Læsetid 6 min.

Regeringen er ved at køre elbilen i grøften

Indfasningen af afgift på elbiler bygger på langt mere optimistiske salgsforventninger i Skatteministeriet, end Energistyrelsen tror på. Efter en flot slutspurt for salget i år kan billedet vende med den ny afgift. Dermed er regeringen milevidt fra at kunne indfri sit løfte til COP21
Ifølge bilimportørerne er der solgt i alt 4.013 elbiler i Danmark i år, men usikkerheden om registreringsafgiften på elbiler dæmper efterspørgslen. Samtidig var antallet af solgte benzindrevne personbiler i år omkring 190.000.

Ifølge bilimportørerne er der solgt i alt 4.013 elbiler i Danmark i år, men usikkerheden om registreringsafgiften på elbiler dæmper efterspørgslen. Samtidig var antallet af solgte benzindrevne personbiler i år omkring 190.000.

Katrine Marie Kragh
30. december 2015

Berigtigelse

I denne artikel fremgår det, at Danmark under COP21-mødet i Paris tilsluttede sig den såkaldte Electro-Mobility Declaration and Call to Action, et initiativ der skal fremme udbredelsen af elbiler, og som opfordrer til, at mindst 20 pct. af al vejtransport i 2030 baseres på el. Deklarationen blev udfærdiget på initiativ af Frankrig, FN’s generalsekretær, Det Internationale Energiagentur m.fl. En række danske byer, herunder Region Hovedstaden, var del af initiativet, men det er ikke korrekt, at den danske regering tilsluttede sig deklarationen. Information beklager fejlen.

Året sluttede rigtig godt for den danske elbilsektor. Men med årets udgang kan det være slut med elbilens acceleration i Danmark. For tiden frem til 2020 forudser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet et markant lavere årligt salg af elbiler end oplevet i 2015. I så fald et resultat af regeringens egen politik på området, siger branchefolk.

Ifølge De Danske Bilimportører var der pr. 26. december solgt i alt 4.013 elbiler til danskerne siden årets begyndelse. En vækst i salget på 150 pct. i forhold til 2014 og dermed noget nær en fordobling af elbilbestanden på bare ét år.

Det er imidlertid ikke det længe ventede gennembrud for den klimavenlige bil i Danmark, som fortsat halter langt bagefter f.eks. Norge.

Ifølge Energistyrelsens såkaldte Basisfremskrivning, som energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) præsenterede kort før jul, forudser man et årligt salg af elbiler frem til 2020 på mindre end en tiendedel af 2015-salget. Mere præcist et samlet salg på blot 1.000 nye elbiler i løbet af femårs-perioden, svarende til i snit 200 elbiler årligt. Til sammenligning udgør det samlede salg af personbiler i Danmark i år omkring 190.000.

Læs også: Kører det for elbilen?

»I forhold til det samlede energiforbrug til vejtransport har den forudsatte bestand af elbiler meget lille betydning,« hedder det lakonisk i et baggrundsnotat til Energistyrelsens fremskrivning.

Den pessimistiske fremskrivning peger ikke blot på et afbræk i forhold til den helt aktuelle udvikling. Den illustrerer også en markant konflikt med regeringens egne udmeldinger og løfter om elbiler.

Ude af trit

I den aftale om gradvis indfasning af en registreringsafgift på elbiler, som regeringen den 9. oktober indgik med Socialdemokraterne, Radikale og Dansk Folkeparti, forudsætter Skatteministeriet, at salget af nye elbiler selv med registreringsafgift vil vokse mærkbart de kommende år med f.eks. et årssalg i 2020 på 8.300 nye elbiler. En forudsætning, der medvirkede til, at Radikale og Socialdemokraterne gik med til at pålægge elbilerne registreringsafgiften, men også en forudsætning, der er helt ude af trit med Energistyrelsens forventning til den faktiske udvikling, hvor det gennemsnitlige salg som nævnt kun er 200 nye elbiler årligt i perioden 2016-20. For hele perioden taler Energistyrelsen om en tilvækst på 1.000 elbiler – Skatteministeriet forudsætter i den politiske aftale for samme periode 24.100 nyregistrerede elbiler.

Læs også: Leder: Oliens tyranni

Endnu mere ude af trit med den af styrelsen forventede udvikling er den danske regerings tilslutning under COP21-klimamødet i Paris til den såkaldte Electro-Mobility Declaration and Call to Action. Med denne deklaration lover Danmark ligesom Norge, Sverige, USA, Kina, Indien, Japan og en stribe andre lande at gøre, hvad man hver især kan for at øge bestanden af elbiler til et niveau, der er i overensstemmelse med Paris-målet om mindre end to graders global temperaturstigning.

Det kan ifølge deklarationen oversættes til, at bestanden af ’elektriske køretøjer’ – elbiler, hybridbiler, brintbiler og lignende – skal udgøre 20 pct. af den samlede globale bilbestand i 2030, hvilket forudsætter, at 35 pct. af det årlige nysalg til den tid er elektrisk.

Hvis elektriske biler i 2030 skulle udgøre 20 pct. af blot dagens danske bilbestand, skulle der til den tid være 480.000 af de klimavenlige køretøjer på de danske veje – det svarer til en gennemsnitlig tilføjelse af 32.000 el-, hybrid- og brintkøretøjer årligt fra nu af. Altså helt uden relation til basisfremskrivningens 200 nye elbiler i snit pr. år og til Skatteministeriets forudsætning i elbil-aftalen om et årligt salg, der vokser fra et forventet salg i det nye år på 1.800 elbiler til 8.300 årligt i 2020.

Lidegaard vil have forklaring

»Energistyrelsens fremskrivning viser, hvad der vil ske, hvis politikerne ikke gør noget,« siger branchechef Lærke Flader, Dansk Elbil Alliance.

Læs også: ’Det er mærkeligt, at man ikke gør noget lignende i Danmark’

»Styrelsens forventede salg vil helt åbenlyst ikke være tilstrækkeligt til at nå hverken Skatteministeriets forudsætninger i elbilaftalen med de tre partier eller den globale aftale om elektriske biler, som regeringen har skrevet under på under COP21.«

Hvis Energistyrelsens fremskrivning er pålidelig, holder forudsætningerne, som elbilaftalen er indgået under, altså ikke.

Radikales skatte- og finansordfører, Martin Lidegaard, har været med til at forhandle den nye elbilaftale med regeringen. Han er stærkt forundret over oplysningerne.

»Det lyder meget mærkeligt, og det kommer helt bag på mig, hvis der er så forskellige vurderinger i Energistyrelsen og i Skatteministeriet, og at der ikke koordineres mellem myndighederne på dette område. Det forventer jeg, og jeg vil straks efter ferien bede skatteministeren om en forklaring,« siger Lidegaard.

Energistyrelsen har juleferielukket, men i en mail oplyser kontorchef i styrelsen Mikkel Sørensen, at »vi har regnet udløbet af afgiftsfritagelsen med, hvilket forklarer den begrænsede tilvækst«.

Han tilføjer, at styrelsens bud på den samlede bestand af elbiler i 2020 på blot 5.000 »mest (skal) ses som udtryk for en forventning om begrænset tilvækst og ikke et særligt præcist estimat«.

Trods usikkerheden synes Energistyrelsen altså at tillægge den gradvise indfasning af registrerings- afgiften langt større negativ betydning for elbilsalget end Skatteministeriet.

Læs også: Aftale om elbiler er på plads

Hverken Energistyrelsen eller Skatteministeriet har i deres scenarier kunnet tage højde for, at EU-Kommissionen kort før jul undsagde aftalens forskelsbehandling af dyre elbiler – f.eks. bilmærket Tesla – som regeringen og partierne havde tænkt at pålægge fuld registreringsafgift straks fra den 1. januar. I lyset af Kommissionens melding har parterne forleden justeret i oktober-aftalen, så Teslaen ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt.

Årets markante salg af elbiler – de nævnte 4.013 frem til 26. december – skal overvejende tilskrives Teslaer, købt af kunder, der forventede den fulde registreringsafgift fra nytår og derfor har fremskyndet et køb. Nu kommer afgiften så i stedet gradvist, og det kan gøre, at salget af den dyre elbil ikke går helt i stå i det nye år, sådan som branchefolk havde frygtet.

Gennembrud i fare

Ifølge De Danske Bilimportører udgøres hele 90 pct. af elbilsalget i december og 65 pct. af salget på årsbasis af Teslaer. Køberne af disse klart dyrere elbiler er private personer – 50 pct. – og virksomheder.

Det betyder omvendt, at salget af de mindre elbiler til private i den størrelse, hvor såkaldt almindelige borgere normalt køber bil, stadig er ganske begrænset. »Vi har foreløbig ikke set et gennembrud for de små elbiler, og vi mener ikke, at markedet endnu er modent til at tage en registreringsafgift,« siger adm. direktør Gunni Mikkelsen i De Danske Bilimportører.

»Spørgsmålet er, hvordan de mere almindelige elbiler kan få fodfæste i Danmark. Det synes vi fortsat, de har svært ved.«

Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance siger, at der skal meget mere til, hvis udviklingen skal hæve sig over Energistyrelsens scenarie.

»Man skal huske, at biler i snit er på vejen i 15 år. Hver gang man køber en ’fossil’ bil, tager det 15 år, før man kommer af med den igen. Derfor skal man være i god tid med sine tiltag, hvis man vil fremme elbilerne, sådan som regeringen bl.a. har lovet på COP21. Man skal starte nu,« siger hun og understreger, at introduktionen af elbiler er et helt centralt element i den samlede omstilling af elsektoren, hvor de stadig større mængder strøm fra sol og vind skal kunne indpasses i systemet, herunder ved lagring i elbilernes batterier.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er på ferie og har ikke kunnet nås for en kommentar. Det har heller ikke været muligt at nå energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Nils Bøjden

Et pres på el-selskabene med moderat tvang til at sætte smarte elladere op således at der kan tankes billigt om natten vil sætte gang i elbil salget. Dette vil endvidere kunne flytte andre former for elforbrug til ud om natten hvor der er rigeligt med el til lave priser.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Det underliggende problem er at elbiler ikke nødvendigvis er en fornuftig måde at løse forskellige problemer på.
For det første købes elbiler i Norge ikke fordi folk pludselig er blevet miljøbevidste, men derimod fordi man undgår afgifter og kan parkere nogenlunde frit i Oslo.
I Danmark er salget af Tesla en rigmandsfornøjelse fordi der er tale om en bil i millionklassen fri for afgifter. Alternativet er en mercedes til 2 millioner, og rige mennsker er ikke dumme når det gælder penge.
For det tredje er det absolutte fradrag i kroner og ører for langt-på-literen modeller så stort at microbilerne (aygo, C1, 107,mm.) er så billige at vejene oversvømmes af dem. Det er naturligvis godt for den enkelte, men det medfører behov for investeringer i veje, det giver kø på vejene, og fremfor alt giver det et alt for lille provenu i statskassen.
For det fjerde er en togbillet så dyr at det ikke for alvor kan betale sig at tage kollektiv transport. Dermed forstærkes tendensen til at købe en lille bil.

El-biler er indtil nu enten symbol-politik eller rigmandssjov.

I bund og grund er problemet at man ikke samkører mere. Der sidder jo kun en person i de fleste biler på motorvejen ind mod byen om morgenen. Lavthængende frugter.....

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Når jeg er i København har jeg et reelt valg mellem transportformer, cykle, offentlig, bybil eller udlejningsbil - og jeg slipper for de høje faste omkostninger ved at eje en bil. Nogle af bybiler er elektriske - men de har typisk en ret kort rækkevidde pga. dropzonen er så lille.

Dem der allerede ejer en bil - har minimale variable om kostninger - og det frister hele tiden at bruge den.

Hvor er der mest miljø for pengene? I Tesla'er eller i flere af indbyggerne i storbyen vælger ikke at eje en bil - ved at lokke dem med endnu bedre og billige delebil muligheder når det kniber?

Hvem siger at benzinafgifter skal være de samme i hele landet? I Sønderjylland er der en særlig fødselsregistrering - de kan få lov til at fortsætte på det nuværende niveau - medens brændstofafgiften kan stige i resten af landet - og personskatten falde?

Brugerbillede for Ole Steensen

@Lennart Kampmann
"Det underliggende problem er at elbiler ikke nødvendigvis er en fornuftig måde at løse forskellige problemer på."
Det eneste problem elbiler skal medvirke til at løse er forurening. Samkøring fungerer også fint i elbiler, hvis det måtte ønskes.

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Ole Steensen

Fordi regeringen (lige som tidligere regeringer) ikke er interesseret i at stikke hånden ned i dette hvepsebo. Den foregående var travlt optaget af at finde elementer de involverede partier var enige i og den nuværende er travlt optaget af at holde LA og DF inde i varmen og uden for indflydelse.(Churchills gamle ordsprog om at det er bedre at de er indenfor og pisser ud end udenfor og pisser ind).

Og fordi den oplagte løsning med at oplade batterier om natten til lavere priser tærer på de i forvejen stærks reducerede energiskatter (bla fordi folk har isoleret deres huse bedre og købt markant mindre energiforbrugende biler).

Og fordi regeringen just har sendt en mia udgift i retning af billisterne i form af at Storebælt er blevet udnævnt som malkeko således at Femern broen kan finansieres. Billisterne skal endvidere også fremover betale for vedligeholdelsen af togdelen på Storebælt idet den betaling som Storebælt har fået for at udføre dette arbejde for DSB bortfalder.

Og fordi regeringen febrisk leder efter finansiering som kan erstatte nordsøafgifterne til infrastrukturfonden.

Bla.

Brugerbillede for Ole Steensen

@Henrik Brøndum
"Hvor er der mest miljø for pengene?"
Jeg kunne tænke mig at se en beregning på, hvad det koster samfundet - alt inklusiv - at have 1 person siddende i 1 bil i 45-60 min. på motorvejen mod en gratis billet til offentlig transport (udbygget og elektrificeret).

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Ole Steensen
Enig i at elbiler skal løse et forureningsproblem, og dermed flyttes debatten over til forsyningsindustrien. Kan man begrænse CO2 udslip ved at opbygge en batteribaseret transportløsning uden at flytte forureningsproblemet et andet sted hen?

Gratis (eller meget billig) kollektiv trafik ville være en velsignelse og vejen frem. Har vi sådanne modige politikere?

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Ole Steensen

Væsentligt forøget kollektiv transport er en våd drøm fra fortiden. Selvkørende elektriske biler bør løse den persontransport på 8 - 50 km (typisk pendlerture) vi står overfor fremover.