Læsetid 4 min.

Omstridte paragraffer i offentlighedsloven har ikke mange støtter tilbage

De mest omstridte dele af den nye offentlighedslov har kun Socialdemokraterne og Venstre bag sig, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er ændringer på vej
Finansministeriet mørklagde i november 2014 hele 134 dokumenter i en enkelt sag om aktindsigt med henvisning til den omdiskuterede paragraf 24 om ministerbetjening. Det var en journalist på Jyllands-Posten, der havde søgt om aktindsigt i korrespondance mellem Finansministeriet, Udviklingsministeriet og Justitsministeriet om b.la. skøn over udgifter til asylansøgere i Danmark.

Finansministeriet mørklagde i november 2014 hele 134 dokumenter i en enkelt sag om aktindsigt med henvisning til den omdiskuterede paragraf 24 om ministerbetjening. Det var en journalist på Jyllands-Posten, der havde søgt om aktindsigt i korrespondance mellem Finansministeriet, Udviklingsministeriet og Justitsministeriet om b.la. skøn over udgifter til asylansøgere i Danmark.

iBureauet/Rasmus Fly Filbert
29. december 2015

Forligskredsen bag offentlighedsloven skal mødes i starten af januar for at blive enige om, hvad der skal ske med en række af de mest omstridte paragraffer i loven. Reelt er det kun Venstre og Socialdemokraterne, der stadig står bag loven, som trådte i kraft for snart to år siden. Men derfor er det stadig ikke sikkert, at der bliver lavet noget om lige med det samme.

I går kunne Information ud fra en temaaktindsigt i 17 ministerier afsløre, at den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening er blevet brugt i 360 sager til at mørklægge dokumenter. Det er blandt andet i sager om Skats fejlbehæftede ejendomsvurderinger, DONG-sagen, NETS-skandalen og mange andre, at ministerierne har brugt paragraffen til at holde oplysninger væk fra offentligheden.

I sommer meldte SF ud, at man havde skiftet holdning til loven, og de konservatives partileder, Søren Pape Poulsen, meldte på landsrådet i oktober ud, at man »som minimum« ville have ændret paragraf 22 om indsigt i ministerkalendere, paragraf 24 om ministerbetjening og paragraf 27, stk. 2 om begrænsning af indsigt i dokumenter udvekslet som led i politiske forhandlinger. Radikale Venstre erklærede sig i den forbindelse enige med Konservative, da der ifølge partileder Morten Østergaard var »meget, der tyder på, at vi ikke har ramt den rigtigt første gang«, som han formulerede det i Politiken.

Læs også: Ministerier bruger flittigt kontroversiel mørklægningsbestemmelse

»Derfor er det for os afgørende meget hurtigt at få evalueret, om der ikke bare er administreret i overensstemmelse med loven, men også, om loven har ført til mere lukkethed. Det var ikke det, der var meningen, men det kan meget vel være det, der er tilfældet,« sagde Morten Østergaard.

Må opsige forliget

Simon Emil Ammitzbøll, retsordfører i Liberal Alliance, opfordrer de kritiske partier i forligskredsen til hurtigst muligt at få indskrænkningerne i den nye offentlighedslov rullet tilbage. Ellers bør SF, R og K opsige forliget, så der på den anden side af næste folketingsvalg skal samles et nyt flertal bag en offentlighedslov.

»Jeg håber, at de får Venstre og Socialdemokraterne på plads. Men realistisk set tror jeg, det bliver svært. De bør i hvert fald sætte en tidsgrænse for, hvor lang tid det skal tage at blive enige, og hvis ikke de gør det, så bør forliget opsiges,« siger Simon Emil Ammitzbøll og tilføjer: »De gamle magtpartier bør huske, at de partier, der primært gik frem til valget, var de partier, som var imod offentlighedsloven.«

Både Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet har bebudet, at de vil stille et beslutningsforslag om ændringer i offentlighedsloven, så partierne bliver tvunget til at forholde sig til spørgsmålet i folketingssalen, hvis ikke de bliver enige i forligskredsen.

Evaluering ikke nok

Ifølge SF’s retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, er en opsigelse af forliget ikke det mest optimale, de kan få ud af forhandlingerne.

»Siden vi ikke er det eneste parti i forligskredsen, der mener det her længere, så er vores største håb, at vi i forligskredsen kan få kigget på de her paragraffer og få dem ændret,« siger hun.

Læs også: Politisk flertal: Vi bliver nødt til at ændre loven

»At opsige forliget er en sidste mulighed, som vil stille os friere efter et valg. Det er en teoretisk mulighed i fremtiden, men vi er interesseret i at få ændret loven, og det prøver vi på i forligskredsen.«

Ifølge Lisbeth Bech Poulsen er det ikke tilstrækkeligt bare at fremskynde Ombudsmandens evaluering af de nye bestemmelser i loven fra 2017 til 2016, som Konservative har foreslået, og det er heller ikke nok at indskærpe over for ministerierne, at der i højere grad skal gives meroffentlighed. Ifølge Informations undersøgelse er det i lovens første halvandet år kun sket i hver femte sag, når ministerbetjeningsparagraffen har været i brug.

»Det, vi gerne vil ændre, er loven og ikke en vurdering af, om den bliver overholdt. For det gør den måske teknisk set. Men lovens ånd – at meroffentlighed skulle være en balance over for de andre ting – kan vi tydeligt se ikke fungerer, når det i den grad er op til ministerierne at fortolke den selv. Der har vi bare erkendt, at det er for meget elastik i metermål, og at vi skal have nogle klarere rammer,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

»En forligskreds skal også kunne mødes og sige: Det var simpelthen ikke godt nok, det bliver vi nødt til at lave om. Det fortrolige rum, der bliver brugt som undskyldning for det her, kan være rimeligt nok. Men det skal indskrænkes mest muligt til f.eks. en vis periode, hvor man har brug for at lave lovforberedende arbejde,« siger hun.

Socialdemokraterne ønsker ikke at stille op til interview om offentlighedsloven, men retsordfører Trine Bramsen svarer i en sms til Information: »Vi afventer møde i januar med aftalepartierne og tager drøftelserne der.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Det er vel også Venstre og Socialdemokraterne, der har mest svineri mod demokratiet at skjule.

Mads Berg, Bjarne Andersen, Jacob Mathiasen, Sune Olsen, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Damm Sørensen
John Damm Sørensen

Socialdemokratiet har aldrig gået ind for åbenhed i forvaltningen.

Offentlighedsloven blev kun til, fordi Konservative frygtede, at Socialdemokratiet skulle få absolut flertal i mange år.

Brugerbillede for Erling Horst Petersen
Erling Horst Petersen

Et af de bedste måleinstrumenter vi som 'folk' har til at vurdere politikerne, er netop den såkaldte offentlighedslov. Når vi efter den seneste lovændring af nævnte lov og erfaringerne med den skal vurdere disse politikere, kan resultatet kun blive: de er udemokratiske, de er ikke vores repræsentanter, og vi burde skifte de fleste af dem ud til det kommende valg.

Bjarne Andersen, Flemming Berger og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Erling Horst Petersen, det er en ond cirkel: Ingen ærlige idealister ønsker i vore dage at blive politikere, da de siddende politikere har gjort det tydeligt, at man, for at blive politiker, skal være i stand til at give køb på sine idealer. Så de eneste, der vælger politik som en karrierevej, er mennesker, som ikke har nogen idealer.

Bevares, der er altid nogle unge mennesker, som brænder for en eller anden sag, men de ældre, mere garvede politikertyper, skal hurtigt få lært dem, hvad "nødvendig politik" betyder. Vil de unge ikke lære det, bliver de ikke opstillet.

Bjarne Andersen, John Damm Sørensen, Torben Skov, Flemming Berger og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar