Læsetid: 1 min.

Danmark vinder prisen som dagens fossil ved COP21

Verden har gennemskuet den danske regerings dobbeltspil, lyder det fra de danske ngo’er
Klimaminister Lars Chr. Lilleholt og den danske regering modtager prisen som dagens fossil ved COP21 i Paris. Arkivfoto: Nicolai Lorenzen/Polfoto

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt og den danske regering modtager prisen som dagens fossil ved COP21 i Paris. Arkivfoto: Nicolai Lorenzen/Polfoto

3. december 2015

Den danske klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), har i dag vundet den traditionsrige og lidet flatterende ’Fossil of the Day’-pris ved klimatopmødet COP21 i Paris. 

Prisen tildeles det land eller den aktør, der har gjort sig mest bemærket i negativ forstand over det seneste døgns forhandlinger ved klimatopmødet. Det er den internationale ngo Oxfam, der har indstillet Løkke-regeringen til prisen, som 950 ngo’er organiseret i Climate Action Network (CAN) står bag.

Prisen er fuldt fortjent, lyder det fra de danske ngo’er. 

»Det er fuldt fortjent, at regeringen nu bliver udstillet for at køre rent dobbeltspil, hvor Løkke og Lilleholt på den ene side skærer drastisk på klimaområdet på den hjemlige finanslov for så at tage til Paris og foran verdenssamfundet bryste sig af fortsat at være et foregangsland. Heldigvis er nomineringen med til at vise både Danmark og andre lande, at det er uacceptabelt at pryde sig med falske fjer her på klimatopmødet,« siger klimapolitisk rådgiver i Greenpeace Jens Mattias Clausen. 

John Nordbo, klimachef i WWF Verdensnaturfonden, siger, at den danske regering er blevet gennemskuet. 

»Regeringens svækkede ambitioner er virkelig noget, der bemærkes ude i verden. Det er trist, at vi, der engang inspirerede hele verden, nu bliver trukket gennem et søle af hån og latterliggørelse og får sådanne priser, som ikke ligefrem er af typen, man stiller frem på kaminhylden,« siger John Nordbo, og fortsætter:

»Resten af verden har gennemskuet den danske regerings spin. Vi er – selv om det tit lyder sådan, når regeringen holder skåltaler i udlandet – ikke længere duksen i klimaklassen.«

’Fossil of the Day’-prisen har været uddelt ved hver eneste årlige klimaforhandling siden 1999.

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • curt jensen
  • Morten P. Nielsen
  • Philip B. Johnsen
  • Torben Arendal
  • Palle Yndal-Olsen
  • Benny Jensen
  • Hanne Ribens
  • Carsten Mortensen
  • Anders Vang Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Jan Weis
  • Kirsten Svejgaard
  • Torben R. Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Marianne Rasmussen
  • morten Hansen
  • Torben K L Jensen
  • John Fredsted
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Britta Hansen
  • Jørn Vilvig
  • Peter Jensen
  • Niels Engelsted
  • Torben Skov
  • Benjamin Bach
curt jensen, Morten P. Nielsen, Philip B. Johnsen, Torben Arendal, Palle Yndal-Olsen, Benny Jensen, Hanne Ribens, Carsten Mortensen, Anders Vang Nielsen, Poul Anker Sørensen, Jan Weis, Kirsten Svejgaard, Torben R. Jensen, Niels-Simon Larsen, Marianne Rasmussen, morten Hansen, Torben K L Jensen, John Fredsted, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Jørn Vilvig, Peter Jensen, Niels Engelsted, Torben Skov og Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

"svækkede ambitioner", sikke da en flot omskrivning af; skrot miljøet, det billige skidt, nu skal der tjenes penge.

Hanne Ribens, Bent Gregersen, Poul Anker Sørensen, Kirsten Mindegaard, erik winberg, John Victor Lorck, Max Hansen, morten Hansen, søren ploug, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det værste er, at Løkke Rasmussen og hans regering nok ikke blive flove og ændre deres politik.
Men godt at andre har gennemskuet dem.

Benny Jensen, peter fonnesbech, Poul Anker Sørensen, Kirsten Mindegaard, Dan Johannesson, Søren Haastrup, John Victor Lorck, Max Hansen, morten Hansen, søren ploug, Anne Eriksen, Michael Kongstad Nielsen, Jørn Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Regeringens tilbagerulning af den tidligere regerings klimapolitik viser jo over for alverden, at hvis COP21 ender med en ikke-bindende aftale, ja så kan de enkelte lande jo frit løbe fra deres klima-løfter i INDC-indberetningerne ved at henvise til Danmark.
Det er nok ikke lige det bedste signal at sende oven i bestræbelserne i Paris i disse dage på at fjerne de mange kantede parenteser.

peter fonnesbech, Kirsten Mindegaard, Max Hansen og søren ploug anbefalede denne kommentar

Den danske regering er født i skam, undfanget i afmægtig ambivalens af en tillært hjælpeløs befolkning som kun havde pesten eller koleraen at 'vælge' mellem. I forhold til hvad man allerede har været igennem, er dette klimabad næppe svært for Lars og kompagni at ride af sig. Desuden er der jo de 'friske' penge fra milliardærherrerne at pege på, så alle kan se at det jo faktisk godt kan betale sig at lade de få tage fra de mange; alle er (lige) gode mennesker (af dén grund).

Kirsten Svejgaard, Torben R. Jensen, erik winberg, Anne Eriksen, søren ploug og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Stort tillykke herfra!

Og om de glade modtagere af prisen virkelig er så ligeglade, tør jeg betvivle. Det gælder trods alt deres - både personlige og regeringens - omdømme i verden.

At de dermed også sviner hele det land til, som de angiveligt repræsenterer, det er en helt anden sag...

Calle Hansen, Trond Meiring, Kirsten Mindegaard, Dan Johannesson, Thomas Toft, Kim Houmøller, Torben Skov, Max Hansen, morten Hansen, søren ploug, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er denne regering, som Ja-sigerne til dagens afstemning ønsker at give den fulde magt - til at berige de der så rigeligt på alle andres bekostning.

Kirsten Mindegaard, Thomas Toft, erik winberg, John Victor Lorck, morten Hansen og søren ploug anbefalede denne kommentar

Eller også er det Ja-sigerne til dagens afstemning, der netop ikke ønsker at en regering har alt at sige, men bindes op af Europa...

Bo Rosenkilde, Erling Arne Vetterstein, Kristine Skøtt-Jensen, Max Hansen og Esben Ridder anbefalede denne kommentar

Det er ikke kun dobbelt spin inden for klimapolitik Venstre regeringen fortjener en præmie.

Også på socialområdet står de som en præmie vinder indenfor manipulation og dobbelt spin af den danske befolkning.

curt jensen, Svend Erik Hansen, Erling Arne Vetterstein, Poul Anker Sørensen og Max Hansen anbefalede denne kommentar

Naturligvis kan andre uden for Danmark gennemskue Lars Løkkes politiske løgne...
... det kan de fleste i Danmark såmænd også, men en kombination af national apolitik og mediernes medspil gør, at løgnene accepteres som seriøs politik.

curt jensen, Preben Bollerup, Bent Gregersen, Torben R. Jensen, Thomas Toft, Torben Skov, Anne Eriksen, Max Hansen, morten Hansen, Herman Hansen og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar

Mon ikke internationalt omdømme, eller bare omdømme generelt, udgør en ganske beskeden del af regeringens ambitioner?
Det var trods alt den der sendte en vanvittig racistisk gimpe i verdenspressen med en af de mere usympatiske illustrationer af patetisk småsind i nyere tid.
Faktisk, nu jeg lige tænker over det, har jeg slet ikke tålmodighed til at liste samtlige hjerneblødninger og totalt idiotiske dispositioner Løkke & Co. har foretaget i denne regerings korte levetid. Fra selve ministerholdet, der er så til grin at vores sprog kommer til kort, til feinschmecker-stupide udtalelser i inter- eller nationale fora om; landbrug, klima, Bohrs hjemmebryggede religiøsitet, Danmarks pludselige farvel til socialistiske traditioner - you name it!

Folk synes ikke videre oprørte - bemærkelsesværdigt!

curt jensen, Morten P. Nielsen, Benny Jensen, Bent Gregersen, Carsten Mortensen, Knud Chr. Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Kirsten Svejgaard, Torben R. Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen, John Victor Lorck, Max Hansen, morten Hansen, søren ploug, Rudolf Bay, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Kineserne og inderne vil bygge 1600 nye kulkraftværker til en befolkning, der allerede nu døjer med vejrtrækningen. De er 1.000.000 gange mere en værdig til denne pris.
Vent med at forarges til Cop`en er tom for opfølgning af de løfter, der vil komme.
Beslutninger her til lands tages af Folketinget - ikke Lars Løkke.

"Faktisk, nu jeg lige tænker over det, har jeg slet ikke tålmodighed til at liste samtlige hjerneblødninger og totalt idiotiske dispositioner Løkke & Co. har foretaget i denne regerings korte levetid."
Tak for den hylende morsomme (omend alvorlige) formulering, Gorm.

Carsten Mortensen, peter fonnesbech, erik winberg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Selv tak John - med fornøjelse.
Jeg sidder også med den selvfede følelse der følger indlæg med særlig god rytmik eller sproglig finesse
Arrig og impotent ;)

Carsten Mortensen, Erling Arne Vetterstein og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Åh, hvor befriende, at nogle afslører denne klimamaskepi fra den danske regerings side.

Britta Hansen, peter fonnesbech og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Jørn Stjerneklar

Hold da op til hele menigheden... Men tak til Leo Nygaard for at påpege, at denne afstemning er blandt meget politiske, ikke nødvendigvis ærlige NGO'er, og sætte den i sammenhæng med virkeligheden udenfor andedammen. Set her udefra er Danmark stadig blandt de førende i at få gjort noget ved energisektoren, klimaet, miljøet - det tager tid, men at tro på en flok selvbestaltede NGO'er ser objektivt på sagerne, er bare en anelse naivt.

Leo og Jørn, Det er noget vrøvl, beklager.
Vel udgør udviklingen i bl.a. Indien og Kina en betydelig bekymring. Men i BRIK-landene bringes utallige millioner ud af fattigdom og armod. Prisen er høj, alt for høj, men målet sådan ok nobelt, og de er stadig meget langt fra det vi har nydt, og taget for givet, l i generationer.
Omvendt har vi et af verdens rigeste lande og pr capita største udledere, der kryber sig under en patetisk og fordækt indsats der dårligt registrerer nationaløkonomisk og hvis den gør, er det mest positivt når seriøse cost-benefit-analyser kigger på helheden.
Det er pinligt på så mange planer.

Jørn Stjerneklar

Hej Gorm
Det er en nobel tankegang at kalde udviklingen i bl.a. Indien og Kina 'en betydelig bekymring'. Jeg kunne finde mere velvalgte gloser i den sammenhæng. Men at samtidig påstå at det er den nuværende danske regering, eller den forrige, eller den forrige, der skal hænges ud for at være blandt de værste klimasyndere her i 2015, på trods af generationers vellevned, det er sgu at stramme den, igen, igen. Vi er da forhåbentlig alle blevet klogere med årene alle sammen. Jeg ved, at DK er foregangsland på rigtig mange planer indenfor vedvarende energi og genbrug, ikke mindst fordi jeg har boet udenfor i andre verdener i over 25 år. Så måske vi bare skal tro på den virkelighed, der hersker blandt danskene og på innovationen i det lille land og arbejde videre med den uden hele tiden at nedgøre de mål der er nået, til alles glæde. Og det skal nok blive bedre endnu. Det er jo ganske åbenlyst nødvendigt

Bare lige for en god orden. Prisen vi taler om her, er ment som et semi-humoristisk indlæg i coppen.
Som alle gode jokes er der en kerne af sandhed og hatten passer...

Vi gør nogen ting bedre end mange, men det har aldrig været nær nok. Ikke en gang så det mindede om, og alle ved det. Du ved alle med 3+ aktive hjerneceller.
Så når vi, rige, kloge avancerede nationer, af kortsigtede økonomiske årsager eller tåbelig ideologisk fnidder, skærer betragteligt på en allerede ynkelig indsats, så har det enorm negativ effekt på den allerede bekymrende retarderede nødvendige reaktion.

Jeg husker ikke det præcise tal. Det stod i en notits her i Inf fra August som jeg ikke kan finde nu.
Men Danmark, sindsygt som det lyder - (kan jeg virkeligt huske rigtigt?) betaler i nærheden af 6500 kr pr dansker årligt i støtte til vores forbrug af fossile brændsler, vist nok i transportsektoren primært, omkring 33 milliarder samlet.
Selv hvis vi antager at jeg er helt blæst, hvilket ingenlunde kan udelukkes, og tallet er nærmere 650 pr dansker, bliver det stadig over 3 milliarder til det lort der er ved at slå os ihjel.
Samtidig barberes en indsats; manglende og ubetydelig i det store hele, men trods alt det første beskedne skridt i en nødvendig bevægelse af en rig og avanceret, både i eget og det store billede, foregangs-nation. Det er sgu ikke kønt.
Og så har vi ikke nævnt alle de andre tåbelige gadgets vi har råd til: Sprit nye flyvende bombemaskiner, de er svære at få for mange af, broer, skattelettelser, store biler, store familier osv osv.

Gorm 22.20 - Din tanke forudsætter lighed mellem verdens milliarder. Det sker aldrig.
Et forsøg herpå fører direkte til klimakatastrofen.
Selvfølgelig har du ret i det krav, der må stilles til os og de større af vores slags. Det arbejder de på dernede lige nu. Jeg er ikke optimist mht resultatet.
Altså, ift mit indlæg 18.45 er det dig, der vrøvler.

Mere og mere tyder på at man med rette kan beskylde regeringen for at drive landsskadelig virksomhed.
Den ødelægger Danmarks renomme og skader den del af dansk industrieksport, som har vist størst fremgang/potentiale.
Selv saglige argumenter og henstillinger fra de store aktører i dansk erhvervsliv preller af på ministrene, som vand på en gås.
Undskyld mig, men der er vist kun et udsagn som kan forklare dette: ”Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves”. Aldrig har nogen dansk regering (vist) formået at ødelægge så meget på så kort tid.
Sådanne ledere burde kunne stilles til ansvar for deres gerninger – hvis ikke, er der kun et håb tilbage – at de snarest bliver afsat.
Men med en ”opposition”, som undergraver sin egen troværdighed og støtter regeringen af frygt for DF, ser det godt nok sort ud.