Lister over krigsdokumenter er allerede tilgængelige

Liberal Alliance vil tvinge regeringen til at offentliggøre lister over dokumenter, som Irak- og Afghanistankommissionen nåede at modtage. Men det er allerede muligt at få sådanne lister, viser en aktindsigt
Mette Bock (LA) har tidligere talt om maksimal åbenhed omkring den nu nedlagte Irak-kommissions arbejde. Det er imidlertid tvivlsomt, om partiet reelt kan – og vil – sikre denne åbenhed.

Mette Bock (LA) har tidligere talt om maksimal åbenhed omkring den nu nedlagte Irak-kommissions arbejde. Det er imidlertid tvivlsomt, om partiet reelt kan – og vil – sikre denne åbenhed.

Joachim Adrian
22. december 2015

Maksimal åbenhed. Sådan har Liberal Alliance igen og igen betegnet partiets tilgang til at få offentliggjort de dokumenter, som den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission nåede at indsamle.

Udenrigsordfører Mette Bock sagde dog i weekenden til Information, at Liberal Alliance i første omgang kun vil forsøge at tvinge regeringen til at få offentliggjort lister over de dokumenter, som undersøgelseskommissionen har indsamlet. I dag henviser hun til, at det beslutningsforslag, der skal bruges til at tvinge regeringen til åbenhed, stadig er under udarbejdelse, og at partiet går ind for maksimal åbenhed. Men hun vil nu ikke svare på, om beslutningsforslaget skal tvinge regeringen til at fremlægge alle dokumenter – og ikke kun lister over de modtagne dokumenter.

Bliver det kun listerne, så er det imidlertid allerede muligt at få adgang til lister over de dokumenter, som kommissionen har modtaget.

Information har tidligere netop fået aktindsigt i sådanne lister. Konkret handler det om hundredvis af sider, der oplister det materiale, som Forsvarsministeriet har overleveret til kommissionen.

Jørgen Albæk Jensen er tidligere medlem af kommissionen og professor i jura på Aarhus Universitet. Han siger, at det udvander Liberal Alliances ønske om at få offentliggjort listerne, når det allerede er muligt at få sådanne lister. Han kan heller ikke se, at det skulle være særlig fornuftigt blot at udgive lister over dokumenterne.

»Det største problem er, at Mette Bock siger, at man så bare kan søge aktindsigt i dokumenterne, der fremgår af listen. Hvis det betyder, at man blot skal følge reglerne for aktindsigt, så er vi næsten lige vidt,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Han henviser til, at det er muligt at få afslag på anmodninger om aktindsigt – eksempelvis hvis en myndighed henviser til, at dokumentet er internt. Det er gældende både i den nuværende offentlighedslov og den tidligere. Hvis kun listerne bliver offentliggjort, så vil det også kunne medføre en lang ventetid på svar på hver anmodning om aktindsigt i de enkelte dokumenter. Og det vil også kunne medføre et stort ressourceforbrug, påpeger Jørgen Albæk Jensen.

»Det er jo ikke så smart set fra statens synspunkt. Det kan jo betyde et kæmpe arbejde,« siger han.

Mette Bock vil ikke svare på kritikken. Hun henviser til, at beslutningsforslaget endnu ikke er skrevet.

Kig på kommissionens arbejde

Men ét er, hvad kommissionen har fremskaffet af dokumenter fra myndighederne. Noget andet er, hvilke dokumenter undersøgelseskommissionens medlemmer selv har forfattet inden lukningen.

»Jeg ville være nok så interesseret i kommissionens eget arbejde med sagen,« siger Carsten Henrichsen, der er juraprofessor på Københavns Universitet.

»Dokumenterne kan give et fingerpeg om, i hvilken retning kommissionens arbejde er gået – indtil den blev nedlagt,« siger han. Det ville derfor være relevant at få indskrevet i beslutningsforslaget, at offentliggørelsen af dokumenterne også omfatter kommissionens eget arbejde, siger han.

Jørgen Albæk Jensen, det tidligere kommissionsmedlem, bekræfter, at kommissionen selv har udarbejdet dokumenter om det foreløbige arbejde.

»Jeg ville ikke være flov, hvis de blev offentliggjort,« som han siger.

Regeringen kan ignorere

Men uanset hvordan beslutningsforslaget fra Liberal Alliance kommer til at se ud, så står det klart, at regeringen juridisk set ikke er tvunget til at følge det – selv hvis et flertal i Folketinget vælger at vedtage det. Det bekræfter flere jurister.

»Det er kun muligt politisk, og kun hvis der er et politisk flertal, som er parat til at gå til yderligheder og gøre et parlamentarisk ansvar gældende, hvis regeringen afviser at følge beslutningsforslaget,« siger Carsten Henrichsen. Han anser det for meget muligt, at regeringen vil afvise at følge et sådant beslutningsforslag.

»Og så er den ikke længere,« siger han med henvisning til, at regeringen kan vælge ikke at følge beslutningsforslaget. I går afviste regeringen da også – i en anden sag om udviklingsbistand – at følge et folketingsflertal, der netop havde vedtaget et beslutningsforslag.

Jens Elo Rytter, der også er professor i jura på Københavns Universitet, er enig i sin kollegas vurdering.

»Men der kan være gode politiske grunde til, at man ikke sidder et folketingsflertal overhørig – blandt andet at man kan risikere et mis­tillidsvotum,« siger han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per Jongberg

" ... så er det imidlertid allerede muligt at få adgang til lister over de dokumenter, som kommissionen har modtaget."

Jeg tror, at jeg vil slaa mig op paa,at gaa ind for stemmeret til kvinder. Jeg er sikker vinder ved naeste valg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Journalistisk og/eller politisk spin?

Liberal Alliances tilbagetog i forhold til offentliggørelse af dokumenter i Irak- og Afghanistankommisionen er pinlig. Det burde være indlysende for journalisten Mette Bock, at en dokumentliste ikke i sig selv giver adgang til noget som helst i forhold til den svage offentlighedslov, som Danmark smykker sig med. Listen kan højst give frustrationer over alle de dokumenter, som ikke vil blive udleveret.

Mere pinligt bliver det for journalisten Mette Bock, at listen tilsyneladende allerede findes.

Det er sådanne spinforløb udtænkt af politiske journalister, som kan føre til den såkaldte politikerlede.

Om Mette Bock kan man bl.a. læse på Wikipedia (https://da.m.wikipedia.org/wiki/Mette_Bock ):

"Mette Bock har i lighed med sin bror, Anders Samuelsen, været politisk aktiv gennem mange år. Først som medlem af Socialistisk Folkeparti, som hun var folketingskandidat for i 1994. Ved valget i 2001 var hun folketingskandidat for Radikale Venstre, hvor hun også , siden for Radikale Venstre ved valget i 2001 og næstformand for partiets landsorganisation indtil 2006. Da Ny Alliance blev dannet i 2007 erklærede hun sin sympati for det nye parti, og har siden september 2010 været Liberal Alliances spidskandidat til Folketinget i Sydjyllands Storkreds."

Man kan også læse om hendes mange hele tiden vekslende roller i og omkring danske politik, hvor hun skifter i roller inden for bl.a. managementkonsulentvirksomhed, journalisme og politik i en hastighed, som er forbavsende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Både Mette Bock og Liberal Alliance er et, men muligheden for afslag på anmodninger om aktindsigt og en afvisning af beslutningsgrundlaget fra regeringens side er uhørt - i det hele taget er selve nedlæggelsen af kommissionen stærkt kritisabel.
Det begynder stærkt at ligne et mis­tillidsvotum, når man sammenholder periodens begivenheder - regeringens levetid!

anbefalede denne kommentar