Læsetid 10 min.

'Alle taler om Salam'

Drengene fra den danske organisation Team Humanity skiller sig ud blandt de andre frivillige på Lesbos. Nogle ser dem som helte. Andre synes, de er dumdristige. Under alle omstændigheder har øen sat sit præg på de unge rødder, der er mere vant til livet på gaden end til livet som nødhjælpsarbejder.
Salam fra Nørrebro (i midten) og de andre frivillige er kørt til fyret på nordspidsen af Lesbos. ’Det værste sted på øen’ ifølge Salam. Stejle klipper rejser sig op fra havet, og om natten er her folk fra den albanske mafia, siger han.

Salam fra Nørrebro (i midten) og de andre frivillige er kørt til fyret på nordspidsen af Lesbos. ’Det værste sted på øen’ ifølge Salam. Stejle klipper rejser sig op fra havet, og om natten er her folk fra den albanske mafia, siger han.

Ulrik Hasemann
14. december 2015

Salam hugger bremserne i og parkerer den grå Ford midt på grusvejen. Han ruller vinduet ned og lyser med sin lommelygte ud over klipperne og langs stranden. Nede ved kysten, et par hundrede meter væk, flakker lyskeglerne fra tre pandelamper omkring.

»Hvad laver I dernede?,« råber Salam ud i natten.

Hans stemme er hæs, præget af flere ugers efterårsregn og sparsom søvn.

Først er der stille. Så kalder en mandestemme et sted dernedefra.

Læs også: Frivillige fra Danmark anholdt for menneskesmugling på Lesbos

»Jeg er græker. Ikke syrer.«

»Jeg ringer til politiet,« råber Salam tilbage.

»Nej, nej, nej.«

»Hvad laver du så dernede?«

Stilhed. Salam stiger ud og afsøger området med sin lygte. Han råber igen. Men efter et par minutter uden svar må han give op.

Læs også: Lesbos er et hak i Europas selvforståelse

Om dagen er Lesbos præget af hundredvis af frivillige fra hele verden, der er rejst til øen for at hjælpe flygtninge med at komme sikkert i land. Ligesom Salam. De fleste er iført refleksveste og har logoer på bilen.

Team Hummanity venter med andre frivillige på stranden på at bådene kommer i land. På den anden side af vandet ses lysene på Tyrkiets kyst. I den mørke strækning er den skov, hvor flygtningene venter inden de bliver beordret ned i bådene af de tyrkiske menneskesmuglere.

Ulrik Hasemann

Men om natten ændrer øen karakter. Ikke alle skikkelser i mørket har gode intentioner. Det er derfor, Salam kører rundt med en totenschlæger i bildøren, og derfor han sjældent er alene på denne tid af døgnet.

Han hopper tilbage i bilen og fræser videre gennem bakkerne. Videre mod stranden for at tænde et bål, så flygtningene har noget at styre efter. Man ved aldrig, hvornår den næste båd kommer.

Læs også: Frivillige i Grækenland råber om hjælp

Første gang, Salam Aldeen satte sine ben på den græske ferieø Lesbos, var på hans egen 33-års fødselsdag, lørdag den 5. september i år.

Helvede på jord

Han gik og kedede sig derhjemme og tog af sted med en kammerat fra København. Bare for at se, om der var noget, de kunne hjælpe med. Salam er vant til lidt af hvert. Men intet kunne have forberedt ham på de menneskeskæbner, han blev konfronteret med under deres ene uge på øen.

»Det var helvede på jord,« husker han.

Ifølge Salam stiftede han allerede på andendagen bekendtskab med havets ubarmhjertighed. Fra kysten kunne han se, hvordan panikken bredte sig på en båd flere hundrede meter ude på havet. Uden at tænke sig om sprang Salam op i en forladt gummibåd, der lå og vuggede i strandkanten, og ræsede ud til båden, hvor han så kvinder, mænd og børn ligge i vandet og gispe efter vejret. Han fiskede dem op og sejlede dem ind til land.

Læs også: De forsvinder ikke, selv om EU barrikaderer sig

Om aftenen sad han på sit værelse og stirrede ud i luften. Han græd lidt for sig selv, imens han tænkte over de mange flygtninges skæbne.

»Hvad fuck er det her for et liv, mand?«

Alle taler om Salam. Det er, som om han kan tale med havet. Han ser ting, som ingen andre ser.

Hannan
En kvindelig hollandsk frivillig

Flere af hans venner i Danmark fulgte med på de sociale medier og begyndte at spørge, om de kunne gøre noget for at hjælpe. På ingen tid lykkedes det ham at samle 20-25 venner og bekendte, primært fra Nørrebro i København, og snart sad de i fire minibusser på vej til Lesbos.

Navnet på den spontant opståede organisation blev Team Humanity. En testosteronfyldt forsamling af andengenerationsindvandrere og -flygtninge, der ikke havde nogen erfaring med frivilligt arbejde, men en galopperende virketrang og lyst til at gøre en forskel. Siden har Salam siddet fast på den græske ø.

Frivillige fra forskellige lande er samlet omkring Team Hummanity’s bål på nordkysten af Lesbos og er klar til at hjælpe,  hvis der skulle komme en båd. Der bliver fortalt mange historier fra øen omkring bålet. Salaam fortæller de fleste.

Ulrik Hasemann

Der skal ske noget

Nede på stranden er der kommet gang i bålet. Salam og 12-15 andre førstegangsfrivillige fra forskellige organisationer sidder omkring det og er klar, hvis der skulle komme en båd. Salam sidder i et sort joggingsæt og underholder forsamlingen med sine mange historier fra øen.

Han er et kendt ansigt hernede. De fleste frivillige synes, han gør et vigtigt stykke arbejde. Andre kritiserer ham for at sætte sit eget og andres liv på spil med sine dristige aktioner.

Se også: Videodagbog fra Lesbos

Team Humanitys Facebookside ligger blandt andet en video af Salam, der hænger halvvejs spændt ud mellem to gummibåde. Salam ligger i den bagerste båd og holder med én hårdtpumpet arm fast i den forreste båd, der slæber ham og en båd fuld af flygtninge ind mod stranden i høj fart.

De fleste andre frivillige nøjes med at vente på stranden og tage imod flygtningene, når de lander.

Læs også: Kampen for en gravplads på en ø fuld af lig

Men det er ikke nok for Salam. Der skal ske noget. Han siger, han har vænnet sin krop til kun at sove to-tre timer hver nat.

»Du har set så meget hernede,« bemærker en ung hollandsk kvinde i vandretøj og pandelampe. Hun har kun været her i en uge.

»Jeg har set alt,« siger Salam.

Hvem er du? Hvad laver du her? Er du albaner? Har du en pistol?

Salam, mens han lyser en mand i ansigtet med sin lygte, da han frygter, manden vil røve og forulempe nyankomne flygtninge fra Tyrkiet

Med omkring bålet er også et par lokale grækere, nordmanden Carl, en høj skaldet fyr, hvis far i sin tid flygtede fra Nigeria, og Hannan, en ung kvinde fra Holland med krøllet hår og marokkanske rødder. Hannan har været her i en måned og har tilbragt meget tid sammen med Salam og resten af Team Humanity.

»Alle taler om Salam,« siger hun.

»Det er, som om han kan tale med havet. Han ser ting, som ingen andre ser.«

Pludselig flyver Salam op og tysser på alle.

»Sssshhh!«

Der bliver helt stille omkring bålet.

»Jeg synes, jeg hørte en båd.«

Salaam og de andre frivillige er kørt til fyret på Nordspidsen af Lesbos. ‘Det værste sted på øen’ i følge Salaam. Stejle klipper rejser sig op fra havet, og om natten er her folk fra den albanske mafia, siger han. 

Ulrik Hasemann

Salam henter sin nattekikkert i bilen, vender tilbage til strandkanten og spejder langsomt fra side til side. Folk genoptager hviskende samtalen omkring bålet. På den anden side af mørket kan man se lyset fra den tyrkiske kyst. En enkelt strækning er mørkelagt. Det er den skov, hvor flygtningene ligger og sover, inden de bliver beordret ned i bådene af de tyrkiske menneskesmuglere. Nogle gange bliver de truet med pistoler, hvis de ikke tør sejle.

Salam sænker kikkerten og vender tilbage.

»Der er en båd et sted derude. Men den er langt væk. Den er på vej mod fyrtårnet. Det er det værste sted, den kan komme ind,« siger han.

Team Humanity bruger de efterladte redningsveste til brænde på bålet. De brænder hurtigt, og der er ikke meget træ på stranden. Redningsveste er der til gengæld rigeligt af.

Ulrik Hasemann

Øens hårde drenge

De fleste medlemmer af Team Humanity »har en fortid«, som Salam selv udtrykker det. En fortid på gaden. Salam har også selv en fortid, som han helst ikke vil tale om.

Men han forsikrer, at han har lagt fortiden bag sig nu, og at Team Humanity kører efter bogen.

Øen har forandret ham. Salam voksede op i Brøndby Strand som søn af en russisk mor og en irakisk far. De flygtede fra Moldova, da han var lille. Siden flyttede han til København og har lavet lidt af hvert, som han siger. Inden han flyttede til Lesbos, var han i gang med at starte en entreprenørvirksomhed med nogle venner. Men det er også fortid nu.

Læs også: Hver 20. syriske flygtning i Grækenland vil til Danmark

I modsætning til de store nødhjælpsorganisationer har Team Humanity ikke andre midler i ryggen end dem, de kan samle ind via private donationer, og så deres egne penge. Adspurgt, hvor pengene til deres arbejde kommer fra, svarer Salam, at han selv og de andre frivillige bruger af deres egne opsparinger og modtager penge fra venner og familie. Team Humanity har netop fået 40.000 euro til at købe en redningsbåd for gennem en online-indsamling, som blev koordineret af en ung kvinde i Holland og hendes far.

En af drengene fra Team Humanity siger, at han selv har samlet 100.000 kroner ind blandt sine venner i Aarhus, som han vil bruge til at købe en bil, de kan samle flygtninge op i. Han har mange venner.

De andre frivillige på øen ved godt, at Team Humanity er øens »hårde drenge«. De sejler ud i bølger, ingen andre vover sig ud på. Og hvis nogen mistænker en af bådenes passagerer for at være menneskesmugler, ved de også godt, hvem de skal kalde på, mens de venter på, at politiet dukker op.

Salam beskriver tiden, før han tog til Lesbos, som kedelig og uden retning. Han gik i byen, levede det vilde liv og gik mest op i at tjene penge. Han gik bare og ventede på et mirakel.

I dag, fortæller han, kunne han ikke være mere ligeglad med penge. Han beskriver sig selv som en hård mand. Men Lesbos har gjort noget ved ham. Han har set afmagten i folks øjne. Han har set kolde lig flyde i land på stranden, og han har set mennesker drukne for øjnene af sig uden at kunne gøre noget for dem.

Læs også: Hvem gider blive i Grækenland?

Både han og mange af de andre fra Team Humanity føler sig forbundet med de flygtninge, der sejler over Det Ægæiske Hav i et desperat forsøg på at finde fred og et bedre liv for dem selv og deres familie. Det kunne have været dem, der sad derude.

Har du en pistol?

Salam kender køreturen ud til fyrtårnet. Den er lang og ufremkommelig, så det skal gå stærkt, hvis forsamlingen skal nå derud, før båden kommer i land.

Det græske ægtepar Anna og Basilis Konstantellou hopper ind på forsædet af deres gamle pick-up. Salam springer op på ladet og banker tre gange i taget, før Basilis gasser op. Han træder på speederen og river truck’en op i bakkerne, i retning mod fyrtårnet, mens Carl, Hannan og nogle hollændere fra en anden organisation følger efter i to små jeeps.

Ladvognen hopper og danser så meget, at Anna letter fra sædet. Hun tænder en smøg og rækker den til Basilis, der tager et hvæs, mens to par solbriller svinger i bakspejlet. Salam står stoisk på ladet og råber instrukser til Basilis.

»Drej til venstre! Ligeud!«

»Ja, ja, jeg kender godt vejen.«

Basilis og hans hustru Anna bor i havnebyen Mytilini, men kører ofte til nordkysten for at hjælpe Salam og andre frivillige. Anna skammer sig over mange af sine landsmænd.

»De fleste grækere gider slet ikke hjælpe flygtningene,« siger hun. Fyrtårnet ligger godt en times kørsel fra bålpladsen. Det står på toppen af nogle skarpe klipper, der rejser sig 30-40 meter over havet. Flygtninge, der lander dér om natten, må forcere den farefulde opstigning i bælgmørke, nogle af dem med spædbørn i favnen.

Basilis parkerer ved foden af fyrtårnet. Salam hopper ned fra ladet og spæner straks hen til et gammelt stengærde, hvor der sidder en lille mand og gemmer sig. Salam lyser ham ind i ansigtet med sin lygte og råber: »Hvem er du? Hvad laver du her? Er du albaner? Har du en pistol?«

Manden virker forvirret.

»Pistol? Nej. Jeg er græker. Jeg leder bare efter motoren,« siger han.

Salaam har stoppet en modkørende bil på vej til fyrtårnet, for han vil vide, hvem alle der færdes om natten er og hvad de laver. Salaam troede manden var albaner, men han siger, at han er en lokal græker. 

Ulrik Hasemann

Der går sjældent mange sekunder, fra en gummibåd lander på kysten, før dens motor ligger på ladet af en gammel truck. Ofte er det lokale fiskere, der kører rundt i jagt på motorer eller brændstof til deres egne både. Ifølge Salam står albanske gangstere ofte klar ved stranden for at røve flygtningene, så snart de når i land. Derfor tager han ingen chancer. Den lille mand viser sig dog blot at være en lokal fisker. Han siger, at der landede tre både for et par timer siden. Han hjalp dem med at styre uden om de skarpe klipper.

Vi er kommet for sent. Men Salam vil ikke hjem endnu. Han går rundt om fyrtårnet og springer ud på den yderste klippe for at spejde over havet med sin natkikkert. De andre frivillige følger forsigtigt med.

Salam kan høre noget, men det er vist bare kystvagten, siger han. For foden af klipperne rejser sig et veritabelt bjerg af redningsveste og sølvglinsende alutæpper, der glimter i fyrtårnets skær.

På kysten omkring klipperne ved fyrtårnet ligger hundredevis af redningsveste og punkterede gummibåde og vidner om de mange mennekser, som er kommet i land på her. Andre streder langs kysten bliver redningsvestene samlet sammen af den loakle kommune, men det er for ufrakommeligt her ved fyrtårnet, så bunker vokser sig større og større.

Ulrik Hasemann

»Jeg vidste ikke, at det var blevet så slemt,« siger Salam og kigger ned over vestene.

»Vi bliver nødt til at køre herud i morgen, sætte os i en båd og dirigere folk uden om klipperne. Det her er for sindssygt. Der er jo ingen, der gør noget.«

Nogen har kilet en stor kæp ned imellem stenene og hængt tre redningsveste for enden som ledestjerne for bådene. Salam bliver rasende, da han ser den. Han tager fat i kæppen og vrister den fri med vægten af hele sin krop og kyler den ud over klipperne. Han har ikke lyst til at være her længere. Det er tid til at køre hjem.

Der er efterhånden mange frivillige på Lesbos nu. Salam taler nogle gange om at rejse til Samos eller Leros. Der er flere mennesker, der har brug for hjælp, har han hørt. Men indtil videre sidder han fast her på Lesbos.

Information var på Lesbos i midten af november måned

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Erik Pedersen
    Erik Pedersen
  • Brugerbillede for Svend Erik Sokkelund
    Svend Erik Sokkelund
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for Britta Hansen
    Britta Hansen
Malan Helge, Pia Qu, Erik Pedersen, Svend Erik Sokkelund, peter fonnesbech, Niels Nielsen, Erik Karlsen og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu