Læsetid: 10 min.

Ministerier bruger flittigt kontroversiel mørklægningsbestemmelse

Selv om paragraf 24 i offentlighedsloven om ministerbetjening skulle anvendes ’restriktivt’, har ministerierne i lovens første halvandet år brugt den omstridte paragraf til at hemmeligholde oplysninger og dokumenter i 360 tilfælde. Og kun i hver femte sag har ministerierne kompenseret ved at benytte reglen om meroffentlighed, viser den hidtil største undersøgelse af den nye offentlighedslov, som Information har gennemført
Da et flertal i Folketinget i foråret 2013 vedtog den nye offentlighedslov, understregede daværende justitsminister Morten Bødskov (S), at paragraf 24 ikke bare skulle anvendes i flæng, men at paragraffen tværtimod skulle fortolkes og anvendes restriktivt.

Jakob Dall

28. december 2015

Husker du sagerne om frasalget af DONG-aktier, SKAT’s fejlbehæftede ejendomsvurderinger, Retsudvalgets aflyste besøg på Christiania, listeriabakterierne i rullepølser eller Lars Løkke Rasmussens velspækkede miljøorganisation GGGI?

Alle disse sager – og mange, mange flere – har noget til fælles: De indeholder oplysninger og dokumenter, som offentligheden ikke må få kendskab til, fordi de holdes hemmelige af myndighederne med henvisning til den mest omstridte del af den nye offentlighedslov, nemlig lovens paragraf 24 om ministerbetjening.

Information har lavet en opgørelse over antallet af afgørelser på aktindsigt, hvor ministerierne har henvist til paragraf 24 i perioden januar 2014 til juni 2015.

Læs også: Politisk flertal: Vi bliver nødt til at ændre loven

360 gange har embedsmændene anvendt ministerreglen til at mørklægge oplysninger, som der kunne have været adgang til under den gamle offentlighedslov, der gjaldt frem til januar 2014.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niclas Darville
  • Flemming Berger
  • Jan Pedersen
  • Hans Kvisgaard
  • Lau Dam Mortensen
  • Kurt Nielsen
  • Per Meinertsen
  • Ib Christensen
  • Carsten Mortensen
  • Margit Tang
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Philip B. Johnsen
  • Niels Nielsen
  • Jakob Lilliendahl
  • Anne Eriksen
Niclas Darville, Flemming Berger, Jan Pedersen, Hans Kvisgaard, Lau Dam Mortensen, Kurt Nielsen, Per Meinertsen, Ib Christensen, Carsten Mortensen, Margit Tang, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen, Niels Nielsen, Jakob Lilliendahl og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mens almindelige mennesker for mindre og mindre privatliv gemmer magtens elite sig mere og mere bag lukkede døre.

...Meget uheldigt og særdeles udemokratisk for et repræsentativ demokrati.

Mads Berg, Janus Agerbo, Sune Olsen, Lau Dam Mortensen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Vladan Cukvas, Niels Engelsted, Carsten Mortensen, Søren Roepstorff, Mikkel Nielsen, Jens Illum, Calle Hansen, Margit Tang, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Lund, bo thomsen, Thomas Toft, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen, Peter Wulff, Bodil Waldstrøm, Uffe Illum og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne kommentar

Forvaltningerne og deres politikere repræsenterer et langt alvorligere problem end de rådne danske ænder i butikkerne har gjort i denne juletid.

John Damm Sørensen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jesper Jorgensen

ja, rådne politikere er svære at få erstattet eller kaldt tilbage når først de er købt! Måske skulle vi indføre en smiley ordning på politikere på kriterier som: ærlighed, ubestikkelighed, åbenhed, respekt for vælgere og kolleger, pålidelighed i aftaler osv.
Men det kan jo godt være restauranten så bliver lukket og sat under tilsyn!

Per Klüver, Lau Dam Mortensen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Niels Engelsted, Calle Hansen, Margit Tang, Benta Victoria Gunnlögsson og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ligegyldigheden trænger sig på

Ligegyldigheden over for vores hårdt tilkæmpede demokratiske rettigheder er stadig stigende på mange områder. Uden at blinke indskrænker populistiske politikere åbenhed, som skal sikre, at vælgerne kan kontrollere politikerne og som er med til at sikre en kvalificeret debat. Viden er også blevet et skældsord. Med forføriske ord fra politikere om, at de forsvarer vores demokrati, er man i gang med at undergrave selv samme demokrati samtidig med, at usikkerheden i dagligdagen øges.

Samtidig gives den udøvende magt stadig større muligheder. Penge som frigøres pga. vigende humanisme overføres til dem, der har så rigeligt samt til dansk politi og efterretningsvæsen, som med stadig mindre offentlig kontrol kan overvåge og kontrollere vælgerne.

Tænk blot på den seneste afsløring af Skat, der gennem i længere årrække har udleveret oplysninger til Efterretningsvæsnet på ulovligt grundlag. Bl.a. justitsminister Søren Pind er af den beklagelige opfattelse, at sådanne krænkelser af vores privatliv ikke skal have konsekvenser for de skyldige.

En sådan afsløring er netop eksempel på, at demokratiet ikke kan fungere korrekt uden en effektiv Offentlighedslov, som til en hver tid vil udstille en evt. korrumpering af det demokratiske samfund.

Peter Hansen, Mads Berg, Per Klüver, Flemming Berger, Sune Olsen, Hans Kvisgaard, Lau Dam Mortensen, Kurt Nielsen, Vladan Cukvas, Niels Engelsted, Helmut R., Carsten Mortensen, Mikkel Nielsen, Hans Larsen, Calle Hansen, Margit Tang, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Lund, Torben Skov, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen, Anders Jensen, Torben Selch, Peter Wulff, Bodil Waldstrøm, Uffe Illum og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Da et flertal i Folketinget i foråret 2013 vedtog den nye offentlighedslov, understregede daværende justitsminister Morten Bødskov (S) derfor, at paragraf 24 ikke bare skulle anvendes i flæng, men at paragraffen tværtimod skulle fortolkes og anvendes restriktivt.

Hurra. Manden er, undskyld jeg siger det, en antidemokratisk kyklop. Enhver med mikroindsigt i politiske mennesker ved, at den slags lovgivning vil blive misbrugt og det med det samme. Derfor er det så utroligt væsentligt, at den slags lovgivning IKKE bliver lavet. Dette meget enkle forhold udpeger Bødskov som antidemokrat - kyklop fordi han forslaget er enøjet. Slet og ret.

Janus Agerbo, Carsten Mortensen, Torben Skov og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Intet nyt under solen.
Vi ligger som vi har redt.
Det er på tide at børnene vokser op, og tager ansvaret for samfundet.
(Ja jeg taler også om mig selv.)
Vi kan ikke længere skyde skylden på andre: Det er på tide vi bliver kloge af skaden.

Kurt Nielsen, Vladan Cukvas, Arne Lund og bo thomsen anbefalede denne kommentar

Artiklen stiller nej-partiernes kampagne forud for afstemningen om retsforbeholdet i et absurd lys. Gang på gang slog nej-partierne på, hvor næsten paradisiske tilstande vi har her til lands, og hvor højt udviklet vort demokrati er. "De andre" var langt, langt værre, og derfor skulle vi ikke blande os med dem.
Heller ikke det udsagn holdt, og det vidste nejpartierne da også godt, men som så meget af det, der blev sagt og skrevet under kampagnen, var det mod bedre vidende. Og jeg skulle hilse og sige, at i dette spørgsmål var der ingen forskel på højre og venstre side af nej-partierne.

Person(s)ager er i princippet ligegyldige for den demokratiske proces, det er det systemstrukturelle niveau og den folkelig adkomst til magt og ressourcer, som tæller - men alligevel er Morten Bødskovs ansigt for mig blevet (endnu) et symbol på den politiske farce, vort demokraturs ryggesløse løgnagtighed og åbenlyse svigefuldhed. Morten, som bryggede løgne med topembedsmænd og siden som en underbegavet skoledreng med sorte streger i panden måtte bekende det og træde fra. Morten, som nu atter er på vej tilbage til lyset og ansvaret, fordi ærtehalm hænger sammen, den korrumperede opgaveløsning fortsætter og folket er historieløst.

Arne Lund, for en del venstreorienterede var og er den afgørende pointe at mulighederne for at komme korruptionen og depraveringen af den danske stat til livs er langt, langt bedre - eller lad os sige knap så ringe - end de er i en mastodont på lerfødder som EU. Et sort/hvidt skønmaleri af de demokratiske tilstande i Danmark har jeg endnu ikke bevidnet fra seriøse venstreorienterede, og i dét omfang noget sådant forekommer, skal det naturligvis kritiseres sagligt.

Torben Skov, Per Klüver, Flemming Berger, Jakob Lilliendahl, Kurt Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Der har været flere sager, hvor offentligheden har efterspurgt, om fejlen lå hos ministre eller embedsværk.
Nu er det åbenbart, at den herskende klasse beskytter sig selv - vi skyder ikke skylden på hinanden - vi skal samarbejde tillidsfuldt - siger minister og embedsmand til hinanden - du sladrer ikke - jeg sladrer ikke.

Vi befinder os i regulær krigszone: Staten mod borgere med demokratisk sind.
Hvis vi ikke snart smider fløjlshandskerne vil der ikke være noget demokrati tilbage at kæmpe for.

Janus Agerbo, Torben Skov, Flemming Berger, Hans Kvisgaard, Anders Jensen, Kurt Nielsen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar

Men hvorfor er det nødvendigt med så meget lukkethed? Er det fordi politikerne ikke har røv nok i bukserne til at argumentere for deres politik? Er det fordi, de ved at den politik, de fører, er tvivlsom? Forretningshemmeligheder og andet har jo altid været omfattet af offentlighedsloven, så det kan ikke være for at beskytte private aktører. Derfor kan det jo kun være for at beskytte politikerne selv, og så er det, at jeg ikke kan forstå, hvorfor de folk, som er valgt til at varetage befolkningens interesser, ikke tør lade befolkningen følge med i, hvad der foregår...

Bjarne Andersen, Janus Agerbo og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar

Nogle vil sige at anvendelse af paragrafen 24 er lovligørelse af en kriminel praksis som har stået på igennem længere tid.
Men man kunne også vende det om og sige, at nu er den ikke længere kriminel og vi burde juble over det. Med et strøg af pennen blev vi fri for ulovligheder i ministeriets arbejde.

Ligegyldig hvordan man vender og drejer, får Sheeple altid den hyrde der tilkommer dem, og det er ikke et spørgsmål om valg.

Sidste gang valgte 86% af os at være med i spillet om at finde en firbladet kløverblomst. Mon der var nogle heldige vindere?

Måske kunne man overveje at indføre en anke-instans, som uafhængigt og uden forsinkelser kunne omgøre alle ikke-velbegrundede afslag på afvisninger af aktindsigt ?

ET "dumt" spørgsmål: Hvis f eks 5 journalister har fået afslag på anmodning om aktnidsygt i samme dokument/sag - tæller det så "5" i Informations statistik?

John Damm Sørensen

Spæn-den-de, som man siger i Jylland, når man bliver præsenteret for noget som afsenderen af budskabet finder ny og interessant, men som i bund og grund er ligegyldigt og almen kendt.

Hvad der derimod kunne være rigtig interessant, ville være om Information undersøgte i hvor mange sager om aktindsigt paragraf 24 er blevet tilsidesat i medfør af Miljøoplysningsloven .
Mig bekendt er det skete flere gange på baggrund af Folketingets Ombudsmands indgriben.

Miljøoplysningsloven giver ret til aktindsigt i langt videre omfang end Offentlighedsloven, faktisk er loven så vidtgående, at lovgiverne indtil videre har opgivet, at indordne loven efter den nye Offentlighedslov, da blandt paragraf 24 er fuldstændig uforenelig med den konvention og det EU-direktiv, der ligger bag Miljøoplysningsloven.

John Damm Sørensen

Til Jan Eriksen: Heldigvis har vi Retsinformation, som til evig tid vil gemme det beslutningsforslag til ændring af Grundloven, som Morten Bødskov og andre socialdemokrater med Svend Auken i spidsen fremsatte i 2002. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=96533

Den nye Grundlov skulle blandt andet sikre mere åbenhed i forvaltningen, og i den forbindelse fremhæves det, at den daværende Offentlighedslov var langt mere restriktiv end Århus-konventionens regler om miljøoplysninger.

Fra forslagets motivation:

" Til et tidssvarende folkestyre hører åbenhed og borgerinddragelse. Ikke blot af principielle grunde, men også fordi åbenhed og borgerinddragelse styrker kvaliteten af de beslutninger, som skal træffes.

Allerede i dag foreligger der en lovgivning om offentlighed i forvaltningen, men loven hæmmes af mange undtagelser og en uklar praksis. Danmark har tillige fortsat en restriktiv arkivlov.

I FN-regi blev der i 1998 vedtaget den såkaldte Århuskonvention, som på miljøområdet pålægger de underskrivende lande en forpligtelse til at give deres borgere adgang til alle oplysninger, ret til at deltage i beslutningerne og adgang til retlig prøvelse.

En ny grundlov bør udbrede konventionens principper til hele den offentlige forvaltning, men dog således at forberedende interne papirer, der fortsat er til overvejelse, ikke er omfattet af offentlighedskravet. Der kan også være tungtvejende samfundsinteresser, som kan tilsidesætte ønsket om offentlighed. "