Nyhed
Læsetid: 4 min.

Rådet for Socialt Udsatte: Sådan kommer vi hjemløshed til livs

De seneste år har antallet af hjemløse været stigende. Men udviklingen kan vendes, mener Rådet for Socialt Udsatte. De peger i en ny rapport på, at kommunerne kan gøre langt mere for at nedbringe antallet af hjemløse. Det eneste problem er, at loven står i vejen
Indland
16. december 2015

Kommunerne kæmper med stadig flere hjemløse, men har ikke værktøjerne til at aflaste problemet. Det mener Rådet for Socialt Udsatte, der i dag kommer med en ny rapport og 21 forslag til konkrete tiltag, der kan være med til at nedbringe antallet af hjemløse i Danmark.

Rådet peger blandt andet på, at kommunerne bør kunne opkøbe boliger og målrette dem til hjemløse, og at kommunerne skal kunne yde midlertidig støtte til husleje for personer, der står til at blive sat på gaden. Det kan de ikke i dag, hvor loven står i vejen.

Grunden til, at Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til at bruge nye værktøjer i kampen mod hjemløshed, er, at antallet af hjemløse er stigende.

Siden 2009 er der ifølge SFI kommet 23 pct. flere hjemløse, og antallet ligger i dag på over 6.000 personer. Samtidig er andelen af billige boliger med en husleje på under 3.000 kr. blevet halveret siden 2007, lyder det fra Rigsrevisionen.

»Der er nogle ting i lovgivningen, der lægger en dæmper på nedbringelsen af antallet af hjemløse. Vi mener, det er nødvendigt med lovændringer, der giver kommunerne mulighed for at kunne ændre den her situation,« siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Når en udsættelse for eksempel er på vej, kan kommunerne i dag blot se til. De er blandt andet forhindrede i at give et midlertidigt huslejetilskud.

Jann Sjursen peget på, at det rammer kommunerne hårdt, når de ikke kan hjælpe og for eksempel dække noget af huslejen for udsatte personer.

»Udgifterne vælter ind over kommunerne, hvis de ikke har mulighed for at forebygge. Det bliver kun dyrere for dem, når folk bliver sat på gaden,« siger han.

Borgmester i Høje-Taastrup og tidligere formand for KL Michael Ziegler er langt hen ad vejen enig i de tiltag, som Rådet for Socialt Udsatte lægger frem.

»Vi kan som kommune ikke udbetale penge til bestemte borgere, medmindre vi har hjemmel i lovgivningen til at gøre det. Derfor kan vi ikke udbetale huslejestøtte, som det er i dag,« forklarer han.

Han understreger pointen ved at fortæller om en skizofren pige i kommunen, der ikke har råd til at betale for egen bolig.

»Det bedste for hende ville være at komme ud i egen bolig. Men problemet er, at hendes ydelse ikke er høj nok til at betale for huslejen i de boliger, som er ledige. Det går også ud over kommunens økonomi, da det ville være langt billigere at udbetale huslejestøtte til hende i stedet for at have hende boende i et boligsocialt tilbud,« fortæller han.

Michael Ziegler har selv foreslået Udlændinge-, integrations- og boligministeren, Inger Støjberg at gøre det muligt for kommunerne at give udsatte borgere huslejetilskud, og at kommunerne skal have mulighed for at udleje boliger til en billig husleje samt at tilbyde boligløsninger såsom containere og pavilloner på ubenyttede grunde. Det gjorde han i et svar til ministeren, efter at hun i oktober havde bedt kommunerne tage et større ansvar over for hjemløse.

Ansvaret er hos politikerne

De fleste af de 21 forslag fra Rådet for Socialt Udsatte forudsætter lovændringer i Folketinget. Som nævnt peger rapporten på, at kommunerne bør få mulighed for at kunne opkøbe boliger og målrette dem til hjemløse og at kunne yde midlertidig støtte til husleje for personer, der står til at blive sat på gaden.

Derudover foreslår rådet blandt andet at udvide lovgivningen om almene boliger, så det bliver muligt for to personer at dele en bolig.

Udfordringerne ligger i de gældende love, men også hos de almene boligselskaber, der de seneste år har sat turbo på renovering og sammenlægninger af lejligheder, skriver Rådet for Socialt Udsatte. De opfordrer de almennyttige boligselskaber til at slå bremsen i, når de slår små lejemål sammen, så der også i fremtiden er boliger, der er til at betale for folk med en lav indkomst.

Hos den almene sektor anerkender man problemstillingen, men mener, at ansvaret ligger hos regeringen.

»Problemet er, at det er et indkomstpolitisk spørgsmål, ligeså meget som det er et boligpolitisk spørgsmål. Når man laver grundskyldlettelser til ejerboliger, men ikke lejerboliger, så er det svært,« siger Christian Høgsbro, der er formand for Landsbyggefonden.

Han mener, det er svært at finde billige boliger til hjemløse til under 3.000 kroner om måneden, og at man i stedet bør se på de sociale ydelser, så folk har råd til at bo i en almen bolig.

»Vi har det ambivalent. Vi vil gerne være med til at sikre billige boliger, men vi vil ikke genindføre husvildebarakker eller slumboliger, for nogen der stort set ikke har råd til noget som helt,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Udlændinge-, Integrations og Boligminister Inger Støjberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Men er Vestreregeringen i kraft af sin politik ikke netop i overensstemmelse med udviklingen af hjemløshed.
Det er jo ikke Venstrepolitikerne, deres børn eller deres sponsorer, som bliver hjemløse.
Altså: Intet problem.

lars abildgaard, Anne Eriksen, Tue Romanow, Jens Kofoed og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

»Vi har det ambivalent. Vi vil gerne være med til at sikre billige boliger, men vi vil ikke genindføre husvildebarakker eller slumboliger, for nogen der stort set ikke har råd til noget som helst,« siger ... siger Christian Høgsbro, der er formand for Landsbyggefonden.

Det vil sige at der ikke engang er husvildebarakker eller slumboliger i feks. Københavns kommune.

Selvfølgelig skal kommunen kunne udbetale tilskud til folk, der ikke kan betale deres husleje - og sådan har det været! Hele grundlaget for at hjælpe folk igennem livet, som er baggrunden for velfærdsstaten, er umærkeligt - og uden folk derfor for alvor har reageret - blevet rullet tilbage. Det er tæt på at være et kup, fordi det netop ikke har været muligt hverken at diskutere eller blokere denne udvikling demokratisk. - Men det er altså i total modstrid med det velfærdssamfund, vi påstår, at vi har.

Peter Hansen, lars abildgaard, Herman Hansen, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Ole Steensen, Jakob Silberbrandt og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det man skal være opmærksom på er, at det er nogen regler der har været så frække at lave flere hjemløse.
Klart at de regler må straffes for deres opførsel, og man må ændre reglernes adfærd.

Bagefter reglernes ændring må man holde øje med deres nye adfærd, fordi man jo ikke kan vide om de nye regler heller ikke opfører sig ordentligt og igen skaber hjemløse.

Velkommen til Danmark hvor reglerne har ansvaret og skylden.

Britt Kristensen

Steffen Gliese. Ja det er netop tæt på at være et kup, og det hele startede i 2001 med hr. Fogh, der ville indføre minimal-staten. Og her var - som nogle af os husker - ikke noget at komme efter. Chok fulgte herefter på chok. En af mine veninder var helt oppe i diskanten, da hun forkyndte: "Den mand ødelægger jo vores samfund". Det gjorde han: nedskæringer og fyringer over hele linjen indenfor det offentlige. Nu skulle de arme ansatte også til at bruge tid på at dokumentere, og hvad ved jeg. Kontrol med og mistillid til offentlig ansatte satte dagsordenen. Intet under at mange gik ned med stress. Ikke mindst fordi de ikke længere havde tid til at passe deres arbejde godt.
Det var en chok-katapult Fogh affyrede, men se om den næste regering med S i førersædet formåede eller måske ønskede at rulle ødelæggelserne af vort samfund tilbage! Det blev et endnu større chok, for hvem skulle man i fremtiden stemme på? Det kører bare derudaf med "nødvendighedens politik".
Fogh var også manden, der fik lille Danmark til at gå i krig i "Langtbortistan" Uha! for en skurk! Det er vi også bare fortsat med. Uden at sætte spørgsmålstegn ved det betimelige i, at Danmark, der har et forsvar for at kunne forsvare sig selv, fører krig i fjerntliggende lande.
Er det demokratiet, der fejler? eller er menigmand og kvinde bare blevet så skræmt fra vid og sans, så ingen tør sætte hælen i og forlange at få det samfund tilbage, som vi havde før Fogh.
Husk lige på, at økonomien ikke fejlede noget under Foghs regering. Der var ingen "nødvendighed" i hans "slankekur". Men han blev belønnet med en international top-stilling. Sansen for retfærdighed har vi nok mistet. Deraf mismodet og handlingslammelsen.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Herman Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Men det kan simpelthen ikke være denne Fogh og hans "Fra socialstat til minimalstat" eller sogår hans politiske filosof, den amerikanske Robert Nozick. Det er jo sådan, at Danmark med 10 år og mere har taget amerikanske tilstande til os - ganske som begejstringen for kommunismen tog andre.
Produktet og ydelsen kommer før mennesket! - Så vi må hellere holde op med, og stoppe, at den politiske verden stikker os blår i øjnene.

Lidt underligt, at der er hjemløse i Danmark, når det unden videre har været muligt, at stille boliger til rådighed for tusindvis af flygtninge alene i 2015.

Hjemløsheden er udelukkende et politisk og ideologisk spørgsmål og et værktøj for at opretholde konkurancestaten og angsten for at ende som ledig.

...Boliger er der nok af hvis vi vil. Selvfølgelig er der det.

Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, Lasse Reinhold, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Britt Kristensen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

En af de 'bolde', som socialdemokraterne forsøgte at spille ud i HTS-perioden, som blev kvast og kvalt i fødslen, var det typisk rædselsfuldt 'smartass'-betegnede projekt 'Get-2-Bo', der gik ud på - efter inspiration fra 'schwesterpartei' i Singapore - at et statsligt boligselskab skulle opkøbe store dele af landets boligmasse skridt for skridt, for at udrydde al faktisk boligløshed (velvidende at det er meningsløst at 'aktivere' eller 'behandle' på nogen måde, mennesker der ikke havde en fast bopæl.
Det er nok kun mig der husker det. For det blev aldrig til andet end et forkølet pip, eller hvad ?
Eksistentiel 'hjemløshed' og fremmedgjorthed hjælper sådant naturligvis mindre på, men det var nu udmærket tænkt in principio.

Desværre er det jo ikke engang sådan, at der under Fogh reelt var penge - der var bare en masse lånte penge, som kom i cirkulation, blev beskattet og brugt til at tørre statens håndterlige gæld af på især boligejerne - det var en privatisering, der ville noget!
Derfor steg boligpriserne til det nuværende uhyrlige niveau og danner grundlaget, især, for den stigende ulighed i samfundet. Formodentlig kynisk iscenesat af en højrefløj, der på den måde kan styre gældsslaverne i et sønderslået velfærdssamfund, hvor sociale begivenheder igen betyder forskellen på det gode og det dårlige liv - stik modsat det, der er kendetegnende for vores velfærdsstat: neutralisering af sociale begivenheder, så folk ikke i alt for stort omfang berøres af virkningerne - til gavn for alle, ikke mindst samfundet som helhed.

Søg asyl, så får du bolig øjeblikkeligt :p

Problemet, Lasse Reinhold, er ikke asylsøgernes mulighed for at blive underbragt, men politikernes mangeårige uvilje imod at løse deres opgave med at sikre billige boliger til dem, der har behov for det.
Men det er gået lige modsat - den store muslimkritiker Karen Jespersen er jo ophavskvinde til den lov, der mest effektivt sikrer, at kontanthjælpen igen er lig fattighjælp. Det var serviceloven, der afløste bistandsloven.
Man kan vel sige, at de tre love, der ligesom er kendetegnende for afviklingen af velfærdsstaten var arbejdsmarkedsreformen i 1994, den lille socialreform i 1998 og efterlønsreformen samme år.
Senere er det kun blevet værre; men det var ligesom disse love, der knæsatte det princip, at politikerne ikke behøvede at bekymre sig om borgernes ve og vel, men kunne smyge ansvaret af sig og i stedet kere sig om de meget sjovere og smartere drenge i erhvervslivet.

Britt Kristensen, John Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John Christensen

.......og Det radikale Venstre spillede 1. violin fra dag 1. Kunne man erindre om.

John Christensen

Huslejetilskud og fri huslejedannelse lyder som en dyr løsning, på sigt?