Læsetid: 4 min.

Politiets dårlige erfaringer forsvandt fra lovforslag

Da Inger Støjberg satte sine embedsmænd til at skrive det lovforslag med asylstramninger, som blev hastet igennem på tre dage, blev politiets erfaringer med at bruge frihedsberøvelse som motiverende foranstaltning for afviste asylansøgere ikke nævnt
Inger Støjberg vil have Rigspolitiet til at bruge frihedsberøvelse som motiverende faktor for at få afviste asylansøgere til at medvirke til udsendelse. Men hendes lovforslag, som blev hastet gennem Folketinget i november, nævnte ikke med et ord, at Rigspolitiet gentagne gange havde meldt ud, at administrativ frihedsberøvelse ikke har nogen motiverende effekt.

Linda Johansen

9. december 2015

»Når hjemlen ikke anvendes, skyldes det, at erfaringerne har vist, at frihedsberøvelserne ikke har haft den ønskede virkning.«

Sådan skrev Rigspolitiet i oktober 2006 om ét af de værktøjer, myndighederne siden 2003 havde haft til rådighed for at få afviste asylansøgere til at medvirke til udsendelse: administrativ frihedsberøvelse.

Samme budskab – at frihedsberøvelse ikke havde nogen motiverende effekt – gentog Rigspolitiet med jævne mellemrum i april og oktober 2007 og igen i april 2008.

Så sent som i januar 2013 blev budskabet gentaget, da kronjuristerne i Justitsministeriet skulle udarbejde lovbemærkninger til endnu en ændring af udlændingeloven: Erfaringerne med den administrative frihedsberøvelse »har vist, at frihedsberøvelse ikke har den ønskede motiverende effekt«.

Læs også: LEDER: Politisering

Men da juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet i november i år skulle udarbejde lovbemærkningerne til Inger Støjbergs lovforslag med 13 stramninger af udlændingeloven, som blev hastebehandlet gennem Folketinget i november, var Rigspolitiets dårlige erfaringer med administrativ frihedsberøvelse forsvundet. Embedsmændene nævnte ganske vist, at Rigspolitiet ikke havde anvendt muligheden siden oktober 2005. Men årsagen til, at Rigspolitiet ikke administrativt havde frihedsberøvet afviste asylansøgere de sidste ti år – fordi erfaringerne var, at frihedsberøvelsen ikke motiverede afviste asylansøgere til at samarbejde om udsendelse – blev ikke nævnt med ét eneste ord.

Først da Inger Støjberg under Folketingets ultrakorte behandling skriftligt skulle svare på, hvorfor Rigspolitiet dog ikke havde brugt dette værktøj i så mange år, kom det frem, at Rigspolitiet havde haft dårlige erfaringer. Men som ministeren tilføjede, havde hun selv en anden opfattelse: »Efter regeringens opfattelse vil frihedsberøvelse kunne have en motiverende effekt på udlændinge, der afviser at samarbejde om udrejsen,« lød det i ministerens svar.

Embedsmænds vanskeligheder

I dag ønsker Rigspolitiet ikke at oplyse, om de stadig er af den opfattelse, at administrativ frihedsberøvelse ikke har nogen motiverede effekt.

Rigspolitiets presseafdeling henviser således til Inger Støjbergs ministerium, og heller ikke seniorrådgiver i Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter Hans-Viggo Jensen vil sige andet, end at »ministeriet har en anden opfattelse, og vi arbejder selvfølgelig inden for den netop vedtagne lovs rammer«.

Ifølge professor i forvaltning ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen illustrerer sagen »de vanskeligheder, som embedsværket kommer i, når de efter et regeringsskifte får besked på at foretage sig noget, som allerede er forsøgt tidligere med dårlige erfaringer«.

Carsten Henrichsen kalder det en »noget nær uløselig konflikt« mellem på den ene side den ideale fordring til lovgivningen og på den anden side de politiske realiteter.

»Man kan sige nok så meget, at det må høre med til god lovgivningsskik, at lovens regler er evidensbaserede, og at der i tilfælde af modstående erfaringer i det mindste må gøres opmærksom herpå i lovbemærkningerne. Det første er bare ikke altid tilfældet, bl.a. fordi erfaringer næsten altid kan drages i tvivl, og fordi politikerne som bekendt ikke generer sig for at handle mod bedre vidende, hvis de kan vinde nogle stemmer på det. Og det andet sker stort set aldrig, fordi ingen regering med respekt for sig selv åbent vil medgå, at den lovgiver mod bedre vidende, og det er regeringen – og ikke embedsværket – som bestemmer, hvad der skal stå i lovbemærkningerne.«

Seriøse omkostninger

For to år siden var ekstern lektor ved KU og AAU Zachary Whyte medforfatter til en rapport til DIIS, der undersøgte bl.a. frivillig hjemrejse for afviste asylansøgere. Han kender til, at Rigspolitiet gentagne gange har meldt ud, at deres erfaringer med den administrative frihedsberøvelse ikke har vist sig at være motivationsfremmende.

»Det må jo stå stramt til, når Rigspolitiet direkte skriver det i deres statusopgørelser. Én ting kunne være at tale om det bag lukkede døre, men når Rigspolitiet gang på gang skriver det i den offentligt tilgængelige rapport, må det virkelig være begrænset, hvad frihedsberøvelsen kan bruges til,« siger Zachary Whyte. Han peger på, at det er Rigspolitiet, der har »det direkte arbejde« med udsendelser.

»Så når de siger noget andet, end den politik, der bliver ført, er det bekymrende,« siger Zachary Whyte og tilføjer: »Man skal have med, at det har nogle seriøse omkostninger. Både fordi det er dyrt at holde folk frihedsberøvet, især hvis en udsendelse nærmest er udsigtsløs, men også for de afviste asylansøgere, som jo ikke har gjort noget kriminelt. De har søgt om at blive anerkendt som flygtninge, men det er ikke ulovligt at søge om det.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg, men Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver i en mail, at »det fremgår af lovforslaget, at det er regeringens opfattelse, at frihedsberøvelse vil kunne have en motiverende effekt på udlændinge, der afviser at samarbejde om udrejsen. Dertil kommer, at muligheden for frihedsberøvelse generelt vil kunne tilskynde udlændinge til at medvirke til udrejse, ligesom den enkelte vil opleve, at det har meget klare konsekvenser, hvis der ikke samarbejdes om udsendelse.«

»Det fremgår desuden af lovforslaget, at erfaringerne fra tidligere har vist, at der er udlændinge, der trods en frihedsberøvelse vedholdende har nægtet at samarbejde om udsendelse«, men »regeringen har ikke herudover fundet anledning til at redegøre for Rigspolitiets erfaringer med frihedsberøvelse som en motivationsfremmende foranstaltning i lovforslaget«, skriver ministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Jens Jørn Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Grethe Preisler
  • Peter Nørgaard
Pia Qu, Jens Jørn Pedersen, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Grethe Preisler og Peter Nørgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det, Inger Støjberg OG Venstre, laver med hensyn til flygtninge, virker fordækt på en måde, der gør mange af os meget kede af det.

Har Vestre og Inger Støjberg virkelig mandat til at behandle os alle så dårligt?

Regeningen vrider armen om på kommunerne, DSB, på Folketinget og også på befolkningen. For slet ikke at tale om hvad regeringen prøver at feje under gulvtæppet i demokratiets navn.

Per Klüver, Carsten Wienholtz, Lykke Johansen, peter fonnesbech, Jens Jørn Pedersen, Ole Steensen, Poul Erik Jacobsen, Bodil Waldstrøm, Calle Hansen, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Janus Agerbo, Gert Romme, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvorfor har vi dog fået så virkelighedsfjerne politikere? De skulle hellere kere sig om at løse vores faktiske problemer i stedet for konstant at skabe nye.

Ole Chemnitz Larsen

Fjerne ubelejlige oplysninger fra en sag
sker ofte, når der er skabt en situation, hvor der er noget at komme efter

Det sker i svar til folketinget, hvor de brudte lover er fjernet fra svaret.

Det sker i sager, hvor de brudte love bortskaffes fra sagerne, svarende til bortskaffelse af beviser for strafbare forhold, hvilket er en overtrædelse af :Straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2. som udgangspunkt.

Jesper Frimann Ljungberg

tja... hvad bliver det næste ?
Skal os der nu er efterkommere af Svenskere der strannede i københavn på vej til USA, polske roepiger, tyske kulsviere m.m. og altså ikke er 'rene' danskere tilbage 3-4 generatinoner nu snart også til Dansk prøver m.m.

Det er sku sort....

// Jesper

Torben R. Jensen, Ulf Johannesson, Lykke Johansen, peter fonnesbech, Carsten Mortensen, Trond Meiring og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, der hele tiden kommer sager frem fra dette ministerium, der virker tragiske - ikke blot på mennesker men også på demokratiet i Danmark.

Måske er det forståeligt, for jeg hørte Inger Støjberg tale på nettet for nogle dage siden, og for mig fremstod hun som en ualmindelig umoden og primitiv person, hvor hver 3. ord var et øø, og ææ.

Men man kan jo slå fast, at der er faktisk en vælgerforening, der ikke har haft bedre kandidat. Og der er også nogle vælgere, der har valgt hende i Folketinget. Så demokratiet har formentlig fungeret, men særlig kvik er hun jo ikke.

Måske er det bedre a være frihedsberøvet et sted, hvor risikoen for ' moderat fysisk pres ' ikke er i brug... Endnu, ihvert fald...

Carsten Mortensen

Politikere har aldrig lyttet til argumenter. Det er slet ikke hvad det handler om, for dem.
De herskende værdier er hule (Nietzsche).

Jens Jørn Pedersen

Jeg vil meget opfordre til, at vi får disse ministre og politikere skiftet ud med nogle ærlige og ordentlige.
Hvorledes skal befolkningen kunne agere fornuftigt, hvis de bruger ministre og politikere som forbillede?
Politikernes adfærd kreerer radikalitet, der ikke kan styres!

- "Jeg vil meget opfordre til, at vi får disse ministre og politikere skiftet ud med nogle ærlige og ordentlige."
SÅDANNE VÆSENER findes IKKE på Christiansborg på nuværende tidspunkt. :/

Jens Jørn Pedersen:

"Politikernes adfærd kreerer radikalitet, der ikke kan styres!"

Jamen dog. Har du noget på tegnebrættet?

Steffen Gliese:

"Et demokrati kan ikke fungere med valgte politikere."

Hvad havde du så forestillet dig?

Grethe Preisler

Hvad med at gå efter justitsministeren i stedet for at gå efter udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, Som bare slår hælene sammen, står ret og gør, hvad hun får besked på at gøre af statsminister Lars Løkke Rasmussen, der udmærket ved, hvor langt han er nødt til stække sig for at imødekomme Dansk Folkepartis krav om chikane af krigsflygtninge fra 'Muhammedanistan', hvis han vil beholde sit gode embede ret meget længere end frem til næste års parlamentariske hundeslagsmål om finanslov 2017?

Justitsministeren er cand. jur og hedder Søren Pind. Og det er Søren Pind og hverken Inger Støjbeg eller oppositionspartiet Socialdemokraternes nye formandinde, Mette Frederiksen, der er politisk ansvarlig chef for embedsværket i justitsministeriets departement såvel som Rigspolitichefen og dennes underordnede stab af medarbejdere.

Torben R. Jensen, Per Klüver og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Steffen Gliese,

Hvis et demokrati ikke kan fungere med valgte politikere, hvordan har du forestillet dig, det skulle kunne fungere?

Skal vi have folkeafstemninger om alt, fra færdselsregler og parkeringsbøder til genindførelse af dødsstraffen og anvendelse af tortur, hver gang "We the People" bestående af x antal 'følgere' på Facebook og Twitter 'liker' et forslag om det?

Bjarne Falk Rangård

Endnu et eksempel på at offentligheds loven skal ændres.
Hvis ikke vi skal anvende i den rene Inger Støjbjerg Bananrepublik, må vi vide præcis hvilke argumenter der påvirker justits ministeriets objektive ekspert vurderinger. Bliver de udformet med udgangspunkt i jura og høringssvar fra alle involverede parter, eller er det efter DIKTAT fra Inger Støjbjerg.
For aå kan vi lige så godt spare disse embedsmænd og bare stole på lommediktatoren fra Venstre.
Hun er da noget af det mest usympatiske der endnu er opfundet.
Et kreativt forslag til grænsekontrol:
En video på storskærme ved grænserne der hele døgnet viser denne lommediktator i fuld udfoldelse.
Men ansvaret hviler vel også på Søren Pind, som betegnes som justitsminister, så sammen med Lars Løkke Rasmussen og DF-formanden har vi vel snart en 4-bande. Sidstnævnte har dog ikke mod til at påtage sig et regeringsansvar.
Hvis vi brokker os over de valgte politikere må vi tænke på hvem der vælger dem.
Trods alt er demokrati den mindst ringe styreform, selv om den aktuelle regering ikke lever op til sit ansvar og respekt for dem der har valgt dem.

Grethe Preisler

@Bjarne Falk Rangård,
Hvordan i hede hule (her bandede kællingen stygt) skulle ministrene i "den aktuelle [venstre-mindretals]regering" bære sig at med at leve op til deres ansvar og respekt for dem, der har valgt dem, så længe de ikke aner, hvem der har stemt på dem siden sidst, de og medlemmerne af "den forrige [S-RV]regering" var ude med snøren efter hinandens stemmekvæg i sommeren 2015?

Grethe Preisler

P.S. Ret mig, hvis jeg husker forkert.Men så vidt jeg erindrer var afstemningen om ophævelse af retsforbeholdet overhovedet ikke på dagsordenen i hverken S, V, DF, SF eller RV, under folketingsvalgkampen i sommeren 2015.

Karl Aage Thomsen

Regeringen er ved at gøre landet til et uland og går tiggergang til, at vi alle skal arbejde frivilligt, så de kan skrabe penge sammen til de riges sule/julegaver.
Katho

Grunden til at man har 3 behandlinger, udvalgsbehandlinger oig høringer er, at det skal højne kvaliteten af lovgivningen. Når man suspenderer faglighed og saglighed ved at suspendere høringsfasen, og japper lovene igennem på den måde, ja så for man noget sjusk. Det siger sig selv. Når man så samtidig har et embedsværk (her i justitsministeriet) der ligeledes har droppet al form for faglighed - ja så får man præcist dether. Et andet eksempel er, at justitsministeriets eksperter for 9 mdr. siden sag, at 1 års ventetid var det yderste man kunne gå indenfor konventionerne. Og kun 9 mdr senere siger man 3 år - efter politisk ordre. Jeg har ingen tillid til justitsministeriets embedsmænd længere.