Økonomien påvirker unges trivsel

Unge fra økonomisk trængte familier lider i højere grad end andre unge af bl.a. hovedpine og ensomhed, konkluderer en ny undersøgelse fra Børnerådet. ’Det viser, hvor hårdt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen kan ramme børnefamilierne,’ siger rådets formand. Socialministeren afviser kritikken
Ifølge Børnerådets formand, Per Larsen, viser rådets nye undersøgelse problemerne med regeringens kontanthjælpsloft og integrationsydelse.

Ifølge Børnerådets formand, Per Larsen, viser rådets nye undersøgelse problemerne med regeringens kontanthjælpsloft og integrationsydelse.

Magnus Holm
29. december 2015

»Man føler sig ensom, fordi man ved, at de andre laver noget sammen, som man ikke kan være med til. Så kan man sidde og tænke: ‘Øv, det var ærgerligt, for jeg ville godt have været med’.«

Lea går i 8. klasse, og hun kender til de problemer, der hører til at leve i en økonomisk trængt familie. Hun fortæller blandt andet, hvad hun føler, når hun ikke kan tage med klassekammeraterne i biografen eller ud at spise pizza. Hun fortæller også, at det kan give hovedpine:

»Man tænker så meget over det, at det ligesom koger over inde i hovedet. Man ligger og tænker på det, når man skal sove.«

Lea er informant i en ny undersøgelse fra Børnerådet foretaget blandt 1.500 unge i 8. klasse. Den viser, at unge, der vurderer, at deres familie har færre penge end ’en typisk dansk familie’ trives dårligere end andre unge på en række parametre. Både fysisk og psykisk er der markant forskel på de to gruppers trivsel.

For eksempel er deres livstilfredshed lavere: Blot 15 procent af dem oplever ’høj livstilfredshed’, mens det samme gør sig gældende for 35 procent af unge fra økonomisk velstillede familier.

28 procent af de unge, som selv vurderer, at de kommer fra økonomisk trængte familier, oplever at have hovedpine flere gange om ugen. Tilsvarende er det tilfældet for 20 procent af de unge, som vurderer, at de kommer fra økonomisk velstillede familier, og 15 procent af dem, der kommer fra middelklassefamilier.

Undersøgelsen peger også på en sammenhæng mellem familiens økonomi og kvaliteten af den unges sociale liv. 29 procent af de unge, som vurderer at komme fra en økonomisk trængt familie, ser sig selv som en, deres jævnaldrende altid gerne vil være sammen med, mens 40 og 49 procent af de unge, der bor i henholdsvis økonomiske middelklasse-familier og økonomisk velstillede familier vurderer, at de er en af dem, deres jævnaldrende altid gerne vil være sammen med.

»Hvis alle selv kunne vælge, så ville de jo gerne være ligesom alle andre, så det er det der med, at man stikker lidt ud. Man er lidt anderledes, hvis de andre har familier med mange penge – så kan man godt blive lidt flov,« siger Lea.

Kritiserer regeringen

Børnerådets formand, Per Larsen, håber, at »politikerne får øjnene op for, hvor hårdt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen kan ramme børnefamilier og børnenes trivsel«, ligesom han kritiserer regeringens afskaffelse af fattigdomsgrænsen, som han mener »smider de fattige længere ud i mørket, så det bliver sværere at pege på dem«.

»Fattigdomsgrænsen løser i sig selv ikke problemet, men det er et vigtigt instrument til at indikere, om vi er på vej op eller ned i den her problemstilling,« siger Per Larsen og opfordrer regeringen til at tage sine forpligtelser i forhold til Børnekonventionen mere alvorligt.

»Børnekonventionen forpligter faktisk Danmark til at sikre alle børns levestandard og understøtte det enkelte barns trivsel og udvikling. Det synes jeg regeringen bør tage til efterretning,« siger han og opfordrer politikerne til »at kaste et blik på, hvad de har skrevet under på i tidernes morgen«.

– Men hvordan kan I være sikre på, at det netop er forældrenes dårlige økonomi, der forårsager de unges dårlige trivsel?

»Der er selvfølgelig en vurdering, og der kan være flere ting på spil, men det er nogle ret overbevisende tendenser, der tegner sig i vores undersøgelse om, at trivsel og økonomi hænger sammen, og at det giver bagslag for børnene. Det vil nødvendigvis ramme dem,« siger Per Larsen, som især hæfter sig ved undersøgelsens konklusioner om ensomhed.

»At blive ekskluderet fra fællesskabet må være noget af det værste, man kan opleve. At sidde i en krog og se på, at de andre har det dejligt og trives, mens man ikke selv kan være med. Det er noget af det, der rører mig mest. Det gør ondt dybt ned i sjælen,« siger han.

Og selv hvis man ikke som Per Larsen bliver rørt dybt ned i sjælen af historier som Leas, er der fra et økonomisk perspektiv god logik i at revurdere de lave ydelser, påpeger han.

»Ensomhed kan betyde, at der ikke er plads til positiv indlæring. Der er en gedigen risiko for, at man ikke får den skolegang, man kunne ønske sig. Man taler om ’udenforskabets’ pris. Det er i al sin enkelhed et spørgsmål om, at hvis vi ikke skaber ordentlige vilkår for børn, hvor de trives og kan udvikle sig i en positiv retning, risikerer vi en stor regning senere,« siger han.

Ifølge Bettina Post, chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde på professionshøjskolen Metropol, er dårlig økonomi sjældent et isoleret fænomen.

»Men uanset om det kun er økonomien, der er problemer med, eller om der også er andre faktorer, der handler om social mobilitet og livschancer, i spil, så er det samfundsmæssigt en rigtig dårlig forretning at skabe fattigdom,« siger hun og tilføjer, at Børnerådets undersøgelse »fuldstændigt bekræfter al den triste viden, vi har, om at vokse op i økonomisk trængte familier«.

’Ekstremt rå debat’

Bettina Post mener, at politikerne »taler udenom«, når de taler om, at det skal give større gevinst at tage et arbejde.

»Nogle af de her mennesker kan simpelthen ikke lave den bevægelse,« siger hun og pointerer, at forskning viser, at den »helt store forklaring« på, at folk er på kontanthjælp, er, at de døjer med psykiske og fysiske helbredsmæssige problemer.

»Politikerne bliver nødt til at forholde sig til, at der er nogle, der hænger fast i systemet og ikke har glæde af, at det nu er mere fordelagtigt at tage arbejde.«

Hun mener, at debatten om fattige er »ekstremt rå«, og at det går ud over børnene.

»Når det politiske svar er at insistere på kun at tale om, at nogle ikke gider arbejde og har fine fornemmelser, så er det er klart, at det også påvirker børnene,« siger hun og henviser til, at forskellige beregninger har vist, at kontanthjælpsloftet kun vil få en lille andel i arbejde.

»Det er ikke fair at ignorere, hvad det gør ved de her familier. Vi taler meget om at bryde den negative sociale arv og nye 2020-mål. Men det nytter ingenting, hvis politikerne ikke begynder at forholde sig til de her konsekvenser.«

Det har ikke været muligt at få et interview med social- og indenrigsminister, Karen Ellemann. I en mail til Information skriver hun blandt andet:

»Ingen synes, det er perspektivrigt, at børn vokser op i fattigdom. Men det bedste, vi kan gøre, er at bistå forældrene i at få et aktivt liv i beskæftigelse.«

»Der er flere forhold, der har betydning for børn og unges trivsel, ikke kun økonomi. Vi skal ikke parkere nogen på offentlig forsørgelse, men hjælpe dem i job og uddannelse,« lyder det desuden i mailen fra ministeren, hvor hun også oplyser, at undersøgelsen ikke giver regeringen anledning til at revurdere kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, da undersøgelsen fra Børnerådet ikke specifikt siger noget om trivslen for børn i de familier, hvor forældrene er på kontanthjælp eller integrationsydelse.

Fattig eller ej?

I Børnerådets undersøgelse angiver 17 procent af de unge, at deres familie har lidt færre eller meget færre penge end en typisk familie i Danmark. Det får ministeren til at drage tvivl om dens konklusioner: »Undersøgelsen betegner 17 procent af de 14-15-årige som økonomisk trængte, mens den tidligere regering kom frem til, at under 1 procent af børnene var økonomisk fattige. Der er brug for en nuanceret tilgang, hvor man baserer sig på en række forskellige indikatorer,« skriver hun.

Per Larsen mener imidlertid, at de unge »er gode til at afkode virkeligheden«.

»Vi siger jo ikke, at de 17 procent lever i fattigdom. Vi peger blot på det interessante faktum, at de i højere grad end andre unge har trivselsproblemer.«

Han henviser i øvrigt til, at de unges vurdering af deres families økonomiske situation ligger på linje med de 15 procent af de danske familier, der i en rapport fra AE-Rådet fra 2014 betegnes som underklassen.

»For mig er det fingerpeg om, at vores undersøgelse ikke rammer skævt,« siger Per Larsen og henviser desuden til, at Børnerådets undersøgelse jo netop ser på en bred vifte af indikatorer – som f.eks. at de unge, som har angivet, at de kommer fra økonomisk trængte familier, ikke går lige så meget til fritidsaktiviteter som andre unge.

»Det er et håndgribeligt bevis på, at deres antagelser er rigtige,« siger Per Larsen, som fastholder sin kritik af konsekvenserne af blandt andet kontanthjælpsloftet: »Nu hvor vi ved, at det påvirker de unge negativt at have en oplevelse af at være økonomisk trængte, er det klart, at det ikke hjælper deres trivsel at gøre dem fattigere.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Unge og økonomi

Blot 4 pct. af de unge fra økonomisk trængte familier vurderer, på en skala fra 0-10, at de har ’det bedst mulige liv’, mens tallet er 10 pct. af de unge fra den økonomiske middelklasse og 16 pct. af unge fra økonomisk velstillede familier.

32 pct. af unge fra økonomisk trængte familier går ikke til fritidsaktiviteter. Det er henholdsvis 10 og 16 procentpoint flere end unge fra den økonomiske middelklasse og unge fra økonomisk velstillede familier.

48 pct. af unge fra økonomisk trængte familier går til fritids­aktiviteter flere gange om ugen. De tilsvarende procentandele for unge fra den økonomiske middelklasse og unge fra økonomisk velstillede familier er 61 og 69.

Unge med anden etnisk baggrund end dansk og unge fra såkaldte ’brudte familier’ vurderer især, at deres familier har færre penge end en typisk dansk familie.

Børnerådets undersøgelse er finansieret af Velux Fonden.

Forsiden lige nu

  • Embedsmakværk

    Mudderkastning er en øvelse, som embedsmænd bør overlade til politikere. Embedsværkets kattepine er imidlertid, at det skal være loyalt over for den til enhver tid siddende regering. Og den loyalitet har skiftende regeringer over de sidste årtier trukket stadig større veksler på
  • Kommuner anvender 225-timersreglen vidt forskelligt

    Fra i dag vil kontanthjælpsmodtagere, der ikke har levet op til den nye 225-timersregel, få nedsat deres ydelse. Men der er stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere kommunerne vælger at undtage fra reglen, viser nye tal. Loven er blevet hastet igennem på bekostning af borgernes retssikkerhed, siger eksperter
  • Louis Jensens enestående udgivelsesserie med 1.001 historier er efter 24 år endelig færdig. René Jean Jensen er i anledning af bind nummer 11 dykket tilbage i de foregående ti bind og konkluderer, at historierne er pædagogisk drillende, viltert uforudsigelige, men ender med from slagside

    Rosenhækken hed Gerda og boede i nærheden af Skive

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Hansen

Hvor er det dog forstemmende at der altid kun peges på to løsninger på børns mistrivsel: flere penge til syge/arbejdsløse forældre eller arbejde/uddannelse til forældrene. Ingen forestiller sig vel et barns sociale- og ensomhedsproblemer forsvinder, ved at barnets forældre går fra overførselsindkomst til et rengøringsjob? Eller at en overførselsindkomst svarrende til lønnen for en gymnasielærer, med et slag skulle gøre sønnike populær i skolen? Dermed ikke sagt at arbejde og økonomi ikke er en del af løsningen. Det er selvfølgelig evident øget arbejdsløshed eller nedskæring af sociale ydelser øger problemet.

Penge giver ikke per automatisk adgang til fælleskaber. Og arbejde er ikke den eneste måde at undgå marginalisering. Tænk hvis vi skabte en kultur, der var med til at opbygge fælleskaber. Vi kunne starte med at inspirere hinanden til at være bedre til at være sammen. Skabe rum for fælleskab. F.eks. kunne vi gøre det mere økonomisk attraktivt at flere bor under samme tag. Gøre det økonomisk attraktivt at køre sammen. Gøre det attraktivt at flytte væk fra storbyerne med de alt for høje boudgifter.

Brugerbillede for Herman Hansen

Anders Hansen, du har da virkelig ikke begrebet, hvad det her handler om. Er du fra Venstre?

Børnene mistrives som konsekvens af mangelende økonomiske muligheder set i forhold til, hvad andre børn omkrig dem har mulighed for. Deres mistrivsel er en direkte konsekvens af Venstres politik over for ledige. Hvilket har været forudset fra alle, som har med børn at gøre. Hvis klassekammeraterne kan få ny cykel, ny tøj, ny smartphone, komme på ferie, men du kan ikke pga. fattigdom, så er du stemplet. Og den følelse følger dig livet igennem.

...At ministeren bare afviser kritikken er meget forudsigeligt. Det står der i hendes Venstre manual, at hun skal.

Brugerbillede for Trine Schmidt Nielsen

"Det bedste, vi kan gøre, er at bistå forældrene i at få et aktivt liv i beskæftigelse", siger Karen Ellemann.

"Bistå" betyder i følge "Den Danske Ordbog" at "støtte ved at give råd eller vejledning eller ved at yde praktisk, økonomisk eller anden hjælp". Det ville stemme mere overens med den politik, Venstre og andre partier fører, hvis Karen Ellemann havde sagt "presse" og "gøre fattigere"

Det er til stor skade for de, der står uden for arbejdsmarkedet, og deres børn, at arbejde fremhæves som den eneste måde at være aktiv og bidrage til samfundet på. Især når faktum er, at vi har et samfund, hvor der ikke er plads til alle på arbejdsmarkedet.
Den fattiggørelses-bistand politikerne yder, ændrer ikke på, at der er mange, som enten ikke magter at arbejde pga. psykisk eller fysisk sygdom, eller som ikke får muligheden, fordi de ikke kan honorere virksomhedernes krav om fx "robusthed". - Selvom både skoler og daginstitutioner i dag har som en af deres målsætninger at gøre børnene mere robuste, vil det formentlig blive ved med at være sådan.

Penge er ikke alt. Men i et materialistisk samfund, hvor man i høj grad bliver vurderet på ydre ting som udseende og påklædning, og hvor netværk - også digitale - spiller en stor rolle, betyder det en del, om man har økonomien til at "følge med" og deltage i sociale aktiviteter på lige fod med andre.

Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Jeg kæmper nok en forgæves kamp med at forstå, hvordan det er lykkedes for partiet Venstre at få og fastholde regeringsmagten.
Der er tydeligvis brug for en helt anden politik her i landet end den partiet Venstre står for.
Det vil før eller siden vise sig på mange politikområder, at det er et misregimente, som er sjældent set i Danmark.
Jeg ser frem til at få en progressiv regering, som på fornuftig måde kan LEDE landet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Med Per Larsen kontakter i politiet, bør det være muligt, at lave en undersøgelse, der viser, hvor meget af ungdomskriminalitet, i virkeligheden har rod i fattigdom.
Og hvad det koster.
Så de småpenge man spare ved nedsat kontanthjælp, er ingenting, i forhold til de udgifter, man har på andre områder, netop på grund af fattigdom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Leer Jakobsen

Det er nok snarere en bevidst politisk strategi om at holde en stor del af befolkningen i ro ved hjælp af fattigdom & "beskæftigelsespolitik".

Udover at gøre folk fattigere er det også med til at sikre både Venstres & Socialdemokraternes vælgere fast beskæftigelse for at "afhjælpe" fattiggørelsen.

Faktisk havde SFI en undersøgelse om lavindkomstfamilier fra juni i år, som blandt andet konkluderede:

"Sammenlignet med børn, der ikke har oplevet lavindkomst som børn – dvs. børn fra den mere velstillede del af befolkningen – klarer de sig dog dårligere som voksne på en række områder: De tager sjældnere en ungdomsuddannelse, de uddanner sig generelt mindre, de får en lavere indkomst som voksne, og de har højere risiko for at blive arbejdsløse og for at komme på førtidspension.

• Børn, der har oplevet lavindkomst i løbet af deres opvækst, får også lavere karakterer ved folkeskolens afslutning end dem, der kommer fra mere velstillede hjem. Forskellen bliver større, jo længere den dårlige økonomi i barndomshjemmet har stået på, og jo dårligere økonomien har været."

Fundet her:
http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=4718&PID=...

Om noget, så indgår den store gruppe knægtet af reformerne som en del af en negativ social fødekæde som skal sikre mellemklassen fast arbejde i kommunerne, politiet & formentlig også i kriminalforsorgen.

Samtidigt er det også disciplinerende for de ansatte i disse jobs, så de ikke pludselig ønsker markante lønstigninger i det offentlige. Frygten for at ende på samme plads i samfundet som lavindkomsterne eller i decideret fattigdom skal nok holde mellemklassen i ro. Der er jo også hensynet til at kunne afdrage på lån.

"Fattigdom er ingen skam, men den hjælper ingen frem"
- norsk ordsprog

Spred glæde...trods alt :/

anbefalede denne kommentar