem-nu-fanden-imorgen-3dec-493081

Anne-Marie Krogsbøll

Mht. hvem der er til at stole på, så vil jeg gentage min kommentar fra en anden artikel (Tulle og Løkke i slutspurt) i går. jeg kan røbe, at Søren Søndergaard klarer løgnedetektoren bedst:

"Alt, hvad der kommer fra officiel ja-side bør tages med et gran salt. De store propaganda-kanoner er kørt i stilling, og man misbruger skamløst de kanaler, man har adgang til:

http://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/studerende-kritiserer-skole-arrang...

Jeg så dette arrangement omtalt på TV News i går, hvor de medvirkende debattører (Big Shots), herunder Stine Bosse og Lone Hertz, fik særdeles rigeligt taletid i TV også, hvorefter man pligtskyldigt sluttede indslaget af med bemærkningen "Nej-siden holder lignende arrangementer".

I stedet for at bruge tid på debatter af ovennævnte type og debatter som dem nævnt i artiklen, kan det anbefales at kigge på disse fem reelt oplysende links:

Søren Søndergaard i løgnedetektor:
http://www.altinget.dk/artikel/tv-soeren-soendergaard-i-eu-loegnedetekto...

Jens Joel i løgnedetektor:
http://www.altinget.dk/artikel/tv-jens-joel-i-loegnedetektor

Samråd om den europæiske arrestordre:
http://www.ft.dk/webTV/Tidligere.aspx?selectedMeetingType=udvalg#pv

Samråd om den europæiske efterforskningskendelse:
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/td.1277868.aspx?as=1#player

Høring i Europaudvalget (rigtigt god!):
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/tv.3013.aspx?as=1

Vibeke Rasmussen

Den mand, Martin Lidegaard, fylder alt, alt, alt for meget i danske medier! Helt uforholdsmæssigt 'alt for meget'.

Så er spørgsmålet bare, om det siger mest om ham eller om 'vores' medier?

Jens Jørn Pedersen

Er det fornuftig politik at forsøge at skræmme folk?
Hvis du stemmer nej, så går det Danmark og Europa ilde.
Hvis du stemmer ja, så indgår vi i et fornuftigt samarbejde.
Sandheden er, hvis vi stemmer ja, så reduceres samarbejdet og demokratiet i Europa.
Hver gang vi stemmer om elementer i EU, så stemmer vi for mindre og mindre demokrati, hvis vi stemmer for mere EU.
Samarbejde er godt, men det kan kun ske ved suverænitet. Hvis vi afgiver suveræniteten til EU, så taler vi ikke mere om samarbejde, men så taler vi om at adlyde.
Ved et JA, bliver Danmark mere og mere en provinsstat med en lokaladministration - Folketinget.
Folketinget bliver som kommunerne er i Danmark nu. Kommunerne er administratorer af det Folketinget bevilliger. Om nogle år, når politikerne har fået deres vilje, så er Folketinget en lokaladministration med bevillinger fra Bruxelles.
Det eneste rigtige er derfor at stemme NEJ!

Ja politikerne startede campagnen med et forsøg på at overbevise befolkningen om, at folkeafstemningen handlede om et for/imod europol. Mange har læst Faust og kan godt se prisen ved et ja. Eller kan vi ? Hvad udvikler lov og retsområdet i EU sig til fremover. Her bevæger vi os ud i drømmebilleder og visioner eller rædselsscenarier og mareridt. Ingen ved det. Magt kræver magt. Bureaukrati skaber bureaukrati. Magt og bureaukrati korrumperer.

Lad os i stedet tage magten ud af EU konstruktionen, og lade magten bero på, hvad de enkelte suveræne, demokratiske nationer ønsker - helt uden salamipølser og musefælder.

Stem nej til musefældeafstemningen i morgen, og stem samtidig ja til et mindre centralistisk, mere demokratisk samarbejde i EU.

peter fonnesbech, erik mørk thomsen, Anne-Marie Krogsbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Hvis Danmark er for lille, er nej da det mest logiske valg.

"Jeg kan ikke udelukke, at vi kan forhandle en parallelaftale bagefter, eller at vi på alle de 22 andre områder vil kunne forhandle andre aftaler, hvis vi vil."

Det er bare stadig påfaldende, at en åbenlys mulighed ikke nævnes som den første: En dansk folkeafstemning, når der foreligger en aftale om Europols fremtid. Det er, hvad det danske forbehold lægger op til. Det er også underligt, det ikke tages med i betragtning, når mulighed for parallelaftaler debatteres, at de nemt bliver en måde at omgå Danmarks egen grundlov på. På en måde er det ironisk, at den forhadte Europa-Kommission forsvarer Danmarks egen forfatning mod Danmarks egen regering, når en dansk regerings ønske om parallelaftaler afvises.

Hans Kristian Hansen

Danmark er for lille til at stemme ja.

Martin Lidegaard har, Radikale Venstre's traditioner tro, vendt op og ned på pragmatik.

På den ene side mener Martin Lidegaard, at Danmark er for lille til et nej, på den anden, at Danmark er stort nok til at han frygter for EU's fremtid. Bare han dog kunne beslutte sig, men på den anden side, så har Radikale Venstre altid haft problemer med logik.

Danmark er for lille til at lade EU bestemme over befolkningen. Danmark er oven i købet for lille til at lade Folketinget bestemme over befolkningen. Dog indrømmer Martin Lidegaard at han er usikker:

"»Skræmmebilleder er jo blevet det helt store buzzword i den her kampagne, så jeg vil ikke lave et skræmmebillede, men jeg er meget usikker på, hvilken situation vi kommer i, hvis vi stemmer nej,« forklarer han."

Skræmmebilleder er aktuelle ved hver eneste EU afstemning. De er lige så forudsigelige som de hver eneste gang har vist sig forkerte.

Disse skræmmekampanger er altid varetaget af de EU begejstrede uanset hvor dårligt EU fungerer. Denne gang handler det om den smule indflydelse den danske befolkning har på politisk beslutningsproces.

Ja sigerne blandt politikerne ønsker ikke at folkestyret udvides med yderligere brug af folkeafstemninger. De vil modsat indskrænke folkestyret. Al magt til politikerne bliver resultat af et ja.

Jeg tror ikke på at den veluddannede og erhvervserfarne danske befolkning er generelt så vægelsindede at de afgiver den smule indflydelse de endnu har.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeg havde gerne stemt ja til at Danmark deltog helt og fuldt i det retslige samarbejde, da det er min erfaring indenfor de områder hvor jeg har professionelt kendskab til anvendelse af fælleseuropæiske regler: levnedsmidler, kemikalier, biocider og sikkerhed på arbejdspladser og maskiner, er de fælleseuropæiske regler enten på højde med, eller bedre end de oprindelige danske, men med der miskmask, der er samlet i tilvalgsordning, hvor alt hvad der kunne stille den enkelte borger stærkere overfor myndighederne omhyggeligt er valgt fra, må det desværre blive blankt.
Ikke et nej, da jeg absolut ikke ønsker at signalere et ønske om at vi skal lukke os tættere omkring os selv.

Ole Henriksen - jeg er helt enig, tror også at jeg må stemme blank for 1. gang.
Jeg havde ellers gladeligt stemt ja til en afskaffelse af retsforbeholdet, synes at forbeholdene er en skændsel.

Helene Kristensen

Jeg forstår ikke det at stemme blankt når man ikke er tryg ved det man skal stemme om. Man stemmer jo ikke ud af EU ved et nej, man stemmer nej til det der bliver fremsat - og det er helt klart ikke godt nok. Så stem nej til det du ikke er tryg ved, og stemmer du nej nu får du også muligheden for at stemme ja til noget andet senere. Stemmer du blankt afgiver du dig retten til at beslutte noget. Et ja betyder du ikke får chancen for nogensinde at stemme nej til noget, for der kommer i så fald ikke flere afstemninger.

Steffen Gliese, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

"Ikke et nej, da jeg absolut ikke ønsker at signalere et ønske om at vi skal lukke os tættere omkring os selv."

Fortolkerens magt; men det er immervæk sådan at Danmarks politiske ageren i tilknytning til et eventuelt nej vil afgøre fortolkningerne af det, i hvert fald influere betydeligt på dem ... så ja-sigerne skal jo bare lytte og være kreative sammen med nej-sigerne, hvis resultatet falder ud til sidstnævntes fordel. Problemet er imidlertid at det vil man absolut ikke, hvorfor samme man vil stå i en lettere afmægtig situation - og det er den deraf affødte (indre) tilstand hos ja-sigerne, som det må handle om, når de taler om kaos og utryghed efter et nej. Ude i verden kan tingene sagtens bære konsekvenserne, det kan menneskene og samfundene også. Forudsat at der ikke går mobbepolitik i den fra det øvrige EU, forstås (fra pæne mennesker til pæne ditto).

Problemet er, at vore politikere bruger for meget tid på slagord i stedet for reel information til borgerne om hvad indholdet reelt indebærer i fremtiden.

Det skyldtes ikke borgerne er for dumme, men derimod politikerne ikke tør tage debatten med folket, fordi de er bange for de spørgsmål der kan komme med reelt indhold.

Hvis folket ikke er godt nok til politikerne, er mit råd, så find ud i verden og find jer et andet folk der vil regeres af jeres floskler i steder for.

Det begyndte med EF i det små, og handlede kun om "flæskepriser", men det er længe siden, og fjolserne der dengang talte om "en union", var skrupskøre, og nu taler vi snart ikke længere og EU men om Unionen i stedet for.

Åh de herligheder som vi vil få ved at stemme JA, men som også anført tidligere i tråden så findes der Interpol for uden Europol som tager sig af grænseoverskridende kriminalitet, og dertil kommer sandelig også noget der hedder Frontex, hvoraf det sidste tager sig af beskyttelsen af EU's ydre grænser.

Det sidste har vi ikke set meget til i de forgangne måneder, hvor hundredtusinder er væltet ind over EU's grænser uden at blive standset af Frontex eller blive registreret, selv om vi årligt betaler mia. til Frontex.

Vedrørende Interpol og Europol, så har vi heller ikke fået oplyst hvem der tager sig af hvilke opgaver de hver for sig løser, men i "JA 'ets" navn er vi blevet bombarderet med pædofili, enhver forældres angst er der spillet på politisk.

Hvad med alle de udviste fra Danmark grundet grov kriminalitet, - Nå JA, dem ser vi igen ugen efter hjemsendelsen, for vi har jo fri bevægelighed indenfor EU's grænser, ikke sandt!

Hvad for resten med mia. svindelen med CO2 kvoterne, som har kostet EU's kasser mia., men som ikke er blevet efterforsket af nogen Europol myndighed, og man skulle vel mene at, netop Europol skulle være lidt om sig i den anledning, men her drikkes cafe latte på kontorerne i stedet.

Kom ud af busken kære politikere og fortæl om virkeligheden i stedet for, sådan som vi kan opleve den i medierne, - det er kun jer selv der bærer skylden for vores mistro på demokratiet, når i ikke demokratisk optræder og fortæller os de reelle fakta om det vi nu skal stemme om.

Espen Bøgh, dialog betyder magtafgivelse - medmindre at den er fingeret. Så hvis politikerne skulle begynde at fortælle reelt om alt dét, de ikke ved ... men håber og tror og gætter inderligt på i megafonerne, ville de miste magt. Og hvis de tilmed skulle begynde at lytte og rent faktisk forholde sig og handle sufficient i medfør af den brede befolknings udtrykte behov, ville endnu mere magt gå fløjten. Og hvad er det hele så 'værd'?

Overlad det til vælgerne at bestemme din korrupte fladbuk!

Synes nu at Asger Aamunds begrundelse for et nej, er dagens morsomste:
»Man køber jo heller ikke en lejlighed i en ejendom, der er dømt til nedrivning«

Jeg er for længst nået det stadie, at jeg får en yderst kedelig kvalme, når Martin Lidegaard udtaler sig om dette eller hin.

Denne ubehagelige situation, som jeg så at sige ikke er herre over, thi denne levebrødspolitiker har det jo med at tone frem ustandseligt, fik ekstra næring i forsommeren 2014, hvor Martin Lidegaard udtalte, at han gerne så Niels Holck udleveret til Indien for retsforfølgelse, bla. med den begrundelse, at Indien jo var et demokrati ... et demokrati? Manden må være fra forstanden, og eneste fornuftige jeg kan udtrække af denne håbløse tankevirksomhed er, at det åbenbart er således at Martin Lidegaard opfatter demokratiet ... så hvad jeg vil stemme giver sig selv derefter!

En leder i Politiken, og hvor storebroren som bekendt er chefredaktør, bakkede vores daværende håbløse udenrigsminister op og kaldte Niels Holck i lederen for en forbryder, skønt han aldrig er blevet dømt. Læs især kommentarerne under lederen, og som heldigvis afslører, at vi danskere sagtens kan tænke selv, og dermed skille skidt fra kanel, så vi er nok ikke så dumme som levebrødspolitikerne gå og bilder hinanden ind:

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2311044/vaabensmugleren-niels-holck-...

Det var landbruget, som stemte Danmark ind i EF i 1972. Og det er vist ikke gået alt for godt. For tilbage står et dansk landbrug nærmest ruineret med en samlet gæld på vanvittige 360 milliarder kr..

...Jo, det er sandeligt gået godt med et Danmark i EU.

Jens Jørn Pedersen

Støt JA-sigerne, stem NEJ!

john andy houbo Pedersen

Dilemmaet er er politikerne troværdige så man kan stemme JA eller skal man stemme Nej så 90 mandater ikke kan bestemme ALT

Sören Tolsgaard

Henrik Leffers -

"Måske i (danskerne!) først finder ud af det, når vi (de nordiske lande) pludseligt står med 1-2 millioner flygtninge (!) fra de baltiske lande, fordi endnu en vanvittig højre-regering (f.eks. i Letland) udviser de 40% af befokningen, som ikke har statsborgerskab i landet, fordi de kun taler russisk... -Så er vi altså nærområdet og delvist selv skyld i problemet!"

Ovenstående er noget af en overdrivelse. Letland synes at have succes med at anvende en assimilerende strategi, der måske forløber nogenlunde civiliseret ligesom i det danske grænseland.

"By 2011, more than half of non-citizens had taken naturalisation exams and received Latvian citizenship. Still, today there are 290,660 non-citizens in Latvia, which represent 14.1% of population."

https://en.wikipedia.org/wiki/Latvia#Restoration_of_Independence_in_1991

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Leffers.

Jeg er for så vidt enig i din beskrivelse, men når til en anden konklusion (hvis jeg forstår dig rigtigt). Et "ja" vil jo netop betyde, at man ikke vil indgå i et forpligtende EU - samarbejde om flygtningepolitikken.

Det samme vil et "nej" umiddelbart - så spørgsmålet om flygtningepolitikken må løses på anden vis efter afstemningen, hvor jeg håber, at der er stemning for en solidarisk løsning.

Sören Tolsgaard

I øvrigt bør den baltiske problematik (= at Baltikum allerede har betydelig etnisk diversitet pga. indvandring under sovjettiden) vel være en faktor, EU bør tage hensyn til, når man debatterer flygtningekvoter, ligesom det generelt er forståeligt, at EU's fattigere lande i øst og syd ikke magter at tage flygtninge/indvandrere i den grad, som vestlige "foregangslande" har lagt op til.

Tværtimod har de fattigere EU-lande allerede afgivet en stor del af deres yngre årgange som indvandrere til det nordvestlige EU, og mange af de i randområderne tilbageværende ældre betragter forståeligt nok EU's udvikling med stadig større skepsis.