Nyhed
Læsetid: 3 min.

Uligheden vokser fortsat i Danmark

Siden år 2000 er indkomstforskellen mellem rig og fattig vokset yderligere. Det er der flere årsager til, lyder det fra Danmarks Statistik, ikke mindst at der er blevet flere studerende på SU
Indland
17. december 2015

Ifølge tal fra Danmarks Statistik over indkomstforskelle i det danske samfund er uligheden øget de seneste 15 år.

Således er grænsen for at tilhøre de ti procent med lavest indkomst kun steget med ti procent siden 2000 til i 2014 at være 125.100 kroner.

Til sammenligning er grænsen for, hvor meget indkomst man skal tjene for at tilhøre de ti procent med højeste indkomst, steget med 28 procent i samme periode til 390.700 kroner i 2014. Samlet betyder det, at uligheden målt som gini-koefficienten er vokset fra 27,9 point i 2013 til 28,3 point 2014.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, peger på, at den stigende ulighed mellem samfundets top og bund blandt andet skyldes, at den disponible indkomst stiger for dem med højest indkomst, mens den er tæt på uændret for de ti procent med lavest indkomst.

Han mener dog, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Danmark fortsat er et af de mest lige OECD-lande målt på gini-koefficienten. Men at tendensen med stigende ulighed sandsynligvis vil forstærkes over de kommende år.

»I årene fremover kan man forvente en fortsat svag stigning i uligheden. Blandt andet er der en tendens til at topledere og specialister har højere lønstigning end lavtlønnede. Desuden vil Thornings reformer trække uligheden op. Tilsvarende må man forvente, at Løkkes reformer af skat med videre vil trække uligheden op. Dog ikke mere end, at vi fortsat vil være et land med relativt små indkomstforskelle,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, der peger på, at tallene fra Danmarks Statistik viser, at flere studerende er en af årsagerne.

»De studerendes andel af de ti procent fattigste er vokset fra 25 til 34 procent. Det bør ikke være et problem at der er flere, der vælger at tage en uddannelse. Man skal også tænke på, at studerende har en af de højeste SU-satser i verden,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Boligejere bliver rigere

Jarl Christian Quitzau, specialkonsulent ved Danmarks Statistik, bekræfter, at en af de primære årsager til den stigende forskel i indkomster blandt de ti procent rigeste og de ti procent fattigste er, at antallet af unge på SU er steget siden 2000. Det er dog ikke den eneste årsag. Boligmarkedet er en anden afgørende faktor.

»Udviklingen på boligmarkedet med en lang periode med meget lave renteudgifter betyder, at dem med ejerbolig har haft en fordel,« forklarer Jarl Christian Quitzau, der endda peger på, at alle boligejernes gevinster ikke er regnet med.

Således indgår værdistigningen af ejerboliger ikke som en del af indkomststatistikken. Det skyldes, at der ikke betales skat af værdistigningen, hvorfor den ikke optræder som en indtægt.

»En anden forklaring på den øgede forskel er, at vi kan registrere en større spredning i indkomster mellem akademikere og de lavtlønnede,« siger Jarl Christian Quitzau.

Ifølge Danmarks Statistik ser det dog ikke ud til, at det større skel skyldes udvikling i lønninger, men snarere, at der arbejdes færre timer i gruppen af lavtlønnede.

»Det kan både skyldes, at flere er gået på deltid. Men det kan også være udtryk for, at flere er blevet arbejdsløse,« siger Jarl Christian Quitzau, der peger på endnu en årsag til den voksende forskel:

»Og så har der været meget fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Skatten er blevet sat ned på arbejde, mens enkelte af de sociale ydelser er blevet beskåret.«

»Endeligt er der det stigende antal indvandrere, som også har en betydning statistisk, når man ser på udviklingen i forskellen mellem dem med de højeste indtægter og dem med de laveste,« siger Jarl Christian Quitzau.

Længerevarende tendens

Hos Arbejdsmarkedets Erhvervsråd, AE, peger analysechef Jonas Juul på, at den voksende ulighed er en tendens, man har set siden midt-1990’erne.

»Man kan se, at overklassen har en større indkomststigning end andre samfundsgrupper. Det er en tendens, vi har set siden midt-90’erne. Et symptom på, at forskellen mellem bund og top vokser.«

Han mener ligeledes, at antallet af unge på SU er en del af forklaringen på forskellen mellem den absolutte top og bund, men den forklarer intet om, hvorfor de ti procent rigestes indkomster også vokser markant i forhold til mellemindkomstgruppen.

»Ser vi på bunden, kan flere studerende på SU forklare noget af forskellen, men ser vi på gruppen med mellemindkomster, må det være andre årsager til, at de sakker bagud i forhold til de rigeste.«

Jonas Juul peger blandt andet på boligmarkedet, forskel i stigning i lønindkomster og skatteændringer med lettelser i topskatten, som de mest sandsynlige forklaringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I betragtning af at de fleste studerende arbejder ved siden studiet, er det en antagelse, man må udvise skepsis overfor.

Anders Jensen, Rikke Haugaard Olsen, Liliane Murray, Jens Kofoed, Torben Skov og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ulighed!

Det politiske Danmark 'kritisere Sverige' for, at have modtaget et 'stort antal' mennesker på flugt, med åbne arme og en varm seng, så mange Sverige til sidst når smertegrænsens antal!

Ja der er ulighed, der er stigende ulighed, der er ulighed på grænsen til ondskab!

David Zennaro, Liliane Murray, erik winberg, Christian Mondrup, Poul Sørensen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Alt går efter de privilegeredes usolidariske plan

De, der har, skal have mere. Alle andre skal have mindre. Planen er, som vi alle ved, at det skal betale sig at arbejde.

En stor del af de dårligst stillede folkepensionisterne har alene pga. deres alder ikke mulighed for positiv indflydelse på deres fremtid. Er det rimeligt efter at de har arbejdet et helt liv?

Arbejdsløse kan ikke nødvendigvis få et job, da der ikke er ikke arbejde til alle i den arbejdsduelige alder. Alligevel skal de udstødes af arbejdsløshedssystemet efter stadig kortere perioder.

Børn, hvis forældre udstødes af det gode selskab, er de sikre tabere. Børnene kan intet gøre for at påvirke sin fremtid.

De studerendes hverdag er stadigt mere presset. Det bliver stadig mere vanskeligt, at supplere SU med egen indtjening.

"Perform or die" se evt. http://www.information.dk/530736

Anders Jensen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, June Pedersen, randi christiansen, morten Hansen, Tina Sommer, Liliane Murray, erik winberg, Calle Hansen, Steffen Gliese og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Folkestyret mishandles
Det er foruroligende, at borgerligheden, med ét mandats flertal i Folketinget, kan gennemtrumfe alle disse sociale forringelser for ’Underdanmark’ udelukkende til gavn for ’Overdanmark’ – leden over dette sammenrend af kyniske og socialt kuldslåede politikere sniger sig næsten dagligt ind hos ordentligt folk med den sociale indignation intakt …

Anders Jensen, Anne Eriksen, Peter Jensen, June Pedersen, randi christiansen, morten Hansen, Flemming Berger, Ann Thomsen, Tina Sommer, Liliane Murray, Peter Olesen, John Christensen, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Der føres helt klart en politik, hvor der skal være forskel på folk....

Ærligt talt er der ikke noget i disse tal, der er meget nye. For som AE gør opmærksom på, startede denne skævvridende tendens meget langsomt omkring 1996, hvor man virkelig piskede de arbejdsløse, og samtidig gav skatteyderbetalt "rabat" på nye køkkener, badeværelser samt rengøring, til dem, der havde råd til at anvende ordningerne. Det, der er ubehagelig nyt, er at udviklingen af denne skævvridende tendens især er steget meget kraftigt i de seneste år.

Det glædelige er, at danskerne selv har valgt denne skæve udvikling gennem en fuld demokratisk proces. Det har selv de svageste danskere faktisk været med til.

Og derfor er det dejligt, at vælgerne har haft omtanke nok til samtidig at forstærke det parti, der omtaler sig selv som "Danmarks eneste arbejderparti" og "de dårligst stilledes parti". For herved har de gjort en chauffør fra kødbyen til talsmand for integration, en anden der går ind for alternative behandlinger og håndspålæggelse til sundhedsordfører, samt en mekaniker fra en lille landsby på Falster til finansordfører. Så danskerne har virkelig fået den "yderst kvalificerede kompetence" på plads, som de har ønsket sig.

lone bording, Thomas Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Der er fortsat lang vej til tyske tilstande i Danmark hvad ulighed angår.

...Men bare rolig. Løkke's Venstre arbejder intensiv på sagen 24/7 :-(

Philip B. Johnsen

Gert Romme
Jeg er enig i din udlændinge af at, partiet, der omtaler sig selv som "Danmarks eneste arbejderparti", har nogle selvoptagede, grådige og ulighedsskabende venner, men jeg forstår overhoved ikke din holdning til chauffører fra kødbyen, alternative behandlere og mekanikere, det er vigtigt, at have et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning i Folketinget, helst de kvikkeste af dem.

@Philip B. Johnsen - Hvis de så udviste bare minimum af viden på deres felt er det godt. Men hvordan er det lige det går? Mit indlæg bliver alligevel slettet af studentermedhjælperen, men tillader mig alligevel at mene D.F. er en flok idioter på de bonede gulve. Trist men sandt!

Også sandt: Bukse-Marius, nu i pluralis majestatis: wi prøwer sku stadigwæk - at blive stuerene, altså ...

Kapitalen akkumulerer til fordel for ejerne og deres entourage - så enkelt er det. Lær det nu :-)

Helene Kristensen

Hvor er det bekvemt at udnævne DF til skurken. DF er en skurk, men bare en af mange.

Ulighederne startede for længe siden, og hele sammenrendet af stuerene partier fra Venstre over Radikale, DF, K, La, Socialdemokraterne, SF og nu Alternativet har fortsat linien.

F.eks. dagpengeperiodens nedsættelse. DF, Radikale og V startede med at vedtage det (under henvisning til at det bare var nogle få tusinde måske bare hundrede, der ville blive ramt).
Radikale, Socialdemokraterne og SF fortsatte linien (mens det viste sig at antallet af ramte blev 56.000+) mens de gentagne gange bekendtgjorde at lovgivningen ikke kunne ændres, for Radikale ville ikke flytte sig, og fru Thorning ville være statsminister og SF sagde de var stolte over at være med - de var stolte hele vejen, de var endda stole over at have været med til hele svineriet da de trådte ud af regeringen, men stolte - de var de.

Så punker I de ikke-stuerene vælgere, de dumme og uvaskede udkantsbønder for at stemme på et parti, som stod frem og sagde at de gerne ville ændre den idiotiske beslutning, hvis Socialdemokraterne, SF og enhedslisten ville være med. NEJ var budskabet, det vil vi stuerene og umådelig gode mennesker i Socialdemokratiet ikke være med til - ikke fordi vi ikke gerne vil have det ændret, men fordi vi er rene og I er urene.

Vælgerne/arbejderne rev sig i håret for hvad skulle de dog gøre, løsningen kunne være så at stemme så de ikke stuerene blev nok til at kunne ændre loven udenom de stædige og uflyttelige rene, sammen med SF og måske Enhedslisten, hvis de virkelig som de sagde ville lave politik der hjalp vælgerne og ikke udelukkende tænkte på om de fik lidt beskidte hænder af at være sammen med de urene.

Nu viser det sig så, at vælgerne ikke kunne stole på de urene politikere - men de, vælgerne, skal fanme hånes, de skal straffes med at blive kaldt dumme, uvaskede, gyllestinkende udkantsbønder som burde eksporteres, så de rene vælgere kan sidde og føle sig nyvaskede, hellige og evigt velsignede.

Man ændrer ikke politikken ved at behandle andre vælgere, mange af dem endda dem disse ulighedsskabende love har ramt hårdt, som pariaer. Var det også jer der mobbede klassens tykke dreng og følte jer som verdens herrer?

Jeg er socialist, jeg har altid været socialist, men ind imellem bliver jeg temmelig træt af alle disse sidste dages hellige, som ingen hæmninger har med at tilsvine folk, der måske er lige så desperate over fremtiden og livet, som de flygtninge som det er stuerent at pette konstant.

For øvrigt er det absolut ikke mærkeligt, at antallet af folk på s.u. er steget, det kan være eneste måde at få lidt penge i kassen for mange af de, der røg ud af dagpengesystemet. Mange, rigtig mange af de der er faldet ud af dagpengesystemet er løsarbejdere, sæsonarbejdere, og mange har ikke haft mulighed for dyre private arbejdsløshedsforsikringer, efterløn og lignende. De er virkelig på spanden nu. Det er dem, og der er mange mange tusinde, som hele systemet træder under fode nu og ser det ud til, i fremtiden.

Rikke Haugaard Olsen, Jakob Silberbrandt, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Janus Agerbo, June Pedersen, Tina Sommer og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Helene Kristensen
Jeg heller personlig mest til, at være enig med dig, der er en generel tendens til, at se ned på dem, der ikke ligner en selv i Danmark, hvilket også indbefatter land og by samt uddanelse på universitet og andet.

@ Philip B. Johnsen

Jeg gør mig faktisk til talsmand for, at danskerne har fået den regering og de politikere, de har valgt ved en fri og demokratisk proces.

Herunder gør jeg opmærksom på, at dette demokratiske valg også omfatter:
- En chauffør fra kødbyen, der formentlig aldrig har haft blot det mindste med sit faglige område at gøre.
- En sundhedsordfører, der går ind for, at alternativ helbredelsesmetoder skal på finansloven.
- Samt en mekaniker der end ikke kender blot det mindste til samfundsøkonomi, teorierne bag nationalregnskabet, mikroøkonomi, makroøkonomi og de mest simple makroøkonomiske begreber som f.eks. hvad BNP, BFI, BVT står for.

Her har jeg blot nævnt 3 ordførere fra dette glade amatørparti, men for blot 3-4 dage siden gik jeg hele listen af folketingsmedlemmer igennem fra dette parti, og jeg er faktisk ikke imponeret af danskernes valg til afgørende poster i dansk politik.

Og formentlig er det denne mekanikers totalt manglende kompetence, der til grund for de seneste ugers debat om pensionisternes boligtillæg. For en seriøs politiker med fagligt kendskab til ovennævnte økonomiske forhold ville ikke lade sig narre - i hvert fald ikke bevidst.

I øvrigt rummer landet jo rigtigt mange dygtige borgere med rette faglige kompetencer, men det er altså slet ikke det, som danskerne har valgt at satse på.

Engang var de 'asociale' dem der var på kontanthjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse, det forblev de at være, til længe efter at antallet af arbejdsduelige langt oversteg antallet af udbudte job.

I dag er de Asociale, velsoignerede, mennesker i habitter, der betræder bonede gulve og mæsker sig i fine vine og champagne, på borgernes bekostning.

Banditter i habitter!

Anne-Marie Krogsbøll, Kurt Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Gert Romme
Det syntes jeg er interessant, hvad du skriver, men teknokrater er den nuværende mafia 'regering', den nuværende New Public Management og neoliberalismens konkurrencestat, de regeringsbærende partier, der som bekendt (S) og (V) som regeringsbærende partier fører, den teknokratiske model er de helt enige om.

Teknokratiets Laissez-faire neoliberalismen, er afskaffelse af demokratiet og indførsel af plutokrati, størstedelen af befolkningen, vil helt sikkert gerne demokratisk folkestyre, hvis de kunne vælge, folkestyre og demokrati, rigtig regering til afløsning for den nuværende, neoliberale økonomistyring, folkestyre og demokrati, med langsigtede bæredygtige mål, med opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, omfordeling, mindre ulighed, ikke det S og V økonomisk diktatur, sparken nedad, afvikling af velfærdssamfundet, løndumpning, nødvendighedens politik, konkurrencestatens økonomiske naturreservat, hvor markedskræfterne kan udvikle sig optimalt, med politisk beskyttet skattely, fordi sådan fungere det internationale marked.

Men så må borgerne vågne op og sige fra, over for S og V og kræve en bæredygtig udvikling, med folkestyre og demokrati frem for det nuværende teknokrati.

Her er jeg nu nok nødt til at tage mekanikerens parti - for det er jo alt dette smuds, lusk, bedrag og manipulation, vi skal have vredet ud af vores politiske liv!
Hvis ikke helt almindelige mennesker kan repræsentere andre helt almindelige mennesker - enten udpeget ved valg eller, som jeg foretrækker det: borgerligt ombud ved lodtrækning - har vi ikke et demokrati. Og det er altid at foretrække for et elitestyre af alt for selvbevidste mennesker, der sætter statens abstrakte interesse over de absolut virkelige mennesker, der lever i den.

Kurt Nielsen, Herdis Weins, Philip B. Johnsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Personlig mener jeg uligheden udspringer af en djøfisering, der har sneget sig ind i politik, som et krav til enhver politisk vision, som en forudsætning for en ønsket ført politik, denne nødvendighedes politik en ikke videnskab, men en terror mod befolkningen, der foruden bygger på værdiløs teori, der holder hånden under det illegitime finanssystem og den internationale økonomiske kriminelle finanssektor også senest kostede danskerne DKK 400 milliarder i samfundsøkonomiske omkostninger.

Henrik Petersen

Når damperen er ved at synke, så ofrer man først dem på 3. klasse, så dem på 2., hvorefter dem på første går i bådene. Gammelkendt model.

Vi mangler politikere med en vision for, hvordan vi lapper hullet . . . . . . .

Rikke Haugaard Olsen, Kurt Nielsen, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Philip B. Johnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Henrik Petersen
Spot on!
Når ingen kendt medicin ikke virker og ingen tror på alternativ medicin.

Klimaforandring.
Folkevandring.
Økonomisk illegitim magt, der stopper handling på udfordringerne.

Tre punkter, der ændre alle danskeres liv, de kommende år.

Tulle er en helt almindelig blå og temmelig elitær slipsedreng og snart klædt af til sokkeholderne - http://www.avisen.dk/vil-df-lade-syge-og-handicappede-betale-loekkes-og-...

Søren Kristensen

Uligheden vokser, posthuset er lukket og der er heller ikke noget i fjernsynet mere.

Tulles helt almindelige Folketingsmedlemmer har alle dobbeltmandater der giver dem indtægter som kun en procent af danskerne kan matche - hvor længe tror du hr og fru Dencker kan holde masken?? Eneste troværdige parti holder ugen med lønfesten og giver folketingsmedlemmerne en arbejderlønninger - det eksempel burde udbredes i hele den offentlige sektor der med skyhøje lønstigninger har avlet sin egen overklasse på skatteydernes regning

Liliane Murray, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis folk har brug for en klar gennemgang af, hvad der gik galt også i den danske økonomiske krise, viser DR2 en fremragende dokumentar om Spanien og dets vej mod en politisk forandring. Det kan sikkert efterfølgende ses på dr.dk/live/dr2

Hej Steffen,

Ville gerne se programmet, men kan ikke finde det, har du et navn på programmet?

@ Gert Romme

Tak for dit indlæg. Det gav mig bl.a. anledning til følgende refleksioner:

Ja, naturligvis er danskerne ansvarlige for at have sammensat folketinget – omend ikke helt regeringen.

Du nævner tre ordførere fra 'det glade amatørparti' som du ikke mener er kompetente nok til deres ordførerskaber – hvis jeg har forstået dig ret?

'Det glade amatørparti' skiller sig så ud fra de andre partier ved, at medlemmerne åbenbart efter din opfattelse er glade. For jeg går da ud fra, at du vil give mig ret i, at ethvert politisk parti pr. definition er 'amatør-'partier. Alt andet ville da være virkeligt skræmmende – forekommer det mig. I hvert fald vil det blive vanskeligt at skelne mellem partier og lobbyister, hvis partierne som sådan skulle være professionelle – for nu bare at nævne en af de mange store udfordringerne ved at afskaffe amatørismen.

Så skriver du 'Og formentlig er det denne mekanikers totalt manglende kompetence'. Jeg tillader mig at gå ud fra, at du mener manglende kompetencer indenfor 'samfundsøkonomi, teorierne bag nationalregnskabet, mikroøkonomi, makroøkonomi og de mest simple makroøkonomiske begreber som f.eks. hvad BNP, BFI, BVT står for' og ikke indenfor hans mekanikerfaglighed eller politikerfaglighed – er det korrekt forstået?

Din logik synes så at være, at så skulle man da være en evig skurk, hvis man ikke gjorde hvad man kunne for at tryne ('narre' i din terminologi) en sådan politiker i en finanslovsforhandling. Jeg ved ikke med dig, men hvis jeg prøver at narre nogen, så er det for at få en personlig eller ligefrem saglig fordel ud af det. Men de tre andre partier i finanslovsforliget har vel egentlig ikke fået ret meget andet ud af deres narreri end bøvl – eller hvad? Så hvorfor har de mon så gjort det?

Omvendt er der jo rigtig mange folketingsmedlemmer og regeringsmedlemmer der har disse kompetencer, men personligt har jeg svært ved at se, at der kommer bedre politik og lovgivning ud til folket af den grund.

Måske – det er bare et forslag – skulle du læse lidt op på hvad folketingets og regeringens opgave egentlig består i. Så vil det måske blive tydeligere for dig i hvilket omfang de to opgaver bliver løst og hvilke kompetencer der er behov for, for at få dem løst.

PS: Jeg har brug for din hjælp til at forstå hvad det vil sige, at 'lade sig narre – …. bevidst'?

Kære Liliane, dette link skulle tage dig hele vejen: https://www.dr.dk/tv/se/spanien/spanien-tid-til-forandring

Tusinde tak Steffen.