Nyhed
Læsetid: 6 min.

’Min tvivl bunder i ønsket om et fælles Europa’

Ja-partierne er blevet enige om, at Danmark ikke skal deltage i EU’s fælles asyl- og immigrationspolitik. Men det udvander ja’et så meget, at flere af de proeuropæiske venstrefløjsvælgere, som går ind for mere EU og mere fællesskab, føler sig politisk hjemløse
Der er en del vælgere, der mangler et sted at sætte deres kryds, fordi de progressive mangler en stemme i dette valg, mener ekspert. Netop det dilemma står 21-årige Alexander Blum Bertelsen i, mens han vakler mellem et ja og et nej.

Der er en del vælgere, der mangler et sted at sætte deres kryds, fordi de progressive mangler en stemme i dette valg, mener ekspert. Netop det dilemma står 21-årige Alexander Blum Bertelsen i, mens han vakler mellem et ja og et nej.

Ulrik Hasemann

Indland
3. december 2015

Da 21-årige Alexander Blum Bertelsen går i seng mandag aften, er han kommet frem til, at han vil stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Da Information ringer ham op tirsdag eftermiddag hælder han – efter at have læst en venindes statusopdatering på Facebook – til at stemme nej.

Alexander Blum Bertelsens tvivl skyldes ikke, at han ikke har sat sig ind i sagerne. Han har forstået det med retsakterne.

»Min tvivl bunder rigtig meget i et ønske om at være fælles om de problemstillinger, der er fælles for Europa.«

For hvor sætter man egentlig kryds, hvis man som Alexander Blum Bertelsen tror på, at fælles løsninger på tværs af landegrænserne er den eneste chance for at løse den aktuelle flygtningekrise? Og hvad gør man, hvis man som ham ønsker, at Danmark ikke bare tilvælger de retsakter, der kan gavne danskere, men også dem, der kan forbedre retssikkerheden for andre EU-borgere?

Ifølge Derek Beach, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, ville det være mere optimalt med tre muligheder: et nej, et ja med den begrænsning, som ja-partierne er blevet enige om, og et begejstret ja til det hele.

»Jeg er ikke sikker på, at man kunne gøre det rent juridisk, men det ville have været mere demokratisk, for med den her form, er der er en del vælgere, der mangler et kryds,« siger Derek Beach.

Også Johannes Andersen, lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, peger på, at der formentlig »vil være vælgere, som meget gerne ville have haft muligheden for at udtrykke en solidarisk tilkendegivelse«.

»Der er en irritation over, at der ikke er blevet rejst en dagsorden med venstreorienterede standpunkter, og at det slet ikke er en del af den pakke, man skal tage stilling til,« siger Johannes Andersen.

’Ekstremt usympatisk’

Alexander Blum Bertelsens er ikke modstander af indholdet af de 22 retsakter, som ja-partierne har valgt. Heller ikke Europol.

Han har været aktiv i socialdemokraternes ungdomsorganisation, DSU, siden han var teenager og er i dag bestyrelsesmedlem i DSU’s europæiske paraplyorganisation. Han synes, »det giver rigtig god mening at lave overstatsligt samarbejde om for eksempel miljø, kriminalitet og ungdomsarbejdsløshed«.

»Jeg ved godt, at EU er et magtprojekt og også handler om penge, men det er samtidig et af de mest vellykkede konfliktløsningsværkstøjer, fordi man er tvunget til at samarbejde økonomisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt,« siger Alexander Blum Bertelsen, som til dagligt bor på Nørrebro og studerer freds- og konfliktstudier på Lunds Universitet.

Men når han på trods af sin EU-begejstring alligevel hælder til at stemme nej, er det, fordi han er skuffet over, at flere af ja-partierne eksplicit har argumenteret for, at Danmark ikke skal tilslutte sig retsakter, som ikke gavner danske borgere eller koster penge. Eksempelvis er tolkedirektivet, som vil højne andre EU-borgeres retssikkerhed i Danmark, som tidligere beskrevet i Information, blevet fravalgt.

»Jeg synes virkelig, det er problematisk, at det handler om, hvordan Danmark kan få mest ud af EU og ikke om, hvad Danmark kan bidrage med. Det er ekstremt usympatisk, at det er egoisme, der skal drive vores deltagelse i EU,« siger Alexander Blum Bertelsen.

Hvem har fortolkningsretten?

Alexander Blum Bertelsen har også overvejet at stemme blankt i protest. Men lige meget hvad han vælger, er han bekymret for, hvilket signal det vil sende.

»Hvis jeg stemmer nej, vil Dansk Folkeparti fortolke det som et udtryk for, at danskerne ikke vil EU. Hvis jeg stemmer ja, vil Løkke kunne se det som et udtryk for, at danskerne vil EU, men ikke den fælles flygtningepolitik. Men hvis jeg stemmer blankt, vil det kunne tolkes som udtryk for, at det var alt for kompliceret,« siger Alexander Blum Bertelsen.

»Skal det være drømmene, frygten, realismen eller behovet for at protestere, jeg skal lade styre?« spørger Alexander Blum Bertelsen, som synes, at valgkampen har været »meget populistisk«, og at politikerne har været »nedladende« over for vælgerne.

»De har sat en meget lav nedre grænse for, hvordan vi taler om det europæiske samarbejde. Man bliver jo næsten bange for, at folk tror, at man støtter pædofile, hvis man stemmer nej,« siger han.

Men selv om det er fristende med en protestblank stemme, og selv om Alexander Blum Bertelsen lige nu hælder til et nej, har han stadig ikke sluppet tanken om et ja. For hvis Danmark en dag vil tilslutte sig EU’s fælles asyl- og immigrationspolitik, bliver vi nødt til før eller siden at afskaffe retsforbeholdet.

»Jeg er med på, at Venstre og Socialdemokraterne har lovet, at vi skal have en folkeafstemning for at tilslutte os asylpolitikken, men hvis vi afskaffer retsforbeholdet, er vi trods alt et skridt tættere på fælles løsninger,« siger han.

Ude af trit

Det er tilsyneladende ikke bare Alexander Blum Bertelsen, som venstrefløjspolitikerne er ude af trit med. En ny meningsmåling viser nemlig, at flere af de vælgere, som ved folketingsvalget i juni stemte på Socialdemokraterne, Radikale og SF, som alle er med i ja-partiernes fælles aftale om ikke at tilslutte sig asyl- og immigrationspolitikken, er uenige med deres politikere i den linje. Målingen er foretaget af Epinion for to forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og viser konkret, at 38,8 procent af de vælgere, der stemte på Socialdemokraterne er enten ’helt’ eller ’delvist enige’ i, at Danmark på sigt burde tilslutte sig EU’s fælles asyl- og immigrationspolitik, mens 31,5 procent af partiets vælgere er ’helt’ eller ’delvist uenige’. Hos Radikales vælgere er 52,8 procent for og 7,7 procent imod, mens tallene i SF’s tilfælde ligger 47,1 og 12,5.

Derek Beach er en af forskerne bag målingen, og han mener, den er udtryk for, at mange vælgere tænker, at den aktuelle flygtningekrise ikke kan løses uden fælles løsninger.

»Det er særlig aktuelt i denne uge, hvor EU har lavet en aftale med Tyrkiet. For det er jo ikke Danmark, der lander den aftale,« siger han med henvisning til, at EU og Tyrkiet mandag blev enige om, at EU betaler Tyrkiet 3,2 mia. euro mod at dæmme op mod flygtningestrømmen mod Europa.

»Der er, for at sige det rent ud, en del vælgere på venstrefløjen, der synes, at det er skammeligt, at Danmark står uden for asyl- og immigrationspolitikken. Vi kan sagtens bruge EU og fællesskabet, når EU forhandler på Danmarks vegne med Tyrkiet. Vi vil gerne bruge Dublin-forordningen til at sende flygtninge tilbage til Grækenland, men vi har ikke lyst til at tage vores del af det fælles pres,« siger Derek Beach.

»De venstrefløjsvælgere, der gerne vil have en mere åben og international politik på det her område, føler sig hjemløse.«

Ifølge Derek Beach skyldes ubalancen mellem borgerne og politikernes holdninger til EU, at flere partier har været bange for at miste stemmer til Dansk Folkeparti.

»Alle har forsøgt at lefle for de samme værdier. Det bliver nærmest en refleks at stramme, stramme, stramme,« siger han og tilføjer, at flygtningekrisen har gjort, at strammerlinjen ikke længere vinder så meget gehør hos centrum-venstre-vælgerne.

»Lige pludselig er det blevet meget tydeligt for vælgerne, at det her er et fælles problem.«

Meldte sig ud

Alexander Blum Bertelsen så allerede symptomer på det, han kalder, »what’s in it for me-tankegangen« i 2013, da Thorning fik forhandlet en EU-milliard tilbage til Danmark.

»Det konflikter med den måde, jeg ser verden på. Jeg mener, at de rigeste lande i den nordlige del af verden har et ansvar over for mindre privilegerede lande.«

Og da SR-regeringen for et år siden strammede reglerne for familiesammenføring, meldte han sig ud af moderpartiet.

Ifølge Johannes Andersen er ubalancen mellem vælgernes og politikernes holdning til, om Danmark burde tilslutte sig den fælles asyl- og immigrationspolitik, udtryk for en generel uoverensstemmelse, som handler om meget mere end EU.

»I løbet af de sidste måneder er der blevet åbnet en ny politisk dimension. Rigtig mange centrum-venstreorienterede er skuffede og irriterede over, at de partier, de normalt støtter, udtrykker en meget flygtningekritisk holdning. De oplever kolossal afmagt, for debatten er overdomineret med flygtningekritiske synspunkter. Den afmagt er blevet kanaliseret over i den aktuelle folkeafstemning,« siger han.

Alexander Blum Bertelsen »ville ønske, at vi kunne løse alt det her på internationalt plan«.

»Det kan vi ikke foreløbigt. Men vi kan stå på den tradition, der hedder EU. Der er mange års filosofi, tro og håb, som er totalt i modstrid med ’what’s in it for me-tankegangen’, investeret i den her konstruktion. Den egoisme, vi har set, er det modsatte af det, EU er bygget på,« siger han, da interviewet et ved at lakke mod enden.

»Lige nu, hvor jeg har snakket om alt det, EU kan, hælder jeg til et ja igen,« siger han.

Det gør han også, da Information taler med ham onsdag aften inden deadline.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Alexander Blum Bertelsel stem nej i dag, for så bliver vi (befolkningen) i det mindste hørt igen.

Afstemningstemaet er udstedelse af en blankocheck til de ja begejstrede partier i folketinget - nu og i al fremtid. Tilvalgsordningen ER i strid med Grundloven, som forudsætter suverænitetsafgivelse i et nærmere begrænset omfang!
Retspolitikken afgøres af Europaudvalget - ved et ja - til det tema der er stillet op, og vi hører først om hvad der er overgivet til EU at bestemme over, når løbet er kørt.

Er det virkelig det du ønsker for Danmark?

Hvis du er i tvivl, bør du stemme nej i dag.

Troels Ingvartsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Alexander Blum Bertelsel stem nej i dag, for så bliver vi (befolkningen) i det mindste hørt igen.

Afstemningstemaet er udstedelse af en blankocheck til de ja begejstrede partier i folketinget - nu og i al fremtid. Tilvalgsordningen ER i strid med Grundloven, som forudsætter suverænitetsafgivelse i et nærmere begrænset omfang!
Retspolitikken afgøres af Europaudvalget - ved et ja - til det tema der er stillet op, og vi hører først om hvad der er overgivet til EU at bestemme over, når løbet er kørt.

Er det virkelig det du ønsker for Danmark?

Hvis du er i tvivl, bør du stemme nej i dag.

Derek Beach's demokratiske model lyder besnærende for enhver med EU-blod i årerne - og dejligt manipulerende. Ja-chancen vokser jo betydeligt, hvis 2/3 af optionerne retter sig dén vej - specielt for vægelsindede tvivlere, som ændrer indstilling og synspunkt via facebook-opdateringer fra venner og veninder. Og hvis Alexander Blum Bertelsen vitterligt har 'sat sig ind i sagerne' - så ville han nok vide at progressive europæere hindres i at vise global solidaritet og arbejde for fred og socialisme hvis de stemmer deres nationer ind i en overstatslig union, som gentagne gange til fulde har demonstreret at man er solidarisk med eliten, orienterer sig mod monopolkapitalismens vækstpsykose og i øvrigt dynger de europæiske samfund til med bureaukratier og juristerier, fyldt med såkaldte 'finter' som de færreste kan gennemskue.

Troels Ingvartsen, Anne Boye, Grethe Preisler, Jan Weis og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Tvivlerne bør tænke på, at et Nej kan man fortryde, mens den mulighed ikke findes ved et Ja.

Torben Lindegaard

Det er ikke kun venstrefløjsvælgerne, der føler sig hjemløse i dette valg og mangler et kryds.
Der er ikke meget venstrefløjsvælger i mig; men jeg går ikke desto mindre ind for en total afskaffelse af retsforbeholdet.

Jeg er helt enig i Alexander Blum Bertelsen, når han siger: "Jeg synes virkelig, det er problematisk, at det handler om, hvordan Danmark kan få mest ud af EU og ikke om, hvad Danmark kan bidrage med. Det er ekstremt usympatisk, at det er egoisme, der skal drive vores deltagelse i EU"

Jeg stemmer NEJ - vi skal ikke have en selvfed opt in/out ordning.

Danmark kan sagtens finde ud af at følge de samme regler som de andre 25 lande (excl Irland & Storbritannien). I mellemtiden lader vi det fulde retsforbehold bestå som skamstøtte over Holger K Nielsen.

Steen Sohn, det er dog den mest tåbelige begrundelse, jeg har set her i valgkampen.

Jeppe Lykke Møller

Ruth, I det mindste indeholder Steens kommentar et argument frem for en simpel tilsvining.

Det er i øvrigt ikke forkert. Et nej sikrer, at befolkningen får mulighed for at stemme en anden gang. Jeg har i øvrigt lige stemt nej. Men det var af andre grunde.

jens peter hansen

Ja og så kan vi stemme nej igen, igen, igen....
Problemet er at venstrefløjen har dæmoniseret EU ... og så må vi hellere stemme nej sammen med DF.

Grethe Preisler

Ja, hvis ikke problemet er, at Socialdemokraterne har 'dæmoniseret Enhedslisten' ... og så må vi hellere stemme ja sammen med Venstre, Konservative, De Radikale og 'Alternativet'. Hvis vi altså stadigvæk hellere vil have Mette Frederiksen end Lars Løkke Rasmussen som statsmedister efter næste folketingsvalg ,o)

Michael Borregaard

En “god” dag, som kan blive dårlig, har set dagens lys, bliver det et ja, bider jeg mig i tungen - og den blødende tunge smager af et stort NEJ, det skete bare ikke. Dette med vægt på, at, et af de væsentligste lavpunkter for ja-sigerne, var nok, da Bendt Bendtsen, på de Konservatives landsråd sagde, at stemte man ikke ja, sympatiserede man med pædofile.

Noget andet er så, løfte(r) om asyl- og flygtningepolitik - eller ej, at, det blev allerede med Lissabon-traktaten fastlagt, at Europol skulle overgå til det overnationale område, så dette har været bevidst for Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF og De Radikale. De kunne derfor have brugt de sidste par år på - hvis det skulle blive et nej, at forhandle en samarbejdsaftale med Europol. Dette skete dog - overraskende - ikke.

Glemt er også, at vi forsat er medlem af Interpol. Med til historien hører også, at mon ikke, Norge, Island og Schweiz - og mon ikke også USA gør, når det gælder hård-kriminalitet, herunder pædofili.

Ser man i øvrigt på to eksempler fra Danmark, er der den igangværende pædofilisag, denne startede som følge, af kontakt fra hollandsk politi - og så var der en sag for et par år siden, vist nok 2012, hvor, anklagede blev frikendt, at det var det litauiske politi som tog kontakt til det danske, om, at en kvinde mod hendes vilje blev holdt indespærret i et hus og skulle yde seksuelle ydelser mod betaling. Det er i det hele taget - venstres plakat - en hån, når den indeholder en kvindelig betjent og teksten “styrk Danmarks politi”, hvor man i baggrunden kan se kronborg og tre svaner.

Det er i det hele taget utroligt, hvad visse politikere vil gøre for, at sikre et ja, da eksempelvis en samarbejdsaftale med Europol kunne have været forhandlet på plads inden en afstemning skulle foretages, for, hvilket land som er medlem af EU, kan ikke blive enige i, at pædofili, narkotikahandel og menneskehandel er beskæmmende - et sådant chartre kunne sagtens, til ratificering, være forhandlet på plads. Derfor vil jeg slutte som jeg startede, hvis det bliver et ja, bider jeg mig i tungen - og den blødende tunge, smager af et stort NEJ, det skete bare ikke. Tvivlere bør som Steen Sohn skriver, stemme nej, et NEJ kan man fortryde.

Rasmus Holscher Baggesen

»Hvis jeg stemmer nej, vil Dansk Folkeparti fortolke det som et udtryk for, at danskerne ikke vil EU. Hvis jeg stemmer ja, vil Løkke kunne se det som et udtryk for, at danskerne vil EU, men ikke den fælles flygtningepolitik. Men hvis jeg stemmer blankt, vil det kunne tolkes som udtryk for, at det var alt for kompliceret,« siger Alexander Blum Bertelsen.

Da jeg har tænlt mig at stemme ja I dag, og ikke kan skrive det på stemmeseddelen, må det så blive her at jeg gør opmærksom på at jeg går ind for at afskaffe hele retsforbeholdet og alle de andre forbehold med.

Jeppe Lykke Møller. Er det ikke lidt overdrevet at kalde min kommentar for en tilsvining (af Steen Sohn). At stemme nej, fordi vi så får en chance mere, er ikke noget sagligt argument. Det er udtryk for ubeslutsomhed eller dovenskab. Tillykke med dit nej; jeg har ikke stemt endnu, men stemmer ja.

Den såkaldte tilvalgsordning er ikke en glidebane. Den er kraft af Ja-partiernes gensidige vetoret en blindgyde, som de i al fremtid – iflg. statsministeren til solen brænder ud - ikke kan vende sig ud af. Uanset om nogle af Ja-partierne gerne ville, kan de ikke til-vælge det som er et mere akut behov end at hjælpe dansk politi, nemlig at hjælpe flygtninge.
Det kan vel være at man ikke kan binde fremtidige folketing og regeringer, og at et Ja derfor kan siges at være et skridt i retning af en endelig ophævelse af retsforbeholdet. Det er bare ikke det der er sat til afstemning. Det som er sat til afstemning er en tilvalgsordning med garanteret veto mod EU’s udlændinge og asylpolitik. Der kommer ikke en anden runde i form af en ny afstemning, som de radikale har foreslået.
Derfor stemmer jeg Nej! Det er den eneste chance for en ny folkeafstemning om ophævelse af retsforholdet ikke bare for politisamarbejdet, men også for udlændinge- og asylsamarbejdet.