Læsetid: 4 min.

Aktivist viser data om sig selv: Sådan kan internet-overvågning se ud

Justitsministeriet foreslår at genindføre en udskældt form for overvågning af danskernes internetadfærd. Aktivisten Christian Panton har vist Information, hvilke oplysninger der blev registreret om ham, da overvågningen sidst eksisterede
Logning er et helt centralt redskab for politiet og PET, skriver justitsminister Søren Pind (V) til Information efter at Justitsministgeriet fredag foreslog at genindføre overvågning af danskerne internettrafik

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
30. januar 2016

Klokken 08:33:56 tilgår en mobiltelefon tilhørende internetaktivisten Christian Panton hjemmesiden sfu.dk, der tilhører SF Ungdom, som er Socialistisk Folkepartis ungdomsorganisation.

Det sker den 30. september 2013.

Det viser registreringer, som er foretaget af Christian Pantons daværende teleselskab som følge af den internetovervågning, som selskabet dengang var pålagt at foretage.

Oplysninger, som Christian Panton efter lang ventetid og besvær har fået indsigt i.

Siden da er internetovervågningen, som eksisterede fra 2007 til 2014, og som gjaldt både mobiltelefoner og almindelige computere koblet til nettet, blevet droppet, fordi det var tvivlsomt, om overvågningen overhovedet var brugbar for politiet.

Men fredag foreslog Justitsministeriet at genindføre den særdeles kontroversielle form for overvågning af danskernes internetadfærd.

Det forslag, som Justitsministeriet har fremlagt, er ifølge kritikerne endda mere vidtgående end den ordning, som tidligere eksisterede. Det fremgår også af mødedokumenter fra Justitsministeriet, som Information er i besiddelse af.

»Den mængde data, vi skal opsamle, kommer til at vokse markant,« siger Jakob Willer, der er direktør for Teleindustrien, som er brancheorganisation for de fleste teleselskaber i Danmark.

Komplet billede

I dag kan Christian Panton, som er imod denne form for overvågning, godt huske, at han tilgik SF Ungdoms hjemmeside.

Han forklarer, at han faktisk kan se, at han har været inde og framelde sig et nyhedsbrev fra organisationen den dag.

En del af oplysningerne om hans egen internetadfærd, som han har fået indsigt i, har han delt med Information.

Og en række eksempler fra registreringerne, som Information har gennemgået, viser, at denne form for overvågning potentielt kan bruges til at afdække en persons politiske sympatier, eller hvad personen interesserer sig for.

Et andet eksempel viser, at telefonen har tilgået en hjemmeside for en tysk forsker ved navn Andreas Schwarz. Christian Panton forklarer, at han da vistnok har læst et par forskningsartikler skrevet af forskeren.

Derudover har han besøgt hjemmesiden home.dk, som tilhører ejendomsmæglerkæden af samme navn. Det undrer Christian Panton, fordi besøget angiveligt skete omkring en måned efter, at han havde købt hus – i hvert fald som han husker det i dag, tre år efter.

Et andet besøg undrer ham endnu mere. Det foregår den 21. september 2013 kl. 10:40:42 på hjemmesiden feltet.dk, der er en side for cykelsportsinteresserede. Men Christian Panton er ikke interesseret i cykelsport – eller sport generelt for den sags skyld.

For ham illustrerer det, at man kan blive kædet sammen med tilfældige hjemmesider uden nogen åbenlys grund.

I et andet eksempel har Christian Pantons mobiltelefon tilgået en hjemmeside, som umiddelbart ikke ser ud til at være af særlig privat karakter. Men da Information viser ham besøget, beder han om, at det ikke bliver offentliggjort. Årsagen er, at det for enkelte personer vil kunne forbindes til en privat begivenhed.

Jacob Mchangama, der er direktør for den juridiske tænketank Justitia, er skeptisk over for internetovervågningen. Han har set eksemplerne på registreringer af, hvilke hjemmesider Christian Pantons telefon har tilgået.

»Særligt hvis man har data for en længere periode, vil man kunne begynde at konkludere på, hvilke politiske holdninger vedkommende har, og hvad personen interesserer sig for. Det vil virkelig kunne tegne et nærmest komplet billede af, hvem personen er,« siger Jacob Mchangama.

Minister: Brug for nye regler

Gennemgår man de registreringer, der er sket af Christian Pantons internetadfærd, er der dog også et ekstremt stort antal registreringer, som det ikke umiddelbart er muligt at udlede noget ud fra.

Eksempelvis fordi de henviser til servere, hvor det ikke er muligt at se, hvilke hjemmesider som er blevet besøgt.

Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, som også arbejder imod internetovervågningen, bemærker, at det teknisk ofte er lettere at overvåge internetaktivitet på en mobiltelefon som i Christian Pantons tilfælde – hvis man ser det i forhold til en almindelig internetforbindelse.

Information har i flere dage forsøgt at få et interview med justitsminister Søren Pind (V) om sagen. Det har han ikke ønsket.

I en skriftlig kommentar udtaler Søren Pind i stedet: »Logning er et helt centralt redskab for politiet og PET.«

Som eksempel nævner han en sag om et dobbeltdrab, der skete i Tusindårsskoven i 2011. Det fremgår dog ikke af svaret, om det er et eksempel på brug af internetovervågning.

I en redegørelse fra Justitsministeriet, som blev lavet i 2012, fremgår den sag ikke – selv om redegørelsen ellers indeholder et eksempel på, at internetovervågningen er blevet brugt.

I det skriftlige svar understreger ministeren også, at der er brug for tidssvarende logningsregler.

»Det har vi ikke i dag. I dag logges oplysninger om, hvilke telefonnumre der har ringet til hinanden på hvilket tidspunkt, men hvis parterne bruger internetbaseret telefoni som f.eks. Messenger, Skype eller iMessage, bliver oplysningerne ikke logget. I den tid vi lever i, nytter det ikke.«

Til forskel fra den internetovervågning, som var i kraft fra 2007 til 2014, skal alle data ikke gemmes i ét år. Som »udgangspunkt« skal visse typer af data kun gemmes i et halvt år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

"I en skriftlig kommentar udtaler Søren Pind i stedet: »Logning er et helt centralt redskab for politiet og PET." - Det må betyde at SP finder folks retssikkerhed ret underordnet. Er overvågningen blevet ligeså hellig som ytringsfriheden var en overgang?

"Information har i flere dage forsøgt at få et interview med justitsminister Søren Pind (V) om sagen. Det har han ikke ønsket." - Det virker meget betænkelig, at SP ikke vil stille op til et interview om en så gennemgribende overvågning. Dertil ville hans begrundelse til, at alle de mange logninger , der ikke blev brugt og kun var en udgift for teleselskaberne - nu pludselig ikke er en hindring længere.

Mads Berg, Torben Kronholm, Ervin Lazar, Janus Agerbo, Bjarne Andersen og Morten Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Frem for at gøre verden til et godt sted at være fortsætter blå blok kompanerne skruen uden ende vejen, hvor stramninger over for almindelige mennesker regulæres med endnu mere stramninger.

...Hårde straffe og snart halshugninger er vejen frem for blå blok.

Herman Hansen

Big data gør, at firmaer som Google ved ALT om din færden og hvem eller hvad du er. Hvis ikke direkte så indirekte gennem sammenfatning af din net færden på kryds og tværs. Måske du vil blive overrasket over hvem du er i nettets øjne :-)

Big data bliver helt sikkert flittigt brugt af alverdens efterretninger og er en kilde af uhørt dimensioner, som vi helt frivilligt udleverer. Selv yderst personfølsomme oplysninger spreder vi døgnet rundt. Det kan ingen offentlig login gøre bedre.

Snart er du en suspekt person, hvis ikke du er på facebook, linkedin og alle de andre og får ingen rabatter på din forsikring osv..

Bjarne Andersen, Anders Jensen, Morten Andersen, søren ploug og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Vist er internetovervågningen et problem, men ligesom med al anden overvågning skal det under politisk, retslig og juridisk kontrol helt på linje med alt hvad der har med personers adfærd, som anses for at være udenfor lovens rammer.

Nogle sider har skjule indgange til andre sider på nettet, så den enkelte bliver dirigeret derhen uden egen intention eller ønske herom, hvilket giver et falsk billede af hændelsen.

Det værste problem ligger dog i hvorledes disse data bliver brugt sidenhen af en statslig organisation, - for hvilken norm bliver der brugt ved vurderingen(?), og her ligger der et yderst farligt element af "meget fri" eller "meget fantasi" lagt for dagen, for omvendt skal en organisation jo trods alt også levere resultater for de penge den modtager.

Hvem husker ikke den falske arabiske oversættelse af "jægerbogen", - ja selv i lille Danmark dyrkes usandheden for effektivtetens skyld, og overholder således den gamle sandhed om: "en løgn kan nå hele jorden rundt inden sandheden får bukser på"(!), og problemet her er, at løgnen ofte bliver hængende alt forlænge, og tilslutter sig et andet ordsprog: "der går sjældent røg af uden en brand"!

Det er ikke nok at tro eller regne med det alene sker i det godes tjeneste for os borgere, og som vi hidtil har set både herhjemme og i det helt store udland, fejler efterretningstjenesterne gang på gang, og kommer med dårlige undskyldninger for deres tidligere løfter om, at de kun gør for at henholdsvis beskytte os mod terrorister, og samtidig er det nødvendigt for at fange disse terrorister.

Amerika har smerteligt måtte erkende dette gang på gang, ligesom andre lande også har oplevet det samme, og ikke sjældent har det bundet i den fejlagtige opfattelse, at alt kan opklares med endnu flere medarbejdere der via teleovervågning alene, og fodfolket i marken tæt på virkeligheden ikke længere duede.

Med fortiden, ja ikke blot fortiden "in mente", såmænd da også nutiden, så er venstrefløjen altid under langt større mistanke for landskadelig opfattelse og dyrkelse i sine kredse, hvorimod det samme ikke er tilfældet med højrefløjen, med mindre den er yderst ekstrem, hvilket også er styrende for hvem og hvad der overvåges.

Det er efterhånden erkendt og klart for mange, at blot venstrefløjen kritik af kapitalismen, er nærmest at sammenligne med samfundsnedbrydelig virksomhed, og derfor nødvendig at overvåge særlig meget, og hvor det modsatte ikke er tilfældet.

Med den slags forudfattede paradigmer i vurderingen af landsskadelig holdninger for samfundet, er det også problematisk, at stole på disse organer i statens tjeneste.

Alene det faktum at vi i Danmark har måttet vedtage en lov om, at man ikke må registrere lovligt valgte politiske partier og deres medlemmer, viser med al tydelighed dette, - for det burde da ikke være nødvendigt i et "rigtigt demokrati"!.

erik winberg, Mads Berg, Bjarne Andersen, Morten Andersen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Hvorfor ikke bare udstyre alle danskere med gps?
Ville det ikke være nemmere?

// Jesper

Niels-Holger Nielsen, Flemming Berger og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Alle net enheder har en unik identitet gennem sin MAC kode. Så pas på med at sælge dine brugte enheder. Du ved ikke hvad de fremover vil blive brugt til af aktiviteter, som vil blive registret i big data med net den MAC kode.

Så er panserbasserne fikseret ved computerskærmene i færd med datamining, og mønstergendkendelse - og befolkningen tør ikke besvare en opinionsundersøgelse ærligt, af frygt for at blive registreret i det hemmelige linkeding til skade for deres fremtid på arbejdsmarkedet.

....hvis man skal undgå PET's overvågning og registrering, så skal man åbenbart sidde inde, enten i forbindelse med en konstrueret terroranklage, eller være psykisk syg religionsforstyrret asylansøger.

Tilløkke til Blå Blok (alle inklusive)

Mads Berg, Trond Meiring, Niels-Holger Nielsen, Anders Jensen, Morten Andersen, Anne Eriksen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Allerede i starten af 00'erne kunne forskere gennem en søge algoritme på nettet finde frem til 3 ud af 5 af de terrorister, som stod bag World Trade Center anslaget 11.09.2001.

Jesper Frimann, du har sandsynligvis allerede en i lommen. Den kan iøvrigt anvendes til hemmeligt at aflytte dine luftbårne samtaler, og som overvågerens tredje øje på din færden rundt i hverdagen....
(Demonstreret på TV, forleden)

Niels-Holger Nielsen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

"Liberale" ...rend mig.

Anders Kristensen, Mads Berg og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Den gode Pind vil såmen også give forsikringsselskabernes adgang til borgernes helbredsoplysninger.

Colin Bradley

Det er jo 'diamant kuffert' manden igen. Tænk at jeg engang anså ham for en af de bedre bemidlet af verdens dummest politisk parti. Ak - hvor kan man tage fejl!

@ Herman Hansen "...Den gode Pind vil såmen også give forsikringsselskabernes adgang til borgernes helbredsoplysninger." Er den dokumenteret?

Selv Justitsministeriet kan ikke forslå lovgivning, der er i strid med gældende EU-ret.

EU-domstolen fastslog i en dom fra 2014 i relation til et EU-direktiv om internet-logning, at:
"Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de
kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den
grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger(...)Domstolen finder imidlertid, at EU-lovgiver ved at vedtage direktivet om lagring af data
overskred de grænser, der følger af proportionalitetsprincippet."

http://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2014-04/cp140054...

Søren Johannesen

Alt det kræver er lidt overbevisende teater-terror gennemført i de mest modvillige lande, og så sker alt det som befolkningen ikke ville acceptere tidligere .... Dette seneste skridt vedr. overvågning er vel blot et spørgsmål om at lovliggøre det som PET, FE, CIA og hele alfabetsuppen gør allerede og har gjort lige siden den dag det var teknisk muligt.

Vi bliver via medierne ført rundt i manegen og bliver kun præsenteret for de informationer som vil medføre den forventede reaktion. Hegels dialektik, kontroller begge sider af en konflikt og når befolkningen har fået nok af "krig og kaos", så står magthaverne klar med løsningen, den løsning som altid var målet, en befolkning og en verden under total kontrol, men denne gang en kontrol og overvågning som de selv har bedt om ..... også kendt som "problem-reaction-solution" - magthaverne står for både problemet og løsningen, vi skal blot levere den rette reaktion ....

Nogle "drenge" vil bare ikke holde op med at lege røvere og soldater!
Hvornår mon det går op for dem at for hver ny inkarnation så skifter de rolle
Der er ingen vindere i det spil ....
Med mindre man er så indbildsk at tro at man kan holde en hel planets evolution tilbage alene med løgne, ondskab og barnagtig trods .... det kommer ikke til at ske

erik winberg, Bjarne Andersen, Jens Wolff, Morten Andersen, Kirsten Svejgaard, Anne Eriksen, Flemming Berger, Ole Frank og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jeg har svært ved at forstå forargelsen over logningen. Det staten nu (endelig gør) er det vi længe har accepteret, at store selskaber som Facebook, Google, Microsoft, Apple med mange flere gør - uden nogen som helst kontrol af andre end en anonym profitjagende aktionærskare.
På denne side kan jeg umiddelbart tælle syv selskaber som overvåger min færden (der er sikkert flere).
Jeg synes, at det fint at Information beskæftiger sig med overvågning, men et eller andet sted er det også temmelig dobbeltmoralsk når avisen selv støtter intensiv overvågning.

Rune Aa. Hansen

Lad os drøfte proportionalitet ud fra en tilstrækkeligt grundlag. Vil politiet eller anden relevant myndighed derfor venligst offentliggøre tal for hvor meget kriminalitet der opklares eller endnu bedre forhindres med baggrund i disse tiltag? Enkeltstående eksempler, hvorend tragiske de måtte være kan vi ikke bruge som beslutningsgrundlag. Der skal meget mere viden til.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Bill Atkins og Ole Frank anbefalede denne kommentar

søren ploug, det er ikke overvågningen og registreringen jeg er betænkelig ved - de er kommet for at blive - det er den måde de bliver anvendt på praktisk og politisk, og de ressourcer overvågningen og registreringen trækker ud af politiarbejdet.

Tillykke Danmark med det fine EU-retslige forbehold. Danskerne profilere sig i tide og utide med deres EU- retslige forbehold.

Og dette forbehold betyder tilsyneladende meget for danskerne. Men vi der bor i lande, der ikke har dette fornemme retslige forbehold, vi må slet ikke overvåges, da EU har forbudt det.

Men selvfølgelig kan dette også omgås. Det har Frankrig gjort af indenrigspolitiske årsager ved at sætte landet i undtagelsestilstand. Og det kan Frankrig så være, så længe det passer EU, men der skal løbende ualmindelig gode begrundelser til.

Måske var der en lille og beskidt bagtanke med, at danskerne kun måtte stemme om et meget lille hjørne af sit retslige forbehold. Og når ministeren i øvrigt udskifter sin departementschef med en person fra efterretningstjenesten, så sætter dette jo afstemningen omkring et lille hjørne af det retslige forbehold i et rigtig gennemtænkt perspektiv.
- Så endnu engang tillykke Danmark.

Erik Karlsen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Morten Andersen og søren ploug anbefalede denne kommentar

"Hvorfor ikke bare udstyre alle danskere med gps?
Ville det ikke være nemmere?"

Enig, Jesper,
og dette bør udvides til alle udlændinge, der vil ind i Danmark. Så skal der ved alle grænseovergange installeres en privatklinik (for det skal selvfølgelig udliciteres - det er jo en tidligere sundhedsminister, der nu er statsminister), hvor besøgende i landet får indopereret en GPS. Når de forlader landet igen, kan de så mod betaling få den fjernet.

søren ploug, Jesper Frimann Ljungberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Finn Årup Nielsen

"Jeg har svært ved at forstå forargelsen over logningen. Det staten nu (endelig gør) er det vi længe har accepteret, at store selskaber som Facebook, Google, Microsoft, Apple med mange flere gør - uden nogen som helst kontrol af andre end en anonym profitjagende aktionærskare."

Jeg ved nu ikke hvor meget jeg har accepteret det. Det er korrekt at firmaerne indsamler data når man bruger deres tjenester. Det er også korrekt at Google og Facebook indsamler data når man browser på andre sider end deres egne sider. Men i det sidste tilfælde kan man trods alt benytte Ghostery eller lignende der blokerer for denne type logning, - og enhver ordentlig internetbruger bør have sådan et program installeret i sin Firefoxbrowser. Med sessionslogningen kræver det besværlige opsætninger med proxy og Tor.

Anders Jensen, Bjarne Andersen og søren ploug anbefalede denne kommentar
Finn Årup Nielsen

Apropos masseovervågning så faldt jeg over denne (lidt ældre) tekst https://aflyttet.dk/klamydiatest-det-er-ikke-anonymt-hos-laegen/

Trine Jeppesen har ganske vist før skrevet http://www.information.dk/463664 men jeg synes nu alligevel at teksten er værd at henvise til.

@Søren Johannesen: Ja, det er lige efter opskriften i Naomi Kleins bog.
@Jesper Frimann: Voffer det, når 9 ud af 10 går rundt med telefoner i ansigtet?

Gad vide om man kan få brevduer til at skide på udvalgte personer i det indre Kbh....

Mogens Ritsholm

Christian Pantons log viser sådan set meget godt omfanget af sessionslogning og den profilering, som kan laves af internetadfærden med disse oplysninger uden at de giver konkrete spor.

Men det er endnu mere vanvittigt i virkeligheden.

For den log, som Christian har fået er i virkeligheden ikke rigtig sessionslogning, men en endnu mere omfattende logning, som TDC mobil har lavet. Der var nemlig også celleoplysninger med, som chris
Christian har sorteret fra. Med dem kunne man ret præcist se hans færden over et helt år - nærmest sekund for sekund. Disse celleoplysninger er ikke et krav ved sessionslogning. Og derfor har christian frasorteret dem for at belyse sessionskravet mere rent. Det er ok.

Men det viser bare det absurde i sagen. For det er i virkeligheden disse celleoplysninger, som politiet primært ønsker. Og det var dem, der lå til grund for at afskrive en mistænkt i tusindårsskoven. Det havde intet med sessionslogningen at gøre.

Så Søren Pinds brug af dette eksempel er direkte forkert.

Se en nærmere forklaring i mine kommentarer her:

http://www.computerworld.dk/art/236190/ekspert-om-sessionslogning-forske...

Mads Kjærgård

Man kan blive kædet sammen med sider man reelt ikke har besøgt. Idet nogle sider indeholder "scripts" der sender dig et andet sted hen. Prøv at søge på Samsung Firmware og se hvor mange sider man reelt skal igennem før man når slutmålet. Nogle sider, der ser forholdsvis uskyldige ud, sender dig et på pornosider, hvor et "nej tak" blot sender dig endnu dybere ind.

Problemet er, at vi har politikere (+ en politidirektør), der ikke ønsker at varetage borgernes interesser og deres grundlæggende rettigheder.

I justitsministerens tilfælde har vi at gøre med en 'indre Søren', der formentlig ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed i sin opvækst. I politidirektørens tilfælde handler det - formentlig - om noget mere lavpraktisk: En systemisk forfremmelse af laveste fællesnævner.

Ak, ja. Virkeligheden skriger på et systemskifte. Men vodden kan 'man' ændre det bestående? Tiden er løbet fra guillotiner og barrikader, heldigvis.

Bilbomber? Det går 'kun' ud over en sagesløs chauffør og tilfældigt forbipasserende.

Jeg foreslår, at Anonymous fjerner #Søren Pind fra alle digitale medier.
I politidirektørens tilfælde kunne man forfremme ham til et skrivebord og et vindue - lissom i Japan.