Nyhed
Læsetid: 4 min.

Økonomi og socialklasse adskiller ja- og nej-sigere

Afstemningen om retsforbeholdet viste store forskelle mellem folkets og elitens syn på EU. Mange vælgere stemte ikke det, deres parti anbefalede. I stedet synes økonomi og socialklasse at have været det afgørende skel. Mistilliden til politikerne var massiv, forklarer Mattias Tesfaye, der førte ja-kampagne på Vestegnen
Torsdagens folkeafstemning vidner om, at der er et voldsomt skel mellem eliten og de grupper, som de egentlig skulle repræsentere.  Et af de partier, som er mest i synk med sine vælgere, når det angår EU, er Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti. De kunne torsdag aften fejre, at en flertal af danskerne have afvist de mange ja-partiers opfordring til at skrotte dele af retsforbeholdet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
5. december 2015

Den kulturelle og økonomiske elite stemte ja, mens dem med lavere indkomst og fra lavere socialklasse stemte nej ved torsdagens afstemning. Sådan ser det ud, hvis man ser på den geografiske fordeling af ja- og nej-stemmer i de forskellige afstemningsområder. I Ny Holte og Vangebo i Rudersdal samt i Rungsted stemte over 70 procent ja, og i Virum var andelen over 80 procent, mens det omvendte gjorde sig gældende på flere valgsteder i de fattigere områder i bl.a. København, Sundparken i Horsens og Strandgårdsskolen i Ishøj, hvor 66,5 procent stemte nej. I de store byer var der mere overvægt til ja-siden, men også her kan man se, at de lokalområder med lavere uddannelse og indkomst stemte nej.

»Det er kun langs Lyngbymotorvejen og Kystbanen, at der er stemt klart ja i københavnsområdet, mens Hvidovre og hele den Københavnske Vestegn stemte rungende nej. De klasser, der er længst fra privilegierne og magten, har stemt nej,« siger Christoph Houman Ellersgaard sociolog og forfatter til bogen Magteliten. Efter folketingsvalget blev der talt meget om skellet mellem land og by, men ifølge Christoph Houman Ellersgaard ser der ved EU-afstemningen ud til at være nogle andre forhold på spil.

»Bedømt ud fra den geografiske placering af stemmerne, så lader det til at være økonomi, uddannelse og socialklasse, der har været det udslagsgivende,« siger han.

»Det er overraskende – og det må også være tankevækkende for de partier, der hævder at repræsentere arbejderklassen, at arbejderklassen rent faktisk har en ret ensformig politisk adfærd på EU-området. Det er altså ikke, fordi der ikke findes noget, som arbejderklassen er enige om, det er bare ikke det, som arbejderpartierne præsenterer.«

I forbindelse med kortlægningen af den danske magtelite var en af de markante ting ved de mest magtfulde, at der stort set ikke fandtes nogen, der var EU-skeptiske eller modstandere. I ja-kampagnen fandt man også alle de store fagforeninger, politiske partier og industriens organisationer, der altså ikke lykkedes med at trænge igennem med deres budskab til de folk, de normalt taler til.

»Deres forståelse er så forskellig fra virkeligheden hos dem de repræsenterer. Det understreger, at der er et voldsomt skel mellem eliten og de grupper som de egentlig skulle repræsentere,« siger Christoph Houman Ellersgaard, der både ser det som et udtryk for politikerlede og som udtryk for en modstand i befolkningen mod de kompromiser, der ligger i EU-samarbejdet.

»Meget af det der driver politikerleden er alle de kompromiser, man skal indgå for at få lov til at sidde med ved bordet,« siger han.

»Mange i denne her elite har jo nærmest som formålsbeskrivelse at komme med ved bordet og være med til at træffe beslutningerne, hvorimod det demokratiske underskud, der ligger i det, lader til at frustrere befolkningen.«

Voksende kløfter

Folketingsmedlem for Socialdemokraterne Mattias Tesfaye var en af dem, der var på en svær opgave med sin ja-kampagne på den københavnske vestegn, der nok er så langt, man kan komme fra eliten i hovedstadsområdet. Han er »bestemt ikke overrasket over det klare nej på Vestegnen« og fortæller, at man helt ned til de enkelte valgsteder kunne se en sammenhæng mellem stemmeafgivelse og indkomst. I Brøndby og Ishøj blev det et klart nej, mens det på flere valgsteder i det mere velstående Vallensbæk blev et ja.

»Min vurdering er, at det er, fordi der er voksende kløfter i vores samfund imellem folket og eliten. Den politiske afmagt er større, end den har været tidligere, og folks oplevelse af at have indflydelse på deres arbejdsplads, lokalsamfund og lovgivning er lavere,« siger Mattias Tesfaye.

»Det at stemme nej er så en anledning til få sagt, hvad man mener, og give eliten en kæmpe fuckfinger op i ansigtet.«

På Facebook forsøgte han selv at appellere til sine følgeres tillid, men det fik ikke det ønskede resultat. »Hvis du endnu ikke har stemt og iøvrigt har tillid til mig – så stem JA. Det gør jeg,« prøvede han på sin facebookside på afstemningsdagen.

»Problemet er jo netop at der er så få politikere man tør have tillid til, blandt andet derfor blev det et stort NEJ!« skrev en af hans følgere, mens en anden supplerede: »Du har et flertal af kollegaer jeg ikke ville overlade min hamster til ... så det bliver sgu NEJ«.

»Eliten har sat sig selv til en tillidsafstemning, og de – eller jeg skal måske nærmere sige vi – er dumpet. Det kan man så godt tænke lidt over, og det var også det, der var hensigten,« siger Mattias Tesfaye, der mener, at arbejdet med at genopbygge tilliden til politikerne må starte lokalt, når der skal diskuteres kommunalpolitisk program i løbet af 2016. For der har borgerne reelt mulighed for at få indflydelse på politikken.

»Jeg har spekuleret meget over om, de processer vi har i de politiske partier er inddragende nok, og selvom jeg hader at blive citeret for det, så kan det godt være, vi kan lære noget af Alternativets lidt mere gakkede organisationstanker. Det vil jeg ikke afvise, for der er ihvertfald en helt konkret proces, hvor man ikke lukker folk ind,« siger han.

»Man kan også bare stille sig ned på torvet og sige, at vi er enige: Eliten er nogle idioter, men man skal bare huske på, at jo lavere tillid der er til politikere, jo lavere tillid er der til politik, og dermed til folkestyret. Og alternativet til demokrati er ikke noget jeg gider at understøtte, og derfor er der ikke nogen anden udvej end at genopbygge befolkningens reelle indflydelse på deres eget liv,« siger Tesfaye.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alan Strandbygaard

For pokker da osse!

Det er den sammenhængskraft og kløft i vort samfund vi har advaret og råbt op om længe.

Konkurrencesamfundet splitter os mere og mere. Seneste er det udstillingen og fattiggørelsen af de arbejdsløse og de syge. De bliver med fuldt overlæg skubbet bort og frosset ude.

Sikke et dejlig land vi har udviklet os til - eller rettere: Sikke et dejligt land teknokraterne og de grådige har fået lov til at skabe.

I ligger som i selv har redt.

Birte Mynborg, Torben K L Jensen, morten Hansen, Jakob Lindblom, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Mikael Nielsen, Bjørn Pedersen, Anne Boye Marquardsen, Henning Pedersen, Ib Christensen, Keld Albrektsen, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Benny Jensen, Ole Henriksen, Jørn Andersen, Britta Pedersen, Bodil Waldstrøm, Calle Hansen, Jørgen Steen Andersen, erik mørk thomsen, Kim Houmøller, Benta Victoria Gunnlögsson, Mads Berg, ib kasper boskov hansen, peter fonnesbech, Bjarne Andersen, Herman Hansen, Søren Haastrup, Torben R. Jensen, Martin Madsen, Holger Madsen, Jens Jørn Pedersen, Torben Skov, Troels Brøgger, Niels Engelsted og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Undersøgelsen viser tydeligt hvem der er de skyldige i afstemningsresultatet: Pressen!

Hvis bare pressen havde informeret mere og bedre, ville afstemningsresultatet i virkeligheden have været helt anderledes.

Bo Lidegaard fra Politiken må fyres, Hans Engell fra Esktrabladet må fyres, Information? ja vælg selv.

Nogen må betale prisen for at vælgerne ikke var informeret bedre, statsstøtte må fratages og nogen nye nogen må ansættes der er bedre til at sælge budskaber.

Anne Boye Marquardsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Alle disse retfærdige unge mænd unge mønd og kvinder som flyder til højre idet politiske landskab.....ak ja Matthias Tesfaye var engang socialist, men det store socialdemokrati med den lidt kortere vej til magten blev for tillokkende.....

Birte Mynborg, morten Hansen, Alan Strandbygaard, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Jørn Andersen, Bodil Waldstrøm, Torben Selch, Jørgen Steen Andersen, erik winberg, erik mørk thomsen, Carsten Mortensen, Mads Berg, Helene Kristensen, Bjarne Andersen, Henrik Klausen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Har de herrer chefredaktører måske phd'er i medievidenskab og "Perception Management"?
For ikke at tale om Bamma's nye ideologiske søsætning af "behavioral science" kampagnen.

Det er ikke længere nok at have sine politiske forbindelser i orden og en varm linie til FET og PET. Der må helt andre uddannelsesmæssige boller på suppen. Mosefund!

Det drejer sig jo om vores demokrati.

Nogen har jo ikke lært en skid. Vel Tommy Jensen?

Da man kun kunne stemme ja eller nej, 1 eller 0, bliver statistikken ellers meget simpel. At mene at det skyldes manglende information, er arrogant undervurdering af folks evner og forstand :o/

Jens Kofoed, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard, Jakob Lindblom, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Henning Pedersen, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Britta Pedersen, Bodil Waldstrøm, Anne Eriksen, Calle Hansen, Thomas Toft, Steffen Gliese, Peter Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, ib kasper boskov hansen, Bjarne Andersen, Henrik Klausen, Holger Madsen, Nanna Wulff M. og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Adfærdsvidenskab bruges ellers til at manipulere mennesker vildlede demokratiet. Du er er sær Tommy Jensen!

Jens Jørn Pedersen

Det er til stor undren, at nogen vil kunne pege på Lars Løkke som Statsminister og han vælger Claus Hjort til Finansminister. Det har fra første færd været ødelæggende for Danmark.
Sidst Claus Hjort var Finansminister mistede Danmark modet. Siden valget har vi ikke hørt om andet end landets dårlige økonomi. Alle kommer til at tvivle og lukker ned.
Centralisering er pågået siden Lars Løkke fik fingre i en ministerpost.
Tænk på skattereformen, hvor vi gik over fra at betale skat til kommunen, der så betalte til Staten.
Det var en økonomisk centralisering af historisk art.
Hvis Lars Løkke fik lov til det, så ville han lægge Danmark ind under EU.
Radikal Venstre, der går 110% ind for EU, siger, at vi ikke skal betale skat til EU, men det gør vi jo allerede. Hvis det det fortsætter med centraliseringen og EU-ficeringen, så ender det med, at vi betaler skat til EU, der så bevilliger penge til Versallerne (Læs Danmark m.fl.).
For år tilbage var den en konference på Askov Højskole. Konferencen havde som titel: Folkestyre uden Folk.
Det er på tide, at Danmarks befolkning igen får noget at skulle have sagt.
Der sker det skrækkelige på Christiansborg i øjeblikket, at man lukker sig om sig selv. Det eneste man kan se, er det man omgiver sig med i det nære.
Ivan Malinovski skrev i Vinterens Hjerte, at videnskabsmanden ser i sit mikroskop ikke delene af Verden men Verden. Det nære vokser til at blive det hele. Det er farligt.
Søren Pind rejser til at EU for at redde "stumperne", men det han i realiteten gør er at se bort fra folkets nej og forsøger at finde en anden vej til det, befolkningen har sagt nej til. Skyklapperne gør fyldest. Samtidig ligner Søren Pind en hængt hankat.
Det ville være dejligt, hvis politikerne ville lytte i stedet for at fortsætte i samme spor.

Jens Kofoed, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard, morten Hansen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Henning Pedersen, Jørn Andersen, Britta Pedersen, Anne Eriksen, Calle Hansen, Jørgen Steen Andersen, Jørn Petersen, Einar Carstensen, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Helene Kristensen, ib kasper boskov hansen, peter fonnesbech, Torben R. Jensen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Dansk Folkeparti er Danmarks dårlige ånde.

Jeg er lige ved, at have fået nok af dette ævl (ja undskyld) om den pengestærke elite der er positive ja-sigere og resten af samfundet som står med en cigaret i den ene hånd og en bajer i den anden mens de uden de store overvejelser messer om nej-sidens fortræffeligheder og elitens idioti.

Altså, Lars Løkke Rasmussen er, i min optik, helt klart ingen nogen intellektuel gigant. Måske en dygtig politikker, med taletøjet i orden, men det er jo ikke det samme. Er der nogen det har gjort sig tanker om Søren Pind og Kristian Jensen? Lyder de begge som intelligente mænd med dybde og visdom?

Er man en del af eliten bare fordi man er pengestærk? Eller skal der lidt mere til, så som kendskab til sig selv, plus visdom til at forvalte det man er blevet betroet.

Jens Kofoed, Martin Ammentorp, morten Hansen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Anne Boye Marquardsen, Anders Graae, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Ole Henriksen, B Pedersen, Torben Kjeldsen, Mads Jakobsen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Mads Berg, Helene Kristensen, Carsten Søndergaard, Bjarne Andersen, Thomas Krogh, Herdis Weins, Calle Hansen, Holger Madsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Tesfaeye har ret i, at det må starte lokalt - men det er med opstilling af lokale kandidater, der nyder opbakning i lokalsamfundet i forvejen.

Hvad artiklen ikke har ret i er, at "den kulturelle elite" i høj grad har stemt ja - afhængigt af hvad man forstår ved begrebet. Jeg kender mange kunstnere af forskellig art, der har stemt nej.

Alan Strandbygaard, Philip B. Johnsen, Carsten Søndergaard og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar

Både eliten og, som folk er flest, må gennem indrigsterminalen, fra Berlin til København. Derfor skal man ikke tage en enkelt folkeafstemning som en, 'silver bullet' til det europæiske hjerte. Jeg underholder, at mange ikke har vidst hvad de stemte om. Og derfor har valgt det sikre. Et 'blankt', nej. Blanke stemmer er en kuriositet. Hvis afsender må for altid forblive anonym. Ikke ulig det reel indhold af hvad man stemte om, og dets konsekvenser. Dette kan på ingen måde tilskrives Kristian T. Dahl evner som enfoldig toastmaster og politisk kratlusker. Det er en pyrrhussejr. Nu hvor alle spiller på den enarmet tyveknægt har tændt de hjemmerullede og venter på en udbetaling.

Hvorfor ingen tillid? Tag TTIP. Hele forløbet om den aftale siger alt.

Hvis der er en kløft ml folk og politikere, så er det netop om det internationale og ikke det indenrigsøkonomiske. Som artiklen rigtigt er inde på, så vil de fleste magtmennesker sælge deres egen mor for at 'sidde med ved bordet', når der træffes store, vigtige beslutninger om hvilke pyramider man skal bygge. Det er absolut fornuftigt ikke at have tillid til politiker om netop dette.

Jens Kofoed, Philip B. Johnsen, Bodil Waldstrøm, Einar Carstensen og erik winberg anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Angående Mattias Tesfayes overvejelser om at kopiere Alternativet, er det værd at bemærke, at Socialdemokraterne faktisk synes at være mere i 'synk' med deres vælgere end Alternativet. I hvert fald hvis man ser på Megafons måling – for Politiken; og for så vidt man stoler på en sådan måling – som viser hvor stor en procentdel af hver enkelt partis vælgere, der stemte som partiet havde anbefalet.

På ja-siden:
Å 42%
SF 43%
S 61%
V 71%
C 78%
R 78%

På nej-siden:
LA 57%
EL 85%
DF 88%

Nis Jørgensen, Finn Thøgersen, Henrik Klausen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Så gælder det om at få den ovennævnte socialklasse til at stemme rødt ved det kommende folketingsvalg for at få rådet bod på de værste skader den borgerlige blok har påført Danmark.

Alan Strandbygaard, Estermarie Mandelquist, Calle Hansen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Torben Skov.
Ikke sær, blot ironisk. Chefredaktørerne vil forstå hvad jeg mener.

Det er rigtigt - hvorfor er Alternativet væk i historien?

Med internettet er den politiske debat ikke længere forbeholdt en snæver kreds af politikere på Christiansborg eller lokalt på Rådhusene. Alle kan i dag, i princippet, være med hjemme fra stuen. Hvis man vil. Alle vegne tales der om digitalisering og alle den fortræffeligheder - Bare ikke inden for politik.

Denne her folkeafstemning har også vist, hvor stor afstand der er af den førte Christiansborg politik af de repræsentative politikere og så befolkningen. Det er på høje tid, i denne her digitaliserede informationstidsalder, der gøres op med denne udemokratiske og umoderne politiske ledelse af landet. Befolkningen skal have mulighed for mere direkte involvering og engagement gennem digitalisering og internet i et demokratisk folkestyre.

Danmark er et demokrati og tilhøre i lige del hele det danske folk. Alle har lige krav på at være med. Og netop den mulighed er gennem digitalisering en åben mulighed nu.

...Det ligger lige for. Hvad venter vi på?

Torben K L Jensen, Thomas Toft, Lars Bækgaard og ib kasper boskov hansen anbefalede denne kommentar

Nanna Wulff, du har ganske ret. Det er en lige lovlig ensidig fortolkning af en afstemning der kun kan ende med 0 eller 1.

Jeg er for eksempel uddannet kontrabassist fra Det fynske Musikkonservatorium, men har i årevis haft ganske alm. ufaglært arbejde ( bl.a. 10 år i udlandet, hvor årsløn aldrig kom over 150.000 kr før skat) og arbejder i dag på en vagtcentral for et stort hæderkronet dansk firma, på et løntrin lige under politibetjent/sygeplejerske niveau.

Jeg har stemt nej, men jeg tilhører ikke den kulturelle elite. Jeg tilhører ikke middelklassen og andedamstænkningen. Selv om jeg måske nok bedst kan identificere mig med arbejderklassen, så tjener jeg tilsyneladende for meget til at falde ind under den kategori.

Så det er noget sludder og vrøvl; dét med socialklasser og ja vs. nej.

Hvis vi partout skal bruge ensidig analyse af resultatet, så er mit postulat, at nej-sigere er i stand til at tænke en selvstændig tanke. Hvorvidt ja-sigerne er det samme, vil jeg lade stå helt åben for fortolkning ;-)

Alan Strandbygaard, Tommy Jensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Nanna Wulff M., Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Så eliten er 47%. Det er da godt at vi har så stor en elite.

Jens Kofoed, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, Kristian Rikard, Thomas Holm og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
ib kasper boskov hansen

Det repræsentative demokrati og de politiske partier er historie.
Nye direkte demokratiske metoder må udvikles.
I 1993 udgav Marcus Schmidt bogen DIREKTE DEMOKRATI I DANMARK (Om indførelse af et elektronisk andetkammer), den kan man støve af og læse nok engang:
http://www.folkestyre.dk/Kronikker/Online.htm
Joseph Beuys udviklede sammen med flere andre Organisation für direkte Demokrati durch Volksabstimmung:
https://de.wikipedia.org/wiki/Organisation_für_direkte_Demokratie_durch_Volksabstimmung.
En genlsæsning ag Ebbe Kløvedal Reichs artikel fra december 2000 kan anbefales:http://www.folkestyre.dk/Kronikker/Politiken_Kloevedals_kronik.htm

Helene Kristensen

Utroligt at pressen ikke kan komme videre, og politikerne med. Der bortforklares i øst og vest, det er selvfølgelig heller ikke rart at blive gennemskuet, fordi man ikke engang gad gøre noget ud af løgnehistorierne. Er det så forbandet svært at acceptere at folk af alle mulige slags har følt sig forsøgt snydt ind i en fold? Hvis ellers presse og politikere prøvede at komme ud af deres lille sammenspiste klub og snakkede med mennesker - dem udenfor andedammen, dem der lever det liv som politikerne bestemmer over, så vil man opdage at både høj og lav har stemt ja - eller nej. Men det er åbenbart for svært at håndtere livet udenfor klubben hvis ikke man putter det i kasser.

Alan Strandbygaard, Peter Knap, Tommy Jensen, Lise Lotte Rahbek, Charlotte Primdal, Anne Eriksen, Calle Hansen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Benta Victoria Gunnlögsson og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ib kasper boskov hansen

Og vi skal ikke til at have elektroniske afstemninger. Der er en indbygget modsætning mellem elektronisk afstemning og hemmelig, sikker afstemning.

IT er utroligt velegnet til at vide hvem der har foretaget hvad og holde styr på alle deltagere i en process og hvad de alle sammen har gjort. Det er det modsatte af hvad demokratiet er bygget på, hemmelige afstemninger. Men hvis du kan løse det kan du overbevise diverse professorer på DTU oh KU som har forsket i dette og ITs lyksagligheder i forbindelse med hmmelige afstemninger. Alle disse forskere er nemlig samstemnende kommet til samme konklusion: IT er ikke velegnet til hemmelige afstemninger. Enten kan du ikke garantere hemmelighed, du kan ikke garantere t stemmerne bliver talt korrekt op elle du kan ikke sikre at der er indført ekstra stemmet i din computer.

Jens Kofoed, Ib Christensen, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Kim Houmøller, Helene Kristensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er sgu da ikke så mærkeligt at der stemmes ud fra den nøgle (indkomst). De laveste indkomster kan jo ikke se noget som helst godt fra EU, efter østudvidelsen. 20 % lønnedgang som følge af konkurrence fra de tidligere østlande http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/b0785249b65545408aae1ffed59cc5...

Samtidig et bredt spekter af partier der har et mantra om at øge arbejdsudbuddet = mere lønnedgang og mere løn-konkurrence. Læg dertil det hullede sikkerhedsnet der reelt har fjernet værdigheden ved at være arbejdsløs og målet er fuldt.

Hvorfor - HVORFOR skulle nogen som helst for arbejderklassen stemme ja til noget som helst der kommer fra EU ??

Alan Strandbygaard, Flemming Berger, Jens Erik Starup, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Mads Jakobsen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Einar Carstensen, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Direkte demokrati er nødvendigvis meget mere end folkeafstemninger.
Der vil nok blive krævet mer af hin enkelte, end kun at afgi stemme i forskellige sager.
Men, man kan selvfølgelig ikke regne med, at alle og enhver er engasjerede i det politiske liv.
Men et fungerende og direkte demokrati fordrer at et flertal er aktive og godt orienterede.
Samfundet skal organiseres i 'kommuner', der er autonome og iøvrigt sammensluttede i større
råd og enheder. Lokal, decentraliseret (folke-)magt og produktion.
Og iøvrigt mener jeg at EU, NATO, IMF, Verdensbanken, OPEC, TTIP, TIPA, USA og EØS burde
jævnes med jorden, og det helst "igår"!

Flemming Berger, Anders Graae, Thomas Toft og erik winberg anbefalede denne kommentar

"I ja-kampagnen fandt man også alle de store fagforeninger, politiske partier og industriens organisationer, der altså ikke lykkedes med at trænge igennem med deres budskab til de folk, de normalt taler til."

Et hovedproblem for forståelsen af hvad der foregår er måske at man i øvrigt antager at politikere, fagforeninger og industriens organisationer taler til almindelige mennesker - underforstået at der dermed opstår en gensidigt, forstående samtale - hvilket ikke er tilfældet. Nu var der så en anledning til at almindelige mennesker kunne ytre deres protest mod den elitære udvikling, mod parkeringen af klassekampen som bl.a. EU i kraft af sin politiske og institutionelle magt skaber. Men naturligvis er det mere bekvemt for magteliten at henvise til at den (blot) er en del af et kommunikationsproblem, at nej'et ikke siger noget om selve sagen og at vi nu må anstrenge os for at blive bedre til at tale sammen, så sagen bliver bøf i fremtiden. Intet strukturelt skal laves om, ingen politisk rammesætning eller sigtelinje skal ændres; vi skal bare blive bedre til at tale sammen, så befolkningerne kan føle sig mere trygge, blive mere oplyste og derpå sætte sig ind i toget.

Jens Kofoed, Carsten Wienholtz, Trond Meiring, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Britta Pedersen, Anne Eriksen, Mads Jakobsen, Janus Agerbo, Carsten Mortensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

* Omskrevet sitat af den romerske senator Cato, som altid afsluttede sine indlæg med, "og iøvrigt mener jeg at Karthago bør jævnes med jorden.
Hvis der skulle være nogen tvivl, så var dette billedlig talt, og ikke en agitation til væbnet revolution eller "terror". (Det ser jo ellers ud til at den u-hellige treenighed - EU, NATO og USA (med "allierede") - selv arbejder på sin egen (og måske verdens) undergang.)
Der Untergang. En overgang. En gang. Eller måske igen, og igen.
Den evige undergang og genkomst. (Nietzsche.)

* Omskrevet sitat af den romerske senator Cato, som altid afsluttede sine indlæg med, "og iøvrigt mener jeg at Karthago bør jævnes med jorden.
Hvis der skulle være nogen tvivl, så var dette billedlig talt, og ikke en agitation til væbnet revolution eller "terror". (Det ser jo ellers ud til at den u-hellige treenighed - EU, NATO og USA (med "allierede") - selv arbejder på sin egen (og måske verdens) undergang.)
Der Untergang. En overgang. En gang. Eller måske igen, og igen.
Den evige undergang og genkomst. (Nietzsche.)

* Teknisk fejl, igen. Vi beklager.
Datadisiplin.

Nej-et er en protest mod en elite der uden blusel, vil rage samfundsværdierne til sig. Konsekvensen af nej-et bør være et folketingsvalg. At det nok intet nytter uden en total oprydning af partiledelserne. Alene navnet Bjarne Corydon, Mette Frederiksen, Claus Hjort Frederiksen, Morten Østergaard, Lars Løkke Rasmussen samt luskefisen Kristian Thulesen Dahl gør een utilpas.

Jens Kofoed, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Bodil Waldstrøm, Charlotte Primdal, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Einar Carstensen, Janus Agerbo, Carsten Mortensen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Hvad gør vi med alle 'snobberne' - de, der tror, at bare de stemmer 'ja' så tilhører de automatisk 'eliten' ... ;-)

Socialdemokraterne kan potentielt vinde valget på at omlægge deres EU-politik - hvis de bare lige gør det modsatte af, hvad de har tænkt sig: de taler om skepsis i forhold til EUs håndtering af flygtningene - men netop mange socialdemokrater og folk fra venstrefløjen stemte nej, fordi vi ikke er med i EUs flygtningeaftaler - og de taler om den oplevede uretfærdighed i, at vandrende arbejdskraft kan modtage sociale ydelser, hvilket kun reelt opleves som uretfærdigt, fordi vores sociale sikkerhedsnet har fået alt for store masker.
Hvis socialdemokraterne skal skabe et harmonisk forhold i deres vælgermasse i forhold til EU, skal de genoprette velfærdsstaten og tage fra de rige og give til de fattige.

Philip B. Johnsen, Thomas Toft, Einar Carstensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Der gættes og fortolkes og digtes om nej-stemmerne.

Hvor er forsøgene på at forstå (gætte og fortolke og digte) ja-stemmerne?
Er der elementer af ikke-forståelse, ignorance, protest etc. bag ja-stemmer?

Jeg er en højt uddannet boligejer med mellemindkomst. Jeg bor i en mindre by i Jylland. Jeg rejser en del og samarbejder med mennesker fra andre lande.
Er dette relevent for at forstå, at mit nej
- er et nej til et overstatsligt ikke-demokrati?
- er et nej til at overlade suverænitetsafgivelse til Folketinget?
- ikke er en protest?
- ikke er udtryk for en stillingtagen til globaliseringen?

Ville jeg have stemt anderledes, hvis jeg var blevet bedre informeret om, hvad det virkelig er, jeg har stemt på? - i modsætning til det jeg bilder mig ind, at jeg har stemt på?

I debatten op til afstemningen har mange ja-sigere hyldet det indirekte, repræsentative demokrati.

Hvis vi vil bevare et håb om, at der er folk bag folkestyret, må vi nedtone det repræsentative og styrke det direkte, involverende demokrati.

Jens Kofoed, Lilli Wendt, Gitte Roe, Flemming Berger, Peter Jensen, Mariann Lillemose, Lise Lotte Rahbek, Nanna Wulff M., Ole Henriksen, Britta Pedersen, ib kasper boskov hansen, Thomas Toft, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Den almindelige holdning i befolkningen er - formodentlig - blandt de, der har kendt velfærdsstaten, altså de over-fyrreårige, at ønsket om en europæisk velfærdsstat ikke kommer nærmere af, at vi med salamimetoden saver af vore egne opnåede fordele. Hellere vil vi være dem, der lyser op for de andre, så de kan tage bestik og finde vej.
Hvis EU ikke hurtigt finder ud af hvem, der er de styrende, og hvem, der er motoren, i et demokrati, vil vi kun se nationalismen vokse og folk blive mere og mere sig selv nok. Kun hvis den brede befolknings interesser bliver varetaget - og erhvervsliv og arbejdsmarked igen relegeres til at spille andenviolin i max. en tredjedel af folks dag - bliver EU tilstrækkelig attraktivt som udvikler af europæisk tradition.

Einar Carstensen, Jan Weis, Flemming Berger, Peter Wulff, Niels Engelsted, Philip B. Johnsen, Britta Pedersen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Lars Bækgaard, med det, du skriver, tror jeg, at du er i fuldkommen samklang med den bevægelse, der - også blandt mange jasigere - er træt af den bevægelse væk fra en stadig mere demokratisk deltagelse i samfundet, som indfandt sig i løbet af 90erne og blev radikalt styrket igennem Anders Fogh Rasmussen politik med at fodre folk med deres egen hale.
Jeg tillader mig at tro, at det ikke alene er i Danmark eller Skandinavien, at det er sådan fat, og at det pga. den velsignede adgang til bedre og mere oplysning om alle mulige forhold i verden er begyndt at gå op for folk, at der måske er en grund til, at Schweiz klarer sig så enestående godt.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og ib kasper boskov hansen anbefalede denne kommentar
ib kasper boskov hansen

@NilsBøjden
Desværre besidder jeg ikke de nødvendige tekniske kompetancer, og jeg er da klar over at vi skal have Snowdontyperne på banen desangående.
Naturligvis er der et skisma mellem hemmelige og overvågede afstemninger, men håndsoprækning og meningsmod hører vel med til demokratiet natur.
At dette kan og måske vil blive misbrugt huer mig naturligvis ikke.
Da Schmidt og teknologinævnet arbejdede med dette i 90'erne var der forskellige modeller og filtre, jeg husker det ikke helt (trods alt 22år siden den blev udgivet), og jeg vil da tro at man blandt andet fra Scweiz og wizzards kan hentes ny inspiration.
Men jeg medgiver dig, at det er en udfordring.
I øvrigt tror jeg såmænd at den samme form for manipulation og overvågning eksisterer i dette demokratur som vi befinder os i.

ib kasper boskov hansen

Min bekendelse skal være, at jeg har stemt NEJ til alt vedr. EF/EU Siden 1972, og iøvrigt mener at et samarbejde for en Nordisk Forbundsstat er den eneste løsning for regionen.
Her kan jeg jo anbefale læsningen af Gunnar Wetterbergs skrift i anledning af Nordisk Råds jubilæum:
http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:701078/FULLTEXT01.pdf

Der er for mig noget fundamentalt galt når man påstår man vil bekæmpe terror med indhug i vores Grundlov - lyder det ikke lidt... fishy??
Som om man vha. terror trusler, vil bringe DK ind i en "permanent undtagelses tilstand"?

Jeg er stolt af at være en del af de 53% der ikke lader sig kyse - 53% er ikke bange og vil ikke bytte vores Grundlov ud med terror-frygt.

Gud ved om det også var eliten - som var mere villige til at lægge sig ned - i forrige århundrede?

Nanna Wulff M., Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvad D.G. Monrad og Orla Lehmann havde i tankerne da de udfærdigede udkastet til den lov, vi bygger vort land på, ved vi nok ikke. Men begavede har de i hvert fald været. Ingen politiske flertal skulle kunne demontere folkestyret. Der skal lyde en stor tak herfra!

Torben Kjeldsen

Jeg har ikke forstået hvorfor folk har stemt nej, altså sådan helt konkret. Suverænitet og? Helt alment, i et hvert samarbejde afgiver man og får suverænitet eller?
Hvad er der galt med at være i EUROPOL, hvad er der galt i at have fælles retslige regler for fx
Konkursforordningen
Mulighed for at inddrive aktiver i andre EU-lande og giver Danmark adgang til
insolvens-registre.

Bevisoptagelsesforordningen
Værktøjer for domstolene til at gennemføre bevisoptagelse (fx vidneudsagn) på
tværs af grænser på det civil- og handelsretlige område.

Betalingspåkravsforordningen
Danmark kan hente penge hjem fra andre lande og dermed føre inkasso.

Direktivet om deneuropæiske beskyttelsesordre
Reglerne betyder, at politiet skal beskytte personer, som f.eks. er udsat for forfølgelse og trusler, uanset hvilket medlemsland de opholder sig i.

Forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre
Reglerne betyder, at politiet skal beskytte personer, som f.eks. er udsat for forfølgelse og trusler, uanset hvilket medlemsland de opholder sig i.

Menneskehandelsdirektivet
Direktivet går ud på at bekæmpe menneskehandel og beskytte ofre for menneskehandel.

Direktivet om seksuelt misbrug af børn
Direktivet handler om straf, forebyggelse og efterforskning af seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse af børn, og børnepornografi.

Cybercrimedirektivet

Kan nogen give mig en forklaring på hvorfor vi ikke kan have fælles regler på disse og de andre forbehold? Hvis nejet skyldes politikerlede så er det alvorligt for vores
demokrati, for jeg mangler en skide god fakta og indholdsforklaring på nejet.
Hvad kan vi konkret bestemme mere nu vi forbliver ude. Jeg oplever at vi kommer
til at bestemme mindre eller? Gode forklaringer, gerne konkret udfoldet i
forhold til lad sige fx menneskehandelsdirektivet, modtages med tak.

Henriette Bøhne, Karsten Aaen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torben Kjeldsen
05. december, 2015 - 11:40
Det er da udmærkede områder at have et samarbejde på; men nej´et kunne være et nej til, at suverænitet skulle kunne afgives ved almindelig folketingsflertal, og ikke ved to tredjedels flertal eller folkeafstemning.

Flemming Berger, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Claus Hjort, Thulesen Dahl, Corydon og Vestager har gang på gang gjort det tydeligt og klart for danskerne at det er EU der kræver effektiviseringer og nedskæringer i det offentlige forbrug (velfærden)- senest da Claus Hjort sammen med Tulle stadfæstede omprioriteringsbedraget - til gengæld for reformer der skærer i efterløn dagpenge sygedagpenge kontanthjælp førtidspensioner handicaphjælp vedligehold skolelærere hjemmehjælpere rengøring og pædagoger er danske boligejere virksomheder og gårdejere blevet forgyldt med verdens laveste renter og et gyldent obligationsmarkedet og aktiemarked med skattefri gevinster - i kølvandet på EUs krav om effektiviseringer er der opstået et blomstrende marked for global velfærdsindustri og et mobilt skattebetalt hof af konsulenter og kontrollanter i EUs tjeneste der udkonkurrerer lokale embedsmænd lokale handlende lokale håndværkere og lokale hænder - tegningen er tydelig men tilsløres af de store ig mindre partiers ideologiske tilpasning til nødvendighedens politik

Einar Carstensen, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

@ib kasper boskov hansen

Du skal ikke have Snowdon typer. Du skal have ingeniører, dataloger og andre med viden og erkendelse om IT anvendelser.

Gå f.eks ind på www.version2.dk og søg i deres arkiver. Størstedelen af de der skriver der er ganske teknisk kyndige personer.

"I øvrigt tror jeg såmænd at den samme form for manipulation og overvågning eksisterer i dette demokratur som vi befinder os i."

Det tror jeg ikke på. Jeg er lige omkring 101% sikker på at der ikke er nogen der ved hvad jeg stemmer. Og jeg er nogenlunde lige så sikker på at der ikke kommer ekstra stemmesedler i boksene. Og jeg er også lige omkring 101% sikker på at stemmesedlerne tælles korrekt op. Og jeg er endvidere ca 101% sikker på at de valgtilforordnede hjælper de blinde upartisk. Osv.

Men jeg er da nysgerrig. Hvor tror du at der svindles med de valg vi holder nu.

Jens Thaarup Nyberg

Om suverænitetsafgivelse
http://www.information.dk/554327

Jeg stemte nej, på trods af at jeg er EU-tilhænger. Jeg ville have stemt ja til en afskaffelse af retsforbeholdet. Dét jeg stemte nej til var en tilvalgsordning. Jeg stemte også nej fordi ja-kampagnen var vildledende, og fordi det ville være politikerne fra ja-partierne, som sidenhen skulle forvalte tilvalgsordningen. De samme politikere, som prøvede at vildlede mig. Jeg er en del af den lave socialklasse, men jeg mener ikke at det går haft indflydelse på min stemme til valget. Jeg har selv opsøgt oplysninger om konsekvenserne af hhv et ja og du nej, og jeg har fundet svarene alle andre steder end hos politikerne. Jeg har brugt mange timer på at sætte mig ind i stoffet, og læst og lyttet til mange forskellige kilder, for at få alle aspekter med. Dét er grundlaget for min stemmeafgivelse, ikke min uddannelsesbaggrund og/eller indkomst. Men døm selv.
Det særlige ved dette valg var at regeringen og de øvrige ja-partier har lagt pres på vælgerne ved at tilrettelægge/designe det vi stemte om, så det blev svært at gennemskue formålet. Overordnet var der tre muligheder:
1. Vi beholder retsforbeholdet.
2. Vi afskaffer retsforbeholdet og erstatter det med en tilvalgsordning.
3. Vi afskaffer retsforbeholdet.

Ja-partierne ville have en tilvalgsordning, som giver folketinget ret til at vælge imellem EU's retsakter, uden at spørge befolkningen. Selv uden at tilvælge en eneste retsakt (hverken europol, de 22 retsakter som var med i valget eller de øvrige 6-700 retsakter, som ikke var med i valget) ville det have vidtrækkende konsekvenser at gå fra et retsforbehold til en tilvalgsordning. Jeg har ikke hørt en eneste politiker nævne dette under valgkampen. I stedet for udvælger man 22 retsakter og europol og fører valgkamp på nogle temaer, som ingen kan være imod. Hvem er imod bekæmpelse af pædofili? Temaerne fra valgkampen dækker kun en lille del af konsekvenserne af et ja, og det er vel at mærke temaer som ikke behøvede at være der, men som ja-partierne valgte at tilføje som lokkemad. Det er afgørende for demokratiet at valgets konsekvenser kommer ud i offentlig debat under en valgkamp, for det er dér hvor befolkningen og medierne har opmærksomheden rettet mod vores forhold til EU. Det vil være de færreste der lægge mærke til hvad der bliver besluttet i Europaudvalget efter valget.

Nanna Wulff M., Torben Selch, Flemming Berger, Karsten Aaen, Anne Boye Marquardsen, Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Jens Thaarup Nyberg
Så vidt jeg har læst så kan Danmark altid fortryde en eventuel suverænitetsoverdragelse, det er altid er grundloven der gælder og ikke almindelige danske love eller EU love. Så for det det øjeblik, at Danmark evt. trækker suveræniteten tilbage, så har Højesteret erklæret, at så er suveræniteten tilbage i Danmark og det er danske regler, der gælder.

Det fremgår i grundloven at vi ikke overdrager, men overlader suveræniteten. Det betyder, at man udlåner suveræniteten for en vis periode indtil man beslutter sig for, at tage den tilbage igen.
En ting er dog, hvad der juridisk set kan lade sig gøre. Det er altså muligt juridisk at trække suveræniteten tilbage. Det vil få politiske konsekvenser. EU retten kan fx idømme dagbøder. Men vi kan ligesom nu forhandle med de andre om områder vi ikke vil deltage i eller som ved retsforbeholdene melde os til eller fra fælleskabet. Begge valg har jo konsekvenser. P.t har det da alvorlige konsekvenser at vi ikke kan deltage i de fleste af 22 retsforbehold.

Helt ærligt jeg mangler stadig saglige for og imod i forhold til de konkrete retslige fællesregler?

Jeg finde det faktisk dybt beskæmmende i min fortolkning og antagelse, at en stor del har stemt nej på grund af asylretsforbeholdet, måske mange DF vælgere. Tak for kaffe for så har det valg handlet om noget helt andet og endnu engang så har populisme og fremmedhad fået indflydelse på temmelig fornuftige samarbejdsregler. Lige så vel som DF hindre en fornuftigt ført velfærdspolitik.

Jeg vil gå så langt, at nejsigere i princippet har afgivet deres suverænitet til DF. Hvad tror i EU og de forskelllige befolkninger vil tænke om vores samabejdstænkning? Det er banal viden at suverænitet ikke alene bæres af den enkelte, men bæres og bestemmes af fælleskabet. Vi er altså kun 5.5 millioner mennesker. Tja det svare til at lille Peter heller vil sidde for sig selv og kigge ind i væggen frem at deltage i fællesspisningen, men det er selfølgelig selvbestemmelse kan jeg godt se!!

Så lige nu på nettet i Berlingske en Gallup, der bl mener, at der blandt folk over 60 var flertal for et ja.

I øvrigt er der så mange både ja'er og nej'er, at det ikke kan være et skel mellem elite og ikke-elite - eliten (hvad den så end er) udgør vel ikke mere end max 5 % i et samfund ?

Nej sidens frontkæmpere er da for den sags skyld i øvrig også i høj grad en del af den velformulerede "politiske elite" ? - de er ihvertfald ikke "dummepetre" ?

På længere sigt vil et splittet Europa være uden global indflydelse - betingelserne vil så blive fastsat af Kina ( den kommende supermagt nr 1) , Indien og USA.

Hvis Europas stater i fremtiden vil have indflydelse på egne vilkår og på omverdenen, så er et velfungerende EU et virkeligt godt bud på en løsning - og Danmark samt de øvrige nordiske lande bør ubetinget være med.

ib kasper boskov hansen

@nilsbøjden
Med min udtalelse sigter jeg nu mere mod overstatslige bindinger alliancer imellem(hvorfor mon at dk er en krigsførende nation siden Fogh kom til magten på trods af hans historiske bogholderifuskeri), lobbyister , skyllerumsaftaler, pillowtalk og ikke mindst registreringer af anderledes tænkende(FET/PET).
Tilsammen velnok en cocktail der kan dreje aftaler og beslutninger i en ikke valgt af folket retning, med behørig henvisning til at vi jo selv har udnævnt politikerne(selvom valget af politikere jo foretages af politiske partiers vælgerforeninger der for det meste følger partiotoppens indstilling til kandidatur.
I den forstand skal mit indlæg forstås, jeg tror heller ikke at der fuskes blandt tilforordnede og stemmetællere.

Kammerat Stalin sagde, at det ikke er afgørende, hvor mange stemmer man får ved en afstemning. Det som betyder noget er hvem, der tæller stemmerne. På samme måde kan man sige, at det ikke er afstemningsresultatet der er afgørende. Det som virkelig betyder noget er hvem, der får lov til at fortolke vælgernes stemmeafgivning.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Robert Kroll anbefalede denne kommentar

Sider