Læsetid: 10 min.

Hvorfor skulle der gå 20 måneder, før syvårige Maya kunne gense sin far og mor?

Tirsdag eftermiddag gik syvårige Mayas drøm i opfyldelse. Efter mange måneders boksen rundt med myndigheder og bureaukrati blev hendes forældre og lillebror endelig familiesammenført til Danmark fra det krigshærgede Syrien. Det langstrakte forløb vidner om, hvor dårligt udlændingemyndighederne er i stand til at tage hensyn til barnets tarv, mener en af de danskere, der har hjulpet den syriske pige
Syvårige Maya fra Syrien kom bort fra sin far og bror under flugten ud af Syrien til Tyrkiet og har levet hos sin værge, en moster i Danmark, i 20 månder uden sin familie.

Syvårige Maya fra Syrien kom bort fra sin far og bror under flugten ud af Syrien til Tyrkiet og har levet hos sin værge, en moster i Danmark, i 20 månder uden sin familie.

Indland
12. december 2015

Foran glasdørene i Københavns lufthavn, hvor de rejsende ankommer, venter Maya med en stor hvid sløjfe i sit mørke hår.

Det er tirsdag eftermiddag, den 8. december 2015.

Om få minutter vil den syvårige pige for første gang i 20 måneder se sine forældre og sin lillebror. Hun blev skilt fra dem, da hendes familie flygtede fra Damaskus i Syrien i marts 2014. På grænsen til Tyrkiet blev den bil, hvor hendes forældre og lillebror sad, holdt tilbage, mens hun selv slap over sammen med en onkel. Et halvt år efter, i november 2014, kom Maya til Danmark, mens onklen rejste videre for at søge asyl i Sverige.

Ved siden af Maya står hendes moster sammen med sin familie. De bor et sted på Sjælland, og Maya har boet hos sin moster, siden hun kom til Danmark. Flere af familiens danske venner er også mødt op, og en af dem filmer glasdørene med sin telefon.

Læs også: Syvårige ’Maya’ må selv skaffe penge til at få sin far og mor til Danmark

På filmen ses, at dørene går til side, og Mayas far kommer skubbende med en bagagevogn. Ved siden af går hendes mor og hendes fireårige lillebror. På resten af den korte sekvens ser man en familie, der knuger hinanden, lykkelige af glæde, mens bagagevognen med kufferter står efterladt tilbage og spærrer for de øvrige rejsende.

En lykkelig genforening og glædens stund for en lille familie. En positiv historie fra Danmarks største lufthavn midt i alle historierne om flygtningekatastrofer og lukkede grænser i EU. Eller …?

Dansk netværk afgørende

En af dem, der er mødt op i ankomsthallen, er Mette Lundsfryd. Hun har boet og studeret flere år i Beirut og derigennem lært Mayas familie at kende.

Mette Lundsfryd taler arabisk og har hjulpet mosteren med at søge opholdstilladelse til den lille pige og siden få søgt om familiesammenføring til forældrene. På det seneste har hun fået arabiske venner i Beirut til at rende den danske ambassade på dørene, og hun har også samlet ind blandt venner og familie for at kunne købe tre flybilletter Beirut-Frankfurt-København.

Hun har desuden kontaktet advokater, politikere og medier for at sætte fokus på, hvor langsomme danske myndigheder har været om at behandle syvårige Mayas sag.

Dagen efter familiens ankomst sidder vi i Mette Lundsfryds køkken i Københavns nordvestkvarter. I går eftermiddags kørte hun forældrene, Maya og lillebroren hen til mosteren, hvor de skulle overnatte for første gang i Danmark.

Stupide beslutninger og svigt

Selv om FN’s Børnekonvention foreskriver, at uledsagede mindreåriges sager skal behandles på en »positiv, human og hurtig måde«, er der gået mere end et år, fra Maya kom til Danmark, til hun kunne se sine forældre igen. Det har været et forløb under al kritik, mener Mette Lundsfryd.

»For mig sætter den lange ventetid en tyk streg under, at der ikke findes en tilstrækkelig retssikkerhed for mindreårige flygtningebørn i Danmark. Det er ikke Danmarks skyld, at hendes forældre ville flygte fra Syrien, men danske myndigheders stupide beslutninger har trukket tiden i langdrag for Maya, så hun risikerer at være traumatiseret i mange år,« siger Mette Lundsfryd.

Hun peger på, at der er andre børn, hvor sagen ikke ender så godt som i Mayas tilfælde. Mette Lundsfryd kan ikke se anden forklaring, end at disse børn ikke har tilsvarende kontakter blandt danskere og ressourcer til at kontakte journalister, politikere og advokater, som Mayas familie har haft.

En uge inden familiens ankomst skrev Information en forsidehistorie om den syvårige pige, fordi det trak ud med at få forældrene til Danmark, selv om de halvanden måned tidligere havde fået tilladelse til at blive familiesammenført med deres datter i Danmark. Med til historien, som bredte sig til andre medier, hørte, at danske myndigheder ikke ville betale for flybilletterne, fordi syvårige Maya var for ung til at blive anerkendt som flygtning.

Mette Lundsfryd er ikke i tvivl om, at dét satte skub i processen.

»Det er skræmmende tydeligt, at der må være et tæt samspil mellem, at sagen bliver rejst i Folketinget og et forsidefoto af en lille sød pige, der har ondt – dét kan Danmark ikke tåle, og så sker der endelig noget,« siger hun og peger på, at fortællingen om en lille pige på flugt adskilt fra sine forældre og lillebror er »næsten den yderste skrøbelighed, vi kan forestille os«.

»Men når der skal så meget til fra en masse folk, der skal mase på for at få myndighederne til at behandle sager om mindreårige flygtningebørn særligt hurtigt, så viser det efter min mening et systematisk svigt af hensynet til barnets tarv hos danske myndigheder.«

Født i Yarmouk-kvarteret

Maya og hendes lillebror er født i Yarmouk-kvarteret, en bydel i den sydlige del af Damaskus. Også hendes forældre er født og opvokset i det kvarter, hvor der tilbage i 2007 boede over 100.000 palæstinensere. Ifølge Mette Lundsfryd var Yarmouk-kvarteret et af de første steder i Syrien, hvor statsløse palæstinensere kunne få lov at eje deres egen bolig, og kvarteret var indtil for få år siden kendt som et område, hvor turister og beboere i Damaskus blev lokket til af teatre, cafeer og et blomstrende handelsliv.

Den syriske borgerkrig har ændret alt. Yarmouk-kvarteret har således været under belejring af Bashar al-Assad-regimets styrker, så beboerne har været næsten helt afskåret fra mad, vand og elektricitet. De vanskelige livsvilkår fik Mayas forældre til sammen med andre familiemedlemmer i det tidlige forår 2014 at tage den vanskelige beslutning om at flygte mod nord op til den tyrkiske grænse.

Da forældrene og lillebroren i marts blev afvist på den tyrkiske grænse, mens Maya sammen med sin onkel var sluppet igennem, måtte forældrene og lillebroren vende tilbage til Damaskus. På grund af belejringen kunne familien dog ikke komme ind i Yarmouk-kvarteret, men måtte sammen med mange andre søge tilflugt i en nedlagt skole i nabokvarteret Tadamoun.

»Faren var fanget i et svært dilemma,« fortæller Mette Lundsfryd, der flere gange har talt med ham i telefon fra Syrien. Skulle han alene forsøge at flygte en gang til og komme op til Danmark til sin datter?

»Det har virkeligt plaget ham, samtidig med at livsbetingelserne har været meget vanskelige,« siger hun.

Da Maya kom til Danmark i anden halvdel af november 2014 og blev efterladt hos sin moster, kørte Mette Lundsfryd dem næste dag til Sandholmlejren for at få pigen registreret som flygtning.

»Der fik vi i første omgang at vide, at vi ikke kunne få hende med hjem, men at hun måske skulle indkvarteres,« husker Mette Lundsfryd.

Det lykkedes at få Maya med tilbage til mosteren, som også blev udpeget som værge for niecen. Men så var det, som om sagen gik i stå, husker Mette Lundsfryd.

»Jeg ringede og rykkede både hos Udlændingestyrelsen og til Sandholm, og jeg fik også hjælp fra advokat Hannah Krog. Advokaten kunne så få oplyst fra chefen for Børnekontoret i styrelsen, at Mayas sag ville blive hastebehandlet,« husker hun.

Moster udelukket fra møde

Alligevel gik dagene, og der skete ikke noget før februar 2015, hvor Maya blev kaldt til asylsamtale hos Udlændingestyrelsen i Sandholm.

»I februar, hvor Maya talte med de tre voksne, fik vi at vide, at vi ville få en afgørelse i løbet af 14 dage. Men uanset hvor mange gange jeg ringede til styrelsen eller sendte mail, kunne jeg ikke få noget at vide.«

I slutningen af april skrev Mette Lundsfryd en kronik i Information om Mayas situation.

»Hvorfor er det efter mere end fem måneder stadig ikke muligt at give Maya svar på hendes asylsag?« lød det centrale spørgsmål. Først efter en henvendelse fra advokat Hannah Krog afgjorde Udlændingestyrelsen sagen den 26. maj med et afslag: »Vi har i dag truffet afgørelse om, at ansøger ikke er tilstrækkelig moden til at få sin ansøgning om asyl behandlet,« skrev styrelsen og tilføjede, at den »snarest« ville afgøre, »hvorvidt ansøger kan få meddelt opholdstilladelse på andet grundlag end asyl«.

Mette Lundsfryd husker det som en formel og »meget ufølsom måde«, myndighederne her meddelte sig på:

»Det gav en endnu større usikkerhed i en i forvejen usikker situation.«

Principielle overvejelser

Maya (t.v.) genforenet med sine forældre og lillebror i Kastrup Lufthavn i tirsdags.

Tre dage senere fik Maya en opholdstilladelse gældende til, hun fylder 15 i 2023. Senere forklarede Teresa McNair, souschef i udlændingestyrelsen, til Politiken, at årsagen til den lange sagsbehandlingstid for Maya var »principielle overvejelser på daværende tidspunkt omkring behandlingen af sager vedr. de uledsagede under 12 år«.

Mette Lundsfryd hjalp derefter mosteren til på Mayas vegne at søge familiesammenføring med sine forældre.

Så blev det sommerferie. Dagene og ugerne gik, uden at der kom svar.

»I august fik vi brev om, at der ville gå tre eller fem måneder, før vi fik et svar. Hvis sagen var ukompliceret, var det tre, men var den kompliceret var det fem måneder. Andet fik vi ikke at vide.«

I september ringede Mayas far endnu en gang fra Damaskus, husker Mette Lundsfryd.

»Han var dybt ulykkelig og spurgte om, hvor længe de skulle vente. I baggrunden kunne jeg høre en masse larm med noget metalagtigt, der brasede sammen. Han fortalte, at det var et bombeangreb, og så røg forbindelsen,« husker hun.

Efter samtalen hyrede Mette Lundsfryd advokat Eddie Rosenberg Khawaja fra Homann Advokater. Penge til salæret fik hun fra sine venner og familie.

»Det var nødvendigt med en advokat, for myndighederne ville ikke høre på os eller svare på vores henvendelser,« siger hun.

Næste problem var underskriften på skemaet om familiesammenføring. Her havde Mette Lundsfryd fået at vide, at mosteren som Mayas værge skulle skrive under. Men nu tvivlede styrelsen på, om Mayas forældre vitterligt også var pigens forældre.

Artikler satte skred i sagen

»Det var en absurd forestilling, og det var med til at trække tingene i langdrag. Det havde myndighederne jo allerede anerkendt, i og med at mosteren var blevet udpeget som værge for Maya. Det giver jo netop kun mening, hvis der er en familierelation,« som Mette Lundsfryd påpeger.

Det lykkedes hende på mobiltelefonen at få sendt et foto af skemaet til forældrene, der et eller andet sted i Damaskus fik det printet ud, fik skemaet underskrevet og sendt retur som et foto i slutningen af september.

»Vi fik så det svar fra Udlændingestyrelsen, at vi kunne regne med et svar i slutningen af januar eller begyndelsen af februar 2016,« erindrer Mette Lundsfryd og slår fast:

»Dermed havde vi sort på hvidt, at myndighederne ikke behandlede Mayas ansøgning som en hastesag. På den baggrund kontaktede vi folketingsmedlemmet Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der stillede en række spørgsmål til sagsforløbet.«

Den 19. oktober beskrev Politiken, hvordan den syvårige Maya var havnet i »en dansk nervekrig«. Mette Lundsfryd er overbevist om, at artiklen var med til at fremme sagsbehandlingen. I hvert fald havde Udlændingestyrelsen bare tre dage senere færdigbehandlet ansøgningen, hvor afgørelsen ellers var blevet berammet til januar-februar.

Mette Lundsfryd kontaktede derefter den danske ambassade i Beirut.

Sagen var nemlig, at forældrene som statsløse palæstinensere ikke kunne få lov at krydse grænsen til Libanon, hvis ikke de først fra ambassaden havde fået en bekræftelse på et møde. Desuden skulle de være ude af Libanon senest 48 timer efter at have krydset grænsen fra Syrien. Det gjorde heller ikke sagen lettere, at Maya på grund af sin unge alder ikke havde fået flygtningestatus. Derfor kunne hun ikke få assistance fra Dansk Flygtningehjælp, lige som staten ikke ville betale for lillebrorens og forældrenes rejse til Danmark.

Mette Lundsfryd lavede endnu en indsamling i sit netværk til flybilletterne, og hun fik en bekendt i Beirut til personligt at henvende sig på den danske ambassade.

»Han brugte en masse tid på at forsøge at få et møde i stand, men fra ambassadens side blev udskudt igen og igen. Der blev heller ikke svaret på hverken mine eller advokat Eddie Khawajas henvendelser.«

Først den 1. december lykkedes det for Mette Lundfryds bekendt at få et møde og komme til at tale med e0n fra ambassaden. Det var samme dag, Information bragte artiklen om syvårige Maya på forsiden (se boks) efter at have ringet til ambassaden for at høre om sagen.

»Min ven har fortalt, at en på ambassaden gav tilsagn om, at forældrene kunne få en aftale, men først til januar. Da han så sagde, at det var Mayas forældre, der var tale om, skete der pludselig noget. Efter noget ventetid fik min ven besked på, at forældrene kunne få en aftale meget hurtigere, nemlig allerede mandag den 7. december. Igen er jeg ikke i tvivl om, at pressens behandling har betyder, at sagen er blevet fremmet.«

Sent søndag aften den 6. december kom forældrene og lillebroren til Beirut. Mandag var de på ambassaden. Tirsdag eftermiddag landede de i Københavns lufthavn.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Udlændingestyrelsen.

»Vi har tavshedspligt, og kan ikke udtale os i detaljer om en konkret sag. Men vi har fået et afbud og derfor holdt et møde, hvor vi blev klar over sagens sammenhæng, og det har ført til, at familien har fået en aftale,« siger Svend Wæver, Danmarks ambassadør i Beirut.

Han oplyser, at der er meget stor travlhed på ambassaden for tiden, måske fordi der er flere fra Syrien, der nu kan søge om familiesammenføring.

»Henvendelser bliver registreret og behandlet i den rækkefølge, som folk henvender sig. Min personlige opfattelse er, at jeg kan ikke gradbøje mellem meget sårbare flygtninge. Når jeg ser de familier, der kommer fra Syrien – ofte med små børn – så har jeg meget svært ved at sige, at den ene familie er vigtigere end den anden. Derfor behandler ambassaden sagerne, efterhånden som de dukker op,« siger Svend Wæver til Information.

Maya er et opdigtet navn. Information er bekendt med pigens rigtige navn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Det er jo en rigtig feel-good historie med veldefinerede skurke og en smuk afslutning.

Jeg glæder mig i den grad over, at Maya har fået sin familie samlet i Danmark.
Med samtidig illustrerer historien, at de millioner af flygtninge, der ikke har et netværk, der kan honorere en dansk advokat eller få stillet spørgsmål i Folketinget eller kan få adgang til danske medier som Politiken og Information, er solgt til stanglakrids.

Et eller andet sted må løsningen ligge i en gedigen indsats i nærområderne, der kommer alle flygtninge til gode.

Endnu et eksempel på, at vi skal lukke EUs grænser sådan at både pigen og familien kan blive sammen i nabolandene.

Jeg kan allerede af kommentarerne ane ideen om "familiesammenføring i nærområderne" som del af den "nødvendige afvisningshumanisme", som er ved at opstå hos nogle.

Sabine Behrmann, Jørgen Steen Andersen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Kenneth Graakjær og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

Du står overfor en lang og usikker flugt med din familie. Du ved at der er krig og at der er farer der lurer på flugten fra borgerkrig. Men du lader dit barn på 5 år ( 7 år nu) flygte alene med sin onkel selvom du følges med din kone og yngste barn....
Hvorfor skal pigen følges med onklen? Hvorfor holder du ikke sammen på din familie. Er det fordi det er nemmere at krydse grænser med små børn overfor grænsevagter.
Det virker som en plan der trak ud i 20 måneder.

Den præcedens der skabes i denne sag er det glade vanvid, det kan enhver vel se!

Else Marie Arevad

Peter Nielsen, som det er beskrevet i artiklen, var det ikke planen, at Maya skulle rejse kun sammen med onklen, men ved et uheld blev de skilt fra Mayas forældre og lillebror, og onklen ville altså videre til Sverige.
Men i andre tilfælde har det undret mig, at familiefædre efterlader deres koner og børn i en mildt sagt usikker situation for at rejse alene til Europa, ganske vist i håbet om at få familien hertil senere.

Hver en flygtning er et individ med en individuel skæbne - et bureaukrati der sætter barrierer op uden systematik uden faste rammer men efter tilfældig sagsbehandling kræver en enorm indsats fra civilsamfundet fra de netværk der etableres rundt om den enkelte - alle syge i klemme i det kommunale system er udsat for nøjagtig det samme - dit netværk og dine ressourcer bestemmer din skæbne - ikke lov og ret - men hver sag vundet og oplyst baner vejen for flere - derfor skal sagerne kæmpes og oplyses - så tak for det og må flere blive hjulpet og flere blive oplyst - bureaukratiet virker ikke

Britta Hansen, Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Sikre korridorer som dem der er etableret mellem flygtningelejre i Libanon og sikkerhed i Canada er den værdige løsning - EU kan ikke blive enige om at stå sammen og FN har ikke flere penge til nødhjælp - derfor flygter familier på bedste beskub og i panik

Jørgen Steen Andersen

Hvem skal bedømme graden af modenhed?
Eller er ordet modenhed en eufemistisk bortforklaring for ikke at ville tage ansvar.

Jørgen Steen Andersen

Virkeligheden er virkelig ikke noget for små børn.
De er omgivet af inkompetente, uansvarlige, uærlige og umodne voksne.

Else Marie Arevad
12. december, 2015 - 21:26

'Men i andre tilfælde har det undret mig, at familiefædre efterlader deres koner og børn i en mildt sagt usikker situation for at rejse alene til Europa, ganske vist i håbet om at få familien hertil senere.'

For mig viser det, at unge (som regel drenge) sendes af sted alene, den absolutte håbløshed og fortvivlelse i en situation uden andre udveje.

Jørgen Steen Andersen og Jørgen Malmgren anbefalede denne kommentar