Læsetid: 4 min.

Politikere: Ministerier bør behandle aktindsigter langt hurtigere

Fristerne for behandling af aktindsigter overskrides systematisk af ministerierne. Det er endnu et eksempel på, at balancen mellem indskrænkninger og forbedringer i den nye offentlighedslov ikke holder, siger politikere
Dansk Folkeparti stemte ikke for den nye offentlighedslov, men retsordfører Peter Skaarup vil alligevel bede regeringen stramme op, så ministerierne ikke overskrider svartiderne for aktindsigter.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

30. december 2015

Flere politiske ordførere fremhæver hurtigere sagsbehandlingstider og udbredt brug af meroffentlighed som noget af det, der skulle balancere de indskrænkninger, der blev vedtaget med den nye offentlighedslov. Men ifølge Informations undersøgelse af anvendelsen af de to mest omdiskuterede paragraffer i loven ser det sløjt ud med begge dele. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er fem gange så lang tid, som hvad der i loven bliver beskrevet som det normale, mens der i sager med paragraf 24-afslag kun bevilges meroffentlighed i hver femte sag.

Fristen for sagsbehandling er i loven sat til syv arbejdsdage, men Informations undersøgelse viser, at ministerierne i gennemsnit er syv uger om at svare.

De »skarpere frister for sagsbehandlingstider« blev i 2013 af SF selv fremhævet under lovbehandlingen som en af forbedringerne i offentlighedsloven. SF stemte dengang for loven, men har siden skiftet holdning, og i dag fremhæver retsordfører Lisbeth Bech Poulsen den systematiske overskridelse af fristerne som noget, der viser, at lovens forbedringer slet ikke står mål med forringelserne.

Læs også: Ministerier er alt for længe om at besvare aktindsigter

»Meroffentlighed og hurtigere svartider skulle opveje nogle af stramningerne i offentlighedsloven. Så når jeg argumenterer for, at vi bliver nødt til at lave loven om, er det, fordi de forudsætninger, der lå til grund og skulle balancere indskrænkningerne, ikke holder stik,« siger hun.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, fremhæver de lange sagsbehandlingstider som et eksempel på, at man »heller ikke når det gælder sagsbehandlingstiden har levet op til forudsætningerne« i loven. Han vil nu bede regeringen om at få ministerierne til at stramme op.

»Det har kørt skidt under den tidligere regering med så lange svartider. Der er mildest talt plads til forbedringer, og det vil jeg i Retsudvalget bede den nuværende regering om at sikre. Uanset at vi stemte imod offentlighedsloven, vil vi arbejde for at sikre, at man lever op til det, der var planen, da man lavede den,« siger Peter Skaarup.

Sager bliver uaktuelle

I dagens Information fremhæver flere journalister, at de lange sagsbehandlingstider ofte er den afgørende grund til, at aktindsigterne bliver nyttesløse, fordi spørgsmålet ikke længere er aktuelt. Og det er et problem, påpeger Josefine Fock, retsordfører i Alternativet.

Læs også: Omstridte paragraffer i offentlighedsloven har ikke mange støtter tilbage

»Begrundelsen for, at man skal have en forholdsvis kort svartid, er, at man skal kunne nå at følge med i en sag, som er relevant for offentligheden. Jo længere svartid desto dårligere er arbejdsgrundlaget for at følge med i sagen. Derfor er det vigtigt, at der bliver strammet op på sagsbehandlingstiderne,« siger hun.

Sofie Carsten Nielsen, retsordfører for Radikale Venstre, er heller ikke tilfreds med, at ministerierne ikke lever op til de frister, som blev vedtaget i loven.

»Det, at ministerierne bruger fem gange så lang tid som intentionen, virker meget kritisabelt. Man skal dog huske, at nogle henvendelser er ekstremt krævende og detaljerede, og der skal man også have mulighed for at finde tingene frem,« siger hun.

»Så det er svært at uddrage, om det er ond vilje eller måske tværtimod et ressourcespørgsmål.«

Dybt bekymrende

Flere tidligere medlemmer af Offentlighedskommissionen er også stærkt kritiske over for de lange svartider. Ifølge Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, er svartiderne i Informations undersøgelse meget langt fra det, man havde forestillet sig i kommissionen.

Læs også: Politisk flertal: Vi bliver nødt til at ændre loven

»Det er dybt bekymrende, at der i gennemsnit bruges 35 arbejdsdage på at svare. Vi havde en idé om, at det skulle gøres inden for syv og endda helst hurtigere,« siger hun og bakkes op af Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i Danske Medier, der også sad med i Offentlighedskommissionen.

»Det ryster mig, at svartiden gennemsnitligt når op på 35 arbejdsdage. Det betyder jo, at der er sager, hvor svartiden er betydeligt grellere. Den meget lange svartid må også give anledning til, at man kigger på, hvad der kan gøres. Det er jo overtrædelse af en lovbestemmelse, selv om fristen i særlige tilfælde kan forlænges. Så lange svartider gør brugen af aktindsigt illusorisk for nyhedsmedier,« siger han.

Læs også: Ministerier bruger flittigt kontroversiel mørklægningsbestemmelse

Hos Venstre, der sammen med Socialdemokraterne er det eneste parti, som fortsat står bag offentlighedsloven, betegner retsordfører Jan E. Jørgensen de lange svartider som »bestemt ikke godt nok«.

»Det kan godt være, at syv arbejdsdage er for ambitiøst, for så skuffer man bare en masse mennesker. Det er den ene side af sagen, at det måske er for ambitiøst. Den anden side er at få forklaret ministerierne, at selv om det ikke er en absolut frist, så skal de tage den alvorligt. I hvert fald når det er dagspressen, der søger, for de mister jo interessen, når der er gået flere måneder, før man får svar,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Damm Sørensen

Ganske mange sager er, som jeg før har antydet, omfattet af EU's direktiv om aktindsigt i miljøoplysninger. Direktivet pålægger offentlige myndigheder at offentliggøre miljøoplysninger via Internettet.
Hvis danske myndigheder levede op til denne bestemmelse, ville ganske mange aktindsigter være unødvendige, da dokumenterne vil være umiddelbart tilgængelig.

Jeg føler anledning til også her at gøre opmærksom på følgende:

I 2002 fremsatte Morten Bødskov og andre socialdemokrater med Svend Auken i spidsen et beslutningsforslag om at ændre Grundloven. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=96533

Den nye Grundlov skulle blandt andet sikre mere åbenhed i forvaltningen, og i den forbindelse fremhæves det, at den daværende Offentlighedslov var langt mere restriktiv end Århus-konventionens regler om miljøoplysninger.

Fra forslagets motivation:

" Til et tidssvarende folkestyre hører åbenhed og borgerinddragelse. Ikke blot af principielle grunde, men også fordi åbenhed og borgerinddragelse styrker kvaliteten af de beslutninger, som skal træffes.

Allerede i dag foreligger der en lovgivning om offentlighed i forvaltningen, men loven hæmmes af mange undtagelser og en uklar praksis. Danmark har tillige fortsat en restriktiv arkivlov.

I FN-regi blev der i 1998 vedtaget den såkaldte Århuskonvention, som på miljøområdet pålægger de underskrivende lande en forpligtelse til at give deres borgere adgang til alle oplysninger, ret til at deltage i beslutningerne og adgang til retlig prøvelse.

En ny grundlov bør udbrede konventionens principper til hele den offentlige forvaltning, men dog således at forberedende interne papirer, der fortsat er til overvejelse, ikke er omfattet af offentlighedskravet. Der kan også være tungtvejende samfundsinteresser, som kan tilsidesætte ønsket om offentlighed. "