Baggrund
Læsetid: 3 min.

Har man først sagt ja, er vejen tilbage lang og besværlig

Det vil altid være muligt for Folketinget at trække suverænitet tilbage til Danmark, selv om det er overladt til EU, har justitsminister Søren Pind (V) sagt flere gange. Det vil imidlertid kunne blive meget besværligt, tage flere år og være afhængigt af de øvrige medlemslande, vurderer EU-eksperter
Det, vi afgiver til EU, kan Folketinget altid tage tilbage igen, hvis det er det, man vil, har justitsminister Søren Pind sagt til TV 2 News.

Cicilie S. Andersen

Indland
2. december 2015

Justitsminister Søren Pind (V) har op til afstemningen om Danmarks EU-retsforbehold sagt flere gange, at Folketinget »altid« vil kunne trække suverænitet, som er overladt til EU, tilbage.

Men flere eksperter vurderer, at det kan tage årevis, blive meget besværligt og vil placere Danmark i en position, hvor andre EU-lande vil kunne få betydelig indflydelse på processen.

DR-programmet Detektor har for nylig afdækket, at det efter dansk ret vil være muligt at overlade sig suverænitet til EU, som det vil ske i tilfælde af et ja den 3. december, og så senere tilbagetage den suverænitet, som er overladt til EU.

Læs også: EU-forbehold bliver umulige at fjerne

Efter EU-retten vil det imidlertid kræve en traktatændring eller en anden fælles overenskomst med de øvrige medlemslande, fremgår det af et notat fra Justitsministeriet.

En traktatændring vil imidlertid kunne tage årevis, vurderer flere eksperter over for Information.

»En traktatændring er som udgangspunkt en rimelig tung proces,« skriver juraprofessor Helle Krunke fra Københavns Universitet, der forsker i EU-forfatningsret og europæisk integration, i en kommentar til Information.

Hun tilføjer, at der dog potentielt set kan gøres brug af en forsimplet procedure for en traktatændring i dette tilfælde, men selv hvis det er muligt, vil processen kunne tage flere år.

»Rent politisk kan man risikere, at andre medlemsstater vil benytte lejligheden til også at stille forskellige krav, hvis der åbnes op for en traktatændringsproces. Dette vil kunne forlænge og besværliggøre forhandlingsprocessen,« vurderer Helle Krunke.

Rebecca Adler-Nissen er lektor i statskundskab på Københavns Universitet og forsker i EU’s udvikling og forholdet mellem medlemsstaterne.

Hun har tidligere været ansat som embedsmand i Udenrigsministeriet og har beskæftiget sig med forberedelserne af det danske EU-formandskab i 2012. Hun vurderer, at en løsning, der går ud på at få en fælles overenskomst med de øvrige EU-lande, ligeledes kan vise sig at tage lang tid og være politisk besværlig.

»Det afhænger helt af de andre landes politisk vilje,« vurderer hun. »Derfor må man sige, at grundlæggende set så fanger bordet rent politisk, hvis vi tilslutter os en retsakt«.

Justitsminister Søren Pind (V) har imidlertid flere gange lagt vægt på, at det kan lade sig gøre, uden at omtale hvor besværligt det eventuelt kan blive.

»Det, vi afgiver til EU, kan Folketinget altid tage tilbage igen, hvis det er det, man vil,« har ministeren sagt til TV 2 News i et klip, som Detektor har fundet frem.

Morten Messerschmidt, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, beskylder ministeren for at tale mod bedre vidende:

»Justitsministeren har opført sig bizart. Jeg ved jo, at han ved, hvordan reglerne er skruet sammen, for vi har undervist i præcis det samme materiale på Københavns Universitet,« siger han med henvisning til, at Søren Pind har været såkaldt manuduktør i statsret på universitetet, hvor også Morten Messerschmidt har undervist.

»Derfor må han tale mod bedre vidende, når han render rundt og nonchalant siger, at man altid kan trække suverænitet tilbage,« siger han.

Søren Pind siger, at pointen med hans udtalelser har været at tilbagevise nej-fløjens påstande om, at det aldrig vil være muligt at trække dansk suverænitet tilbage.

»Det er ikke svært at gå ned i Folketinget og vedtage en lov med 90 mandater bag sig og sige, at man nu trækker suverænitet tilbage. Konsekvenserne kan derimod blive store eller små. Det ved vi ikke, for det vil i sidste ende være op til EU-Domstolen,« siger Søren Pind.

Rebecca Adler-Nissen siger, at hvis Danmark skulle tilslutte sig en retsakt, som et flertal i Folketinget senere vurderer var et problem, så ville en praktisk løsning være at få den siddende regering til at arbejde for en ændring af den konkrete retsakt.

Det ville ikke indebære, at Danmark tilbagetrækker suverænitet, men det ville kunne løse konkrete problemer, som Danmark eventuelt måtte opleve med en retsakt.

Læs også: Når EU så fejler, er skaden stor

Begge eksperter, som Information talt med, betvivler heller ikke, at det rent juridisk vil være muligt for Danmark at tilbagetrække suverænitet.

De påpeger alene, at det kan vise sig at være politisk besværligt og en langsommelig proces, hvad enten man vælger en traktatændring eller forsøger at opnå en fælles aftale med de øvrige medlemslande.

Rebecca Adler-Nissen understreger ligeledes, at det selvfølgelig også ville være muligt for Danmark at melde sig ud af EU, hvis der er politisk opbakning til det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gad vist om Pind spiller Lotto...

Anker Fjeld Simonsen

DEWT ER SOM OM POLITIKERNE, FOR AT BERETTIGE DERES egen eksistens uopholdeligt finder på traktater og aftaler at forpligte hinanden på. Enhver idiot der spilder sin tid med for mange sociale medier, som f.eks. jeg, ved da at interpol har eksisteret siden Arilds tid, og er et internationalt politisamarbejde, hvadenten Island er en stat i USA eller Europa, eller ingen af delene. Men der er jo i dag penge, absplut ikke idealisme i politik, så selv de mest ligegyldige armbevägelser skal kortlägges. Tänker man bare lidt over hvad spörgsmålet om den ikke-.officielle kriminalitet angår, altså den som ppolitikerne er forpligtet til at beskäftige sig med, og altså ikke f.eks. frimurerkriminalitet, som de vil påstå hörer ind under monarklets rettigheder, - herunder den feudale ret til at bolle tjenestepiger og andre privilegier - ser det ud til, at det drejer sig om hvert enkelt medlemslands ret til at kigge hinanden i kortene, et spörgsmål hvor forskellen mellem den gamle og den nye ordning medlemsstaterne imellem, synes at väre, at politiet tidligere skulle tage telefonen til en politimedarbejder i et andet land, hvorved der kunne opstå sprogforbistring, dermed fejl vedd udtalelse af fremmede navne, hvilket hämmede sikkerheden mod kriminalitet, mens det i dag drejer sig om at der skrives en it-fil om hver statsborger, der betreagtes som kriminel, så mange politiet nu kan nå, helst på engelsk, for at andre lande kan läse dem, hvorved samtlige europäiske statsborgere, som betragtes som kriominelle af administration, kan anbringes i et fällesarkiv i Bruxelles, der endnu er lukket for andre end politiet, men senere kan anvendes som centralarkiv for alle, som det hedder i Bruxzelles, Europa borgere. Årsagen til de mange terro- rister i Bruxelles er ikke så meget dårlige livsforhold, som forståelsen af at politiet går over til at betragte alle andre Europaborgere end muslimer som belgiere, 3-sproglige belgiere, flamsk, fransk og engelsk, med andre som dialekter. Alle Europaborgere betragtes af centraladministrationen ii Eu principielt alligevel som kriminelle, så selv om det nu kun er politiet der har adgang til filerne, arbej-der unionen fremover på at göre arlivet tilgängeligt for EUs kommission, således af kriminali- seringen af alle andre end islamister,der forventes frivilligt at rejse til en silamistiosk stat, er fuldbyrdet. STEM JA til Europa ikke af den grund, for sådanne kämpearkiver vil blive snart sagt umulige at finde rundt i, men for risiko for voksende frimurertyranni, og Folketingets totale tyrannisering af domstole mod grundloven, afhängig af vekslende folketingsflertals luner.

I et oplæg fra 1997 om EU's indflydelse på vor fysiske planlægning citerede jeg den amerikanske retssociolog Joseph Weiler. Heri hed det:
"Kritikken af demokratiet i EU kan iflg. Weiler behandles med udgangspunkt i 4 spørgsmål:
Hvem udgør det europæiske folk - det europæiske demos? Er der eet eller flere?
Hvorledes er det politiske system (polity) skruet sammen? Er det unitært, føderalt, eller konføderalt - eller noget helt nyt?
Hvilken form for demokrati er der i Unionen? Direkte, indirekte, repræsentativt, korporativt - eller noget helt nyt?
Hvad bestemmer dette demokrati over? Hvor går grænserne for Unionens jurisdiktion?"
Intet af disse spørgsmål kan så vidt man kan se idag - næsten 20 år senere - besvares med blot antydning af præcision. Et ja og dermed en konsolidering af EU's nuværende karakter, vil uddybe den usikkerhed som nu hersker. Et nej kan MÅSKE være medvirkende til at fremtvinge de nødvendige afklaringer. Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.

Alan Strandbygaard

ALTSÅ - HØR NU EN GANG!

Når vi skal til folkeafstemning om noget, så er det fordi det vedrører vores Grundlov. Og så er det alvorligt.

Vi er derhenne, hvor politikerne ikke må gøre noget uden 'at spørge om lov'. Derude hvor selv statsministeren intet har at skulle have sagt. Og det siger jo ikke så lidt. Bossen er ikke længere boss. Han er under loven, lige som alle vi andre.

Og hvad er det så, der gør at befolkningen skal spørges om lov?
Ganske enkelt: Politikerne vil gøre noget der strider imod vores allerhelligste og mægtigste lov. Den lov der står over alt andet: Grundloven.

Denne gang vil vore politikere opløse Danmark som en selvstændig retsstat, og give magten til nogle mennesker, der mener at en fælles europæisk superstat er meget bedre end små ubetydelige lande.
Meningen med EU er, og har hele tiden været: At forme en europæisk superstat, der står over alle landene, og som lovgiver i enhver henseende.

"Men befolkningerne må ikke opdage det."

Uanset hvordan de vender og drejer det, så skal vi danskere overlade magt og myndighed til EU. Det er det der er meningen med denne folkeafstemning. Hvis ikke vi afgav magt, så var der jo ingen grund til at stemme om det, vel?

Stemmer vi ja, så mister vi retten til selv at bestemme i Danmark. Vores regering kommer til at befinde sig I Bruxelles. Og mellem os sagt, så synes jeg allerede at Christiansborg ligger fandens langt fra hvor jeg bor.
I forvejen presser de skiftende regeringer ting ned over hovedet på os, som ikke ret mange af os bryder sig om. Og hovedparten af det de har presset ned over hovedet på os de sidste 20 år kommer direkte fra Bruxelles. Vil vi have mere af den slags? Mere uden at kunne sige stop?

Skal vi overlade vores selvbestemmelse og magt til nogle mennesker, der UDELUKKENDE tænker på penge, og ikke at mennesker skal have det godt?
For det er det der er formålet med EU: Penge. Og intet andet.

Derfor spørger jeg dig, mens jeg kigger dig meget direkte i øjnene:

Vil du have at penge helt skal bestemme over menneskers frihed og liv?

Vil du have en verden, hvor konkurrencestaten er det eneste der tæller, og hvor de fattige holdes i fattigdom for netop at øge konkurrencen og holde lønningerne nede?

Vil du have et land, hvor aktier, hurtigere, større og bedre er det eneste der tæller? Et land hvor mennesker aldrig kan slappe af, og konstant bliver syge? Et land hvor mennesker lærer at penge og succes er det eneste det drejer sig om? Et land, hvor man er villig til at ofre de svage for at de stærke kan blive endnu stærkere? Et land hvor naboen er revnende ligeglad med hvordan det går dig, bare han selv har nok, og tid til alt det han skal nå?

Er det ikke på tide at stoppe op, og tværtimod bevæge os den anden vej igen? Er vi ikke trætte kun at høre om vækst, eksport, bruttonationalprodukt, aktier og børser, udannelse, eksperter, djøffer, og alt det andet forlorne der efterhånden styrer os udenom det der virkelig tæller: At vi mennesker skal have det godt mens vi er her. At vi skal respektere hinanden og tage vare på hinanden i fællesskab?

Det får du IKKE via EU. Det er helt sikkert. Det eneste du får fra EU, er krav om mere vækst og mindre omfordeling, mindre offentlig sektor, mindre offentlig service. Mindre af det hele som er fælles.
Du vil opleve hvordan alt er til salg, bare prisen er den rigtige.

Og hvis du tror at EU er til for at gøre det bedre for de svageste i samfundet, så kan du tro om igen. EU er kun til for at skabe vækst for enhver pris. Og jeg sagde udtrykkeligt: For enhver pris.

EU er ikke skabt med det mål for øje, at afskaffe urimeligheder og sørge for at det menneskelige altid kommer i første række. Hvis du tvivler, så spørg dig selv om hvorfor EU så ikke er en stor udgave af Amnesty International?

- Når du går til valg på torsdag, så stem nej for en sikkerheds skyld. Stem nej for min skyld. Hvis du da stadig har noget til overs for mig.

Anker Fjeld Simonsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anker Fjeld Simonsen

Jegglemte,at arkivbygningen skal ligge i centret for islamiske studier i Molenbeek, således at IS-terro- rister nemmere kan bringe sig i overensstemmelse med deres status i EU fremover som ikke-eksi- sterende gennem selvmordsbombning af det overflödige arkiv.