Læsetid 2 min.

Det gode liv – Citybois

Hvis man behandler andre godt, lyder det fra drengene i popbandet Citybois, så får man det også selv bedre
Hvis man behandler andre godt, lyder det fra drengene i popbandet Citybois, så får man det også selv bedre
20. december 2015

Popduoen Citybois består af Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov, begge 16 år gamle.

– Hvad er det gode liv for jer?

Anthon: »Det gode liv for os? Det må være det gode liv, ligesom Sivas synger om det.«
Thor: »Det gode liv må være, at man mærker efter, hvornår man har det bedst. Man skal ikke være så bange for, hvad andre tænker. Man skal gøre det, man har lyst til, hvis man kan mærke, at det gør en glad og lykkelig.«
Anthon: »Personligt føler jeg det gode liv, når jeg får sådan en sommerfugle-følelse i maven, hvis jeg for eksempel hører en god sang. Det er virkelig glæde for mig. Og hvis man er stolt af sig selv, så føles det også som det gode liv.«

– Hvilke barrierer er der, for at vi kan leve et godt liv?

Anthon: »Jeg synes, at janteloven er en barriere. Det hænger også lidt sammen med det første spørgsmål: Man bliver nødt til at lytte til sig selv og ikke lade andre påvirke en alt for meget. På den anden side kan det selvfølgelig også være rigtig vigtigt, at man kan lytte og lære af andres måde at se tingene på.«
Thor: »Dyremishandling, krig og mennesker, der ikke behandler andre mennesker godt. Det er sådan noget, der påvirker nogle menneskers liv, og som gør, at de ikke har så godt et liv.«

– Hvordan kan vi nærme os det gode liv i 2016?

Thor: »Hvis folk bliver ved med at være søde og gode mod hinanden. Vi skal sørge for at behandle hinanden pænt, og som vi gerne selv vil behandles. For hvis man behandler andre godt, så tror jeg også, at man får det bedre selv.«
Anthon: »Sådan noget som højere sikkerhed mod terror, det ville være med til at skabe en større tryghed. Og så at vi bliver ved med at være glade for, at vi har vores forældre og vores venner. At have en familie betyder rigtig meget for os i hvert fald.«

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

December - et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet og glemt)

Akt XX

Herr Sortseer
Det er jo som en ond drøm...

Herr Hviidjuul
...Som man ikke kan vågne fra igen..

Herr Sortseer
Alt har ligesom peget frem mod netop dette øjeblik...Alt dét, der kom før...

Herr Hviidjuul
...Men vi så det ikke...Og nu, hvor sandheden ikke længere er til at skjule, ja så er det for sent..

Herr Sortseer
Jeg så det nu nok! Men nu er der ikke mere at sige. Der kommer et øjeblik i ethvert slag – enhver kamp – hvor nederlaget ikke længere kan drages i tvivl. Hvor det er...uafviseligt, så at sige!

Herr Hviidjuul
...Hvor man ikke kan gøre andet end at trække sine resterende kugler ud af spillet, og så gå hjem..Med hovedet bøjet i skam!

Herr Sortseer
Dette øjeblik er nu kommet!

Herr Hviidjuul
Nu er det her, dette øjeblik, ja...

Herr Sortseer
Ikke at det ikke kan blive værre, forstås. Det kan det selvfølgelig sagtens. Under så ugunstige omstændigheder må man forberede sig på det værste...

Herr Hviidjuul
...Barbarerne, der efter kampen marcherer ind gennem byens porte..Jublende og lykkelige...

Herr Sortseer
Plyndringer og voldtægt, ja...Det er dagens orden...Håb er der kun, for de der lykkes med at flygte..

Herr Hviidjuul
Men hvorhen? Hvor skal de dog finde fred?

Herr Sortseer
Det er jo som en ond drøm...

Herr Hviidjuul
Som man ikke kan vågne fra igen...

Herr Sortseer
(...)

Herr Hviidjuul
Men hvor er forældrene dog henne, i alt dette? Det er et spørgsmål, som uvægerligt trænger sig på!

Herr Sortseer
Det skal jeg sige Dem! De er inviteret med til festen, selvfølgelig! Ser De dem ikke? De står derovre, i regnen af konfetti! Sidder der back-stage, med en bajer i hånden, og et stolt smil på læben! De smiler, gør de, mens orgiet udspiller sig for øjnene af dem...mens på papiret granvoksne mænd og kvinder, røvpuler deres børn!

Herr Hviidjuul
Åh, pas nu på Deres sprog...Tonen, De ved...Censuren...

Herr Sortseer
Til helvede med tonen! Til helvede med censuren! Denne kulturelle pædofili lader sig alligevel ikke længere skjule...Nej, den udstilles dagligt...I bedste sendetid, tilmed! Man gør børn fortræd, min herre, og De bekymrer Dem om tonen??!

Herr Hviidjuul
Nej, men...Nej, De har ret, Herr Sortseer! Et sådant øjeblik kalder på sprogets værste gloser...De har ret!

Herr Sortseer
’Det gode liv’?!? Mens dette udspiller sig? Mens denne ubønhørlige maskine bare kværner derudad?! Må jeg være fri! Hvilket hykleri! Hvilken kynisme! Vanvid!

Herr Hviidjuul
Det er svært at finde ord...Det er sandt...

Herr Sortseer
Ikke for mig! Dette er en infantil kulturs sidste krampetrækninger! Det er, hvad det er! Når baren lukker, bryder det hele sammen...Bare vent og se! Så stirrer børnene på hinanden, med store bange øjne...og kalder på mor...

Herr Hviidjuul
Men mor kommer ikke?...

Herr Sortseer
Nej, det gør hun ikke....Her gives ingen kære mor! Ikke mere. Ikke længere! Død og borte er hun..et fix for meget...blot råddent kød i en gyde bag Magasin...med sprøjten stadig stikkende ud af armen..

Herr Hviidjuul
Det er slemt!

Herr Sortseer
Det bliver værre!

Herr Hviidjuul
Jo, såmænd!..

Herr Sortseer
(...)

Herr Hviidjuul
(...)

Herr Sortseer
Vi lever i en kultur, som æder sine børn!

Herr Hvidjuul
(...)

Herr Sortseer
Og Ulvene lusker omkring..skaldede små mænd på TV..hvide, desperate smil, sendeflader uden en ridse i lakken..Alle vil de have en bid! En lækker lille bid af kagen, såmænd! Og hvor de dog æder sig fede...svedige og fedtede bliver de..kendte, tilmed... mens blod og indvolde fortæres... men frygt ej! Den klarer man i Sminken! Glorien pudses nemt ren igen..Det store vaskeri, Ak ja! Den ene hånd vasker den anden...Hvad er der ellers at gøre? The show must go on! Stopper først dansen, får tanken ro og rum...Og det må for enhver pris undgås. Det siger sig selv!

Herr Hviidjuul
De har ret, selvfølgelig, men...Børn er dog robuste, ikke sandt? Er det ikke, hvad man siger?

Herr Sortseer
Det siger man. Man siger så meget..Måske tror man endda selv på det..Men det bliver jo ikke mere sandt af den grund! Det ser De vel?

Herr Hviidjuul
Jeg ved ikke om jeg kan udholde at se mere, overhovedet..

Herr Sortseer
Heller ikke jeg!

Herr Hviidjuul
Men man har jo intet valg...

Herr Sortseer
Intet valg overhovedet..Andet end da at vende ryggen til.

Herr Hviidjuul
Det skal fedt hjælpe!

Herr Sortseer
Her er ingen hjælp længere mulig. Nu må det gå sin gang. Lige lukt i helvede! Under almindelig applaus og latter, som gamle Kierkegaard så rammende udtrykte det..

Herr Hviidjuul
Måske er der alligevel håb? Nogle frø ligger jo dybt i jorden..ventende på de rette omstændigheder..I årtier kan de ligge der, gemt og glemt, indtil pludselig en dag...Måske...når alt først er brændt væk..så vil de frø spire?

Herr Sortseer
Et spinkelt håb, skulle jeg mene..

Herr Hviidjuul
Men dog et håb...?

Herr Sortseer
Om De vil! Længere kan jeg ikke strække mig..

Herr Hviidjuul
(...)

Herr Sortseer
Gives der nogen undskyldning? Ja, jeg spørger blot! Findes der een eneste undskyldning for dette overgreb? For denne befamlen af uskyldige børns sjæleliv? For dette kulturens selvmord?

Herr Hviidjuul
Tjaeh....”De vil det jo selv!”...Den hører man da ofte...

Herr Sortseer
Ikke nogen videre god undskyldning, den!

Herr Hviidjuul
Det kan vi ikke være uenige om!

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

"Mor er gået fra os, hvorhen ej vi spø'r
men hun holder a' os, det siger Far, hun gør.
Lillebror er ind i brændeovnen kravl't,
Mor ku' få ham ud, men hun har desværre travlt.
Mor er ikke hjemme, hun er til kongres
i Familjens Fremme, Okay hun har sit læs,
vi må se at klare det naturligvis,
Mor er ikke hjemme, hun er i Paris"
(Ludvig Brandstrup & Mogens Dam - Co-optimistrevyen 1926)

Snyd næsen og hal op i støttestrømperne Bessefar!