Læsetid: 5 min.

Lilleholt om Paris-aftalen: Det største øjeblik for mig

Den danske klimaminister er højt oppe over Paris-aftalen – den udstiller den danske regerings svigt på hjemmebanen, siger flere organisationer
Klimaaktivister var på gaden i 10.000-vis i lørdags, hvor klimaaftalen blev indgået. Her rullede de et langt rødt bånd ud gennem gaderne i Paris som symbol på håbet om en god og sammenhængende aftale.

Matt Dunham

14. december 2015

»Det var en fantastisk oplevelse. I den tid jeg har været med som minister, har det her været det største øjeblik for mig.«

Danmarks godt to meter høje minister for energi, forsyning og klima, Venstres Lars Christian Lilleholt, er højere oppe end normalt denne lørdag aften i COP 21-centret i Paris.

»I den tid, jeg selv har været aktiv i politik, kan jeg faktisk ikke mindes at have oplevet noget tilsvarende det, vi oplever her,« siger han.

Paris-aftalen er netop under jubelscener blevet vedtaget i den store plenarsal med et klart signal til verden om at skifte kurs og sætte fart på omstillingen fra sort til grøn energi.

»Det, at hele verden på tværs af de skel, vi kender, på tværs af religioner og politik og konflikter kan enes om at gøre en indsats for, at vores børn og børnebørn og oldebørn også skal opleve en verden, hvor man kan trække vejret og leve en fornuftig tilværelse – og også den udfordring, der ligger i, at en lang række udviklingslande har været påvirket af den adfærd, som vi har i de industrialiserede lande – at vi nu gør en aktiv indsats for at få rettet op på det sammen med de udviklingslande, synes jeg er helt fantastisk,« siger ministeren til en aktivt lyttende skare af danske journalister og ministerielle rådgivere og pressefolk, samlet uden for plenarsalen.

Andetsteds i COP 21-centret er man optaget af, hvordan de smukke visioner og den ny globale ansvarlighed spiller ind på Danmarks egen politik på området.

Klimaaftalen i Paris giver ikke mening, hvis de danske politikere ikke begynder at arbejde på at gøre den grønne omstilling mere attraktiv, siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, til Ritzaus udsendte.

»Hjemme i Danmark skal regeringen nu tage fat på arbejdet med at få omlagt energiafgifterne, så de understøtter og ikke modvirker den grønne omstilling. Vi kan ikke køre videre med en skattepolitik, hvor afgifterne på den grønne strøm er langt, langt højere end afgifterne på olie. Det giver ikke mening,« siger Lars Aagaard.

Regeringens klimaambitioner

Tidligere har det været danske regeringers mål at være fri af fossile brændsler i 2050. Den nuværende regering ændrede det mål til, at Danmark blot skal være ’uafhængig’ af fossile brændsler i 2050, hvilket betyder, at Danmark må benytte sig af fossile brændsler, så længe der blot produceres vedvarende energi nok til at være uafhængig af fossil brændsler.

Regeringen har skåret meget i det i det populære Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, der skal hjælpe Danmark med at nå ovenstående målsætning – det har vakt kritik.

Regeringen vil heller ikke nå den tidligere regerings mål om 40 procent reduktion af CO2 i 2020. Målet er i stedet 37 procent.

En pulje til grønne ildsjæle er skåret helt væk med finansloven for 2016.

Efter 2030 …

Dansk Energi er en af de mange hjemlige organisationer, der har kritiseret regeringen for at ville sænke det danske ambitionsniveau i klimapolitikken fra 40 pct. reduktion af CO2-udledningerne i 2020 til 37 pct. Den kritik aktualiseres her på stedet af Paris-aftalen.

»Det nye, stærke langsigtede mål gør det helt klart, at EU’s og herunder Danmarks hidtidige klimamål slet ikke er tilstrækkelige til at håndtere den udfordring, vi står overfor. Løkke-regeringen må simpelthen hanke op i sig selv og erkende, at nedskæringer på klimabistand, forskning og energimål vil trække os i den komplet modsatte retning af den kurs, som et samlet verdenssamfund nu har udstukket i Paris,« siger klimapolitisk rådgiver hos Greenpeace, Jens Mattias Clausen.

»Danmark må ikke lurepasse,« istemmer John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden.

»Målet om 40 pct. reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2020 skal nås, og der skal skabes klare sigtelinjer for en mere ambitiøs klimapolitik for de næste 10 år.«

Mattias Söderberg, klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, påpeger erkendelsen i den ny klimaaftale af, at de fattige landes befolkninger betaler en høj pris for de rige landes historiske udledninger, og at der derfor – med aftalens ord – skal gøres en indsats for at »håndtere forflytninger forårsaget af klimaændringernes alvorlige konsekvenser«- På dansk: De kommende års mange klimaflygtninge skal hjælpes.

»Dette tema kommer til at få endnu større betydning i fremtiden, og det relaterer sig direkte til den debat, vi har om flygtninge i Danmark. Hvis vi ikke hjælper mennesker med at tilpasse sig klimaforandringerne i tide, bliver de nødt til at søge væk,« siger Mattias Söderberg.

Danmark fortsat i front

Tilbage ved ministerens improviserede pressemøde er entusiasmen fortsat høj.

»Det har været en klar dansk prioritet, at to graders-målet skulle skrives ind i aftalen, og jeg er også glad for, at man relaterer til 1,5 graders-målsætningen,« siger Lars Christian Lilleholt om det mål, der kan give de sårbare ø-stater en chance for overlevelse, og om hvilket klimaforskere forleden i Paris sagde, at det forudsætter, at de globale CO2-udledninger topper og begynder at falde om fire år, og at ilandene skal have afviklet deres fossile energiforbrug allerede i 2030.

»Med de tal, vi kender i dag, når vi en CO2-reduktion i 2020 på 37 pct. Det placerer Danmark blandt de lande i verden, der reducerer udledningerne af CO2 allermest. Det, der glæder mig ved det her, er, at nu får vi resten af verden til at følge det gode eksempel, som Danmark har været i rigtig mange år, og som vi også skal være fremover,« siger Lars Christian Lilleholt.

– Men vi skal ikke selv øge vores politiske ambitionsniveau?

»Vi kommer da til at diskutere, hvad der skal ske. EU har en målsætning om at reducere målsætningerne med 40 pct. i 2030. Det er en meget, meget stor opgave, som også kommer til at kræve en massiv indsats i Danmark i forhold til at nå de mål. Det er ikke en gratis omgang.«

»Men det er da klart, at vi efter 2030 kommer til at øge indsatsen yderligere,« siger den danske minister for energi, forsyning og klima.

Sagt om Paris-aftalen

  • Xie Zhenhua, chefforhandler for Kina, verdens største CO2-udleder, sagde, at aftalen ikke er perfekt: ’Det forhindrer os imidlertid ikke i at tage et historisk skridt fremad. Dette er i sandhed en fantastisk vedtagelse, som tilhører vores generation og os alle.’
  • EU’s klimakommissær, Miguel Arias Cañete: ’Aftalen har alle de søm og skruer, der skal bruges i et effektivt svar på den største udfordring, som menneskeheden står over for.’
  • USA’s udenrigsminister, John Kerry: ’Det er en enorm sejr for hele planeten og for fremtidige generationer.’
  • FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon: ’En monumental succes for menneskeheden. De delegerede har lyttet til de mest sårbares stemmer. Og markederne har nu fået det signal, de har brug for, til at udløse enorme investeringer.’
  • Frankrigs præsident, François Hollande: ’I Paris har der været mange revolutioner. I dag er det den smukkeste og mest fredelige af de revolutioner, der har været.’
  • Indiens miljøminister, Prakash Javadekar: ’I dag er en historisk dag. Det, vi har vedtaget, er ikke blot en aftale, men et nyt ’håbets kapitel’ for syv milliarder mennesker.’
  • Kumi Naidoo, leder af Greenpeace International: ’Klimakampens hjul drejer langsomt, men i Paris er det drejet. Denne aftale placerer kul- og olieindustrien på den forkerte side af historien.’

Kilder: Politiken, DR, Ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Dorte Sørensen
Dina Hald og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Samtidig kæmper hans parti i Danmark for det modsatte. Mindre restriktioner på erhvervslivet og bønderne, mere gødning og pesticider på markerne, mindre forskning. Det klinger underlig hult, men han har da sikkert mødt nogle spændende mennesker han ellers ikke ville møde, og har været til nogle storslåede middage.

Kirsten Kathrin, Kim Øverup og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar

Bondepartiet Venstres nok bedste klima kort.
Landets 20-25 millioner årlige eksport grise står overfor et drastisk fald de kommende år og lande nok på kun at være 5-10 millioner dansk produceret grise, så vi relativt kan nå vores udstukne CO2 udslips mål! Og så slipper vi for at forholde os til, at I-landenes smid væk og køb nyt mentalitet og meningsløse overforbrug, er den sande hoved årsag til al klima balladen.

P.S. Der dog ikke kan ændre på at... problemet IKKE er, at klodens gennemsnits temperaturer er stigende, for det er de jo og har været det de sidste par hundrede år, men at de bilder os ind at de er menneskeskabt og det al sammen er vores skyld. Jo mere skyldfølelse jo mere afgift, så ligetil er klima stuntet strikket sammen, så COP møderne handler først og fremmest om en undskyldning til, at kunne opkræve CO2 afgift.