Læsetid: 6 min.

Ministerier er alt for længe om at besvare aktindsigter

Selv om offentlighedsloven giver myndighederne en frist på syv arbejdsdage til at svare på anmodninger om aktindsigt, kan et svar være helt op til 219 arbejdsdage undervejs, og gennemsnitligt tager det 35 arbejdsdage. Det viser Informations opgørelse af ministeriernes svartider i en række sager
Daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) taler med journalister før et samråd om den omstridte fact finding-rapport om forholdene i Eritrea. Journalister på Berlingske måtte vente over et år, før Justitsministeriet svarede på avisens anmodning om aktindsigt i dokumenter om rapporten. Arkiv

Ditte Valente

30. december 2015

35 arbejdsdage eller syv uger tager det i gennemsnit for ministerierne at afgøre en aktindsigt, selv om fristen egentlig er syv arbejdsdage.

Læs også: Omstridte paragraffer i offentlighedsloven har ikke mange støtter tilbage

Det viser en opgørelse, Information har lavet af ministeriernes svar på anmodninger om aktindsigt i perioden januar 2014 til juni 2015.

En opgørelse, som dog ikke er baseret på alle de afgørelser om aktindsigt, som ministerierne har truffet i perioden, men på de 379 afgørelser, hvor ministerierne har henvist til de to mest omstridte paragraffer i den nye offentlighedslov – nemlig paragraf 24 om ministerbetjening og paragraf 27, nr. 2 om hemmeligholdelsen af dokumenter, der i en politisk proces udveksles mellem en minister og medlemmer af Folketinget.

Læs også: Ministerier bruger flittigt kontroversiel mørklægningsbestemmelse

De markante overskridelser af tidsfristerne finder sted, selv om embedsmændene kan læse i Justitsministeriets vejledning eller i lovbemærkningerne til offentlighedsloven, at sagerne skal afgøres »snarest«.

Udgangspunktet er her, at embedsmanden i løbet af de nævnte syv arbejdsdage skal have afgjort sagen og sendt et svar.

Som der står i lovbemærkningerne, er hurtig sagsbehandling nemlig en »væsentlig forudsætning« for, at loven kan leve op til sin intention om, »at medierne ved anvendelsen af loven skal have adgang til at orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning«.

Læs også: Politisk flertal: Vi bliver nødt til at ændre loven

Ifølge lovbemærkningerne må det således kun være »undtagelsesvist«, at svaret på en aktindsigt tager længere tid at besvare end syv arbejdsdage, og lovgiverne har derfor »en forventning om, at antallet af aktindsigtssager, hvor denne frist ikke kan overholdes, i det samlede billede af aktindsigtssager for samtlige landets myndigheder m.v. ikke må være det normale«.

Men Informations undersøgelse viser, at den gennemsnitlige svartid er syv uger og ikke syv arbejdsdage. Eller fem gange så lang tid, som lovgiverne har fastsat.

Hvis en myndighed skal besvare en mindre omfangsrig aktindsigt, er svarfristen ifølge Justitsministeriets vejledning endda nede på én til to arbejdsdage. Kun i tilfælde af særligt omfangsrige sager eller sager, der medfører komplicerede juridiske overvejelser, kan myndigheden forlænge fristen til 20 eller i helt særlige tilfælde 40 arbejdsdage.

Systematiske overtrædelser

Mediejurist Oluf Jørgensen var medlem af Offentlighedskommissionen, der skulle forberede den nye offentlighedslov. Han mener, at Informations undersøgelse dokumenterer ministeriernes systematiske overtrædelse af kravet om hurtig behandling.

Dertil kommer, at netop afgørelser efter de to paragraffer, som opgørelsen vedrører, ikke burde tage specielt lang tid:

»Det kræver ikke vanskelige juridiske vurderinger at få dokumenter ind under de meget brede undtagelser i paragraf 24 og paragraf 27, nr. 2. Disse undtagelser bygger ikke på tavshedspligt, og ministerier kan efter et frit skøn afgøre, om de vil eller ikke vil udlevere. Så der er ikke saglige grunde til, at sådanne beslutninger trækker ud,« siger Oluf Jørgensen og konkluderer: »Forhalinger betyder, at sager ikke er aktuelle, når afgørelser bliver meddelt, og klagesager bliver forsinkede.«

Det indtryk kan mange journalister bekræfte. Nilas Heinskou, journalist på Christiansborg for Politiken, er blandt dem i Informations undersøgelse, der har ventet længst på sine afgørelser. I to sager var Justitsministeriet henholdsvis 109 og 180 arbejdsdage om at træffe afgørelse i aktindsigter om ændringer af reglerne for familiesammenføring. Konsekvensen af den lange sagsbehandling var, at han måtte droppe at skrive historier på baggrund af aktindsigterne.

»Justitsministeriet har helt sindssyge tider. Jeg husker ikke, at jeg nogensinde har fået et hurtigt svar på en aktindsigt fra dem,« siger han og tilføjer:

»Som politisk reporter bevæger dagsordenen sig meget hurtigt, og muligheden for at gå tilbage er meget begrænset, når man ikke kan afdække det, mens det sker. Der skal en ekstraordinær chefaccept til, hvis man skal have lov til at kaste det, der er stort lige i øjeblikket, for at gå tilbage til et emne, der ikke længere er aktuelt.«

Historier må droppes

De lange sagsbehandlingstider umuliggør ifølge flere journalister, at der er mulighed for at undersøge et aktuelt spørgsmål i dybden. En af dem er Simon Bendtsen fra Berlingske.

»Ventetiderne er stadig det største problem. Svartiderne er horribelt lange stadigvæk, og det er den vigtigste årsag til, at historier ikke bliver skrevet,« siger han og nævner som eksempel, at avisen først i oktober i år fik de sidste aktindsigter i sagen om Udlændingestyrelsens omstridte fact finding-rapport om forholdene i Eritrea, selv om sagen stammer tilbage fra september sidste år.

I sagen om debattøren Lars Hedegaards attentatmand måtte Simon Bendtsen vente på svar fra Justitsministeriet i 128 arbejdsdage, mens han i en anden sag måtte vente 83 arbejdsdage på at få svar fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Alexander Sokoler, tidligere journalist på Jyllands-Posten, har også prøvet at vente i lang tid på et svar.

111 arbejdsdage gik der, før han fik svar fra Beskæftigelsesministeriet i en sag om de danske dagpengereglers forhold til EU-retten. Den lange sagsbehandling resulterede i udlevering af blot syv sider, som mest af alt kunne bruges som materiale til en faktaboks, mens alt det interessante var undtaget efter bl.a. paragraf 24.

»Aktualiteten forsvinder efter så lang tid. Hvis du skal lave en nyhedshistorie, er det svært at lave efter 111 dage, hvor fokus er flyttet et helt andet sted hen,« siger Alexander Sokoler.

Også sager, hvor myndighederne er lidt hurtigere til at svare, kan alligevel været blevet uaktuelle. Chefredaktør på Jyllands-Posten Pierre Collignon kan således erindre en sag med 134 undtagelser efter paragraf 24, hvor svaret var to måneder undervejs. Svartiden var med til at gøre aktindsigten ubrugelig, forklarer han:

»Det er stærkt, stærkt utilfredsstillende og slet ikke i overensstemmelse med lovens formål,« siger han.

Så mange aktindsigter drejer det sig om

Undervisningsministeriet (UVM): 3
Justitsministeriet (JM): 102
Klimaministeriet (KM): 5
Beskæftigelsesministeriet (BM): 20
Udenrigsministeriet (UM): 35
Statsministeriet (STM): 32
Indenrigsministeriet (IM): 13

iBureauet

Blandt de ministerier med den længste gennemsnitlige svartid er Børn- og Ligestillingsministeriet (55 arbejdsdage), Justitsministeriet (53) og Beskæftigelsesministeriet (52). I næste geled kommer Klimaministeriet og Statsministeriet (hver 39), Udenrigsministeriet (38) og Undervisningsministeriet (31).

»Justitsministeriet, som står bag udformningen af offentlighedsloven, burde føre an i opfyldelsen af lovens krav, men ministeriet hører tværtimod blandt de ministerier, der trækker svar længst,« konstaterer Oluf Jørgensen.

I den lavere ende ligger Kulturministeriet (12) og Sundhedsministeriet (11). Kun By- og Boligministeriet holder sig indenfor fristen på syv arbejdsdage, men der er også alene tale om en enkelt aktindsigt.

Udviklingen gået baglæns

Da et flertal i Folketinget vedtog ændringen af offentlighedsloven tilbage i 2013, blev de nye og strammere tidsfrister netop fremhævet som et af de elementer, som skulle udbygge åbenheden og borgernes indsigt i forvaltningen. Alligevel tyder Informations undersøgelse på, at det bestemt ikke er gået fremad på dette område, men måske snarere tilbage.

Information lavede i 2013 en opgørelse over ministeriernes svartider i perioden 2011-12. Den omfattede alle sager om aktindsigt. I opgørelsen indgik oplysninger fra 16 ministerier om i alt 1.397 sager. Af dem var 36 procent blevet besvaret inden for offentlighedslovens dagældende tidsfrist på 10 dage.

Resultatet kan ikke sammenlignes direkte med resultatet af den nye undersøgelse, der altså alene omfatter sager, hvor ministerierne har henvist til paragraf 24 og paragraf 27, men det er alligevel interessant at se forskellene mellem resultaterne af de to undersøgelser.

Informations nye undersøgelse af svartiderne i 2014-15 viser således, at kun 28 procent af aktindsigterne er besvaret indenfor fristen på syv arbejdsdage, hvor det altså i den tidligere undersøgelse var 36 procent.

Tilsvarende viser den nye undersøgelse, at ikke færre end 28 procent af anmodningerne først er blevet besvaret efter mere end 40 arbejdsdage, hvor andelen i den tidligere undersøgelse var på 17 procent.

Hos kronjuristerne i Justitsministeriet er det næsten to ud af tre sager, 63 procent, hvor besvarelsen trækker ud mere end to måneder. Det samme er, omend med færre sager, tilfældet i Undervisningsministeriet med 66 procent. Klima-, Beskæftigelses- og Udenrigsministerierne ligger også højt med henholdsvis 60, 50 og 46 procent af sagerne, hvor besvarelsen tager mere end 40 arbejdsdage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niclas Darville
  • Dorte Sørensen
Niclas Darville og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tænk hvis det var en ledig, der var så længe om at sende sine jobsøgninger, så havde vedkommende mistet sin kontanthjælp eller dagpenge. Hvorfor skal der ikke være konsekvens for ministerierne, der ikke overholder vedtagne love og bestemmelser????????
Udover det er det også samfundsskadeligt, når "systemet" bruger sådanne metoder med at trække sagen i langdrag så de opgives eller ikke længere kan bruges i en påvirkning ved en lovbehandling osv....

Søren Cramer Nielsen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Arne Lund og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar