Tidligere departementschef slipper billigt fra statsløsesag

Statsløsekommissionen var klar i mælet, da den midt i august afgav sin 3.000 siders lange beretning. Den tidligere departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas havde sammen med tidligere afdelingschef i ministeriet Kim Lunding »begået forseelser af en sådan grovhed«, at der var grundlag for, at det offentlige søgte dem draget til ansvar, mente kommissionsmedlemmerne.

Men selv om kommissionen således lagde op til en tjenestemandssag, er Claes Nilas nu sluppet med en mindre degradering. Det fremgik af en kortfattet meddelelse, som Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i går eftermiddags lagde ud på sin hjemmeside.

»Tidligere departementschef for ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Claes Nilas overgår 1. januar 2016 til en stilling som kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at foretage sig videre vedr. Claes Nilas i sagen om Statsløsekommissionens beretning,« lød beskeden.

Og meget mere ønskede ministeriet ikke at oplyse. De eneste supplerende oplysninger, som det lykkedes Information at få ud af ministeriet, var, at »de nærmere vilkår er fastlagt efter forhandling og aftale med DJØF og i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen«. Der kunne ikke gås yderligere i detaljer, forklarede en afdelingschef, »da der er tale om en personalesag«.

Flere forsømmelser

Mens Statsløsekommissionen i vid udstrækning tilsidesatte den forklaring, som tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) var kommet med over for kommissionen, mente den ikke med sikkerhed at kunne vurdere, om hun forstod, at hendes beslutninger i sagen førte til konventionsbrud.

Da hendes embedsmænd i sommeren 2008 kom til hende og forklarede, at de ved en fejl var kommet til at overse to FN-konventioner, der skulle sikre statsborgerskab til statsløse unge født i Danmark, skulle hun have sikret, at ministeriet rettede ind efter konventionerne eller som et minimum orienterede Folketinget om den konventionsstridige praksis. Det skete ikke. I stedet satte ministeriet gang i en rundspørge i andre nordiske lande for at høre om deres fortolkning af FN-konventionerne og deres praksis over for statsløse unge. Og samtidig fortsatte embedsmændene i ministeriet imod bedre vidende i mere end halvandet år med at give afslag på statsborgerskab til statsløse unge i strid med konventionerne.

Hvor kommissionsmedlemmerne ikke turde konkludere, om Birthe Rønn Hornbech forstod, at den konventionsstridige praksis fik lov at fortsætte – selv om meget tydede på det – vurderede de til gengæld, at departementschef Claes Nilas og afdelingschef Kim Lunding med sikkerhed begik grove fejl. De burde have gjort klart over for ministeren, at der ikke var nogen juridisk tvivl om konventionerne, som kunne betinge en rundspørge i andre lande, der udsatte lovliggørelsen af den danske praksis. De burde desuden have advaret ministeren klart – og også skriftligt for at lægge pres på hende – om, at fortsættelsen af den hidtidige praksis ville føre til en konventionsstridig sagsbehandling. Og endelig burde de som minimum have sørget for at få ministeren til at orientere Folketinget, hvis ikke hun ville gå med til at rette ind efter konventionerne.

Skjulte advarsler

For Claes Nilas var det særligt belastende, at han af kommissionen blev taget i at have fjernet en række advarsler, som lavere rangerende embedsmænd undervejs i forløbet havde sat ind i et dokument til Birthe Rønn Hornbech. Advarslerne skulle have gjort det klart for ministeren, at der skete konventionsbrud, men dem fik hun aldrig at se. Om departementschefen fjernede advarslerne for at skjule konventionsbruddet for ministeren, eller om han snarere forsøgte at beskytte ministeren ved at fjerne skriftlig dokumentation, der senere ville kunne vise, at hun imod bedre vidende valgte at bryde konventionerne, er aldrig blevet afgjort. Selv forklarede Claes Nilas, at han gjorde det, fordi han syntes, dokumentet var blevet for langt og trængte til at blive forkortet. Men den forklaring fandt kommissionen ikke overbevisende og bemærkede, at hvis den skulle være rigtig, var den »udtryk for en alvorlig fejlvurdering«.

Lige så kritisabelt fandt kommissionen det, at departementschefen kort efter videresendte et andet dokument til ministeren, der indeholdt en opfordring til at fortsætte en praksis, som han efter eget senere udsagn over for kommissionen mente var konventionsstridig.

Degradering

Det er på trods af denne markante kritik fra Statsløsekommissionen, at Claes Nilas nu har undgået en tjenestemandssag. Han har til gengæld måttet acceptere, hvad der reelt er en degradering, idet han er blevet forflyttet til en stilling som kommitteret uden for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departement. En sådan stilling som kommitteret er den typiske parkeringsplads for skandaliserede embedsmænd. Degraderingen består dog snarere i forflyttelsen, eftersom han allerede – antageligt på grund af Statsløsesagen – havde mistet sin position som departementschef og var blevet udset til en stilling som kommitteret i ministeriets departement.

At den tidligere departementschef således slipper relativt billigt fra Statsløsesagen vil i en tid, hvor der har været meget fokus på embedsmænds medvirken i dubiøse praksisser, formentlig vække en vis debat. Sjældent er embedsmænd blevet taget i så alvorlige forseelser som Nilas i denne sag, og alligevel slap han altså med en degradering.

Sagen om Kim Lunding er endnu ikke afsluttet, oplyser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Information ville gerne have talt med Claes Nilas, men det ønskede han ikke, oplyste DJØF.