Nyhed
Læsetid: 3 min.

Analfabeter får sværere ved blive danske statsborgere

Færre analfabeter skal kunne blive danske statsborgere uden at kunne dansk, har det lydt. Men hvor mange det handler om, skal Folketinget nu beslutte i praksis
Indland
28. januar 2016

Den nye indfødsretsaftale, som skal gøre det sværere for analfabeter at blive danske statsborgere, kommer nu til at stå sin første prøve.

På et møde i dag skal Folketingets indfødsretsudvalg nemlig dels tage stilling til, om 15 personer skal have dispensation fra kravet om danskkundskaber og dels til, i hvilket tilfælde indfødsretskontoret fremover skal forelægge udvalget ansøgninger om netop en sådan dispensation.

Senest – i august 2015 – fik 101 analfabeter, som søgte om dispensation, alle en sådan og kunne blive danske statsborgere. Men i oktober indgik integrationsminister Inger Støjberg (V) en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, som – med hendes ord – »hæver barren« for, hvor meget dansk man skal kunne.

Stadig afstemning

I dag understreger Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, dog, at ingen analfabeter tidligere automatisk fik dispensation for kravet om dansk kundskaber, ligesom de heller ikke fremover automatisk får afslag.

»Deres ansøgninger skal stadig i udvalget, og vi stemmer om det. Men når det politiske flertal skifter, så kan du komme i en situation, hvor nogle – som med det gamle flertal fik et ja – nu får et nej. Det er en samlet vurdering, hvor vi både kigger på grunden til, at man ikke kan læse og skrive – og om man har forsøgt at lære det. Sådan ser Venstre i hvert fald på det. Så er der nogle af de røde partier som stemmer ja til rub og stub, hvorimod der skal meget til, før Dansk Folkeparti stemmer ja til noget som helst,« siger Jan E. Jørgensen.

Kort fortalt handler det om, hvorvidt analfabeter falder ind under definitionen på en såkaldt langvarig funktionsnedsættelse som i både den tidligere og nuværende indfødsretsaftale er forudsætningen for at få dispensation for kravet om at kunne bestå dansk- og indfødsretsprøverne.

Tidligere har Sundhedsstyrelsen fastslået, at det vil bero på »en konkret vurdering« om den manglende evne til at læse og skrive permanent – og med andre ord altså langvarig – eller om en ansøger kan lære det, hvis vedkommende får tilbuddet. Og i et ny notat fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) hedder det, at analfabetisme i hvert fald ikke er nogen intellektuel funktionsnedsættelse.

»Analalfabeter er raske og normalt tænkende individer, som blot aldrig har haft mulighed for at lære at læse og skrive i barndommen og tilegne sig de øvrige basale kompetencer, som skolegang medfører,« hedder det i notatet.

Mere vægt på dansk

Ifølge Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye, skal færre analfabeter fremover have dispensation.

»Socialdemokraterne har aldrig garanteret, at man fik dispensation, fordi man var analfabet. Vi har også haft andre kriterier. Men det har været et argument, som tidligere vejede tungt, men nu vejer knapt så tungt. Det skyldes, at vi i den nye indfødsretsaftale lægger mere vægt på, at man kan dansk – og det gælder både mundtligt og skriftligt. Tidligere havde vi en aftale med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om nogle ret liberale regler for tildeling af dispensation for sprogkravet. Men det har vi valgt at stramme op på, fordi vi synes, at der bliver givet for mange dispensationer.,« siger Mattias Tesfaye.

Enhedslistens indfødsretsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at selv om analfabeter måske kan lære at læse og skrive dansk, så er der langt derfra og til at bestå den nødvendige danskprøve 3, der svarer til 9.-klasse.

»Jeg kan se på de analfabetiske ansøgeres fødselsår, at mange af dem er ældre mennesker. Jeg tror, det er urealistisk, at de fleste af dem lærer at læse, skrive og tale dansk på et niveau, så de kan klare danskprøve 3. Derfor er jeg som udgangspunkt positivt indstillet over for at give dispensation fra kravet om danskprøve 3 til ansøgere, som ikke kan læse og skrive,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Til gengæld kalder formanden for indfødsretsudvalget, Christian Langballe (DF), det for en »glidebane«, hvis udvalget fortsætter den tidligere praksis med at give dispensation til analalfabeter.

»Det er altid er en individuel vurdering om noget taler for, at folk skal have dispensation. Men så skal det være en form for handicap, som gør, at de under ingen omstændigheder kan lære at læse og skrive. Andet vil jo være en glidebane, for så kan alle komme og sige, at de er analfabeter, og så er vi lige vidt. Det vil ikke kunne administreres i praksis. Vi mener, at folk, som får dansk statsborgerskab, skal kunne læse og skrive dansk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Borgerhygiejne!

Anne-Marie Krogsbøll, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er jo at smide "GULD" på porten hvis de dispensation, mener nogle politikere i dag. :-)

Jeg forstår sgu godt at vi bliver kigget på som nazister fra udlandets side.!!

Politiske analfabeter har imidlertid frit lejde :)

Anders Jensen, olivier goulin, Anne-Marie Krogsbøll, Hans Larsen, Jørn Andersen, Mikael Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Der skal sandelig være forskel på folk, her i verdens angiveligt mest lige land...

Helene Kristensen

Hvor har I tænkt jer, at disse analfabeter skal være i samfundet? Det er jo ikke bedstemor/far eller mor/far, der aldrig har gået i skole man ikke giver dispensation. Det er de unge, som burde kunne lære dansk, men som hellere vil sove eller være sammen med vennerne, end gå i skole.
Prøv at snakke med folk i undervisningssektoren, de står med de unge der ikke gider eller gad.

Men det nemmeste er da bare at lade dem være, betale dem en førtidspension (som danskere næsten skal være døde for at få), og så om 20-30 år sige, øhhh vi fejlede også dette, ligesom den integration man aldrig fik sat i gang i 70'erne og 80'erne. Da lod man også bare folk klare sig som de nu kunne, og man slap for at blive upopulær. Så kan man altid sige senere, "Jeg tog fejl" og så er alt glemt, bortset lige hos dem der missede den chance de havde, for at blive en del af det samfund vi har i dag.

Jeg kender en ung tyrkisk kvinde, som er mægtig glad for at alle ikke bare får statsborgerskab. Hendes tvangsægtemand fra Tyrkiet gad ikke lære dansk, for når han fik sit statsborgerskab skulle de omgående videre til USA. Han sidder i Tyrkiet i dag, hun lever et moderne liv i Danmark, med sin dejlige datter - for da han ikke blev dansk statsborger, var skilsmissen lovlig.

jens peter hansen

Jeg troede nu at alle var læger og ingeniører.

Hvad i alverden skulle være argument for at analfabeter skal have statsborgerskab??

Anne-Marie Krogsbøll

"Hvad i alverden skulle være argument for at analfabeter skal have statsborgerskab??"

F.eks. at de også er mennesker!

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Og næste gang er det alle dem med sukkersyge. Så tager vi de skævryggede næste gang. Så de gamle og ineffektive. Og til resten kan vi så bygge arbejdslejre, så de kan lære at elske og kun arbejde for, vores rige. Der er en sindsygdom der spirer i Danmark og i det politiske miljø i disse år. Og vi skal virkelig være opmærksomme på den, og bekæmpe den. Det er ondskabens første spirer vi ser. Den starter altid sådan her, først relativt harmløst, så stærkere og stærkere, indtil den har inficeret alt, og kun kan bekæmpes med blod, modige selvopofrende sjæle og tab af liv. Vi skal STANDSE det nu!

Keld Sandkvist, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@ Helene Kristensen

Jeg forstår altså ikke helt din kommentar her. For som tidligere underviser i dansk sprog og kultur for voksne udlændinge ved jeg at det her handler om at man, for at få dansk statsborgerskab, skal have bestået danskprøve 3, taget et statsborgerskabsprøve samt opfylde en række andre betingelser. Det er netop mor eller far, bedstefar eller bedstemor, der har gået på sprogskole, man rammer her. Det er den kinesiske familiesammenførte kvinde, der kun kender til det kinesiske alfabet og som måske har gået 6 eller 8 i skole i Kina. Det er den gode kvinde fra Thailand, som taler et flot og godt dansk, og som er familiesammenført med en dansk mand, man rammer. Og det er manden fra Sri Lanka, som har gået i skole i 8 år i Sri Lanka, som (endnu) ikke kender til det alfabet, vi bruger i DK; det latinske.

Dansk Folkeparti håber selvfølgelig på (tror jeg) at det betyder, at der ikke bliver givet statsborgerskab til så mange muslimer som der ellers ville være blevet. Men jeg ved at der er mange andre på sprogskolernes DanskUddannelse 1 end muslimer; der er f.eks. kinesere, thailændere, sri lankanere som alle har det til fælles, at de har gået mellem 4-5 til 6 til 8 år i skole i de lande, de kommer fra. Og som ikke har kendskab til det latinske alfabet (som er det alfabet vi bruger her i DK).

Jeg ved (af egen erfaring, for jeg har selv undervist dem) at mange af de her analfabeter, ja de har altså arbejde, de kan nemlig godt gøre rent eller passe børn eller andre sådanne ting.

Loven i dette land gælder altså for alle, også indvandrere og flygtninge. Skal flygtninge og indvandrere i dag (efter reformen i 2013) have førtidspension, skal de opfylde præcis de samme ting som alle andre (danskere) skal.

Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Karsten Aaen, der er faktisk også en masse der får dispensation. Som jeg skriver, det er ikke dem, der ganske naturligt ikke har de store muligheder (pga. alder eller helbred), der ikke får dispensation.
Som reglerne er nu, og de er jo rimelig bredt politisk godkendt, sker det altså også, at superstudenten ryger ud, det er dem der allerede har arbejde og er integreret.
Det jeg nok vil med mit indlæg (og ja, jeg glemmer at I ikke kan læse tanker, og se mellemregningerne) - er at de mennesker, der bare ikke gider, ikke gider prøve - og ja de er der dælme også, dem har vi vel ikke så forfærdelig meget ansvar for. Selvfølgelig skal vi gøre hvad vi kan for at hjælpe dem der virkelig vil Danmark, virkelig prøver at gøre det godt, og ja det gør kineserne, sri-lankanerne, thailænderne og filipinerne, russerne osv..

(Så må jeg også lige nævne, at jeg desværre ikke kan læse hele artiklen, så hvis der står og det er faktum at nu er det alle der ikke består den skriftlige prøve, der ryger ud, uanset alder og tilknytning, ja så er den sq gal).

Helene Kristensen

Jan Kønig, de ordblinde og de udviklingshæmmede har det faktisk rigtigt dårligt allerede i dag. Der mangler vilje til at sørge for penge til undervisning af ordblinde i kommunerne, og de udviklingshæmmede (og de stakler der er uheldige at være blevet født handicappede og fylde 18 nu, samt dem der på grund af ulykker eller sygdom bliver handicappede) bliver også jaget rundt i absurde ressourceforløb som de ikke kan overskue eller fungere i. Det skyldes reformer som SRSF fik gennemført.

De umenneskelige forhold for mange mennesker i dagens Danmark er ikke kun opstået i den nuværende regerings tid, den forrige kørte nøjagtig mage til - og den nuværende regering støttes af dem, som mange tror vil give en smuk verden efter næste valg, nemlig Socialdemokrater og til dels radikale, selv om de går meget stille med det.

Jeg er ikke DF'er - faktisk i den stik modsatte grøft, jeg er bare træt af, at man fuldstændig kammer over og tror at verden bliver ny og lykkelig med en SR-regering. Det gør den ikke, medmindre vi får sparket så godt og grundigt til Socialdemokraterne at de bliver røde igen - og slipper afhængigheden af Radikale.

Lasse Reinhold

Jan Kønig: Der er mange muligheder for at hjælpe folk, som ikke er en ressource. Man kan jo f.eks. blive u-landsmedarbejder og sørge for, at de kan blive en ressource i deres eget hjemland, fremfor at de skal emigrere.

Else Marie Arevad

Har demente gammeldanskere statsborgerskab og stemmeret?

Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

Ja, naturligvis har de det. I Danmark.

Men ikke i alle mulige andre lande. Og de vil også få meget svært ved at få statsborgerskab i andre lande.

Hvis man ikke har indfødsret, så er er statsborgerskaber ikke noget man sådan bare får per automatik.