Efter terrorattentatet i København i februar bragte Politiken en tegning af en såret, nordisk svane. Normalt ses den flyve i flok, men på tegningen af Roald Als flyver den hvide fugl alene, højt på himlen, mens blodet sprøjter fra den.
Ifølge forfatter og samfundsdebattør Carsten Jensen er tegningen et udtryk for det, der efter hans mening er blevet Danmarks farlige livsløgn, når vi bliver udsat for terrorangreb.
»Vi er jo ikke den fugl. Hvis den tegning skulle have fortalt bare lidt af sandheden, skulle det ikke have været en svane, men et F-16-fly, som var blevet truffet, og hvis vinge der stod røg fra. Jeg tror, at den tegning havde sat nogle flere konstruktive tanker i gang hos os.«
Carsten Jensen sidder i en brun læderstol blandt grønne planter og eksotiske souvenirs i sin stue på Østerbro. Hans seneste roman, Den første sten, handler om Afghanistan, og hvad krigen gør ved os og ved de andre. Det er netop i krigens lys, han ser det seneste store terrorangreb i Paris.
Han savner, at vi kigger indad, når vi bliver udsat for terrorangreb, i stedet for at stille os kollektivt op og græde »som de uskyldige ofre, vi ikke er«.
»Individuelt er ofrene selvfølgelig uskyldige. Men vi er ikke uskyldige som nationer. Vi er krigsførende nationer. Og nationer i krig bliver angrebet. Men i stedet for en ærlig, voksen debat om kendsgerningerne får vi de her nationale sørgetableauer, hvor vi skal græde i kor, og den, der ikke græder, er dissident og under mistanke for at være et dårligt menneske eller terroristsympatisør.«
En krig på hjemmefronten
Carsten Jensen mener, at Vestens rituelle adfærdsmønstre efter terrorangrebene er hykleriske og nævner som eksempel Charlie Hebdos forside efter attentatet i Paris den 13. november. På forsiden stod der: »De har våbnene, vi har champagnen«. Det handler ifølge Carsten Jensen om, at vi opfatter terroren som et angreb på vores livsform, og at det at gå på café, spise og drikke bliver en heroisk symbolhandling, der skal vise, at vi er livsglade, festlige, frihedselskende mennesker over for en flok puritanske, livsforagtende mørkemænd.
»Men så var der en lidt mere tænksom franskmand, der som en kommentar til forsiden tilføjede, at ja, vi har champagnen. Men vi har også våbnene.«
Carsten Jensen supplerer »den tænksomme franskmand« og siger, at ligesom champagnen er en del af Vestens livsform, er det at angribe nationer og bevægelser, der ikke deler vores værdier og idealer, det også. Siden 11. september 2001 har Vesten ført krige i Mellemøsten, Nordafrika og Afghanistan mod det, vi kalder terrorbevægelser, men som ifølge Carsten Jensen i realiteten lige så godt kunne kaldes guerillabevægelser.
»Terror er ikke en konfrontation mellem de hårde og de bløde, mellem livsforagterne og livsnyderne eller mellem to civilisationer. Det er en helt regulær, asymmetrisk krig, hvor den militært svage part kæmper med de midler, der nu engang står til rådighed.«
Hvis Vesten skal bekæmpe terrorisme, bliver vi nødt til at indse, at vi har startet en krig, og at det er os, der er aggressoren, mener forfatteren.
»Vi kan godt kalde angrebet i Paris for terror, men vi kan også kalde det, hvad det er. En ny front i krigen,« siger Carsten Jensen.
Hukommelsestab
Ifølge Carsten Jensen lider vi i øjeblikket af et historisk hukommelsestab, når vi tror, at de krige, vi engagerer os i, ikke kommer til at ramme os selv. Som eksempel nævner han Algierkrigen i 1962, hvor Algeriet kæmpede for sin uafhængighed af Frankrig. Under Frihedskrigen mistede en million algeriere livet. Også dengang gik Frankrigs deltagelse i krigen ud over den franske civilbefolkning.
»I filmen Slaget om Algeriet af den italienske instruktør Pontecorvo fra 1965 ser man en café i Algeriet, hvor franske mænd, kvinder og børn sidder fredeligt og drikker deres kaffe, indtil en algerisk kvinde går ind, efterlader en kuffert med sprængstof, og et øjeblik efter er 20 døde.«
Carsten Jensen er ikke i tvivl om, at Vesten igen vil opleve et terrorangreb som det i Paris. Han er heller ikke i tvivl om, at det vil ske i København. De vigtigste betingelser for, at Danmark bliver ramt af et terrorangreb er til stede, påpeger han. Først og fremmest at vi nu har været i krig i Mellemøsten i 12 år.
»Vi er så langt fremme i front, som man overhovedet kan komme, og er sammen med Storbritannien det eneste europæiske land, der har involveret sig i fire krige inden for de sidste 12 år. Vi deltager i våbentogter mod Islamisk Stat i det nordlige Irak, og nu skal vi også bombe over Syrien,« siger han.
Carsten Jensen mener, at man i stedet for at se Islamisk Stat som en terrorbevægelse skal se dem som en hær, der i forsvaret for sit territorium blandt et af sine mange virkemidler i krigen benytter sig af terror. Når Islamisk Stat slår til i Paris, er det et modtræk til de intense bombekampagner, Vesten fører.
»Når vi angriber dem fra luften, er de fuldstændigt værgeløse. De kan intet stille op mod jagerfly, der opererer fra tre til 10 kilometers højde. Så rammer de os dér, hvor vi er allermest sårbare, og det er på hjemmefronten.«
Selv om der er forskel på terrorister, der slår tilfældigt ned på uskyldige mennesker, og så en koalition, der forsøger at fjerne Islamisk Stat, bliver man ifølge Carsten Jensen nødt til at forstå, at den krig, vi fører langt væk fra os selv, opfattes på en anden måde af dem, der oplever den tæt på.
»Vores politikere lader, som om de krige, vi fører, er hygiejniske krige, hvor det altid kun er de rigtige, der dør. Og når mennesker i Afghanistan, Syrien eller det nordlige Irak ser deres uskyldige naboer blive dræbt i et bombeangreb, trækker vi på skuldrene. Vi ramte uheldigvis ved siden af i jagten på de onde. Så bomber er nyttige, selv om der sker uheld. Men sådan oplever befolkningerne i Mellemøsten det ikke.«
Terroren har altid været den militært svage parts svar. Det gjaldt i de antikolonialistiske krige, og det gælder nu.
»Så kan man sige, at det er moralsk oprørende, men sådan er realiteten. Når vi gør, som vi gør, fremprovokerer vi nogle svar. Derfor skal politikerne sige til befolkningen, at nu bomber vi dernede, og konsekvenserne er, at 100 danskere kommer til at dø i et terrorangreb. Det kan vi politikere godt leve med. Hvis I ikke kan, må I jo sige fra. Men det skal være nu og ikke i morgen, når det er sket.«
Et nyt ungdomsoprør
Den anden betingelse for, at et nyt terrorangreb på et tidspunkt vil ramme Danmark, er ifølge Carsten Jensen, at »vi igennem de seneste årtier har skabt en etnisk underklasse og de psykologiske og sociale forudsætninger for et radikaliseret ungdomsoprør blandt især marginaliserede unge mænd,« siger Carsten Jensen.
– Hvordan spiller radikalisering og krigen i Mellemøsten sammen?
»Jamen de to faktorer spiller sammen på meget uheldig og tragisk vis. Der er en krig i gang i Mellemøsten, og de lande, der fører den, har samtidig skabt en etnisk underklasse, som vores fjende kan rekruttere fra,« siger Carsten Jensen.
»Selv om de radikale unge mænd med anden etnisk herkomst er født og opvokset i Frankrig eller Danmark, så oplever de sig som andenrangsborgere, og deres loyalitetsfølelse bliver ikke ligefrem større af de krige, vi fører.«
Ifølge Carsten Jensen kan man sammenligne de radikaliserede unge mænd, der slutter sig til Islamisk Stat, med venstreekstremistiske terrorgrupper i 70’erne som Rote Armee Fraktion i Tyskland og De Røde Brigader i Italien.
»Det ene sekund er de utilpassede eller højest småkriminelle, og det næste sekund er de terrorister. De lever et mere eller mindre almindeligt ungdomsliv – rodløst, rastløst og med en længsel efter noget større,« siger Carsten Jensen.
Mens venstreekstremisterne i 70’erne kæmpede for en kommunistisk revolution, kæmper de hellige islamistiske krigere i dag for et verdensomspændende kalifat. Carsten Jensen mener, at de scenarier, der foregår i hovedet på ekstremisterne i dag, kan oversættes til et marxistisk sprogbrug, og så er vi tilbage hos venstrefløjsekstremisterne i 70’erne.
»Islamisk Stat giver de unge mænds kamp en retning og et mål,« siger han og tilføjer, at han ikke tror, målet er at gøre livsvilkårene bedre for muslimerne i verden. Det er det stik modsatte.
»Ekstremisternes våde drøm er, at typer som Søren Espersen får magten. Så har vi konfrontationen, og de tror, at de undertrykte muslimske masser vil rejse sig, når den demokratiske stats facade krakelerer,« siger han.
Ideen er, at jo værre muslimer får det i Vesten, jo mere marginaliserede vil de føle sig, og jo nemmere vil de have ved at blive radikaliseret. Når islamisterne planlægger og udfører terrorangreb, strammer vestlige nationer skruen for at bekæmpe dem. Det er ifølge Carsten Jensen lige præcis det, der er deres strategi.
»De håber, at flere og flere vil slutte sig til dem i væbnet modstand. Det er fuldstændig den samme tankegang som venstreekstremisterne havde i 70’erne. De havde en idé om, at demokratiet blot var en maske og inden under den lå det borgerlige diktatur. Terrorgrupperne dengang ønskede, at politikerne skulle kaste masken og vise, at de i virkeligheden blot var agenter for diktaturet. Men det skete jo aldrig. Staten blev ikke diktatorisk, masserne rejste sig ikke. Demokratiet var rodfæstet.«
På samme måde som venstrefløjsekstremisterne ikke fik en folkelig opbakning i 70’erne, tror Carsten Jensen ikke på, at islamisterne i dag nogensinde kommer til at få det. Almindelige muslimer i Vesten føler ingen respekt for den form for barbariske angreb, der rammer tilfældige, uskyldige mennesker, påpeger han.
Den rigtige værdikamp
Så snart politikerne taler frygten for terroristerne op og »tager drakoniske forholdsregler« for at stoppe dem, så løber de vestlige demokratier islamisternes ærinde. Ifølge Carsten Jensen har vi allerede givet køb på vores værdier om frihed med det seneste årtis terrorlove og senest Frankrigs tre måneders undtagelsestilstand i kølvandet på terrorangrebet i Paris. Men også i forhold til vores debat om flygtninge bliver vores frygt for terror vores egen værste fjende.
»Når politikerne vil stoppe en million flygtninge, af frygt for der gemmer sig fem krigere fra Islamisk Stat blandt dem, så lever vi op til deres hadebillede af os. Hvis vi i stedet for sagde, at der er en minimal risiko for, at de er terrorister, og derfor tager vi fortsat imod flygtninge og gør vores bedste, så gør vi det modsatte af, hvad de siger om os. Så viser vi, at vi er åbne og generøse og ikke hadefulde, mistroiske og undertrykkende. Lige nu gør vi alt for ofte, hvad vi kan for at leve op til det mørke, dæmoniserede skræmmebillede, ekstremisterne tegner af os.«
Carsten Jensen mener, at det samme gør sig gældende med de nye asylstramninger. Heriblandt forslaget om at gøre det nemmere at frihedsberøve afviste asylansøgere, som også skal gælde for mindreårige, og muligheden for at begrænse domstolsprøvelsen af frihedsberøvede udlændinge.
»Her begynder bygningen at smuldre. Den bygning, som vi alle sammen er så stolte af at have bygget.«
– Det kommer næsten til at lyde, som om du mener, at terroren i Vesten er selvforskyldt?
»Det er den delvist også. Det er jo ikke de moderate, vi inspirerer med vores krige, stramninger og diskriminerende retorik. Det er fanatikerne.«
– Men bliver vi ikke nødt til at kæmpe for de værdier, som terroristerne angriber?
»Først og fremmest er det helt utænkeligt, at de kampe, vi fører i Mellemøsten, vil ende i demokrati. Ingen af de parter, der kæmper mod hinanden nu, er interesseret i demokrati. Invasionen af Irak fremmede ikke demokratiet, men bragte det i stedet i miskredit. Realisme er at indse, at Islamisk Stat har lige så lidt chance for at løbe os over ende i Vesten, som Rote Armee Fraktion havde for at vælte Tyskland og lade en blodig kommunistisk revolution sejre. Omvendt kan vi slå samtlige Islamisk Stats krigere ihjel med vores bombardementer. Om 20 år vil ’Sunnistan’ alligevel være en realitet, og Irak som nation vil tilhøre historien.«
– Hvordan skal vi så reagere på terroren?
»Den virkelige udfordring for os i de kommende år er ikke at modstå presset fra en totalitær fjende, hvis svagheder er åbenlyse. Det er at holde fast ved de frihedsrettigheder, vi har skabt, og som burde være umistelige for os alle.«
"Hvis Vesten skal bekæmpe terrorisme, bliver vi nødt til at indse, at vi har startet en krig, og at det er os, der er aggressoren, mener forfatteren."
"Når vi angriber dem fra luften, er de fuldstændigt værgeløse. De kan intet stille op mod jagerfly, der opererer fra tre til 10 kilometers højde. Så rammer de os dér, hvor vi er allermest sårbare, og det er på hjemmefronten."
Vel talt Carsten Jensen. Helt enig.
Anbefalelsesværdig og indsigtsfuld.
Læs artiklen! Og bliv mere oplyst om mekanismerne i småstaten Danmarks ulyksagelige krige og landets forråelse og selvbedrag.
"Hvis Vesten skal bekæmpe terrorisme, bliver vi nødt til at indse, at vi har startet en krig".
Eeehhh, nu er det jo altså 14 år siden vi startede den krig så hvis vi først skal til at indse det........
Nej, vi kigger ikke indad, men jubler næsten ligesom SI-krigerne, når deres ledere taler om at besejre "fjenden", så er vi i grunden så forskellige i vore handlinger, og manglende indsigt vendt mod os selv, ligesom IS-krigerne??
Fjernsynskrigen om Iraks besættelse af Kuwait var virkeligheden tæt på, man skulle se det igen og igen fra alle mulige kanaler,men krigen om "masseødelæggelsesvåben" var angstens krig, som den blev udråbt med en løgn fra Amerikas ledere.
Skuepladsen er ikke en billig biograffilm om "Rambo" der overvinder alt og alle, og blodet er ikke ketchup fra Hollywood, med rigtigt menneske blod fra menneskekroppe der enten er familiefædre, mødre, børn osv., - der er ikke bare rimelig eller ligegyldig "collateral damage" langt væk fra os, endog så langt væk, at vi nærmest ikke behøver, rettere behøvede at frygte det.
Nu er det imidlertid kommet "retur" til vore hjemlande, noget er ikke terror selv om det udråbes som terror i selvretfærdighedens navn, så vi kan rense vores samvittighed for vore egne gerninger, og frikende os selv for vore handlinger.
Vi bliver medskyldige når vi blot jubler eller lader os forføre af den politiske retorik, som vil frikende os selv og vore handlinger, og på baggrund bliver vi skyldige medløbere i den politiske retoriks falske billeder af virkeligheden, med den politiske retoriske gentagelse af fjendebillederne og deres årsag til at være imod os.
- Herre gud, vi slår dem jo blot ihjel for at skabe fred, nå ja, der smutter da også lidt mere med hver gang, men vi skal alligevel høre om hvor miljøvenlige vore hæderlige bomber er, - de slår kun de rigtige onde ihjel, og undgår de almindelige fredelige mennesker ved siden af, for dem vil vi intet ondt!?
Det er når den politiske retorik forførelse af vore egne tanker får overtaget, vi bliver medskyldige i den udefra kommende terror, som rammer os på grund af løgnagtige krige med al vor militære overlegenhed, som vor teknologiske udvikling har bragt os.
Det viser desværre også hvor let vi kan lade os forføre af den politisker retorik her i Europa, - og måske har vi faktisk en lille tradition hertil eller herfor, når vi ser "lidt tilbage i historien"!
Vi har måske alt for let glemt vor egen nære historie i troen på det ikke kan ske igen, fordi vi måske håber og drømmer om vi er vaccineret herimod, - hvad vi åbenbart slet ikke er!
Blot ærgerligt at Carsten Jensen ikke kommer frem til en løsningsmodel. At vi skal bevare "vores værdier" i en svær tid, er nærmest som at opfordre til at vi finder det gamle "kongemærke" besættelsesårerne frem og bærer det synligt på brystet.
CJ's synspunkter giver anledning til selvransagelse. Når ingen af de stridende parter i Mellemøsten er interesseret i demokrati, er der vel ingen grund til ikke at støtte Assad. Den ene djævel er vel ikke bedre en den anden?
CJ forholder sig ikke til, at størsteparten af terrorismens ofre er shiamuslimer og andre religiøse eller etniske mindretal i verden udenfor Europa.
Det er da rigtigt, at vi taler det her terrorproblem op.
Reelt er der ganske få døde, hvis man sammenligner med, hvad der dør i trafikken, af forurening og industrialiseret mad.
Alle de dødsfald tager vi fuldstændigt roligt.
Det er vel angsten for, at den vestlige kultur mister overherredømmet, der ligger under angsten for terroren.
Obama har talt fra det ovale værelse, fordi et muslimsk par har skudt nogle mennesker. Samtidig har man et hav af skoleskyderier, hvor der dør langt flere, udover at USA har en af verdens største mordrate.
Det bliver der ikke talt noget videre om fra det ovale værelse, selvom Obama da prøver at komme våbnene til livs.
Det er altså ikke dødsfaldene, vi reagerer på, for dem har vi mange af, som vi kunne nedbringe, hvis vi ville her i vesten.
Det er åbenbart skræmmende for os, at "de andre" også kommer og skyder på os, når vi skyder på dem. Det er jo astronomiske mængder af mennesker, der dør i mellemøsten hver dag.
Jeg går selvfølgelig ikke ind for terrorisme. Og den skal bekæmpes som al anden kriminalitet.
Men jeg vil give Carsten Jensen fuldstændig ret.
Før Irakkrigen var der en verdensomspændende demonstration mod den. Det var nok en af de største demoer i verden.
Allerede dengang vidste vi, der demonstrerede, at det, som Carsten Jensen skriver om nu, ville ske.
Desværre fik alle vi, verden over, ret. :-(
Under 2 verdenkrig, sprængte den danske modstandbevægelse også en cafe i luften, med mange døde til følge.
Herunder uskyldige, selv om steder var kendt for, at tyske soldater kom der.
Den svage part i en krig, må kæmpe med de midler, den har, og så kan vi kalde det terror, hvis vi vil.
Men så må vi også kalde det, vi laver i deres lande for terror, en terror, der slår mange flere ihjel, smadre deres liv, deres fremtid udsigter, og gør, folk griber til de våben, de nu engang har.
Er det kun mig, der har tænk over, hvordan man ville reagere, hvis nogle kom med bombefly, og dræbte ens børn-børnebørn, uden de havde gjort noget?
Nej, Erik Mørk Thomsen
... men hvad ville du sige til, at ingen ville løfte en finger for at forhindre din nabo i at skære halsen over på dem?
Ud over alt det rigtige, Carsten Jensen her fremfører (og han skal have virkelig kredit for, at han i dette indlæg ikke svinger sig op den demagogiske sprogbrug, han sommetider forfalder til), så er det jo åbenlyst, at der rundt om i verden sker forfærdelige, etnisk og/eller religiøst motiverede forbrydelser, inclus. folkemord.
Er Carstens Jensens løsningsforslag, at vi skal se til i tavs passivitet?
Både i Paris, Madrid og London angrebene, var der tale "homegrown" terrorister. Hvordan kan de være "den svage part i en krig", når de slagter deres egne medborgere, i det land de er født og opvokset i?
Der er jo tydeligvis tale om hjernevaskede, religiøse fanatikere. Hverken mere eller mindre. Hvordan voksne mennesker kan sidde og forstå den slags psykopater, er ubegribeligt.
Europa fik et chok, da Paris blev ramt af den sidste terror angreb hvor mange uskyldige mennesker blev dræbt. Tænk hvordan vi ville føle, hvis det skete hver dag, i 4 år, med det samme antal dræbte og lemlæstede. Sådan er det i Syrien.
IS er resultatet af Danmark med allierede fører krig, hvor vi 'ikke' burde være.
Danmark med allierede kan ikke vinde freden i Irak eller Syrien, fordi vi er part i en sekterisk krig, med vores støtte til det shiairakiske skindemokrati i Irak, der af os er støttet, som resultatet af, at vi ikke formået at vinde freden, efter den ulovlige invasion af Irak.
Det virkelig store problem, er først og fremmest en ledelses krise i Danmark, EU og ikke mindst i USA, der har udviklet sig fra, at tabe en ulovlig startet krig til opblusning af ekstremt fremmedhad i Danmark, USA, og EU på baggrund af nederlaget.
Sagen er at IS er ikke kommet ud af den blå luft, IS er en sammenslutning af de interesser, der udspringer af det tidligere irakiske regimes militært uddannede loyalister, næsten 100.000 af dem, der alle smed uniformerne og gik under jorden efter vores invasion i Irak, fakta er, at IS ikke er nogen ny fjende af Danmark og vores allierede, men IS har kæmpet konstant militært mod os i de sidste 13 år i Irak.
IS har desuden, en ikke ubetydelig opbakning i blandt sunnimuslimer, i og udenfor regionen der støtter IS såvel økonomisk, som direkte ved fronten, hvilket kan være meget svært, at hører på politikkerne i Danmark, EU og USA hvor det fremstår, som om det kun er et spørgsmål om, at befrie Irak og Syrien for IS, hvilket ikke er et fyldstgørende biled af konflikten.
Det kan selvfølgelig diskuteres i hvor stor udstrækning, der er tale om en opbakning direkte til IS eller nærmere generel modstand mod Danmark og allierede og vores støtte til det shiairakiske skindemokrati, men fakta er, at store dele af befolkningen i Syrien og Irak stoler ikke på Danmark og allierede, pga. vores støtte til dette anti-demokratiske shiairakiske skindemokrati, som sunnimuslimer ikke uden grund frygter mere end IS og store dele af befolkningen støtter derfor hellere IS, hvilket ikke er uvæsentligt med henblik på eskalering af krigen, set i lyset af at freden en dag skal vindes.
Syrien har desuden mange etniske og religiøse grupper, grupperinger og stammer, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer alle med deres ønsker for fremtiden, men ikke med sikkerhed, et flertal for demokrati og retsstat.
Fra link:
"MALCOLM NANCE: Well, the biggest misperception now we’re here on the first anniversary of ISIS taking the city of Mosul, and the biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.
The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop. However, al-Qaeda in Iraq, which started in 2003, as well, has taken over the upper-level management of these groups. And so, what we have is we have, technically, a mega group of all the former regime loyalist insurgent groups, all of the Iraqi Islamic insurgent groups and the foreign fighters who have used Syria as a base camp. And they now are called ISIS."
Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1
Fra link:
"Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda.
I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark.
Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises."
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/
Den 18. marts fremsatte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) på regeringens vegne “Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak” (B 118) (se kilder). Forslaget lød:
“Folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.
Forslaget blev vedtaget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for."
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skulle i efteråret 2015 og foråret 2016 have været afhørt om det juridiske grundlag for at gå i krig i Irak.
Fra /ritzau/ link
"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.
- Det er klart, at du kan ikke friholde os, som fjernede Saddam Hussein i 2003, for ansvar for situationen i 2015, siger Blair i et interview med CNN."
/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767
Danmark er ikke truet af IS eller af krigsflygtninge med deres børn på armen, men truet af en ledelses krise i Danmark, USA og EU der skaber ondt blod.
NEJ vi er ikke uskyldige ....
Mihail: Man stopper ikke en slåskamp ved at blive ved med at slås. Som Carsten så rigtigt siger, så var det os der startede slåskampen. Måden at stoppe det er at trække os ud af den tåbelige slåskamp, som vi selv startede. Det er meget enkelt. Terroristerne angriber altså kun dem, der har været ekstremt voldelige mod deres hjemlande.
Det er så selvbedragerisk at påstå at terroren kommer ud af det blå og at den er åh så frygtelig, som politikere og medier prøver at præsentere det. Carsten har helt ret; vi er aggressoren. Vi har startet krigene. Vi opfører os terroristisk ved at kaste terrorbomber dag og nat over fremmede lande. Selvfølgelig kommer der så en reaktion. Og jo mere vi "forsvarer" os mod reaktionen, jo mere terror får vi selvfølgelig.
Terroren kan kun bekæmpes ved at vi holder op med selv at opføre os terroristisk. Terroren kommer fra os selv.
Bill Atkins:
Hvad er "løsningen" på en krig?
CJ fremlægger et habilt bud på en hæderlig fremgangsmåde på borgen:
Krigsdeltagelse er en politisk beslutning, som følgelig må debatteres, før den træffes. Det indebærer, at fremtidsperspektiver og sikkerhedsrisici åbent fremlægges – som CJ skriver:
"Når vi gør, som vi gør, fremprovokerer vi nogle svar. Derfor skal politikerne sige til befolkningen, at nu bomber vi dernede, og konsekvenserne er, at 100 danskere kommer til at dø i et terrorangreb. Det kan vi politikere godt leve med. Hvis I ikke kan, må I jo sige fra. Men det skal være nu og ikke i morgen, når det er sket."
Der er vel ret beset flere typer af "terror" .
Diverse kombinationer af f eks ideologi, religion,politik, undertrykkelse , fattigdom, fanatisme, psykopati, målsætninger o s v fører til et ret "varieret udbud" af terrorhandlinger og motivationer
.F eks har vi set terror i forbindelse med IRA,ETA,RAF,Italiens røde brigader, den lysende sti , FRAC , ISIL , nazister, kommunister, fascister m fl.
- og så er der den type "terror"/undertrykkelse som udøves af diktatorer og enevældige regenter (hvor folkets modstand er berettiget og nødvendig).
Nogle terror bevægelser er centralt styrede - andre er uden central kontrol.
Det er helt ude af trit mad virkeligheden, når man giver ofrene skylden for terroristernes handlinger - ISIL har begået sine værste forbrydelser mod uskyldige mennesker i deres "eget område" i Syrien og Irak - hvordan kan man dog finde på konstruere en "skyld" for de terrorramte og dermed frikende terrorsiterne?
ISIL er både terrorister og samtidig undertrykkere af de mennesker , der bor i ISIL's geografiske område.- ISIL fortjener ikke nogen form for medfølelse.
Lad os ikke glemme, at en af dem som startede det hele - daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen - nu sidder i en velbetalt konsulentstilling hos Goldman Sachs og rådgiver om danske forhold.
Har vi de psykopater, som vi selv har abonneret på? - eller er det "gener"? - eller måske måden "mor og far gjorde det på"?
Bomber falder og lemlæster utallige og dræber ligeså mange, modtrækket er en anden uskyldig som langsomt får skåret sin hals over, hvad er værst og hvad kom først.
Det er faktisk ligegyldigt, for grebet om hinandens struber sidder fast og kan ikke slippes.
Er det den grådige kapitalisme eller er det den umættelige islam religion som er årsag, eller er det behovet for at tilfredsstille urgamle instinkter i os selv som driver os ud i krige og konflikter som ikke synes at have nogen ende, gør vi det for vores børn eller vores kvinder.??
Bliver vi nogensinde klogere.?
Hvorfor vælger vi svage politikere som ikke søger freden, som ikke evner andet end at gemme sig bag magtens grimme ansigt, som skjuler deres svaghed og angst bag våben, som de lader andre føre, på deres løgne.
Alt er falsk.
Carsten Jensen er en af de få stemmer, der siger noget virkelig fornuftigt i Danmark idag.
Mihail Larsen
08. december, 2015 - 11:01
Vi kan vel næppe bebrejde CJ, at han ikke kommer med en løsningsmodel til fred i mellemøsten, når der blandt alt alt det rigtige CJ fremfører ses, at overalt hvor vesten har blandet sig i diktatoriske regimer og etniske konflikter, efterlades etniske konflikter og diktatoriske regimer.
Et nyt vesten ?
@Peter Olesen
At beskrive årsag og effekt er ikke det samme som "at forstå".
Mihail, du minder mig om Michel Foucault's generelle svar, når han blev kritiseret for ikke at komme med løsninger og sagde, at det var en embedsmands reaktion. Den kritiske tænkning består i at oplyse. Har du glemt det?
Lad os i stedet for stille det endnu mere kritiske spørgsmål (også fra ovenfor citerede artikel): "In a profound sense, America created ISIS by its pattern of military-financial-commercial globalization, playing up to, if not creating, dictatorial regimes to smoothe the way to market penetration and related activities. As for the US’s previous record on attacking ISIS, Obama’s critics have a point that America has been slow and desultory, but they don’t ask WHY."
Det er måske for kritisk for et dansk-amerikansk ukritisk publikum? Selv her i kommentarfeltet. Men bare rolig det er et spørgsmål, der ikke vil få plads i nogen dansk avis.
Det snerper gevaldigt der henad, Mads Berg. CJ fremstiller terroristerne som guerillakrigere.
Og i øvrigt er der jo heller ikke tale om en beskrivelse af årsag og effekt, men derimod en eklatant misforståelse af, hvad der fremmaner lysten til massemord, hos nogle af vores yngre medborgere.
De er jo ikke blevet ramt, af en pludselig ædel retfærdighedstrang, men derimod en kulsort holdningsmassage, udført af religiøse fanatikere, som desværre har fået alt for vide rammer i vores samfund.
Ja Nyberg - og andre
Lad verden gå sin skæve gang uden 'vestlig' indgriben. Lad folk i Afrika, Mellemøsten og Asien myrde løs på hinanden. Det har de gjort i århundreder, også før 'vesten' blandede sig, og det vil de troligt blive ved, hvis 'vesten' nu igen blander sig udenom.
'Vi i vesten' har virkeligt et langt synderegister med tidligere tiders kolonialisme og imperialisme - alt rigeligt til at begrunde et historisk had til 'os'. Og 'vi' har sandelig også i den nære fortid klokket i det (invasionen i Irak og den halvhjertede aktion mod Libyen - i sidstnævnte tilfælde dog for at forhindre et annonceret massemord, men anyway).
Nogen med lidt mellemlang hukommelse vil erindre nazismens udbredelse i Europa og måske få den fredselskende tanke, at 'vi' bare skulle blande os udenom, når Nazityskland kom i 'slagsmål' med en af sine naboer. Eller?
@ Bill Atkins
Det gør han jo netop også. At holde fast i vores værdier er at vise vi mener dem.
Jeg er personlig af den opfattelse at krigen mod terror blev tabt dagen efter 9/11, fordi vi gav køb på vores værdier med det samme.
Vi så at sige gav "fjenden" ret i at demokrati og frihedsrettigheder ikke holder og at vi slet ikke mener det vi påstår.
Vi skal nok bare holde op med at blande os i Mellemøsten. Vi forstår det ikke, og kommer nok aldrig til at forstå det.
Det lykkelige Arabien er et sted hvor en stærk leder er i stand til at holde galskaben nede ved hjælp af jernnævens politik.
Danmark har intet opnået ved at stille sig ved siden af USA i de sidste 15 år, andet end at blive et terrormål. Den goodwill vi havde som lille nation tidligere er forsvundet, og desværre har folk i Mellemøsten en meget langtidsholdbar hukommelse, eksemplificeret ved retorikken om korsfarerne, der dukker op fra tid til anden.
Vejen frem er at gøre os uafhængige af den mellemøstlige olie og lade dem selv finde ud af hvordan de vil leve. Kurderne har kæmpet hårdt og tappert mod IS, men de er forhadt af mange andre etniske grupper i området, og desuden på terrorlister i både USA og EU. Russerne har potentielt styrken og viljen til at få tingene bragt under kontrol, men det bliver i givet fald nok med Assad som præsident og det kan Vesten nok ikke bifalde, efter at man fordømte ham så hårdt til at begynde med.
Så alt taget i betragtning, ville det nok være bedst at lade tingene løse sig selv dernede og se om lande ikke med tiden kunne udvikle sig til at steder, som de mange flygtninge kunne vende tilbage til. At integrere yderligere millioner af mellemøstlige muslimer i Vesteuropa tror jeg ikke kommer til at føre til andet end skabelsen af nye parallelsamfund. Jeg ville ønske at det kunne lade sig gøre, men erfaringerne er desværre ikke gode.
Med bedrøvelig hilsen,
Henrik.
Ofrene er naturligvis uskyldige, men som nationer er vi medskyldige, siger CJ. Hvorfor blot anvende det abstrakte begreb 'nation'. Enhver, som har stemt på partier, der støtter Danmarks såkaldte aktivistiske udenrigspolitik er medansvarlig. Enhver som ikke protesterer mod indkøb af de nye kampfly er medansvarlig. Nu har flere eksperter hævdet, at disse fly er uegnede til at forsvare det danske såvel som det arktiske luftrum. Så kan man vel selv konkludere, hvad flyene skal anvendes til? En stor del af den danske befolkning har stemt på, at vi skal bruge milliarder af kroner på at føre krig, mens vi skærer ned på velfærden. Så må danskerne se kendsgerningerne i øjnene, næste gang der springer bomber eller der flyver kugler i København.
CJ skriver rigtig mange gode ting i sin kronik, som jeg kun kan give ham ret i.
Men hvis vi ser på det indhold, som Islamisk Stat har, så kan det kun lede tankerne hen på nazismen og fascismen, og masser af muslimer og flere etniske folkegrupper er de uskyldige ofre for dem. At vesten desværre i sin ignorance lavede det magttomrum, der gav plads til dem er forfærdeligt og vi bør se indad og tænke løsninger - også på langt sigt. Disse løsninger bør også inkludere en anstændig og værdig behandling af flygtningene, som er helt uskyldigt ofre. Derfor er jeg også meget ked af de stramninger, der er på bordet nu i DK.
Kan vi klare os uden militære aktioner ? Det vil nok ulykkeligvis blive svært. Erfaringerne er triste, da 2. verdenskrig ikke kunne vindes ved ikke-angrebs-pagter med Hitler. Nordahl Grieg skrev om dette dilemma i "Ung må verden endnu være". Hvordan håndterer man mennesker, som slår deres naboer ihjel og ønsker at terrorisere og underlægge sig hele verden, hvordan undgår man massakrer som i ex-Jugoslavien, Cambodia, eller Tibet, etc. Historien er fuld af forfærdelige diktatorer og regimer, og endnu er vi ikke nået frem til en måde at håndtere det på.
Det vigtigste her og nu for os i vesten vil nok være at sikre at de moderate muslimer ikke ser os som fjender, men i stedet som deres venner, selv når der sker fejl. Under 2. verdenskrig bombede englænderne ved en fejl den franske skole - det var tragisk og forfærdeligt, men ingen har bagefter sagt, at englænderne var modbydelige mennesker, der fortjente at dø. Når man ser tilbage, så tror jeg at Marshall planen vandt freden i Europa kombineret med det daværende EF, men jeg er jo ikke historiker. Jeg tror hjælp til genopbygning og støtte vil være essentielt i mange år fremover for at bygge freden.
Danmark har som nation involveret sig for meget i disse krige, men årsagen til dette skal nok ses i lyset af at Danmark som lille nation går lidt for langt for at bibeholde sine "beskyttende" venner. Det samme interessante fænomen kan faktisk ses i EU samarbejdet, hvor Danmark altid er duksen og går videre end de store lande for at implementere EU reglerne.
Sikken noget vrøvl
"Vi så at sige gav "fjenden" ret i at demokrati og frihedsrettigheder ikke holder og at vi slet ikke mener det vi påstår."
Ingen har da kunnet været i tvivl om, at de forholdsregler, der blev taget i 'vesten' mod nye terroraktioner, blev taget med ulyst og som et forsvarsberedskab mod aggression. Vi har aldeles ikke "givet fjenden ret" ved at forsvare os.
Efter dén absurde logik, så skulle vi jo invitere alverdens terrorister til Europa for at vise dem, hvor tolerante vi er. Quatsch.
@Magnus Frimer-Larsen
@jørn sonny chabert
Jeg mener at Carsten Jensen har ret i at politikerne bør fremlægge så vigtig en beslutning som en angrebskrig uden FN-mandat, for befolkningen. Men det skete jo ikke vedrørende den beslutning vi kan kalde Danmarks deltagelse i "krigen mod terror":
Først udtalte Poul Nyrup Rasmussen (2001): "Vi er med jer [USA] hele vejen". Senere udtalte Anders Fogh Rasmussen (2003):"Vi er sikre på at Saddam har masseødelæggelsesvåben" og "Saddams raketter kan nå europæiske storbyer på 15 minutter". Samtidig stod vores udenrigsminister Per Stig Møller og sagde, at der forelå en FN-resolution om krig mod Irak, hvilket var løgn. Angrebskrigen blev hastebehandlet over 3 dage og vedtaget af 69 folketingsmedlemmer.
Det viser sig at både Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen allerede et år forinden - marts 2002 -, lovede Bush at deltage i krigen i Irak.
De monopoliserede medier var tavse og intet kunne standse beslutningen. Heller ikke folkebevægelser eller underskriftstilkendegivelser ("Ikke i mit navn").
Senere er en kommissionsundersøgelse af forløbet og krigens konsekvenser blevet stoppet og materialet mørkelagt.
Jeg må informere jer begge og Carsten Jensen om, at I ikke lever i et demokrati, og at Carsten Jensens forslag til politikerne ingen gang på jorden har - slet ikke når det gælder angrebskrig.
Og helt konkret så er Carsten Jensens forslag jo fremadrettet. Europas grænser er lige nu sat brand. Det er den situation jeg beder Carsten Jensen forholde sig til.
Det er kun de arabiske lande, der har ført en selvstændig politik i forhold til USA, (Irak, Syrien, Libyen, Afghanistan), der er smadret af Vesten.
Øvrige arabiske lande (Saudi-Arabien, Kuwait, Emiraterne, Bahrain), der underkaster sig USA, og hvor diktatorerne holder sig ved magten med USA's våben, lades urørt af Vesten.
Så Vestens krige i Mellemøsten er rendyrket imperialisme, med det formål at erobre olien, beskytte Israel og opnå regional dominans.
Jeg gad nok se de danskere, der ønskede vores problem med nazisterne i sin tid løst med bombehjælp fra Sovjetunionen (eller Syrien).
Lars, er du seriøs?
Det var ikke Danmark, men USA, Sovjetunionen og England, der trak det tunge læs.
Mihail Larsen, havde danskere i almindelighed overhovedet problemer med nazisterne? - udover lige rationeringsmærkerne. ...ganske udmærket anskueliggjort Lise Nørregaards Matador
Det er på alle måder rystende at høre en mand som Carsten Jensen kolportere den holdning, at Islamisk Stat bør anskues som en guerilla-hær, der i forsvaret af sit territorium anvender virkemidler mod sine modstandere som blandt andet terror, hvorefter forfatteren nærmest gør disse blodige massemordere til nogle stakkels ofre, der bare reagerer naturligt på Vestens bombekampagner mod deres tilholdssteder i Syrien.
Hvad er det for et territorium Islamisk Stat forsvarer, Carsten Jensen?
Islamisk Stat er skabt i et samarbejde mellem dybt religiøse morderiske fanatikere og kriminelle sunnimuslimer med omfattende militær erfaring, der gennem systematisk massemord på civile uskyldige mænd, kvinder og børn i Syrien og Irak, tvinger alle mennesker til at leve med politisk og religiøs enhed under tvang. Nøjagtig som det var tilfældet i det tidligere kommunistiske Sovjetunionen og Østblokken – og stadig er det i totalitære kommunistiske et-parti regimer som Kina, Nordkorea og Cuba samt 58 islamiske regimer på kloden.
Danmark og andre vesteuropæiske lande har trods alt ikke startet den nuværende borgerkrig i Syrien og Irak, og kan derfor heller ikke påføres det moralske ansvar for tilblivelsen af terrororganisationen Islamisk Stat, der i religiøs sindssyge har erklæret deres egne borgere og de vestlige demokratier åbenlys krig, så det europæiske kontinent i dag oversvømmes af millioner af krigsflygtninge fra de to lande.
Europa har naturligvis menneskeligt og moralsk ret til, at forsvare vores kontinent imod disse fanatiske massemordere, og enhver muslim i Europa der sympatiserer med deres omfattende folkemord på uskyldige mennesker, bør omgående udvises fra kontinentet med besked om, at de aldrig mere skal komme i nærheden af demokratiske og frihedselskende mennesker, der ønsker at leve med demokratiets sekulære love som politisk styreform.
Islamisk Stat halshugger dagligt uskyldige civile mænd, kvinder og børn, smider homoseksuelle ud fra 5. sals højde, behandler kvinder som det rene skidt, holder mindreårige som sexslaver, og brænder små børn levende for åben tv-skærm. De myrder kort sagt alle mennesker – kristne som muslimer – der ikke bare omgående makker ret til alt hvad de siger, og der findes absolut ingen som helst menneskelig eller civiliseret begrundelse for deres handlinger.
Sådanne religiøse morderiske fanatikere betragter Carsten Jensen som en guerilla-hær i lighed med Rote Armee Fraktion i Vesttyskland og De Røde Brigader i Italien tilbage i 1970`erne, samtidig med at han rejser omkring i Europa som gæsteforelæser på universiteter og andet i Tyskland, Sverige, Norge, Finland samt andre steder, og udgyder den uanstændige påstand, at vi danskere selv har bedt om gennem de sidste 20 år, at blive udsat for terror på Krudttønden i København, fordi vi ikke behandler muslimer ordentligt i vores land.
”Vi har igennem de seneste årtier skabt en etnisk underklasse og de psykologiske og sociale forudsætninger for et radikaliseret ungdomsoprør blandt især marginaliserede unge mænd, der føler sig placeret som andenrangsborgere i et land som blandt andet Danmark”, siger Carsten Jensen, og får det til at lyde som om, at muslimer i Danmark lever en kummerlig tilværelse på gaden som fattige hjemløse individer.
Andenrangsborgere???
Muslimer har nøjagtig de samme personlige frihedsrettigheder som den etniske danske majoritetsbefolkning, og vi har taget imod hundredtusinder af dem gennem de sidste 40 år fra alverdens mislykkede stater. Danskerne har brugt milliarder af kroner på integration på muslimske flygtninge og indvandrere i ønsket om at se dem integrere sig positivt med demokratiet som politisk styreform, hvor alle – uanset etnisk og kulturel og religiøs baggrund – lever i fred og fordragelighed med sekulære love, ikke med Biblen eller Koranen som lovreligion i hverdagen.
At nogle muslimer herhjemme og i det øvrige Europa føler sig nedgjort som andenrangsborgere må stå for deres egen regning, for hverken menneskeligt eller moralsk kan nogle af dem påstå, at de ikke har fået nøjagtige de samme muligheder som de etniske majoritetsbefolkninger, både socialt, økonomisk, kulturelt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt, så derfor tangerer Carsten Jensens synspunkter efterhånden noget virkelig ekstremt i forhold til hans egen kristne og ateistiske befolkning.
Intet berettiger menneskeligt og moralsk nogle som helst herboende muslimer til, at begå terror mod den samme kristne og ateistiske majoritetsbefolkning, der har givet dem og deres familier beskyttelse fra krig i deres eget land, og som hver eneste måned forsørger mange af dem gennem et system af overførselsindkomster, som der overhovedet ikke findes i deres eget mislykkede hjemland med konstante sekteriske krige mellem sunnimuslimer og shiamuslimer med flere.
Undskyld mig, Carsten Jensen, men dine tanker og holdninger er som at læse direkte fra et propagandaskrift fra Hizb ut-Tahrir, der åbenlyst sympatiserer med Islamisk Stat, og nægter at fordømme terrororganisationens massedrab på civile uskyldige mennesker, fordi de også har nogle hede drømme om èn dag, at se Danmark forvandlet til et religiøst kalifat med voldelig politisk og religiøs enhed under tvang for alle borgere.
Du udtrykker med dine holdninger i dette interview et indirekte åbenlyst had til demokratiet som politisk styreform, når du prøver at give Islamisk Stat et skær af legitimitet som en guerilla-hær, der bare forsvarer deres eget territorium mod bomberne fra de vestlige lande. Hvilket fortæller i hvert fald mig, at du for lang tid siden har smidt al etik og moral på møddingen, og i dag nærmest forsvarer de værste religiøse morderiske bærme på denne klode, takket være dit had til det ægte demokrati og folkestyre samt din egen danske majoritetsbefolkning.
Men jeg vil i hvert fald ikke som frihedselskende demokrat bare sidde tilbagelænet og glo på, at sindssyge religiøse massemordere hos Islamisk Stat dagligt myrder løs på uskyldige civile mænd, kvinder og børn, og så ellers tage imod millioner af syriske og irakiske flygtninge, der i stedet for at tilslutte sig en befrielseshær til kamp mod netop Islamisk Stat, i stedet vælger at søge tilflugt i fredelige civiliserede lande som Danmark.
Alle vestlige demokratier må og skal derfor hurtigst muligt knuse Islamisk Stat med alle til rådighed stående midler, også af hensyn til vores egen fremtidige politiske stabilitet, for hverken Danmark eller de øvrige EU-lande kan politisk, kulturelt og økonomisk i længden bære den enorme invasion af muslimske flygtninge fra Syrien og Irak samt andre lande, som terrororganisationen påtænker sig at besætte.
Dèt faktum må selv et ”intellektuelt fyrtårn” som Carsten Jensen kunne forstå.
Ole Brockdorff, du starter med at kommentere det sidste skrevne kapitel, uden at have erindring om alle de foregående kapitler i føljetonen: "Krigen mod terror. Pinligt.
CJ har jo sin faste og velkendte dagsorden - omend han her fremtræder noget mindre skinger end ellers set - og det er altid godt med lidt perspektivering: situationen ER kompliceret.
Men jeg kan ikke helt undslå mig den totalt usaglige sammenligning med den nylige debat om voldtagne, som selv har bedt om det ved at være udfordrende klædt eller befinde sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt: og det burde kvinden jo have indset!
Ja: "vesten" har sandelig gjort (og begår fortsat) fejl i indgriben i div. konflikter i den arabiske/muslimske verden, men CJ forsøger her at vende ansvaret for Paris og Krudtøndemordene til at være vores eget/"vestens": det burde vi have indset og hvad kunne man ellers forvente?
Det gode for CJ er, at det vil jo aldrig kunne (mod-)bevises, men det ville så kræve en naiv tro på, at kalifatet/Daesh ville lade os være i fred, hvis vi lod dem bestemme/halshugge/piske/ødelægge og fastholde millioner i jerngreb mod deres vilje!
Så for det første kræver det, at islamismen stopper ved....Middelhavet?..eller hvor skal vi sætte grænsen?... OG at CJ og proselytter ville leve med og ikke brokke sig over, at vi lever i fred (drikker vores champagne og nyder livet) mens mænd bliver skudt, kvinder (med den forkerte tro) bliver holdt og solgt som sexslaver, børn bliver mishandlet nede i "de varme lande".
Begge forekommer naivt! Måske CJ ville kunne leve med - men ville vi som nation/kultur?
Ja - vi er i krig og der kommer mere terror, også her hos os: det skal så bare være vores valg at tage den risiko og ikke lade os forlede af falske profeter som CJ til at påtage os skylden.
@bill atkins
jeg kan ikke rigtig se at noget som helst af det du skriver, bliver modsagt i min kommentar.
Jeg er så men rørende enig i det sidste indlæg.
Men det ændrer jo ikke på konklusionen i mit indlæg, som kort sagt er du kan ikke forsvare noget ved at opgive det.
Pudsigt og sigende, at folk ikke engang kan læse en analyse, med en anelse selvreflektion på nationens vegne, uden at CJ skal tillægges alle mulige obskure motiver.
Netop den historiske og den indenrigspolitiske dimension er, efter min ringe mening, brugbare til at nuancere perspektiverne bort fra den indholdstomme dikotomi - sort/hvid - og forstå mekanismerne som skaber opbakning bagved IS. Mere viden om et fænomen som IS, gør os klogere og - på sigt - i stand til at formulere en strategi, der effektivt kan bekæmpe dem.
Carsten Jensen har jo i udpræget grad ret i det meste af det han siger. Hver gang et nyt attentat har ramt et af de vestlige krigsførende lande, senest i Europa set i Paris, kan de danske politikere kun komme med yderst forsimplede forklaringer på årsagerne til disse attentater. Forklaringer der er baseret på særdeles overfladiske analyser, når disse enkelte gange forsøges. Analyser der munder ud i noget der tangerer bevidste løgne, der skal retfærdiggøre politikernes egne forfejlede handlinger og udviske eget medansvar for, at det nu er kommet så vidt, at vestlige storbyer bliver ramt af disse blodige og skræmmende attentater. Disse forsimplede forklaringsmodeller er blevet mere og mere indarbejdet hos politikerne, som aflirer dem bevidstløst som et helligt mantra, hver gang de udspørges om årsagerne til de attentater og den vrede der rettes mod vesten. De lyder i al sin forsimplede form således: Attentaterne der rettes mod vesten skyldes, at der er mennesker der hader vores ytringsfrihed, frihedsbegreber og livsstil. Slut punktum finale dut! Her slutter analysen - eller hvad man nu skal kalde det. Det er i hvert tilfælde den remse politikerne lirer af til offentligheden, hver eneste gang et nyt attentat har fundet sted. Det så vi bl.a. efter angrebet på Krudttønden og synagogen, hvor både Helle Thorning Schmidth, Lars Løkke Rasmussen og andre danske politikere, i en ekstraordinær indkaldt partileder runde, var indbudt til samtale på DR.TV om begivenhederne. Inden denne ekstraordinære partilederrunde forklarede tv-chef Naja Nielsen til Dagbladet Politiken d. 9. januar: ”Som vi ser det, blev demokratiet angrebet i går, og vi mener, at når der er brug for en fælles samtale i det her samfund, om hvilket land vi gerne vil være, så er det DR's opgave at være mødested for denne debat. Derfor besluttede vi i går helt ekstraordinært at invitere til en fælles debat om, hvordan vi er kommet hertil. Er det vi har gjort mod terror det rigtige? Hvad skal vi gøre videre? Skal vi slå endnu hårdere ned på antidemokratiske kræfter, eller er der andre veje vi skal drøfte. Og det har partilederne indvilliget i”. Værterne ved debatrunden var Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup. De fulgte i debatrunden op på tv-chef Naja Nielsens udmelding om formålet med debatmødet og spurgte partilederne om, hvad der mon kunne være årsagen til og kernen i det had der rettedes mod Europa og de vestlige lande - de nærmest tiggede om et grundigt og velgennemtænkt svar på spørgsmålet, da politikerne tilsyneladende på ingen måde selv internt havde tænkt sig at bringe spørgsmålet på bane. Men svarene fra partilederne var ualmindelige simplificerede og overfladiske. Alle som én veg de uden om en dybere debat om, hvad der kunne være kernen i det had der rettes mod de vestlige lande. Helle Thorning Schmidts hurtige og letkøbte svar på spørgsmålet var: ”Det er nogle ekstremistiske mennesker, som lever af at hade os andre.” Lige så overfladisk bakkede Lars Løkke Rasmussen op om hendes konklusion og spyttede, nærmest som en kloning af hende, omtrent de samme ord ud af munden: ”Det er nogle fanatiske mennesker, der hader vores livsform.” Meget mere og oplysende kom der ikke ud af terrordebatten, ud over en kraftig fordømmelse af terrorangrebene, som de fleste danskere jo uden problem sagtens kunne tilslutte sig. Samme forklaringer er også blevet afliret efter det seneste attentat i Paris, yderst forsimplet og nærmest helt Göbbelsk.
Vestens imperialistiske rolle i Mellemøsten i årtier inddrages på ingen måde i analysen når der tales til offentligheden, eller efterhånden kun i meget beskedent omfang, som om samtlige politikere er blevet ramt af en kollektiv hjerneblødning der har slettet en vis del af deres hukommelse, eller har resulteret i en stor fed fortrængning og frataget dem evnen til at resonere og og drage fornuftige konklusioner. Vreden mod vesten og terrororganisationers opståen, som f.eks. ISIS og deres sympatisører i vesten, kan de i hvert tilfælde ikke finde på at forklare med:
At mellemøstlige lande har været koloniseret og med rå magt domineret af vesten.
At vi velvilligt har støtte diktatoriske regimer i Mellemøsten, når de blot har givet os adgang til olie og militære basefaciliteter, samtidig med at vi har set igennem fingre med, at disse regimer har undertrykt og udbyttet deres egen befolkning, så snart den har stillet krav om frihed, velfærd og medbestemmelse.
At vi selv og vores mellemøstlige allierede, for at fremme egne økonomiske interesser, har trænet og og dernæst fodret suspekte oprørsgrupper med avancerede våben, så de kunne destabilisere stater der stod i vejen for vore fulde økonomiske og militære overherredømme - grupper der efterfølgende er kommet helt ud af kontrol og har vendt sig imod os.
At vi har allieret os med USA, der f.eks. i det Irakiske Abu Ghraib fængsel har torturet fanger på det groveste og dernæst ydmyget dem og udstillet der ydmygelser fotografisk for hele verden, så alle kan se hvor meget vi foragter muslimske befolkningsgrupper.
At vi har været medansvarlige for krige i Mellemøsten, der efterhånden løber op mange hundrede tusinde dræbte muslimer - i visse seriøse opgørelser når tallet op på mindst en million.
At USA, velvillig tolereret af os, har kørt de såkaldte rendition programmer, hvor muslimske fanger er blevet bortført til hemmelige fængsler, i hvilke USA har tilbageholdt folk i op til 14 år, uden at de er blevet stillet for en dommer, og sideløbende har tortureret dem halv ihjel eller til døde og bragt dem ind i tilstande af dyb psykose - en konklusion få danske politikere vil åbne øjnene for, men som selv en undersøgelseskommission i det amerikanske senat er nået frem til og har fordømt
At enorme bebyggelsesområder i bl.a. Irak, samt infrstruktur som er livsvig for folkesundhed og velfærd, er blevet bombet i smadder og pulveriseret.
At vi f.eks. i Danmark længe har ført en målrettet hetz mod befolkningsgrupper af muslimsk og mellemøstlig herkomst, og ofte har skældt en hel befokningsgruppe ud for enkelt personers tåbelige handlinger, istedet for at gøre enkeltpersonen ansvarlig.
At vi har skældt de fattigste og mest udsatte mennesker fra den muslimske trosretning ud for at klumpe sig sammen i såkaldte ghettoer, samtidig med, at vi i kraftig grad har beskåret den hjælp der kunne løfte dem ud af fattigdommen og et liv i de boligområder vi ikke mener de må bo.
At vi på ingen måde alvorligt har fordømt Israels tusinder af bosættelser på Vestbredden, hvor de fortrænger den palæstinensiske befolkning, og ej heller Israels totale sønderbombning af byområder i Gaza, som i stort tal har dræbt almindelige kvinder, mænd og børn, eller har gjort dem hjemløse og uden noget arbejde der kan forsørge dem. Dette som en fuldstændig proportionsløs hævn for mindre angreb som militante palæstinensere har rettet mod Israel.
Der findes efterhånden et overvældende antal beviser for, at det kaos vi som allierede med USA og andre vestlige har været med til at sætte i værk, startende med krigene i Irak og Afghanistan, i høj grad var medvirkende årsag til, at organisationen ISIS har fået så stor tilslutning og så meget luft under vingerne. Selv højtstående generaler, blandt dem mindst en med fire stjerner på skuldrene indrømmer det. F.eks. har den forhenværende øverstkommanderende for NATO, General Wesley Clarck, til den amerikanske tv -station Democracy Now, fuldstændig utvetydigt fortalt dette, men også gjort det på store møder på amerikanske universiteter og læreanstalter. Også tidligere direktører for CIA kommer med store indrømmelser på dette område. Paul Pillar, som var CIA chef for Nærøsten og ansvarlig for indsamlingen af det efterretningsmateriale der skulle vurdere grundlaget for Irak krigen, har her i avisen gjort det. Det samme gælder Lawrence Wilkinson, tidligere stabschef for den amerikanske udenrigsminister Colin Powell, det skete også i en kommentar her i avisen, men det er også sket i andre nyhedsmedier. Han er gået så vidt som til at benævne invasionen af af Irak som en hændelse der førte til massemord og et mellemøstligt kaos, der har haft fulstændige vanvittige følgevirkninger. Også den tidligere britiske premierminister Tony Blair er kommet med en indrømmelse af vore fejltrin - og jeg kunne fortsætte med opremsninger af militæranalytikere og obersters tilslutning af analysen. Men danske politikere lukker ned for enhver selvkritik og lukker op for en kæmpe fortrængning - det er jo fuldstændig grotesk.
Med de gigantiske fejl der tydeligvis er blevet begået af vores politikere må det undre såre meget, at disse politikere stadigvæk sidder ved magten, og at de stadigvæk ønsker at bestride embeder de tydeligvis ikke har kvalifikationerne til at bestride. Ikke mindst med tanke på, at disse fejl har været en væsentlig medvirkende årsag til de attentater der nu finder sted mod uskyldige borgere i Europa.Men som også kraftigt har medvirket til den strøm af krigsflygtninge der nu søger mod Europa, og som danske og andre europæiske politikere på det kraftigste fordømmer, når de tillader sig at søge vores beskyttelse.
Vi har i høj grad selv skabt det blodige ocean som ISIS svømmer i.
Klassisk Carsten Jensen der munder ud i handlingslammelse og passivitet, når først han har fået fyret sit anti-krigs evangelium af. "Hvordan skal vi reagere på terroren?". "Det er at holde fast ved de frihedsrettigheder, vi har skabt, og som burde være umistelige for alle" - og efter hans mening kan så jihadismen, den muslimske terror, IS's erobring af andre landes territorium, deres totalitære ideologi, Vestens bombetogter imod denne erobringskrig osv osv blot gå sin skæve gang. Den totalitære muslimske fjende er jo alligevel så svag at den tilsidst taber, de vestlige demokratier er jo alligevel de stærke. Som den intellektuelle i sit moralsk ophøjede, overlegne og selvgode elfenbenstårn kigger han med køligt blik ned på den verden hvor nogle småtterier vedr kampen imellem den muslimske jihadisme og den demokratiske mobilisering udspiller sig. Men det skal jo nok gå i sig selv altsammen, og så falder de umistelige frihedsrettigheder tilsidst ned i turbanen hos alle, på begge sider. Jeg siger: Vorherre bevares for en gang pseudo-pacifistisk virkelighedsflugt!
Det som CJ siger, er desværre kun en del af historien og det undrer mig, at han stopper dér. Rigtigt nok, er der tale om en folkelig opstand og modstand mod de fremmede magter anført af USA, som er opstået i de forskellige krigsberørte (læs besatte) lande, ligesom det er rigtigt, at både Saddams og Assads regimer med deres repressive politik overfor politiske modstandere var med til at skabe et miljø hvor ekstremisme trives. Men der er nogle ekstra detaljer som gør, at hele billedet ændrer sig markant når man spotter dem.
I mange år (siden 1999) har man forsøgt og er lykkedes fra mediernes og Christiansborgs side at sælge krigsdeltagelsen som noget nobelt. Manuskriptet til promovering af krigen var godt nok skrævet i Washington længe før man faktisk kastede de første bomber, men herhjemme har politikerne og medier været lige så gode til at adoptere det som deres amerikanske kollegaer. Se blot på de store antikrigsdemonstrationer, der blev afholdt herhjemme – som enten blev afholdt mens jeg var på ferie eller var det bare noget jeg drømte om.
Vi har på en måde accepteret krigen som en del af vores hverdag, men samtidigt har vi også fortrængt den, for vores hverdag har intet med krigen at gøre. Derfor bliver vi oprørt og overrasket når en mikroskopisk brøkdel af det der har foregået i Baghdad igennem de sidste 14 år sker herhjemme eller i Paris. Det er det ambivalente forhold til krigen – støtte til terror og benægtelse af egen skyld i vold og forbrydelser – som i hverdagssprog kaldes hykleri, som kendetegner os historisk.
Men det som jeg savner er redegørelsen for den tekniske og operative del af krigen, som når man begynder at forstå ændrer hele billedet væsentlig. Ikke for ofrene, men mere for de medskyldige, som fx os.
ISIS store succes kan kun forklares med, at der står nogle magtfulde stats og korporative interesser bag dem, som brugte deres efterretningstjenester til at sætte det hele i gang. Hvem mon kunne disse efterretningstjenester være?
Led os nu prøve.
Det er et faktum, anerkendt af både de amerikanske politikere og generaler som ved flere lejligheder har bevidnet foran forskellige kongressens kommissioner at både Al Qaeda og ISIS, samt en række andre tilknyttede militære grupper er skabt, trænet, forsynet, betalt og støttet af CIA og deres allierede i regionen, Israel, Tyrkiet, Qatar og Saudi Arabien. Dette har stået på siden Sovjets invasion af Afghanistan og Brzezinskis berømte tale i Pakistan. Dette faktum er vel dokumenteret af de mange amerikanske fredsaktivister og historikere.
Men det er ikke noget nyt. CIA’s hemmelige og yderst beskidte krig mod venstrefløjen i Italien og Tyskland in 60erne og 70erne og 80erne blev afsløret af den Italienske justitsministeriet og offentliggjort af premierministeren Giulio Andreotti i 1990. Gladio operatives, som typisk var rekrutteret fra højrefløjen (neonazister), stod bag en række politiske attentater og terror angreb i Europa, inklusiv bombning af Bologna togstation som dræbte 85 mennesker. Det kræver blot en lille smule god vilje til at læse de diverse dokumenter og bøger om dette. CIA, MI6 og andre involverede nægter sig selvfølgelig skyldig, hvilket fik flere politisk korrekte historikere til at erklære sagen som kontroversielt eller i det mindste til at nedtone efterretningstjenesternes rolle.
Al Qaeda var oprindeligt dannet som en proxy hær, som skulle bekæmpe Sovjets styrker i Afghanistan. Siden Sovjet Unions sammenbrud har denne private hær flyttet sig i regionen og i nord Afrika og er vokset alt efter behov samtidigt med at den ændrede sit navn alt efter omstændigheder og de opgaver den skulle udføre mod betaling. Sjovt nok, det område ISIS holder under sin kontrol matcher rigtig godt ruten for rørledninger som skulle sælge Qatars og Saudisk olie til Europa (salafi områder), og som Assad aldrig gik med til. I stedet valgte han en alliance med Iran og Irak for at sælge Iransk olie og gas til Europa, noget Saudi kongehuset ikke ville tillade. Derfor måtte han gå af, men ingen regnede med Putin tilbage i 2010 da forhandlingerne om projektet definitivt gik i vasken
http://www.theguardian.com/environment/earth-insight/2013/may/13/1
CIA gik med til at ”hjælpe” sine venner i Mellemøsten og hurtigt efter Libyen ”dukkede” en hær op i Irak og langs grænsen til Syrien og udnyttede de ikke voldelige fredags protester mod Assad til at starte en borgerkrig. Det som i 2010 og 2011 var nogle få hundrede velbevæbnede og veltrænede mænd voksede i løbet af 3 år til en 70-80 tusind mænd stærk hær, som kontrollerer et område hvor der bor c.a. 5 milioner mennesker. For at kunne være i stand til det, så måtte de finde veje til at finansiere deres krigsoperationer. I starten var det løsepenge, men på sigt havde de brug for noget mere stabilt. Det blev olie.
I mere end et år har NATO ført en krig mode ISIS og i al den tid er det lykkedes ISSI at modstå angrebene (for så vidt der var nogen som var rettet mod dem), at vokse sig stærkere og for alvor at presse Assad i hjørnet. Penge manglede de ikke, da de stort set uforstyrret solgte Irakisk og Syrisk olie til os via diverse mellemmænd.
Da Russerne blænder sig for alvor i konfliktet og går efter olie smugling ruter, som alle sammen fører til Tyrkiet (Russisk militær fremlagde for nyligt en masse billeder af lange lastbil konvojer som regelmæssig krydser den tyrkiske grænse og bekræftede dermed de historier som nogle Tyrkiske og Irakiske aviser bragte for ikke så længe siden https://www.rt.com/news/324252-russian-military-news-briefing/ ), begyndte NATO pludselig at bombe med mere intensitet, angiveligt de samme mål – konvojer og olie raffinaderier.
Erdogan ville ikke tillade det, men han kunne ikke gøre ret meget da Obama ikke ligefrem er hans store ven, så i et øjeblik af vrede nedskyder han et russisk fly og starter den alvorligste diplomatiske krise, som kommer til at vare længe og vil formentlig ende med hans afsættelse. Den store køber af ISIS leveret olie viser sig ifølge visse arabiske og Israelske medier at være Israel, op imod 75% http://www.globes.co.il/en/article.aspx?did=1001084873
ISIS er for det meste kendt for sin brutale halshugninger af fanger, som ironisk nok ingen klager over når de bliver stats autoriseret i Saudi Arabien fordi folk bliver fundet skyldige i at være homoseksuelle. Men sagen bliver ikke simplere når det viser sig, at videoklippet af den første halshugning (James Foley) var digitalt manipuleret og efter al sandsynlighed falsk, mens selve drabet menes at være udført med kameraet slukket. http://www.thetimes.co.uk/tto/news/uk/article4186089.ece
Alligevel, selv ifølge visse anti-ISIS media i den arabiske verden formår ISIS det som ingen andre kunne i lang tid – at skabe en relativ økonomisk sikkerhed for de mennesker der bor i de områder som er under deres kontrol. En stor del af den ”populære” tilslutning til ISIS skyldes netop, at de belønner folk for deres loyalitet ved at sørge for at der mad på bordet.
Nu må man altså spørge sig selv om den historie der blev solgt til os herhjemme og som går ud på, at vi de gode må ofrer sig for verden og bekæmpe det onde ISIS, overhovedet give mening. Hvor meget spin skal der til for at forvandle en morderisk og beskidt kamp om energi ressourcer og profit til at lyde som en legende om de tapre 300 da standsede det ondes imperium ved Thermopylae. Der skal ikke ret meget til når man har et publikum som er villig til at blive snydt.
Nogen vil spørge sig selv hvem de tapre 300 egentlig er og hvem det ondes imperium er, os eller dem. Ingen vil jeg sige.
Glorifikation af krigen og volden lever kun takket være oversimplifikation af fakta og virkeligheden.
jørn sonny chabert
08. december, 2015 - 15:32
Jeg erkender nu at jeg var for hurtig til at skrive dig ind som en del af mit svar, 14:18. ...og ja det er yderst pinligt at vores eneste legitimitet "demokratiet" så hurtigt svigtede. Blot ærgerligt, at det er terror og ikke arbejds- og klassekampe der afslører hulheden i vores demokratiske sindelag.
Men det værste ved det hele er, at vi har gjort det for penge! -Alt vestlig politik og ageren i Mellemøsten er styret af olie og alle vores "gode" relationer i området er til brutale (royale) oligarker, som har anbragt deres familier og værdier meget langt væk fra Mellemøsten, og er bedste-venner med de oligarker, der reelt styrer USA. -Og så længe et flertal i DK ikke begriber hvad der foregår, men sluger det hele, bare de får lidt håndører og et par ferier om året, så bliver det ved med at være sådan... Sådan er det bare!
Carsten Jensen er fantastisk. Jeg læser en del analyser også i udenlandske medier, og meget få når i nærheden af Carsten Jensen.
Jeg vil dog bemærke, at sagen med RAF ikke var så klar dengang, som den er nu. RAF havde en stor del af befolkningen, som sympatiserede med RAF's synspunkter, og man var fra myndighedernes side oprigtigt bekymret for en bredere opstand.
Men RAF angreb også kun mål, som de anså som skyldige (militære, politiske, økonomiske), og frastødte derfor ikke den bredere befolkning med civile drab som dem IS-terroristerne begår.
Jeg læser Carsten Jensens bøger fordi de er velskrevne, især den om de der døde søfolk. Men ellers kan jeg ikke rigtigt bruge ham til noget. Han gør jo det, at han selv efter forgodt befindende udnævner bestemte tidligere historiske begivenheder som afsæt og forklaring / undskyldning for sine personlige holdninger, som han åbenbart ønsker at kolportere til os andre som forklaringsmodel.
Hvilken historisk begivenhed forklarer nutiden. Hvornår begynder 'historien'. For jøderne begyndte den for 4-5000 år siden og i år 70 med templets ødelæggelse og i 1923 med udnævnelsen af det jødiske hjemland og med holocaust og i 1948 med staten Israels oprettelse. For muslimerne i 700-tallet og jødernes 'velfortjente' besejring i Medina, i 1948, i 1955, 67 og 73 med arabiske vanærende tabte angrebskrige . I USA med angrebet på twinn.towers og efterfølgende hævntogt mod baser i Afghanistan. I Danmark med tabet af Norge i 1814 eller den tabte krig i 1864 osv osv.
som alle sammen efter hvers opfattelse retfærdiggør eller forbander en nutidig opfattelse af SITUATIONEN. Min egen blev i 1962 som kibbutznik på grænsen til Libanon at blive skudt efter af fedayen og besøg i nabokibbutzen hvor man havde dræbt medlemmerne gennem viduerne i deres spisesal under måltidet eller synet af de formummede muslimske kvinders protest mod det danske retssystem uden for byretten i Aarhus engang i 80'erne fordi deres sønner blev dømt for gruppevoldtægt af en 15-årig dansk pige.
Vi kan ikke bruge Carsten Jensen som sandhedsvidne, men bliver nødt til at se på hvordan den situation Danmark og verden rent faktisk befinder sig i idag uanset grunden hertil og herudfra praktisk og velovervejet - og kynisk beslutte hvad der tjener vore interesser som nation og som menneske bedst.
Mihail Larsen
08. december, 2015 - 13:06
Som du nok er opmærksom på, har vestens indgriben bidraget til den de vanskelige situationer vesten og de områder der gribes ind i, står i, og du vil selvfølgelig gerne have en indgriben der letter vanskelighederne. Måske du kan finde materiale til at udtænke en sådan form for indgriben hos Vladan Cukvas, 8. december, 2015 - 16:28.
Nyberg,
jeg er overhovedet ikke blind for den vestlige verdens tåbeligheder, grusomheder, forbrydelser etc. Har ofte selv påpeget dem. Hvad jeg reagerer imod nu er et forsøg på at generere en monokausal forklaring, der fritager 'den tredie verden' for noget som helst ansvar for alle de tåbeligheder, grusomheder, forbrydelser etc., som den selv formå at skabe - selv uden 'vestlig hjælp'. Herunder deres evindelige etniske, religiøse og politiske konflikter, der ofte har rod i selvskabte plager - korruption, overbefolkning, underudvikling og despoti.
"Nogen med lidt mellemlang hukommelse vil erindre nazismens udbredelse i Europa og måske få den fredselskende tanke, at 'vi' bare skulle blande os udenom, når Nazityskland kom i 'slagsmål' med en af sine naboer. Eller?"
Min hukommelse fortæller mig, der først blev givet efter for Hitlers krav om de tysk befolkede områder; med invasionen af Polen var krigen igang. Forinden var der rigtignok ringe støtte til de internt forfulgte og flygtninge. Og Hitler måtte erklære Usa krig, denne fredselskende nation.
Men det er måske ideologiernes, de menneskefjendske, de krigeriske, udbredelse du tænker på; dér er kun een vej, at give ordentlige forhold for befolkningen. Det var, som bekendt ikke muligt for Tyskland efter 1. verdenskrig, hvor landet blev pålagt store krigsskadeserstatninger.
Carsten Jensens kritik af Afghanistanindsatsen har på mange måder brod. Har hørt ham udtale sig kvalificeret på Forsvarsakademiet, mens officerer i uniform nikkede. Problemet er ikke at Vesten skulle have været mere diplomatisk drevne og forsøgt sig mere med at forhandle med Taleban i starten. Problemet er heller ikke at Vestens krigsindsats har manglet indsigt i de lokale forhold. Sket er sket. Hvad nu? Landets regering og alt dertilhørende er bundkorrupt, kulturen er dybt "gammeltestamentalistisk" og ekstremt patriarkalsk. Det samme finder man i (fpakistansk) Kashmir, som undertegnede har besøgt. Det er dyb middelalder, eller rettere den eurpæiske middelalder er lysår forud for den formørkede kvindefjendske og anti-moderne/istiske holdning, man finder her. Problemet er: Hvad nu? Trække alt tilbage, mens det hele ramler sammen. Hvis det er det Carsten Jensen mener, skal han sige det: Ud nu! Og så må det gå, som det kan gå. Vesten checker ud - Taleban overtager, det har de fortjent! Kritik er ikke nok. Lad os få nogle praktisk-politiske forslag fra Carsten Jensen om hvad der skal gøres her og nu.
Så var der også den med de fem millioner flygtninge på vej mod Europa. "Vi er selv skyldige". I Taleban? I Al Qaeda? "Vi er i krig og må selv tage konsekvenserne. Vi er ikke uskyldige ofre", hedder det.
Det er stor ord. Vi, jeg og min familie, er i krig imod IS, imod Taleban, osv.
Hvis det er tilfældet, så lad os forsvare os. Så er det krigens første bud i forreste frontlinje: Dræb eller bliv dræbt selv. Her taler vi klarspråk!
Lidt banalt til sidst: Det handler ikke om at der gemmer sig nogle IS-krigere i strømmen af immigranter og reelle flygtninge. Dem, skal vi nok pille ud! Det handler om, hvorvidt vi er interesseret i at titundvis af middelklassefolk på jagt efter bedre levevilkår, skal lykkes med en masseimmigration. Ja, en spade er en spade er en spade. Og når EU endnu ikke har handlet, skyldes det at EU i k k e er i stand til at handle. Derfor skal DSB-personale fungere som paspoliti. Sørgeligt, men sandt. Det er imidlertid nødret, forsvar. Hvor svært kan det være.
Carsten Jensen er glimrende som kritiker, og han kan mere end skrive essays, men politik er også at gøre det ubehagelige. Europa er ingen given ting. Hvor stor en succes blev USA bortset fra "the dream". Dollars, nationalsang og Stars and Stripes i klasseværelserne som nationens sammenhængsmørtel?
När Sverige började känna konsekvänserna av sin egen superidealistiska humanistiska politik försvann illusionerna.
Hjärterna bristade då plånböckerna blev tömda. Sverige kom med en gång tillbaka till verklikheten. Den fyla, grymma realité, Jensen.
Sider