Nyhed
Læsetid: 2 min.

Dramatisk øget opbakning til udviklingshjælp

Flere end tidligere mener, at Danmark skal være førende på bistandsområdet. Markant flere mener, at der sker fremskridt med at løfte folk ud af fattigdom
Flere end tidligere mener, at Danmark skal være førende på udviklingsbistand, der er et øget kendskab til FN’s 2015-mål, markant flere mener, at der sker fremskridt mht. at løfte folk ud af fattigdom, få børn i skole, skaffe rent drikkevand, og langt flere end tidligere mener desuden, at u-landsorganisationerne gør et godt stykke arbejde.

Flere end tidligere mener, at Danmark skal være førende på udviklingsbistand, der er et øget kendskab til FN’s 2015-mål, markant flere mener, at der sker fremskridt mht. at løfte folk ud af fattigdom, få børn i skole, skaffe rent drikkevand, og langt flere end tidligere mener desuden, at u-landsorganisationerne gør et godt stykke arbejde.

jim Watson

Indland
8. december 2015

Danskernes velvillige indstilling til udviklingsbistand har i år taget et gevaldigt hop opad. Dermed er flere års faldende tilslutning tilsyneladende brudt. Sådan lyder konklusionen i Danidas årlige måling af sin informationsindsats, Verdens Bedste Nyheder, foretaget af analyseinstituttet Epinion.

Af nogle af nøgletallene fremgår det, at i mange år har danskerne lidt af en interessant skizofreni på området: Flertallet går ind for bistand, men flertallet tror ikke, at den virker. Sådan er det ikke i årets måling: Mens andelen, der tror, at bistanden virker, i flere år har ligget nogenlunde konstant omkring 46 pct., hoppede tallet i 2015 pludselig op på 56 pct.

Giver vi nok? I flere år har andelen, der mener, at vi bruger for få penge på bistand, været omkring 11 pct., men i 2015 mere end fordobledes andelen brat til 25 pct. (andelen, der mener, at vi bruger et passende beløb, er nogenlunde stabil på ca. 40 pct.). Kun 26 pct. mener i undersøgelsen, at Danmark giver for meget.

Målingen er foretaget i dagene fra den 29. september til den 2. oktober. Det var umiddelbart, efter at regeringens finanslovudspil blev kendt med dets stærke nedskæring af bistanden. Folk blev dermed spurgt netop samtidig med, at oppositionen og udviklingsorganisationer langede hårdt ud efter regeringens udviklingspolitik. Der var altså usædvanlig stærk opmærksomhed om emnet netop i dagene for målingen.

Har det påvirket meningerne, at folk er blevet spurgt, netop som emnet var varmt? I en undersøgelse foretaget et par dage tidligere af Norstat for Altinget, altså før debatten bragede løs, svarede 34 procent, at Danmark bør beskære udviklingsbistanden. Altså: Står begge undersøgelser til troende, har en fjerdedel af dem, der oprindelig mente, at der skulle skæres i bistanden, en uges tid senere, netop som Danida foretog sin måling, skiftet mening.

Målingens tendenser er praktisk talt alle positive for dem, der går ind for bistand: Flere end tidligere mener, at Danmark skal være førende på området, der er et øget kendskab til FN’s 2015-mål, markant flere mener, at der sker fremskridt mht. at løfte folk ud af fattigdom, få børn i skole, skaffe rent drikkevand m.m. Langt flere end tidligere mener desuden, at u-landsorganisationerne gør et godt stykke arbejde.

Stigende opbakning

Undersøgelsen kan ikke bruges til at forklare baggrunden for den markante ændring i folks vidensniveau, vurderinger og opbakning. En tilsvarende udvikling fandt sted, efter Fogh-regeringen i 2003 beskar udviklingsbistanden. Da det lykkedes u-landsorganisationerne at mobilisere folkelig opbakning til bistanden, indså Fogh-Rasmussen, at hans politik var upopulær, hvorefter han genindførte posten som udviklingsminister og hævede igen bistanden. Han erobrede dagsordenen og oprettede sin egen Afrika-Kommission med agitation for at hjælpe kontinentet med støtte til erhvervslivet.

Tilslutningen til bistand faldt dog støt igen derefter, og mens Anders Fogh Rasmussens vinderprogram indeholdt en beskæring af bistanden på en milliard kr., kunne Lars Løkke 14 år senere vinde med løftet om at skære 2,5 mia. kr. af bistanden.

Måske antyder målingen dog både en forklaring – ud over emnets aktualitet – på den stigende opbakning og en opskrift til at fastholde tendensen: Samtidig med væksten i de positive ytringer om udviklingsbistand er andelen af danskere, der oplyser, at de er medlem af en u-landsorganisation, steget med hele 25 pct. fra sidste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har et forslag til hvorledes man kunne samarbejde med DI, Investorer/eksperter, arbejderbevægelsen, virksomheder og andet.

Hver I-land fik random tildelt et antal U-land-venner - tildelt af FN. Lad os eksempelvis sige at DK fik tildelt 3 lande. Således at alle u-lande var dækket ind af et I-lande-sponsor.

De områder man kunne dække var:
* demokrati
* korruption
* bæredygtig produktion (ikke skadelig produktion)
* sundhedsvæsen / helbred
* miljø
* undervisning

Og projektet skulle løbe i 20 år og under styring og udvikling af FN. Landene kan ikke selv vælges - og der må ikke tages hensyn til religion, styreform eller andet.

Den dårlige samvittighed vokser?

Jens Thaarup Nyberg

Ja, tag lidt af overførselsindkomsterne :-/