Politikere vil reagere på nødhjælps-appel til Etiopien

En lang række partier i Folketinget beder nu udenrigsminister Kristian Jensen (V) om at tage stilling til, hvordan Danmark kan hjælpe med at afværge en stor humanitær katastrofe i Etiopien.

Lige nu mangler 10,2 millioner mennesker akut fødevarehjælp som følge af den værste tørke i 50 år, der er forårsaget af vejrfænomenet El Niño. Katastrofen truer med at tage livet af over 12 millioner mennesker i landet.

Enhedslisten har nu rettet henvendelse til udenrigsminister Kristian Jensen for at få svar på, om Danmark vil bidrage til at forebygge sultkatastrofen, blandt andet gennem ekstra bevillinger til FN’s indsats.

»Der er ikke andet at gøre end at give et bidrag til FN’s appel. Der er penge i verden til at afhjælpe katastrofen. Det, vi mangler, er den politiske vilje,« siger Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten. Han bakkes op af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Alternativet og SF.

Overraskede politikere

De 9,5 milliarder kroner, som FN og den etiopiske regering har bedt verdenssamfundet hjælpe med at skaffe, skal dække omkostningerne til fødevarehjælp, rent drikkevand, kost og sundhedshjælp til de mest sårbare, der er ramt af tørken. Omkring 20 procent af appellen er opfyldt, men ifølge landechef for Red Barnet, John Graham, går det ikke hurtigt nok.

»Humanitær bistand kommer ind fra det internationale samfund, men stadig for langsomt. Den etiopiske regering har allerede bidraget med et ekstraordinært beløb og har fordelt deres meget begrænsede fødevarelagre, men det er et kapløb med tiden for at opfylde behovene,« siger John Graham i en pressemeddelelse fra Red Barnet udsendt den 18. december.

Flere danske politikere, som Information har talt med, er overraskede over, at situationen i Etiopien har udviklet sig til at være så kritisk.

»Man ved godt, at der er en særlig risiko i det her område, men at det står så alvorligt til, det var jeg ikke klar over,« siger Holger K. Nielsen, udviklingsordfører for SF.

Læs også: Kæmpe sultkatastrofe på vej på Afrikas Horn

Mette Gjerskov, udviklingsordfører for Socialdemokraterne, var heller ikke klar over omfanget og konsekvenserne af 2015’s tørker i Etiopien: »Det er det billede, vi har set før. Når verdens opmærksomhed er et andet sted, så glemmer vi mange af de andre katastrofer,« siger hun og henviser til krigen i Syrien og flygtningekrisen i Europa.

Også for Christian Juhl (EL) var det en nyhed, at en humanitær katastrofe er på vej på Afrikas Horn. Han undrer sig over, at regeringen ikke har informeret udenrigsudvalget om FN’s nødhjælpsappel.

»Vi burde være blevet informeret, hvis FN har bedt Danmark om hjælp,« siger han og bakkes op af Holger K. Nielsen.

»Man må gå ud fra, at den danske regering har fået henvendelser på baggrund af advarselsrapporterne. Derfor er det meget underligt, at regeringen ikke har reageret på det,« siger han.

Vil reagere omgående

Information forsøgte i går at få en kommentar fra Venstre om, hvorvidt Danmark vil bidrage med nødhjælp til Etiopien, men Kristian Jensen er på juleferie, og Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, vendte trods flere henvendelser i går ikke tilbage med et svar. Både Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er enige om, at Danmark bør reagere på FN’s nødhjælpsappel omgående. Ifølge Mette Gjerskov (S) har krisen nået et niveau, hvor man på politisk niveau må råbe vagt i gevær.

»Der er kun ét at gøre, og det er at bidrage til at fylde op i FN’s kasser. Det handler i første omgang om FN’s fødevareprogram (WFP, red.), som skal kunne levere fødevarehjælp,« siger Mette Gjerskov.

Samme udmelding kommer fra Holger K. Nielsen.

»Nu må vi sørge for, at de sætter sig ned i Udenrigsministeriet og får sendt penge af sted,« siger han.

Ligeledes mener Martin Lidegaard, udenrigsordfører for Radikale, at Danmark bør sætte sig i spidsen for at finde de penge, FN beder om. Han mener dog, at det kan blive svært i en tid, hvor regeringen har skåret kraftigt i udviklingsbistanden.

»Vi har desværre fået en profil, hvor vi bliver ved med at skære milliarder til de allerfattigste. Jeg vil opfordre regeringen til at overveje, om 2016 er det år, hvor vi skærer i bistanden, så den kommer ned på mellem 0,4 og 0,5 procent af BNP, som sendes ud af landet (og ikke går til asylansøgere i Danmark, red.),« siger han.

Også Rasmus Nordqvist, udenrigsordfører for Alternativet, er kritisk over for, at regeringen skærer i udviklingsbistanden netop nu. »Med de mange alvorlige situationer på verdensplan kan man ikke skære på det her område,« siger han.

Modsat de øvrige partier, Information har talt med, mener Dansk Folkeparti, at det bør være muligt at prioritere nødhjælpen inden for de eksisterende rammer af udviklingsbistanden. Ifølge partiets ordfører for udviklingsbistand, Claus Kvist, er det ikke Danmark, der i første omgang er forpligtet til at svare på FN’s nødhjælpsappel.

»Vi er dem, der i forvejen løfter et stort ansvar, så det er ikke Danmark, der skal være de første til at sende flere penge,« siger han.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance og Konservative.