Økonomien påvirker unges trivsel

»Man føler sig ensom, fordi man ved, at de andre laver noget sammen, som man ikke kan være med til. Så kan man sidde og tænke: ‘Øv, det var ærgerligt, for jeg ville godt have været med’.«

Lea går i 8. klasse, og hun kender til de problemer, der hører til at leve i en økonomisk trængt familie. Hun fortæller blandt andet, hvad hun føler, når hun ikke kan tage med klassekammeraterne i biografen eller ud at spise pizza. Hun fortæller også, at det kan give hovedpine:

»Man tænker så meget over det, at det ligesom koger over inde i hovedet. Man ligger og tænker på det, når man skal sove.«

Lea er informant i en ny undersøgelse fra Børnerådet foretaget blandt 1.500 unge i 8. klasse. Den viser, at unge, der vurderer, at deres familie har færre penge end ’en typisk dansk familie’ trives dårligere end andre unge på en række parametre. Både fysisk og psykisk er der markant forskel på de to gruppers trivsel.

For eksempel er deres livstilfredshed lavere: Blot 15 procent af dem oplever ’høj livstilfredshed’, mens det samme gør sig gældende for 35 procent af unge fra økonomisk velstillede familier.

28 procent af de unge, som selv vurderer, at de kommer fra økonomisk trængte familier, oplever at have hovedpine flere gange om ugen. Tilsvarende er det tilfældet for 20 procent af de unge, som vurderer, at de kommer fra økonomisk velstillede familier, og 15 procent af dem, der kommer fra middelklassefamilier.

Undersøgelsen peger også på en sammenhæng mellem familiens økonomi og kvaliteten af den unges sociale liv. 29 procent af de unge, som vurderer at komme fra en økonomisk trængt familie, ser sig selv som en, deres jævnaldrende altid gerne vil være sammen med, mens 40 og 49 procent af de unge, der bor i henholdsvis økonomiske middelklasse-familier og økonomisk velstillede familier vurderer, at de er en af dem, deres jævnaldrende altid gerne vil være sammen med.

»Hvis alle selv kunne vælge, så ville de jo gerne være ligesom alle andre, så det er det der med, at man stikker lidt ud. Man er lidt anderledes, hvis de andre har familier med mange penge – så kan man godt blive lidt flov,« siger Lea.

Kritiserer regeringen

Børnerådets formand, Per Larsen, håber, at »politikerne får øjnene op for, hvor hårdt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen kan ramme børnefamilier og børnenes trivsel«, ligesom han kritiserer regeringens afskaffelse af fattigdomsgrænsen, som han mener »smider de fattige længere ud i mørket, så det bliver sværere at pege på dem«.

»Fattigdomsgrænsen løser i sig selv ikke problemet, men det er et vigtigt instrument til at indikere, om vi er på vej op eller ned i den her problemstilling,« siger Per Larsen og opfordrer regeringen til at tage sine forpligtelser i forhold til Børnekonventionen mere alvorligt.

»Børnekonventionen forpligter faktisk Danmark til at sikre alle børns levestandard og understøtte det enkelte barns trivsel og udvikling. Det synes jeg regeringen bør tage til efterretning,« siger han og opfordrer politikerne til »at kaste et blik på, hvad de har skrevet under på i tidernes morgen«.

– Men hvordan kan I være sikre på, at det netop er forældrenes dårlige økonomi, der forårsager de unges dårlige trivsel?

»Der er selvfølgelig en vurdering, og der kan være flere ting på spil, men det er nogle ret overbevisende tendenser, der tegner sig i vores undersøgelse om, at trivsel og økonomi hænger sammen, og at det giver bagslag for børnene. Det vil nødvendigvis ramme dem,« siger Per Larsen, som især hæfter sig ved undersøgelsens konklusioner om ensomhed.

»At blive ekskluderet fra fællesskabet må være noget af det værste, man kan opleve. At sidde i en krog og se på, at de andre har det dejligt og trives, mens man ikke selv kan være med. Det er noget af det, der rører mig mest. Det gør ondt dybt ned i sjælen,« siger han.

Og selv hvis man ikke som Per Larsen bliver rørt dybt ned i sjælen af historier som Leas, er der fra et økonomisk perspektiv god logik i at revurdere de lave ydelser, påpeger han.

»Ensomhed kan betyde, at der ikke er plads til positiv indlæring. Der er en gedigen risiko for, at man ikke får den skolegang, man kunne ønske sig. Man taler om ’udenforskabets’ pris. Det er i al sin enkelhed et spørgsmål om, at hvis vi ikke skaber ordentlige vilkår for børn, hvor de trives og kan udvikle sig i en positiv retning, risikerer vi en stor regning senere,« siger han.

Ifølge Bettina Post, chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde på professionshøjskolen Metropol, er dårlig økonomi sjældent et isoleret fænomen.

»Men uanset om det kun er økonomien, der er problemer med, eller om der også er andre faktorer, der handler om social mobilitet og livschancer, i spil, så er det samfundsmæssigt en rigtig dårlig forretning at skabe fattigdom,« siger hun og tilføjer, at Børnerådets undersøgelse »fuldstændigt bekræfter al den triste viden, vi har, om at vokse op i økonomisk trængte familier«.

’Ekstremt rå debat’

Bettina Post mener, at politikerne »taler udenom«, når de taler om, at det skal give større gevinst at tage et arbejde.

»Nogle af de her mennesker kan simpelthen ikke lave den bevægelse,« siger hun og pointerer, at forskning viser, at den »helt store forklaring« på, at folk er på kontanthjælp, er, at de døjer med psykiske og fysiske helbredsmæssige problemer.

»Politikerne bliver nødt til at forholde sig til, at der er nogle, der hænger fast i systemet og ikke har glæde af, at det nu er mere fordelagtigt at tage arbejde.«

Hun mener, at debatten om fattige er »ekstremt rå«, og at det går ud over børnene.

»Når det politiske svar er at insistere på kun at tale om, at nogle ikke gider arbejde og har fine fornemmelser, så er det er klart, at det også påvirker børnene,« siger hun og henviser til, at forskellige beregninger har vist, at kontanthjælpsloftet kun vil få en lille andel i arbejde.

»Det er ikke fair at ignorere, hvad det gør ved de her familier. Vi taler meget om at bryde den negative sociale arv og nye 2020-mål. Men det nytter ingenting, hvis politikerne ikke begynder at forholde sig til de her konsekvenser.«

Det har ikke været muligt at få et interview med social- og indenrigsminister, Karen Ellemann. I en mail til Information skriver hun blandt andet:

»Ingen synes, det er perspektivrigt, at børn vokser op i fattigdom. Men det bedste, vi kan gøre, er at bistå forældrene i at få et aktivt liv i beskæftigelse.«

»Der er flere forhold, der har betydning for børn og unges trivsel, ikke kun økonomi. Vi skal ikke parkere nogen på offentlig forsørgelse, men hjælpe dem i job og uddannelse,« lyder det desuden i mailen fra ministeren, hvor hun også oplyser, at undersøgelsen ikke giver regeringen anledning til at revurdere kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, da undersøgelsen fra Børnerådet ikke specifikt siger noget om trivslen for børn i de familier, hvor forældrene er på kontanthjælp eller integrationsydelse.

Fattig eller ej?

I Børnerådets undersøgelse angiver 17 procent af de unge, at deres familie har lidt færre eller meget færre penge end en typisk familie i Danmark. Det får ministeren til at drage tvivl om dens konklusioner: »Undersøgelsen betegner 17 procent af de 14-15-årige som økonomisk trængte, mens den tidligere regering kom frem til, at under 1 procent af børnene var økonomisk fattige. Der er brug for en nuanceret tilgang, hvor man baserer sig på en række forskellige indikatorer,« skriver hun.

Per Larsen mener imidlertid, at de unge »er gode til at afkode virkeligheden«.

»Vi siger jo ikke, at de 17 procent lever i fattigdom. Vi peger blot på det interessante faktum, at de i højere grad end andre unge har trivselsproblemer.«

Han henviser i øvrigt til, at de unges vurdering af deres families økonomiske situation ligger på linje med de 15 procent af de danske familier, der i en rapport fra AE-Rådet fra 2014 betegnes som underklassen.

»For mig er det fingerpeg om, at vores undersøgelse ikke rammer skævt,« siger Per Larsen og henviser desuden til, at Børnerådets undersøgelse jo netop ser på en bred vifte af indikatorer – som f.eks. at de unge, som har angivet, at de kommer fra økonomisk trængte familier, ikke går lige så meget til fritidsaktiviteter som andre unge.

»Det er et håndgribeligt bevis på, at deres antagelser er rigtige,« siger Per Larsen, som fastholder sin kritik af konsekvenserne af blandt andet kontanthjælpsloftet: »Nu hvor vi ved, at det påvirker de unge negativt at have en oplevelse af at være økonomisk trængte, er det klart, at det ikke hjælper deres trivsel at gøre dem fattigere.«