Læsetid: 7 min.

’Når EU så fejler, er skaden stor’

Danskernes evne til at tænke langsigtet har vist sig mere veludviklet end politikernes og erhvervsorganisationernes. Derfor anbefaler Liberal Alliance et nej til at afskaffe retsforbeholdet
Merete Riisager mener, at det vigtigste i afstemningen i morgen er spørgsmålet om suverænitet. På kort sigt er det lettest at stemme ja. Men omkostningen er for stor på lang sigt, mener hun

Merete Riisager mener, at det vigtigste i afstemningen i morgen er spørgsmålet om suverænitet. På kort sigt er det lettest at stemme ja. Men omkostningen er for stor på lang sigt, mener hun

Sigrid Nygaard

2. december 2015

Det kan blive den løjerligste vinderfest, hvis det i morgen bliver et nej, sådan som flere målinger tyder på:

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, Anders Samuelsen fra Liberal Alliance og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. De rød-grønne, de nyliberale og de folkelige i en sky af konfetti.

Hvad drikker man? Økovin, champagne eller fadøl? Hvad skal man tage på? Og hvor skal sådan en fest overhovedet foregå? I Den Grå Hal på Christiania? På Hellerup Parkhotel? I Tivoli?

Merete Riisager fra Liberal Alliance ved kun, at aftenen skal tilbringes på Christiansborg. Henne i folkestyret.

Hun synes, at Informations spørgsmål er useriøst, hvad det måske også ret beset er.

»Der har været meget guilty by association. Altså: Du står ved siden af de forkerte. Det, synes jeg, er et mærkeligt og irrelevant argument. Det interessante er indholdsargumentet: Hvem mener hvad?«

For Merete Riisager handler det om at bevare vores suverænitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Jørn Pedersen
  • Anders Hede
Jens Jørn Pedersen og Anders Hede anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

"Merete Riisager fra Liberal Alliance ved kun, at aftenen skal tilbringes på Christiansborg. Henne i folkestyret."

Hun modsiger sig selv. Der er intet folkestyre på Christiansborg. Ganske vist er Folketinget valgt af befolkningen, men befolkningen har ingen indflydelse på valg af ministre, og den førte politik bestemmes i høj grad af medier, interesseorganisationer og akademikere, som ikke er folkevalgte. Yderligere kommunikerer Folketingets medlemmer tilsyneladende mest med mediers redaktioner på Christiansborg, som har betydelig indflydelse på ikke bare nyhedsformidling men også offentlige debatter. Faktisk er mange politiske debatter efterhånden flyttet til mediers lokaler, hvor Folketingets forretningsorden ikke gælder, og ikke er underlagt parlamentarisk kontrol. Det er ligegyldigt, om Folketingets medlemmer er folkevalgte, hvis de holdes i kort snor af interessenter, der ikke er folkevalgte. Der gik ikke engang lang tid fra Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen fik kontor på Christiansborg til journalister på Christiansborg havde opdraget ham, og den nye regering var kun lige udpeget, før medierne markerede sin magt. Det har efter min bedste overbevisning intet med demokrati endsige folkestyre at gøre.

For mig står det klart, at Folketinget i realiteten præges meget af folkestemninger, og debatten om folkeafstemningen på torsdag har afsløret alvorlige konsekvenser af det nære forhold mellem medier og politikere på Christiansborg.

"Det bliver meget stærkt, fordi EU lovgiver utrolig meget ned i detaljen om, hvorvidt man må ryge lyserøde cigaretter, og hvor meget vand der må være i marmeladen osv. Samtidig er EU svagt, fordi EU ikke er i stand til at løse de helt store kriser."

Folketinget er ikke meget bedre. Hidtil er det lykkes for EU at finde løsninger på sine kriser, og til forskel fra Folketinget ændrer EU ikke sin lovgivning hver anden dag, fordi der viser sig uheldige konsekvenser. Det hænger sandsynligvis sammen med, at EUs lovgivning skal gennem flere instanser, før den kan vedtages.

Det får mig til at tænke på et spørgsmål, jeg læste og prøvede at besvare på Twitter. Spørgsmålet var, om det var muligt at få aktindsigt i Europa-Kommissionens lovforberedende arbejde. Det var et svært spørgsmål, fordi Kommissionen ofte giver offentlig indsigt i det lovforberednde arbejde, før der er akter, og nogle akter er offentligt tilgængelige enten på sociale medier, på hjemmesider el. i databaser. Brugen af sociale medier er i øvrigt ikke begrænset til kommissærer og parlamentarikere. Det næste niveau af embedsmænd er også aktive på sociale medier. Yderligere har Kommissionen pressemøde hver hverdag kl. 12, og mange medier skriver om EU. En ulempe er, at det er svært at overskue endsige holde sig orienteret med de mange kilder og den store mængde information på EUs officielle hjemmesider.

Modsat er der ikke engang referater fra åbne udvalgsmøder på Folketingets hjemmeside, og det er næsten nødvendigt at se Folketingstv hele dagen for at holde sig orienteret om debatter i Folketingssalen.

Kirsten Kathrin, Anne Eriksen, Janus Agerbo og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Hvis alle kan se, at der er en god løsning på bordet, vil alle medvirke frivilligt."
Det ses at det åbenbart til tider er nødvendigt at dreje armen om på nogen som tilsyneladende ikke kan se den gode løsning :-)
For argumentet er jo sådan set korrekt nok.

Hvem vil indlade sig yderligere i et firma, der er på vej ned - ikke kan klare sine store udfordringer, men roder rundt forhold, det burde holde sig fra - og lade kunderne selv tage sig af.

Hvis de yngre generationer, og de politiske fløje, ikke ønsker det europæiske samarbejde, så synes jeg de skal melde Danmark ud af fællesskabet hurtigst muligt. De siger godt nok temmelig tvetydigt, at det ikke er hensigten at pisse på de andre, men ikke desto mindre er det nej partierne gør, og har gjort i 43 år. Lad os nu få bygget den mur langs grænsen til Tyskland, glemme alt Femernbroen broen, og smide folk retur ved færgelejerne. Så kan vi frit vælge, på hvilken side af muren vi vil bo. Jeg har selv prøvet det, da jeg i 90'erne flyttede til Danmark i en EU registreret flyttebil. Jeg blev med mit happengut (undskyld mit tyske) i Rødby sendt retur med næste færge sydpå som uønsket. Det var en konsekvens af de danske suverænitets bestemmelser, som sætter grænser for den fri bevægelighed. Så stem nej til samarbejde, for det er : Det Danmark vi kender i 2015.

Vi har løbende fået tilstrækkeligt med oplysninger om EU´s kompetencer og handlemåder til at vide, hvilken vej det går i fremtiden. Lad os beholde al den medbestemmelse, vi kan - politikerne kan vi ikke regne med (eller medierne) og EU kolossen vælter omkuld i fremtiden - får overvægt i sin uoverskuelighed...

Peter Jensen, Torben Selch, Martin Schou og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

I et oplæg fra 1997 om EU's indflydelse på vor fysiske planlægning citerede jeg den amerikanske retssociolog Joseph Weiler. Heri hed det:
"Kritikken af demokratiet i EU kan iflg. Weiler behandles med udgangspunkt i 4 spørgsmål:
Hvem udgør det europæiske folk - det europæiske demos? Er der eet eller flere?
Hvorledes er det politiske system (polity) skruet sammen? Er det unitært, føderalt, eller konføderalt - eller noget helt nyt?
Hvilken form for demokrati er der i Unionen? Direkte, indirekte, repræsentativt, korporativt - eller noget helt nyt?
Hvad bestemmer dette demokrati over? Hvor går grænserne for Unionens jurisdiktion?"
Intet af disse spørgsmål kan så vidt man kan se idag - næsten 20 år senere - besvares med blot antydning af præcision. Et ja og dermed en konsolidering af EU's nuværende karakter, vil uddybe den usikkerhed som nu hersker. Et nej kan MÅSKE være medvirkende til at fremtvinge de nødvendige afklaringer. Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.

"Hvis vi skal køre EU som en maskine, skal vi udligne forskellene mellem landene på en række områder og give afkald på vores decentrale demokrati, vores demokratiske indflydelse, vores personlige frihed og kulturelle særegenhed."

Plus decentral mulighed for finanspolitik idet fælles valuta = fælles finanspolitik. Men det kan være at det efterhånden er ved at sive ind.

Jeg tror der er mange der vender tommelfingeren nedad fordi EU har fejlet grusomt igennem lang tid. Allerværst ved at de ydre grænser de facto er droppet. Det er jo et aftalebrud af dimensioner. Når man så heller ikke kan gennemtrumfe en fordelingsnøgle så østeuropæiske lande kan få en masse indvandrere som de ellers aldrig har fået, så virker det bare for bovlamt og for dårlig styret.

Hvorfor deponere mere af sin handlekraft til nogen der forvalter den så ringe?

Jens Kofoed, Martin Schou og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Foruden at den ikke står i et rimeligt forhold til det grænseoverskridende kriminalitetsargument for åbne indre grænser i EU, er forestillingen om at EU kan holde verdens fattige og mere eller mindre indbildte fjender ude af det europæiske paradis via befæstning af unionens ydre grænser i bund og grund absurd - og hviler på et konfliktorienteret paradigme, verden bestemt ikke har brug for.

Torben Kjeldsen

Jeg opfatter at vores deltagelse i EU og EU er demokratisk i sin grund, men selvfølgelig ikke uden fejl. Fra opslag. En nation kan være Ii én betydning der refererer til en befolkningsgruppe eller grupper, der bindes sammen af fælles solidaritet. Denne solidaritet er overordnet eventuelle sproglige, religiøse, etniske eller sociale skel, og forklares gerne ved at disse skillelinier ikke er specielt dramatiske, eller ved at skillelinierne ikke bryder sammen og forstærker hinanden, sådan at forudsætningerne for nationalt fællesskab nedbrydes. Denne definition er så min naive politiske forstilling om EU, at tænke som en nation. I min opfattelse så afgiver vi suverænitet men vi udvider samtidig vores suverænitet. Jeg har stor respekt for dem der stemmer nej. Men LA's nej og DF's nej er lige præcis mere problematiske end et forpligtende samarbejde i et uperfekt EU. Kønt syn LA siger nej fordi EU ender med at være en velfærdsunion og DF's er næsten alene for at kunne lukke grænsen for flygtninge. Så hellere et ja. Og så giv mig nogle konkrete eksempler på at EU at ført til helt konkrete problemer, som stiller os dårligere. Ved at der findes flere eksempler, fx kemikalie lovgivning (men de andre er på vej) men konkret i forhold til retsforbeholdet?

Sabine Behrmann

Det mest demokratiske ved Danmark er da EU-medlemskabet. Rigets styreform er i følge grundloven konstitutionel-monarkisk. Alt andet er tom snak.