Læsetid 2.4028571428571 min.

Politisk flertal: Vi bliver nødt til at ændre loven

Alt for meget bliver mørklagt med henvisning til offentlighedslovens omstridte paragraf om ministerbetjening. Det vurderer et flertal i Folketinget på baggrund af Informations undersøgelse
Informations undersøgelse understreger behovet for at få sat en undersøgelse i gang med hensyn til, hvordan offentlighedsloven administreres, siger Konservatives leder Søren Pape Poulsen.

Informations undersøgelse understreger behovet for at få sat en undersøgelse i gang med hensyn til, hvordan offentlighedsloven administreres, siger Konservatives leder Søren Pape Poulsen.

Peter Hove Olesen
28. december 2015

Den omstridte paragraf om ministerbetjening i den nye offentlighedslov har ført til, at centraladministrationen mørklægger alt for meget. Det siger et flertal i Folketinget, efter at de er blevet forelagt Informations undersøgelse af de foreløbige erfaringer med paragraf 24, den såkaldte ministerbetjeningsregel.

Undersøgelsen viser, at der i lovens første halvandet år er givet afslag i 360 sager med henvisning til den omstridte paragraf, mens der kun i godt hver femte sag er blevet givet meroffentlighed, som ellers skulle være med til at opveje konsekvenserne af bestemmelsen.

»Jeg synes, det virker voldsomt. Det lyder som en meget omfattende brug af paragraf 24 og mange undtagelser for meroffentlighed. Det tyder på en for lukket tilgang i centraladministrationen i forhold til, hvornår man bør give meroffentlighed,« siger Sofie Carsten Nielsen, retsordfører i Radikale Venstre, der i 2013 som daværende regeringsparti var med til at gennemføre den nye offentlighedslov trods omfattende protester mod netop ministerbetjeningsbestemmelsen. Også SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen er kritisk. Ligesom Radikale Venstre var SF som regeringsparti med til at indføre den nye offentlighedslov.

Læs også: Ministerier bruger flittigt kontroversiel mørklægningsbestemmelse

»De tal, I viser, understreger, at vi bliver nødt til at kigge på loven. SF står på mål for, at vi var med til at lave aftalen om offentlighedsloven – uanset hvad vi selv følte om den. Men derfor er budskabet også bare, at vi må acceptere de tal, vi får forelagt, og vi må erkende, at vi tog fejl, og rette op på det,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

SF erklærede allerede efter folketingsvalget, at de var imod de indskrænkninger af adgangen til aktindsigt, som partiet selv var med til at vedtage, da de sad i regering. Også Radikale Venstre og Konservative erklærede sig i oktober i Politiken som modstandere af flere af de mest omstridte bestemmelser i loven. Konservatives partileder Søren Pape Poulsen sagde dengang, at man »som minimum« skulle have ændret på tre af de mest omstridte paragrafer i loven heriblandt paragraffen om ministerbetjening, og dermed faldt flertallet bag offentlighedsloven fra hinanden. Forligskredsen bag offentlighedsloven skal ifølge Informations oplysninger nu mødes i begyndelsen af det nye år for at diskutere eventuelle ændringer af loven – noget som ifølge Søren Pape Poulsen kun er blevet mere aktuelt nu.

Læs også: Journal: Offentlighedsloven er en mundkurv til vagthunden

»Dette understreger efter min mening behovet for, at vi med det samme får igangsat en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan offentlighedsloven er blevet administreret indtil nu og får startet forhandlingerne omkring en revision af loven. En revision, som efter vores mening skal øge og ikke mindske offentlighedens muligheder for at kigge myndighederne i kortene,« udtaler Søren Pape Poulsen i et skriftligt svar til Information.

Ifølge Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, tyder undersøgelsen på, at den omfattende brug af ministerbetjeningsreglen har bredt sig langt ud over det, der blev givet indtryk af, da loven blev vedtaget.

»Det virker som rigtigt, rigtigt mange gange. I betragtning af at argumentationen var, at det skulle være undtagelsestilfælde og et behov for et lille frirum omkring ministeren, når man tænkte tanker og udviklede nye ideer,« siger Pernille Skipper.

Svært at sige noget om

Mens et politisk flertal i Folketinget altså understreger behovet for snarest muligt at se på ændringer af offentlighedsloven i forhold til flere af de omstridte paragraffer, ser regeringspartiet Venstre ikke noget problem i, at paragraf 24 er blevet brugt så mange gange i løbet af offentlighedslovens første halvandet år.

»Det er enormt svært at sige noget om, hvor vidt det er mange eller få,« siger Jan E. Jørgensen, retsordfører i Venstre.

Heller ikke den ret begrænsede brug af meroffentlighed kan bruges som indikator, mener han.

Læs også: FAKTA: Tre omstridte paragraffer i offentlighedsloven

»Det er ret svært at sige noget fornuftigt om. Det handler om, hvorvidt der er grund til at give meroffentlighed eller ej,« siger Jan E. Jørgensen og henviser til, at man først kan sige noget egentligt om det, når ombudsmanden har undersøgt sagen i sin bebudede evaluering, der efter planen skal komme i 2017.

»Det er derfor, vi har bedt ombudsmanden om at vurdere det. Jeg er med på, at tallet giver et fingerpeg, men det peger på behovet for en mere kvalitativ undersøgelse af, hvad folk ikke har fået meroffentlighed i,« mener Jan E. Jørgensen

Information har også spurgt Socialdemokraterne – det andet parti, der stadig står bag offentlighedsloven – om en kommentar til undersøgelsen.

Læs også: Opsang til offentlighedsloven

Partiets retsordfører, Trine Bramsen, ønskede dog ikke at kommentere noget om offentlighedsloven og henviste til Julie Skovsby, der dog heller ikke ønskede at udtale sig, da hun ikke længere sidder i Folketingets retsudvalg. Heller ikke partiets pressetjeneste kunne hjælpe med en person, der kunne udtale sig om partiets holdning til offentlighedsloven.

Justitsministeriet – der har klart flest afslag efter paragraf 24 i Informations undersøgelse – vil ikke kommentere opgørelsen. Ministeriet oplyser dog i et skriftligt svar om anvendelsen af meroffentlighed, at vurderingen »foretages konkret fra sag til sag og fra dokument til dokument«, og at ministeriet har fokus på spørgsmålet: »Justitsministeriet har i den seneste tid helt generelt øget ministeriets fokus på som led i meroffentlighed at udlevere dokumenter, der er undtaget fra retten til aktindsigt. Det gælder særligt i forhold til ministerbetjeningsdokumenter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
Pia Qu og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Utroligt! Der blev advaret om dette, så hvis politikerne havde lyttet til partshøringerne i stedet for at tage embedsmændenes ord for gode varer, kunne dette være undgået.
Men sådan er det med alt efterhånden.

Bjarne Andersen, Albertina Vistoft, bo thomsen, Søren Bro, Trond Meiring, Calle Hansen, Anne Eriksen, Gert Romme, Bodil Waldstrøm og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen

Den fascistisk totalitære stat er en realitet og har faktisk været det længe, helt tilbage fra de første angreb på socialreformen, efterlønnen, dagpengene, pensionerne og udraderingen af fagforeningerne.

Det første skridt mod fjernelsen af den hemmelige stat bliver at afskaffe grundloven ( tre enighed af konge, kirke, politikkere. ) og erstatte den med bestemmelser for fællesskaber som skal afløse det centralistiske magtsystem.

Dernæst skal de nuværende politikkere stilles for en folkedomstol og straffes passende for deres forbrydelser mod folket.

Så skulle der være en mulighed for at vi kan få et danmark vi vil være bekendt.

Karsten Aaen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Jørn,
den folkedomstol, du nævner, lyder interessant. Hvem helt konkret skal den så bestå af, for det kan vel af praktiske årsager ikke være alle 5,6 millioner indbyggere, vel? ;-)

Brugerbillede for Jørn  Petersen

Erik Karlsen

Med anklagerne på plads og folk valgt fra alle kommuner som dommere kunne en folkedomstol af denne karakter sagtens foregå offentligt med mediedækning.

Den eneste interesse i en folkedomstol er opgøret med et gammelt system og dem som førte os ud af den vej, der er ingen interesse i af slå dem ihjel eller give dem lange fængselsstraffe, måske mere konvertere deres evner til gavn for fællesskaberne, men stadig må der gerne være en kraftig symbolik i opgøret.

Det kunne være et bud på en folkedomstol.

Men ellers er det mere det klare behov for at netop betræde nye veje i styreform, som skal komme ud af et folkeligt opgør med det nuværende centralistiske system.

Brugerbillede for Erik Karlsen

"folk valgt fra alle kommuner som dommere"
Altså sådan et system i stil med USA, hvor sherif og dommere vælges ud fra politisk ståsted? ;-)

Brugerbillede for Jørn  Petersen

USA hvor kom det fra og politisk nææææ Karlsen det kan vi sikkert godt undvære.

I et decentralt system er det vel rimeligt at forestille sig, man afgører tvister lokalt og ellers bruger det system som er til rådighed, såfremt det ikke er korrupt.

Ellers er det da et godt bud på en folkedomstol som må betragtes som et opgør med folk som har regeret danmark på bedste fascistiske vis.