Læsetid: 3 min.

Justitia: Der er pres på frihedsrettighederne

Bortset fra enkelte lyspunkter var 2015 præget af en yderligere nedprioritering af retssikkerhed og frihedsrettigheder. Det konkluderer tænketanken Justitia i en ny rapport om årets retspolitiske sager
31. december 2015

Domme, der straffer folk for racistiske ytringer og skærper hvad, der kan tolkes som billigelse af terror.

En aftale om indrejseforbud for hadprædikanter, politiets omfattende løgne om krænkelse af demonstrationsfriheden i Tibet-sagen, udvidelse af Udbetaling Danmarks beføjelser til kontrol af sociale bedragere, SKAT’s ulovlige videregivelse af oplysninger til PET om rejsende uden retskendelse, inddragelse af pas for Syrienskrigere og mulighed for frihedsberøvelse af udlændinge uden domstolsprøvelse.

For ikke at tale om nedlæggelse af Irak-Kommissionen og af udvalget, der skulle evaluere terrorlovgivningen samt en offentlighedslov som i vidt omfang viser sig at lukke ned for den demokratiske kontrol.

Det har været et skidt år for retssikkerhed og frihedsrettigheder, fremgår det af en gennemgang af årets retspolitiske sager, som den juridiske tænketank Justitia har foretaget.

Ifølge tænketankens direktør Jacob Mchangama bunder en del af de nye tiltag i den alvorlige terrortrussel og flygtningekrisen.

»Der er en meget konkret terrortrussel som betyder, at der er stort fokus på national sikkerhed, og en teknologisk udvikling som gør det nemmere at overvåge folk,« siger han. »Flygtninge og migrantkrisen har også medført, at man dels har haft en meget sjusket og overfladisk lovproces, og dels har været villige til at underminere nogle retsikkerhedsgarantier,« siger han med henvisning til den nylige hastebehandling af asylpakken, der gjorde det muligt at frihedsberøve udlændinge uden domstolsprøvelse.

Også i forhold til ytringsfriheden har der været en negativ udvikling. Regeringen valgte ikke ligesom i Norge og Island at afskaffe blasfemiparagraffen efter Charlie Hebdo, og et nyt fokus fra politi og anklagemyndighed har ført til en skærpelse af praksis i sager om ytringer der udtrykker billigelse af terrorisme.

»Man lægger større vægt på at gå efter dem, der hylder terror, og det kan føre til relativt hårde domme,« siger Jacob Mchangama. Et af eksemplerne er en 23-årig mand, der blev dømt for bl.a. billigelse af terror efter, at han fra sin fængselscelle kort efter angrebet på Charlie Hebdo råbte »IS-IS-Islamisk Stat, bare se Paris, Kurt Westergaard, det er dig næste gang«.

Et andet eksempel var dommen mod den såkaldte boghandler fra Brønshøj, Said Mansour, som Jacob Mchangama mener kan få større principiel betydning.

»Landsretten blander fremme og billigelse af terror sammen i dommen, og dømmer ham også for nogle korancitater og fotokollager. Der burde de skelne meget mere,« siger han og henviser til en norsk dom, der for nyligt slog fast, at man slet ikke kan blive dømt for at hylde terrorisme efter et angreb, og at tilskyndelse til terror skal være meget konkret, før det kan føre til dom.

»Der ligger de danske domstoles niveau et helt andet sted. Det giver også noget vilkårlighed i og med, at du kan hylde Bashar Al-Assad, men kan blive dømt for at hylde dem, der kæmper mod ham – heriblandt kurdere som PKK. Så den bestemmelse har dels medført begrænsninger af ytringsfriheden, men også givet en gråzone i forhold til, hvad der er tilladeligt at sige.«

Pres virker

Venstres retsordfører Jan E. Jørgensen kan ikke genkende billedet af, at partiet har været med til at svække retssikkerheden. Men han kan godt forstå kritikken, når det kommer til den hurtige lovbehandling af asylpakken i december.

»Det er bestemt ikke noget, som vi har tænkt os skal blive en vane. Der er gode grunde til at en lovgivningsproces normalt tager den tid, den tager. Det var en undtagelse som skyldtes, at det skulle gå stærkt,« siger han.

»Men omvendt var alternativet, at vi ikke havde nået at få f.eks. transportøransvaret på plads, inden svenskerne indførte deres den 4. januar. Så det var et valg mellem to onder,« siger Jan E. Jørgensen.

Jacob Mchangama påpeger, at der i et år, som ellers har været præget af forringelser af retssikkerhed og frihedsrettigheder, også kan fremhæves positive ting. Der har været en række forbedringer af retssikkerheden i SKAT og skatteminister Karsten Lauritzen (V) har bebudet en eller to yderligere retssikkerhedspakker.

»Der er også kommet solnedgangsklausuler i pasloven, og så blev der indført krav om retskendelse i FE-loven, når FE overvåger danskere i udlandet,« siger Jacob Mchangama.

»Det var et eksempel på, at både civilsamfund og opposition rent faktisk kan lægge pres på, at man på den ene side skal gøre noget i forhold til konkrete trusler, men på den anden side også sikrer at retssikkerheden følger med. Det håber jeg vil blive brugt fremadrettet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Erik Starup

Det er naturligvis beklageligt, at det tilsyneladende går den forkerte vej med retssikkerheden i lovgivningen. Der er måske endnu mere beklageligt, at myndighederne ikke som en naturlig ting altid retter sig efter lovgivningen. Det giver da ikke en bedre retssikkerhed, hvis det er nødvendigt at bevæbne sig med en advokat, for at blive behandlet efter loven.