Antallet af danskere på offentlige ydelser er på vej ned på 90’er-niveau

At antallet af danskere på overførselsindkomst ikke rykker sig, er en skrøne. Antallet er faldet de seneste 20 år, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Især de ældre har fundet bedre fodfæste på arbejdsmarkedet end tidligere
’Mennesker har bedst af at være på arbejdsmarkedet, men hvis vi stiller krav til folk, de ikke kan honorere, så får de det dårligere,’ siger socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.

’Mennesker har bedst af at være på arbejdsmarkedet, men hvis vi stiller krav til folk, de ikke kan honorere, så får de det dårligere,’ siger socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.

Jens Dresling
25. januar 2016

Siden midten af 90’erne er det ikke lykkedes at sænke antallet af personer på overførselsindkomst, lød det i Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda og Berlingske i begyndelsen af januar, men færre danskere fik i 2014 offentlige ydelser i forhold til i 1995. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Budskabet om de ustyrlige overførselsindkomster er blevet et mantra i dansk politik, men det er en skrøne, for antallet af danskere på overførselsindkomst er faldende, påpeger samfundsforskere.

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted mener ikke, at Agenda og Berlingske tegner et retvisende billede af antallet på overførselsindkomst. Begge medier fokuserer på de seneste 50 år og altså en periode, som omfatter 60’erne og 70’erne, hvor velfærdsstaten stadig var under opbygning, og hvor der kom bedre ordninger for kvinder på barsel, arbejdsløse og ældre på arbejdsmarkedet. Men kigger man på de seneste 20 år og holder det op imod befolkningens størrelse, er andelen af personer mellem 16 og 64 år på overførselsindkomst faldet fra 27 procent til 22,5.

Læs også: Velfærdsstaten har glemt de nederste 20 procent

»Det er den mest konsistente måde at gøre det op på, og laver man den øvelse, er der et pænt fald på 130.000 personer. Især siden 2010 er tallet faldet, og det er ret bemærkelsesværdigt på trods af en ret alvorlig økonomisk krise,« siger Erik Bjørsted og påpeger, at det især blandt den ældre del af befolkningen er lykkedes at skabe en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Politisk udmelding

Professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, hvis speciale er velfærdspolitik, mener, at AE’s analyse er »fuldstændig rigtig«.

Når Dansk Arbejdsgiverforening og Berlingske prøver at skabe et billede af, at det ikke er lykkedes at få færre på overførselsindkomst, så handler det mest om politik.

»Der er vel politisk interesse fra arbejdsgiverside i at få strammet op, og så præsenterer man de her tal i et forsøg på at skabe en brændende platform om, at der er for mange på overførselsindkomst. Det har været mantraet i 20 år,« siger Jørgen Goul Andersen.

Læs også: Den offentlige sektor betaler (nærmest) sig selv

Formand for socialrådgiverne Majbrit Berlau mener, at antallet af folk på overførselsesindkomst har været definerende for hele diskussionen om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

»De 800.000 på offentlige ydelser har været den varme kartoffel, der har sat en helt ny ramme for vores laveste sikkerhedsnet i samfundet. Men tal er jo taknemmelige at passe ind i ens politiske kram,« siger Majbrit Berlau.

Ikke siden de tidligere 1990’ere – og da der var historisk lav arbejdsløshed for otte år siden – har antallet af danskere på offentlige ydelser været så lavt, som det er i dag. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

100.000 arbejder alligevel

Ifølge Jørgen Goul Andersen er de 800.000 også et tal, der skal tages med et gran salt, da over 100.000 af dem rent faktisk arbejder i fleks- og skånejob, i virksomhedspraktik, som voksenlærlinge eller som førtidspensionister.

»Til gengæld er det skam en vigtig opgave at sørge for, at vi får folk med, og at flere får et godt liv, men så skal vi gå ind og se på de konkrete grupper og glemme alt om de offentlige ydelsers størrelse, for den har i bedste fald kun betydning for de stærke grupper, der har et valg. Det er ansvarsforflygtigende og problemforvirrende udelukkende at tale om økonomiske incitamenter, for når det gælder de svageste grupper, skal der en helt anden langsigtet socialpolitisk indsats til,« siger Jørgen Goul Andersen.

Bent Greve, der er professor i velfærdspolitik på Roskilde Universitet, er enig i den udlægning.

»En del af vores overførselsindkomster dækker over folk på barsel, folk, der er syge, og folk på efterløn og revalidering. Derfor er det en misforståelse at tro på, at man kan bringe tallet længere ned ved at skære i indkomsterne. Hvor mange arbejdsløse vi har er afhængigt af konjunkturerne, men de fysisk eller psykisk nedslidte, de socialt udsatte og de syge fjerner vi ikke ved at skære i ydelserne,« siger Bent Greve.

Læs også: Er 800.000 danskere på passiv forsørgelse?

Han mener, at diskussionen om vores velfærd har rykket sig fra at dreje sig om det stigende antal ældre til at dreje sig om at skære på offentlige ydelser, så det kan betale sig at arbejde.

»At dagpengedækningen er faldet, har ikke fået flere i arbejde, så det er udtryk for en misforstået tro på, at hvis dagpenge og kontanthjælp bliver mindre, så kommer folk i arbejde. Det betyder kun, at flere bliver fattige,« siger Bent Greve.

Et utrygt Danmark

Majbrit Berlau er enig:

»Mennesker har bedst af at være på arbejdsmarkedet, men hvis vi stiller krav til folk, de ikke kan honorere, så får de det dårligere, og hvis det bliver comme il faut, så brister vore sikkerhedsnet i stedet for at fungere som en trampolin, der hjælper folk videre.«

Jørgen Goul Andersen mener, at vi fremover også kommer til at diskutere ulemperne ved at skære for hårdt i de offentlige ydelser, fordi det skaber en utryghed, som er politisk eksplosiv.

»Vores velfærd er stadig intakt, men du skal ikke blive for syg, nedslidt og arbejdsløs i længere tid. Det gør, at Danmark er blevet mere utrygt. Det bliver sværere at opretholde den sociale sammenhængskraft, hvis trygheden går fløjten, mens et samfund, der er trygt og hænger sammen, er nemmere at styre, så spørgsmålet er, om det er økonomisk rationelt, når forhistorien viser, at vores samfundsmodel har gjort folk lykkeligere, skabt stor social tryghed, samtidig med at vi er fulgt med økonomisk,« siger Jørgen Goul Andersen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

" Vores velfærd er stadig intakt, men du skal ikke blive for syg, nedslidt og arbejdsløs i længere tid. Det gør, at Danmark er blevet mere utrygt. Det bliver sværere at opretholde den sociale sammenhængskraft, hvis trygheden går fløjten,... "

Meget i denne artikel peger på det humanistiske i at indføre UBI - Basisindkomst.
Samtidig afskaffes en meget stor del af "Institutioners Tyranni " (Bertel Haarder 1974)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

»At dagpengedækningen er faldet, har ikke fået flere i arbejde, så det er udtryk for en misforstået tro på, at hvis dagpenge og kontanthjælp bliver mindre, så kommer folk i arbejde. Det betyder kun, at flere bliver fattige,« siger Bent Greve.

Denne sætning bør indgå i det obligatoriske pensum på både økonomi- og politstudiet. Den nuværende generation af professionelle politikere er blevet hjernevaskede med dårlig behaviorisme, men der er altid håb for at de fremtidige generationer vil indse, at selv om manipulation, pisk og gulerødder er godt, er langsigtede socialpolitiske indsatser bedre.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Faktisk ville mange danskere styrte skrigende rundt i cirkler, hvis de vidste hvor lidt sikkerhed der reelt er tilbage. Hvis ikke du i dit arbejdsliv har været højtlønnet og med egne midler har haft overskud til at forsikre dig, kan noget som sygdom ret hurtigt sende dig ud på en social rutsjetur direkte ned mod bunden. Under denne rutsjetur vil der stå mennesker klar til at tæske dig rundt i absurde ressourceforløb, så du er sikker på ikke at have overskud til at komme ovenpå.

Dette fordi politikere i de sidste mange regeringer har været enormt optaget af at gøre de arbejdsgivere glade, som har sponset deres valgkamp. Der skal jo helst være sponsorer til den næste valgkamp, så levebrødspolitkerne kan fortsætte karrieren og helst på en måde, så ministerpensionen er sikret. Derfor er det ikke længere politikerne der sætter dagordenen og bestemmer politikken i Danmark, det gør arbejdsgiverne. Vores samfund har fået overbalance fordi kun en del af samfundet bestemmer. Den danske model eksisterer kun som fantasifoster.

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Hvis nogen tror at argumenter skal holde for at lave politik må de tro om igen.
Nu har man besluttet sig for at det skal kunne betale sig at arbejde som et populistisk slogan, så lader man sig ikke påvirke af virkeligheden.
Virkeligheden er upassende i økonomers verden. Her er det lettere at fastholde alt andet lige og tilpasse beregningerne til det facit man ønsker.
Bemærk hvor den manglende sandhed kommer fra: Danmarks Arbejdsgiverforening og Berlingske Tidende.
Det siger meget mere end tusind ord.
Enhver udokumenteret udtalelse skal altid medføre 2 afgørende spørgsmål:
Hvem udtaler sig ?
Hvad er formålet med udtalelsen ?
Derefter tænk selv.

Brugerbillede for Bill Atkins

Måske skal vi kigge udover andedammen og kalde tingene ved deres rette navn. Regeringens politik er at sænke de sociale ydelser så der kommer flere i arbejde...

...til en betydelig lavere løn. Husk vi konkurrerer med polske lønninger som er tilpasset det postkommunistisk prisniveau for de daglige basisbehov. Den polske mindsteløn er på ca. 3000 kr. mdl. og mig bekendt er der ikke påfaldende mange fattige og tiggere i Polen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Et lille hjørne af emnet : "Ifølge Jørgen Goul Andersen er de 800.000 også et tal, der skal tages med et gran salt, da over 100.000 af dem rent faktisk arbejder i fleks- og skånejob, i virksomhedspraktik, som voksenlærlinge eller som førtidspensionister".
Hvad betyder det ? At skatteyderne betaler for at holde normalt ansatte ude. Det spekulerer arbejdsgivere i, under dække af, at de yder en social indsats.
Skattepengene går ind over samfundets velbetalte administratorer og ud igen til erhvervsstøtte.
Hvorfor ikke direkte ud til de pågældende borgere som tryghedssikring, og lade borgerne uden offentlig indblanding arbejde en begrænset omfang uden at ydelsen beskæres.

Dette vil nok ikke vinde gehør, fordi så mange bureaukrater er beskæftiget med at sagsbehandle deres ringest stillede medborgere. Jo flere, jo bedre - jo højere toplønninger til den øverste del af pyramiden - den del der beslutter i praksis - ikke politikerne - den herskende klasse.
Desværre kan venstre side af det politiske spektrum - incl næsten alle her - slet ikke se, at de selv har skabt dette vildtvoksende monster - det offentlige uhyre - som nasser på den produktive del, vi alle lever af.

Nå, sådan blev det lille hjørne alligevel til den store sammenhæng.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Interessant artikel men hvad er den dybere mening med artiklen.
Hvordan kan man tage til indtægt at flere er smidt til selvforsørgelse på bistandshjælp.
Kan bruges til at legalisere at så er antallet af personer der er på offentlig forsørgelse et sundt tegn for samfundet.
Først mister man sit arbejde på grund af politiske handlinger næst efter mister man sin arbejdsløshedsunderstøttelse på grund af politiske handlinger. Derefter mener man sig berettiget til at få en erstatning i form af offentlig forsørgelse men på grund af at vi har opbygget et samfund hvor begge forældre er på arbejdsmarkedet ja så træder selvforsørgelsesbegrebet ind med sine regler som overuler at familiers forsørgelse består af to indkomster. Hvorfor den ene part ikke betyder noget mere den anden som fortsat har arbejde overlades nu at forsørge den anden.

ed forældede regler fastsat af politikkerne og nu er tager Arbejderbevægelsen så til grund for at de kan legimentere at antallet på overførsels indkomst er faldet.
Regeringen bruger dette af dem selv skabte system med selvforsørgelse, til at fremstille sin usympatiske holdning med at stjæle fra flygtninge at det gør de også over for etniske danskere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Leo Nygaard, vi ved da udmærket godt, nogle af os i hvert fald, at det moderne centraliserede statslige bureaukrati historisk er blevet støttet og styrket af reformvenlige socialist-demokrater som en modvægt til det privatkapitalistiske magtmisbrug. (Staten var der dog i forvejen, den blev skabt en gang i forhistorisk tid).

Men det skal da ikke forhindre os i at arbejde for mere decentralisering og nærdemokrati. Vi kommer ikke uden om staten, for vi er jo ikke anarkister, men vi kan sagtens diskutere, hvordan staten skal se ud i fremtiden.

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Ole Vagn Christensen en interessant vinkling. Men har "vi" tal på hvor mange der er faldet ud til "selvforsørgelse"?

I mine øjne burde arbejdsgiverne stilles krav om ansættelser til et mere fleksibele arbejdsforhold , hvis de vil modtage dette og hint fradrag og tilslud - her bør der også være krav om noget for noget.
I stedet vil beskæftigelseministeren ikke forlænge forsøgsordningen for mulighed til flere socialearbejdspladser (eller hvad de hedder).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Det er altid godt med solide tidsserier - men hvorfor regens der helt ned til 16 år? Der er jo gjort en indsats for at få flere igennem uddannelser i perioden. Så hvorfor berører artikelen kun ændringerne for de ældste borgere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Dorthe det burde vi have men jeg tror næppe politikkerne har interesse for at kende konsekvenserne af deres førte politik, men man skulle tro det var arbejderbevægelsens erhvervsråd. Men måske vil de også helst være uvidende herom.
Men som du også ved er der lavet mange afværgeforanstaltninger for at det skulle se for slemt ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Henrik det har du helt ret i at samtidig med at Nyrup halverede dagpengene skabte han mange nye uddannelsespladser, og det var godt. Men hvad der ikke var godt var at de unge som havde opnået fodfæste og stiftet familier og flyttet i egne boliger. Dem henviste han hvis de mistede deres arbejde og de ikke kunne eksistere for en halv understøttelse blev henvist til at blive sociale klienter.
Der var fir ting jeg fik med i bagagen hold dig langt væk fra at blive social klient, sørg for at betale dit fagforeningskontingent samt din sygekasse og sørg for at når alt er betalt at du så har en krone til opsparing. Angående det at holde sig væk fra socialkontoret havde jeg lært på den hårde måde.
Min far blev ramt af en arbejdsulykke. I et hjem hvor der var 8 munde at skulle Mette var det en økonomisk katastrofe. Min mor tog sig derfor sammen og gik på socialkontoret for at få hjælp, det svar hun fik var Fru Christensen de plejer da ikke at komme her så de må se at klare dem. Hvem reddede os det gjorde vores købmand, og slagter hvor vi fik kredit. Og en rimelig afdragsordning om det var via en veksel kan jeg ikke huske, da vores far kunne optage sit arbejde igen.
Da jeg kom i byrådet i 1974 udgjorde folk på almen forsørgelse fra det offentlige 0,5 Promille.
Så det er rigtigt at mange ung er blevet hjulpet af uddannelse, men flere end før blev gjort til sociale klienter. Hvilket kommer tydeligst frem hos ældregruppen Henrik de er mere synlig end de unge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Mantraet om at det ikke skal kunne betale sig at være arbejdsløs bygger på lidt de samme principper som man putter folk i fængsel efter. Vi ved at folk ikke bliver mindre kriminelle af at komme i fængsel, men af hensyn til den offentlige retfærdighedsfølelse, herunder ofrenes, gør vi det alligevel. Det siger jo næsten også sig selv at selvfølgelig skal folk straffes, når de har begået kriminalitet og selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde. Begge dele er noget moral som findes i alle kulturer og derfor er det temmelig meget op ad bakke at lave det om. Jesus forsøgte at tilbyde kærlighed i stedet for straf og vi ved alle sammen hvordan det gik med ham.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Niels 11.24 : "Men det skal da ikke forhindre os i at arbejde for mere decentralisering og nærdemokrati."
Nej, os to og mange andre. Men hvem i folketinget gør det ?
Sig personlig frihed og mindre stat, og hele hylekoret starter den socialistiske protestsang om neoliberalismen og de rige svin.
De fatter intet og finder sig gladelig i det offentlige tyranni.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

En anekdote : Goul Andersen er refereret for at oplyse engang før 2005, at 40% af venstre side i folketinget gik ind for Basisindkomst !
Jeg hævder Basisindkomsten som både et socialt og liberalt projekt - frihed og færre regler - og dermed færre kostbare bureaukrater.
Hvad er den så ?
Ja, som BIEN selv skriver i "12 gode argumenter", betyder Basisindkomst :
- Det bedste i socialismen, fordi den giver tryghed uden ydmygelse.
- Det bedste i liberalismen, fordi den give frihed for den enkelte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Søren - Den omvendte betragtning : Påskønnelsen og respekten for den, der påtager sig et forpligtende arbejde i et gensidigt kontraktforhold - medfører det rimelige i, at tryghedssikringen skal være beløbsmæssigt betydeligt lavere end mindstelønnen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Leo det gør ingen i folketinget decentralisering og nærdemokrati passer ikke i spin doktorer eller djøffernes skrivebords beregninger. Tværtimod er mantraet her centralisering og armslængde principper er væsentlige så politikkerne ikke skal handle fordi det gør deres lakajer man kan kalde det for politikkernes forlængede arm. Efter principperne som pontos pilatus brugte. Vi politikkere kan roligt vaske vore hænder for det er andre der er ansvarlige for handlinger vi har fra skrevet os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Leo - sikke en flot måde at sige det på, men der er intet der slår klassikeren, som lyder sådan her: - Det skal kunne betale sig at arbejde. Herefter er ikke engang et basta nødvendigt. Egentligt utroligt at en så lille sætning er nok til at danne modvægt til alle de argumenter som understøtter idéen om borgerløn. Men et ikke desto mindre tilfældet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Jensen

Det er en underlig debat. Vi accepterer det rystende høje tal af folk på overførsel: 800.000!
Danmarks største eksportvare er arbejdspladser. Ingen søger at beskytte danske arbejdere - altså på anden måde end ved bistandshjælp. Det er sygt! Hvornår mon vi får regeringer, der vil gøre noget ved det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Enig Kjeld tænk på hvor mange unge der blevet føjet til listen. For de der ikke ved det kan de få resultatet af Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Analysen viser, at 7-8 pct. af unge i aldersgruppen 25-29 år i to år i træk hverken er i job eller i uddannelse. Koster 15 mia. kr.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Ja, det er sygt, at vort land ikke kan klare sig uden tusindvis af diverse fremmede, samtidigt med at alle søgende danskere ikke kan få arbejde og mange falder ud af arbejdslivet (af kendte årsager).
Vort irrationelle "velfærdssamfund" er på støtten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hold nu op med de 800.000, som indbefatter alle mulige grupper, herunder barsel, sygdom, førtidspension og efterløn.
Når det kommer til stykket, er der 300.000 af dem, der er egentlig "arbejdskraftreserve", og det er altså ikke meget i en befolkning på 5,5 mio. Det rystende høje tal 77% i den arbejdsdygtige alder er på arbejdsmarkedet, det er på en af de tre første pladser - det normale er helt ned 50% af folk i den arbejdsdygtige alder i vesten (og lavere mange steder i u-landene).

Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Leo det tror du ikke selv på jeg har ingen forslag set fra hverken LA eller alternativet der vil styrke decentralisering eller går ind for at nærdemokratiet skal styrkes. Har haft flere samtaler med partierne desangående fordi vi på Nordisk Folkecenter virkelig altid har arbejdet efter det koncept.
Vi har udarbejdet et forslag som virkelig styrker det Danmark som ligger uden for hovedstaden og de store byer. Men her er det ikke lykkedes at skabe gehør hverken hos de gamle regeringspartier eller den nuværende regering og dens støttepartier hvor jeg føler LA hører hjemme. Men fortæl mig hvad bygger du din holdning på. Jeg tror jeg ved det den rene manipulation fra de to partier som du har slugt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Steffen om tallet er 800.000 drejer sig om hvilken skrivebords teori du vil benytte. Det der er spørgsmålet for mig er at trylleri hvor de udfaldne lønmodtagere mister ret til egen forsørgelse, nu må lade sin familie klare sig for en indkomst. Er ikke et fald i den virkelige verden men selvfølgelig et fald i statistik verdenen. De unge er opgjort af Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Analysen viser, at 7-8 pct. af unge i aldersgruppen 25-29 år i to år i træk hverken er i job eller i uddannelse. Koster 15 mia. kr. Det her er mennesker som ikke har fodfæste eller forsørgelse af kød og blod. Det tæller mere for mig end personer der har fået offentlig forsørgelse i en statistik som helt klart kan beregnes på forskellige måder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Hammenshoej

Uanset om lavere ydelser skaber større fattighed og ikke nødvendigvis får mennesker i arbejde, så er der vel ingen der kan synes det er ok at være på arbejdsløshedsunderstøttelse i 4 år, som det var muligt under den gamle ordning! Det handler om at stille krav og tage ansvar og sikre flest mulige en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet under behørig hensyntagen til den enkeltes reelle formåen. Det handler om opdragelse og holdning til eget liv. Ansvar ansvar ansvar. Blot fordi der er en mulighed for at få tildelt sociale ydelser, betyder det ikke at det er den eneste løsning. Og blot fordi et menneske modtager sociale ydelser, betyder det ikke at det er et bevidst valg!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Charnette Slatnich
Hvis arbejdsmarkedet var en officiel helligdom imed indbygget retfærdighed for alle i en (bizar) statsreligion,
havde du nok ret.
Arbejdsmarkedet er dog ikke en helligdom og sletikke retfærdig eller godt.
(Underlødig trolling er irriterende. Find et andet sted)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi havde jo en bedre løsning under Schlüter: efter 1½ års arbejdsløshed blev man ansat i en tidsbegrænset stilling, hvilket var godt for den efterhånden temmelig belastede økonomi, netværket/mulighederne for arbejde OG blot og bart vedligeholdelsen og udviklingen af faglige kompetencer.
Men hvis der ikke er brug for ens kompetencer i en fire-årig periode eller længere, er det jo sådan, det er. Og der er jo vitterlig mange fagligheder, der er blevet udfaset eller begrænset, såsom f.eks. almindelige kontorassistenter, hvis arbejde jo i dag i vidt omfang udføres af den ansvarlige funktionær selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Det har jeg gjort ved også at have møder med dem Leo og det var ret så skuffende.
Men nu er det sådan at min mening er ligegyldig.
Men læs Hvidbogen om et Danmark på vippen her ser du resultatet af centraliseringen og hvad det har medfødt af ligegyldighed. Jeg har ikke mødt en enste som mener man skal tilgode se landdistrikterne. Alt i deres tankegang handler om hovestaden og de store byer som alle pleaser ved at fralægge sig med armslængde og centralisme ansvaret for at få udvikling i hele Danmark.
Jeg skrev et oplæg til socialdemokraterne om hvilken politik vi skulle føre efter slytter. Den fik navnet Danmark for Hele folket. Men desværre glemte Helle Coridon, mette og Henrik Sass at det var det som det handlede om at få hele folket med til at finde løsningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Ole - Jeg ser det ikke som et spørgsmål om geografi og institutionernes placering, men om udlægning af ansvar og beslutningsret - nedbrydning af bureaukratiske pyramider og kontrol og rapportering.
Den elendige skolereform er et typisk eksempel på dette.
Den igangværende udflytning er på den baggrund et tåbeligt resursespild.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Leo det gør jeg fordi ressourcerne skabes i det Danmark der ligger uden for hovedstaden og storbyerne.
Det har betydet at vi har i følge hvidbogen Danmark på vippen mistet 7 % i velstand hvor Tyskland Sverige og England som tager hensyn til deres ydreområder har opnået fremgang i deres velstandsudvikling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Altså , du vil ofre nærdemokrati på mammons alter og støtte den voksende offentlige sektor.
Måske nævnte lande har foretaget sig noget andet samtidig.
Danmark har været skæv side Absalons tid derovre på den yderste kant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Hvordan kan du få den oplevelse Leo. Har du læst hvidbogen om Danmark på vippen det kan jeg ikke tro du har med det du skriver, Min holdning er at styrke nærdemokratiet og bekæmpe de centraliserings øvelse som alternativet og LA står for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Leo det er for let men et godt symbol på hvad politik har udartet sig til floskler og manipulatorens legeplads. Hvor der ingen hold er i det man postulerer som lakaj for disse manipulatorer. Hvor du er et eksempel på manipulatorernes produkt. Synd for dig at de har snørret dig Leo. Troede når du gik i brechen for LA og alternativet var det fordi du viste noget om dem som vi andre ikke ved. Derfor optog jeg dialogen med dig men skal nok respektere at du ikke vil være med i dialogen.

anbefalede denne kommentar