Nyhed
Læsetid: 3 min.

Uhellig alliance kræver EU-indsats mod social dumping

En social protokol vil sætte en ny kurs i EU-politikken, lyder det fra Enhedslisten. Flere partier støtter idéen, men der lyder samtidig advarsler mod at lade EU blande sig i dansk social- og arbejdsmarkedspolitik
Indland
29. december 2015

Efter nej’et ved folkeafstemningen om retsforbeholdet kræver flere partier nu, at regeringen reagerer på den folkelige EU-skepsis og styrker indsatsen mod social dumping ved at arbejde for en social protokol til Unionens traktater. En sådan protokol skal sikre, at faglige og sociale rettigheder altid vejer tungere end det indre markeds regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.

I en kronik i Information i dag skriver Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, og EU-ordfører, Søren Søndergaard, at en social protokol er en bedre løsning end statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) bebudede opgør med »velfærdsturisme« og advarer mod at skabe en klasse af rettighedsløse EU-borgere i Danmark, der vil være villige til at faldbyde løn- og arbejdsvilkår for at få til dagen og vejen.

Ifølge Søren Søndergaard afprøver en social protokol både EU og ja-partierne.

»Det er en test for, hvad EU egentlig er: Er EU bare et redskab for kapitalen til at presse lønmodtagerne? Eller er det noget andet? Ja-partierne siger jo, at EU er et fantastisk internationalt samarbejde og et solidarisk projekt, som ikke er rettet mod lønmodtagerne. Og så siger vi: ’Okay, lad os afprøve det.’ Vi kan selvfølgelig alle sammen have vores vurdering af, om det er realistisk, men ingen vil da blive gladere end os, hvis vi tager fejl. Men når vi er så åbne, at vi gerne vil afprøve, om vi tager fejl, håber vi selvfølgelig også, at ja-partierne også vil erkende, at de tager fejl, hvis det ikke kan lade sig gøre,« siger Søren Søndergaard.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mener dog, at en social protokol kun vil være et »reparationsarbejde« i forhold til selve problemet med det indre marked: Nemlig at dette overhovedet omfatter arbejdskraftens frie bevægelighed og ikke alene varer og tjenestydelsernes ditto.

»Jeg er klar over, at det er vanskeligt at ændre ved, men EU må anerkende, at man ikke kan slå arbejdsmarkederne i 29 så forskellige lande sammen, uden at det får uoverskuelige konsekvenser for Europas arbejdsmarkeder, hvor der kommer et nedadgående lønpres til skade for almindelige lønmodtagere – et problem som bliver større for et land som Danmark, der ikke har en lovfastsat minimumsløn,« siger Kenneth Kristensen Berth.

LA: Et drastisk skridt

Både SF og Alternativet, der begge anbefalede et ja ved folkeafstemningen, støtter forslaget om en social protokol.

»Jeg ved ikke, om det er svaret på nej’et,« siger SF’s EU-ordfører, Holger K. Nielsen. »Men det er en ganske god ide, at man får et mere socialt EU. Det er i høj grad det, som kampen handler om: Nemlig at EU i højere grad kommer til at tage hensyn til arbejdstagernes rettigheder.«

Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist, er enig:

»Når vi netop har det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed, så gælder det om sikre folks rettigheder.«

Liberal Alliance – der ligesom Enhedslisten og Dansk Folkeparti anbefalede et nej ved folkeafstemningen – er denne gang uenig med de to andre partier. Liberal Alliances EU-ordfører, Christina Egelund, advarer om, at en social protokol i givet fald skal følges op af national lovgivning i de enkelte medlemslande, og at EU dermed selvfølgelig kommer til at lovgive om landenes social- og arbejdsmarkedspolitik.

»Det vil være et meget drastisk skridt at tage for at regulere det problem, som i virkeligheden ikke er særlig stort. Langt de fleste østarbejdere, som kommer her til landet, arbejder jo under danske overenskomster – eller overenskomstlignende forhold. Det er en meget lille andel, som arbejder under andre forhold end danske arbejdstagere. Og hvis prisen for at regulere det er, at man indordner danske arbejdsmarkedsregler under EU, så er jeg ikke villig til at betale den,« siger Christina Egelund.

Samme advarsel kommer fra Venstres EU-ordfører, Morten Løkkegaard:

»Man må jo være konsekvent over for det indre marked, og hvis man ikke er tilhænger af en social union, så fører det ikke nogen vegne hen, hvis man så skulle til at have særlige sociale protokoller.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes EU-ordfører. Men senest afviste daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i 2013 at bruge kræfter på at få en sådan social protokol skrevet ind i EU’s traktater med henvisning til, at det uden held er blevet forsøgt flere gange.

Læs også: Enhedslistens EU-politik er ikke nationalistisk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her